Hej alle,
Jeg har købt en del gamle Kosmos i et antikvariat og i augustnummeret fra 1942 skriver Martinus følgende, i en artikel kaldet "Et Jubilæum":
"Da vi længe har følt savnet af en bog for læsere, der ikke er såkaldt 'åndeligt indstillede', er jeg, foruden at jeg stadigt arbejder på 'Livets Bog', gået i gang med at udarbejde en sådan bog. Den kommer til at hedde 'Kultur' og er tænkt som en hjælp for alle de personer, der flygter udenom alt, hvad der er religiøst præget. Ved hjælp af denne bog skulle det blive muligt at komme i kontakt med de mennesker, det ellers grundet på deres stærke irreligiøsitet ville være umuligt for os at komme i forbindelse med."
Blev denne bog nogensinde færdig/udgivet? Har den evt. fået en anden titel? Nogen som ved?
kh,
Torben
Hej Torben.
Kender ikke noget til den, men det lyder spændene. Gad vide hvordan han vil forklare sit verdensbillede uden at komme ind på reinkarnation, karmalov og gudsbegrebet. Det er ikke let. Måske er det derfor den aldrig kom. 
KH Flemming.
Hej Torben!
Iflg. min bibliografi fra 1984, som er udgivet af Aage Hvolby, holdt Martinus i 1942 et foredrag med titlen "Kultur". Artiklen blev første gang bragt i KOSMOS nr. 10 - 1981 og har ikke siden været bragt i bladet.
Der er lavet flg. anmærkning i biografien: Afventer kommentarer fra Rådet.
Af bibliogafien fremgår også, at artiklen er udarbejdet på grundlag af et stenogram fra april 1942.
Artiklen burde rent kronologisk være bragt i Artikelsamling 1, men det er den ikke.
Hvorfor? Jeg ved det ikke. Men jeg kunne tænke mig, at man har været betænkelig ved at godkende referatet. Og måske er det lidt af en lapsus, at den dukkede op i 1981. Jeg havde ikke selv ret meget med bladet at gøre på det tidspunkt, så jeg har ikke været involeret i valget af artiklen, men jeg har ikke set den dukke op siden, skønt vi jo gentager artiklerne med 12-16 års mellemrum.
Eftersom den ikke er med i Artikelsamlingen, tror jeg ikke vi skal forvente, at den vil blive godkendt.
Af KOSMOS nr. 10 - 1981 fremgår det, at det er en lang artikel. Den er på 14 sider. Det er nærliggende at sammenligne med artiklen "Kulturens skabelse" i småbog nr. 24. Så vidt jeg kan se, har de to artikler ikke noget med hinanden at gøre.
kh Søren
Ps.: Jeg kommer i tanker om, at artiklen muligvis har været bragt i det svenske blad NY KULTUR. Jeg har en vag erindring om det.
Hej Flemming og Søren,
Tak for detektivarbejdet, Søren!
Det er nærliggende at tro at ideen med denne bog blev til et foredrag i stedet for, der senere kunne blive til en artikel og måske derved udkomme i bogfom, da Martinus jo havde travlt med Livets Bog. Men det er naturligvis spekulation.
Om det så drejer sig om artiklen "Kultur" eller småbogen "Kulturens skabelse" er nok ikke til at vide, men det første lyder mest sandsynligt, synes jeg 
kh,
Torben