Jeg har det sådan med de informationer, man præsenteres for i medierne, at det er meget svært at afgøre, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Jeg tror, det er sjældent at noget er 100% rigtigt eller 100% forkert. Det er for det meste nok en grumset blanding.
Jeg ser ikke den store logik i at antage, at de officielle forklaringer vi præsenteres for er specielt sande. Men at de alternative forklaringer nødvendigvis skulle være mere sande, ser jeg heller ikke den store logik i at antage. De har sandsynligvis alle sammen brudstykker af sandheden og brudstykker af løgnen, men hvordan dette "blandingsforhold" reelt er, mener jeg, er meget vanskeligt eller nærmest umuligt at afgøre.
Men at de grundlæggende principper: krig og løgn er på færde i meget stor udstrækning stort set overalt i den ydre og indre verden er ikke vanskeligt at konstatere. Der er banditter, så er der dem, der fanger banditterne, der er dem, der dømmer banditterne, der er dem, der lovgiver om, hvem der er banditter og hvordan banditterne skal behandles. Og alle disse aktiviteter har tit rigtig meget med straf og hævn at gøre og ikke særligt meget med kærlighed, barmhjertighed og tolerance at gøre - og i den forstand er de allesammen banditter. Men så er der også en anden gruppe, nemlig dem, der er holdt op med at være banditter. Dem kalder Martinus freds-væsener.
Martinus taler om 3 kategorier af væsener: angrebs- forsvars-, og freds-væsener.
Der er brug for alle 3 typer. Gud fører alle væsener fra angreb til forsvar til fred. Og der er ikke noget at gøre ved det, sådan er det bare. Det må man finde sig i.
Angrebs-, og forsvars-væsenerne er kendetegnet ved forargelse og harme. De synes, at de selv er rigtige, men at andre er forkerte. Og derfor vil de have, at andre skal lave sig om. De er intolerante, men det ser de ikke selv. De ser det ofte som kærlighed og i hvert fald som retfærdighed.
Freds-væsenerne ser alle disse mekanismer, og de hjælper gerne, det de kan, hvis folk ønsker hjælp. Men de har ikke noget behov for at lave andre om. De lader andre være, dem de er, fordi de ved, at man ikke kan lave nogen om, der ikke ønsker at blive lavet om. Men de ved også, at ingen mennesker står stille. Gud laver alle om uanset om de i øjeblikket vil det eller ej. Derfor behøver freds-væsenerne ikke selv at være ude at svinge sværdet over de "uretfærdige". Det har Gud jo netop "angrebs-" og "forsvars-"væsenerne til. Derfor kan freds væsenerne nøjes med at tilgive, uden de af den grund er skyld i krigen. De er ikke skyld i krigen, fordi de ikke deltager i krigen.
Tænk hvis der udbrød krig og ingen mødte op!!! 😮
Sådan bliver virkeligheden den dag, det kun er freds-væsenerne, der befolker verden.
Indtil da må vi finde os i at krigerne også er midt iblandt os. Det er godt gjort. Men sådan er det altså.
Der er rigtig meget, man skal lære at finde sig i.
kh
Jan
J
Hej Jan.
Vil da lige svare her, og sige tak for denne gang ,med dette indlæg. 
Grundlæggende er jeg da enig med dig, man kan aldrig være sikker på alle informationer men må bruge sin egen intuition til at skelne mellem skidt og kanel med.
Af den grund er nogle måske opgivende overfor ting som konspirationsteorier, man kan jo alligevel aldrig komme helt til bunds i sandheden, så hvorfor overhovedet bruge tid på det.
Og det er da også helt OK, man har jo i så fald ikke meget man alligevel kan dele ud af til andre, på lige det område.
Jeg er også enig i at man kunne dele menneskene op som Martinus gør, i de 3 grupper, men jeg anser da bestemt alligevel mig selv som værende et fredsvæsen, på trods af at jeg gør hvad jeg kan for at ændre på andres bevidsthed, her syntes jeg personligt du overser noget væsentligt.
Jeg mener ikke at fredsvæsenerne skal holde op med at "BEDØMME", dømme andre jo, men bedømme tingenes tilstand og ud fra denne bedømmelse TALE for forandring i positiv retning, det skal et fredsvæsen da bestemt, i mine øjne. 
At afdække tingenes virkelige tilstand, (eller at forsøge så godt man kan dette) for derefter at dele sine informationer med andre, er ikke nødvendigvist et udtryk for at man så er et angrebs eller forsvarsvæsen, Martinus gjorde det selvsamme, og han efterlod endda sine "informationer" på skrift til os, så vi kunne "ændre" os via hans materiale.
Man bestemmer da helt selv om man vil tage Martinusses materiale til sig, ligesom man da helt selv bestemmer om man vil tage andres "konspirationsteorier" til sig, informationerne er der og kan kun være til stede, hvis nogen fremlægger dem, men det er op til den enkelte selv at beslutte om informationerne kan bruges til noget.
Ikke at være sand, indebærer for mig også at tilbageholde eller være tavs omkring informationer der kunne have en bevidsthedsudvidende effekt på ens næster, uanset om det er informationer der har etikketten "konspirationsteorier" på, eller det er informationer der har betegnelsen "livets bøger" på.
Et fredsvæsen ønsker vel netop at angrebs og forsvarsvæsener bliver oplyste så disse også kan slippe ud af det de er "indviklede" i, og blive fredsvæsener, man sætter sig forhåbentligt ikke blot ned, og tænker, nu er jeg et fredsvæsen, og kan blot vente på at de andre bliver det, man har vel et "ansvar" i form af at være "forsyn" på et meget lille plan måske nok, men det er der vel, i det mindste som et godt eksempel/rollemodel.
Og at være sand på den måde, må derfor også indebære, at man forsøger at videregive de informationer man kommer i berøring med, men selvfølgelig uden tvang eller pres, derfor er dette medie (internettet) jo så ideelt, til sådanne fremlægninger, idet der ingen tvang er indblandet, enhver bestemmer selv om de vil have informationerne, og på hvilket tidspunkt det er mest belejligt for en at modtage dem.
Ellers ville man jo også blot lade "stå til", og forvente at disse andre væsener nok skulle udvikle sig via egen karma alene, og det er vel heller ikke "næstekærlighed".
Klart nok, at hvis man includerer ønsker omkring straf eller hævn eller anden reaktion overfor eventuelle "mørkemænd", så er man ikke et fredsvæsen, men gør man ikke det, og hviler ens ønsker om udvikling for andre alene på udveksling af informationer omkring strukturer og systemer (sociale, samfunds eller økonomiske), så mener jeg at man blot lever kosmologien ud, som Martinus ønsker det skal gøres, og at man forsøger at være sand.
Det kan jo kun blive ved forsøget, idet man jo aldrig 100% kan garantere for hvad man giver videre til andre, men ikke at forsøge at dele sin viden med andre, al viden, ikke kun om livets bog, det ville for mig at se, være at leve "usandt", i relation til Martinus.
Det ville være at opføre sig "forudindtaget", hvis man på forhånd afstod fra at give bevidsthedsudvidende informationer videre til andre, fordi man mente at de sikkert ikke forstod dem, eller gad høre dem, eller kunne bruge dem til noget i deres udviklingsforløb, taler Gud da ikke til os alle "gennem" os alle, konstant, vi bestemmer jo kun selv, hvad vi vil høre eller ikke høre, men talen sker alligevel
Så hvorfor dog isolere sig selv fra Guds tale, eller stoppe med at videreføre den til andre,eller begrænse den til kun at omhandle småkorn ud af "læsset" af viden, når blot alle selv vælger hvad de gider høre på, hovedsagen er vel at der er informationer til rådighed på alle områder, hvis man vil have dem. 
Som fredsvæsen skal man altså ikke "pådutte" nogen noget, men blot stille sin viden til rådighed, og det gøres jo ikke, uden argumentation og fremlægning, som her i forummet, på skrift.
Man kan så debatere hvorvidt nogle typer at informationer hører til på sitet her, eller ej, ethvert "publikum" har jo sin smag, og det er moderatorerne der har ansvaret omkring at sætte "grænserne", men jeg har det blot ikke godt med at der tales imod overhovedet at interessere sig for ting som konspirationsteorier o.s.v., det harmonerer ikke for mig, med den rette forståelse af kosmologien.
Udover disse kommentarer, er jeg enig med dig i dit indlæg, og for netop ikke at komme hverken i angrebs eller forsvarsindviklede dialoger omkring rigtigheden af overhovedet at have interesse for sådanne ting ( udover Martinus) så har jeg jo selv valgt at være mere tilbageholdende med min "informationstrang", lige herinde.
Hav en dejlig sommer allesammen, jeg lurer af og til, men prioriterer IRL en del mere for tiden, det er jo herligt vejr.
Kærlige hilsner fra Avatar.
Hej Jan.
Jeg er helt enig og har det på samme måde som dig mht konspirationsteorier.
Kh. Ejby
Hej Jan
Det er en meget smuk gengivelse af kosmologien du præsenterer her og ligesom Martinus er det lykkedes dig at kommunikere det på en måde som jeg tror vi alle kan være enige om.
Vi er alle ét og hvis vi kæmper mod noget kæmper vi mod os selv. Enhver opdeling, splid eller kamp fører os væk fra Gud.
Tak for dit samlende input - smukt!
Med kærlighed
Lars
Tak for jeres feedback!
Det, jeg synes i høj grad mangler i debatten om forskellige forklaringer, er, den kritiske sans overfor alle forklaringer. De fleste vælger een forklaring, som de antager må være den rigtige, og så konkluderer de efterfølgende, at så må de andre jo være de forkerte. Det er muligvis en behagelig fremgangsmåde, men videnskabelig eller upartisk er den ikke.
Hvis jeg var øverste chef for det dræbende princip, og jeg ønskede at få al magt over alle mennesker, fordi jeg ikke kendte noget til de kosmiske principper, så ville jeg da ikke bare producere een forkert forklaring. Jeg ville da masseproducere et hav af mere eller mindre falske forklaringer, der kunne lægge sig som et tykt røgslør, som dem jeg ønskede magten over, kunne skændes om og lade sig vildlede af, så jeg kunne fortsætte mine projekter i fred og ro.
Der findes mange forklaringer. Og der er ikke nogen generel enighed om, hvor rigtige eller forkerte de er. Derfor kan det da være i en sandhedssøgers interesse, at undersøge sådanne forklaringer. Men da der er rigtig mange at vælge imellem, er det jo meget naturligt, at nogen finder nogen forklaringer mere interessante end andre. Men når disse forklaringer, debatteres på et plan, hvor man allerede har taget stilling og draget sin konklusion, og derfor primært eller udelukkende bruger sin formuleringsevne til at nedgøre folk, der mener noget andet, så er der for mig at se ikke noget sandhedssøgning tilbage. Den er fuldstændig forsvundet. Og erstattet med traditionel fundamentalisme.
Så længe man ikke har anden argumentation end fx. "jeg mener, du tager fejl, for det siger min intuition mig" eller "det kan ikke være sandt, for det er ikke bevist", så er man jo ikke kommet til bunds i det. De nævnte argumenter er jo ikke noget bevis for, hvad der er rigtigt og forkert. Noget er ikke nødvendigvis rigtigt, fordi man føler ens intuition siger det. Og noget er ikke nødvendigvis forkert, fordi det ikke er bevist.
Personligt hverken afviser jeg eller godtager jeg hverken de officielle eller alternative forklaringer, for det har jeg ikke viden nok til at kunne, men netop af den grund har jeg min tvivl om dem alle sammen.
Der er jo ikke meget af det man læser i aviserne, ser i fjernsynet eller på internettet, der er 100% sandhed - nærmest tværtimod. Georg Metz sagde i 1999 til et foredrag jeg var til, at da han var tv-avis-oplæser i 1970-erne, sluttede de altid 1930-avisen af med at sige: "det var tv-avisen, vi kommer igen med en nyhedsoversigt ca. 2230".
Og så fortalte han, at han ofte efter udsendelsen sagde: "ja, det var så det eneste rigtige, der blev sagt i den tv-avis". Han sagde, at historierne skulle forenkles så meget, at der som regel stort set ikke var noget af den oprindelige historie tilbage. Og det var kun gået til det værre i 1999 - og den tendens fortsætter stadig.
At gøre informationer tilgængeligt for interesserede kan være udtryk for kærlighed, men det forudsætter at man gør det på en oprigtig måde, og ikke foregiver at noget er løgn eller sandhed uden rent faktisk at vide det. Jeg har svært ved at se det specielt kærlige i at viderebringe oplysninger, som man ikke kender sandhedsværdien af. Så må man hvert fald tydeligt give udtryk for, at det er sådan, det forholder sig.
Martinus har udtalt, at alle levende væsener, der befinder sig i overgangen til det rigtige menneskerige, har to talentkerner: en for det dræbende princip, og en for det livgivende princip. Man har således både en mørkets og en lysets skytsengel, som repræsenterer hver af de to talentkerner.
Som mikrovæsen kan man derfor både blive besat af makrovæsenets af lysets skytsengel og af mørkets skytsengel (det man i gamle dage kaldte "djævelen").
Martinus forklarer, at ved at benytte de tilgivende principper og arbejde på at frigøre sig for at befordre vrede, hidsighed og løgn, så kommer man på bølgelængde med lysets skytsengel, der befordrer "den ny verdensimpuls", hvorved man får sin energi og inspiration derfra, samtidig med at man bliver immun overfor indvirkningerne fra jordklodens mørke skytsengel. Medens man ved at befordre hævn, drab og løgn kommer på bølgelængde med mørkets skytsengel, og bliver immun overfor den lyse.
Og det er det der gør, at mørkets skytsengel ofte føler at de har fået en mission fra Gud. Det har de også, men det er altså som befordrer af den mørke udløsning.
På baggrund af disse oplysninger, så kunne det da godt tyde på, at der også er en fysisk pendant til den åndelige "mørkets skytsengel" i form af "illuminati", hemmelige selskaber osv. Det skulle vel være mærkeligt andet. Men alle disse funktioner er jo selvmorderiske, fordi dem, der udnytter andre, selv bliver ramt. Man behøver ikke gøre det store for at "vippe disse mørke-mennesker af pinden", for det er de selv i fuld gang med uden at vide det gennem deres ukærlige væremåde.
Med disse oplysninger fra Martinus' side så er det jo tydeligt, at så længe man befordrer det dræbende princip, så er man deltager i det fællesskab, der befordrer verdensbranden. Medens man er med i fællesskabtet om skabelsen af "Himmerriges rige" ved at befordre tilgivelse og oprigtighed.
Jordkloden er igang med sin kosmiske bevidsthed. Lyset har allerede sejret. Jorden er ved at udrense sig for det dræbende princip. Så de ragnaroks kulminationer vi ser i denne tid er altså udelukkende mørkets sidste dødskramper, før lyset sejrer og humanitet og næstekærlighed er en realitet overalt på jorden.
kh
Jan
Super, Jan! Dejligt at læse dine kloge indlæg her i forummet!
vh. Petersh
Hej Jan
Smukt indlæg igen som jeg er meget enig i. Det jeg oplever er at mange af dem der undersøger de ting der nu meget uretfærdigt har fået betegnelsen konspirationsteorier er mere åbne og ydmyge end dem der ikke undersøger dem. Som du helt rigtig er inden på er der mange, mange forskellige forklaringer på alting, så jeg tror der sker det at når man først har taget skridtet væk fra én forklaring (hvilket jo for de fleste starter med at være den officielle), så giver det en ydmyghed, der gør det nemmere at kapere en verden hvor der ikke er så mange faktiske sandheder (er der nogen?).
Hvis du f.eks ser tråden om 911 igennem, så har jeg gang på gang fremlagt information eller spekulation om man vil omkring forskellige mulige forklaringer mens de fleste af dem der er imod (i mod hvad mon?) hele tiden kun forholder sig til den ene officielle konspirationsteori og undlader at deltage i tråden med andet end generelle råd om hvordan andre skal leve deres liv (hvilket jo sjovt nok er det modsatte af hvad vi lærer af Martinus om at koncentrere os om vores egne ting).
Det er lidt lige som at lære sprog. Det andet (efter modersmålet) er det sværeste, men når man kan lidt af det så bliver det næste lidt lettere og så fremdeles. Min erfaring med at undersøge mange ting er at jeg finder ud af hvor lidt af det jeg hører der er sandt og hvordan jeg aldrig kan være 100% sikker på om noget er sandt, som du også er indepå. Og som jeg har skrevet tidligere, jo mere jeg øver mig på at forstå sandheden desto bedre går jeg ud fra at jeg bliver til det (men selv hvis dette ikke skulle være rigtigt, så nyder jeg processen undervejs
Med kærlighed
Lars
Skriv et svar