En lille historie med æbler, lidt kosmologi og det, der er værre:
Æblekrigen
En mand fylder sine lunger med den friske luft, mens han vandrer i det sprøde græs langs bækken. Solen skinner. Duften af sommer indhyller ham. Ved kanten af en mark et par hundrede meter længere fremme får han øje på et træ. Da han nærmer sig træet, ser han, at det bærer de flotteste æbler på hver eneste gren. Han plukker et æble. Tager en stor bid. Men han når ikke at tænke en tanke, før han spytter æblestykket ud igen, og hans ansigt knuger sig sammen i en grimasse. Føj. Det er surt.
Manden er en venlig mand. Han har et stort hjerte og ønsker det bedste for alle mennsker, så han siger højlydt - med en overbevisning, der får de små sommerfugle, der sværmer omkring ham, til at tro, ja nærmest frygte hans ord: "Det her må jeg informere om! Æblerne er sure, og det bør jeg dele med andre!"
Han beslutter sig for at slå lejr ved æbletræet. Mens han venter på, at der skal komme mænd, kvinder, kondiløbere og skoleklasser på ekskursion forbi, laver han store skilte og bannere, der skal advare mod de sure æbler. Eller "informere", som han kalder det. Han har oven i købet skrevet en slagsang, hvor han akkompagneret af de smukkeste toner fortæller om de her forfærdelig sure æbler.
Endelig. En dag kommer en mand spadserende hen til æbletræet. Det viser sig at være landmanden, som ejer markerne, æbletræet står ved, og han kender sine marker og sine æbletræer, som var de hans egne, hvad de jo også er.
Landmanden hilser på manden ved æbletræet, kigger på skiltene og bannerne og synes faktisk at slagsangen, der skal advare om de forfærdelige æbler er ganske rar for ørerne, og han kan næsten synge med på den, selvom det er første gang, han hører den. Det gør han dog ikke, for hans sangstemme lyder rædselsfuldt, så det vil han selvfølgelig ikke byde den venlige mand ved æbletræet. I stedet siger han: "Ja, det har du ret i, det er nogle forfærdelig sure æbler," hvorefter han fortsætter videre.
Flere skønne sommerdage passerer. Andre mænd, kvinder, kondiløbere og skoleklasser på ekskursion kommer forbi, og alle bliver de glade for den venlige mands advarsler. Nok mest fordi de får det indtryk, at æblerne ikke blot er sure, men også meget, meget giftige - siden den venlige mand ved æbletræet har gjort så stort et nummer ud at advare om de forfærdelige æbler. Eller "informere" som manden selv siger.
Endelig en dag, da sommeren er ved at lade sig afløse af efteråret, nærmer denne historie sig sin slutning, og I har sikkert for længst fornemmet, hvor den bærer hen:
Landmanden traver hen mod æbletræet. Han hilser venligt på den venlige mand og stiller sig under træets tyngede grene, som han letter for et fint, skinnende æble. Landmanden tager en bid, en stor bid, imens den venlige mand med skrig, fagter, bannere og slagsang forsøger at stoppe ham. Men heldet er ikke med den venlige mand. Æblet derimod er på landmandens side, og tilfreds udbryder han: "Mmmm! Nu er æblet ikke surt længere!"
Hej Peter
Du er jo en kunstner..
:-*
Den samme historie kan også fortælles om en påbegyndt byggeplads,med et stort hegn af 3 meter høje plader omkring.
En mand med en stiksav kommer forbi og bliver nysgerrig.Han saver et hul i hegnet så han kan se ind på byggepladsen.
Han bliver forfærdet af hvad han ser. Eet stort virvar af byggematerialer og arbejdere der farer rundt i et stort kaotisk sammensurium.Manden råber alle forbipasserende op og siger."Vi må stoppe dette vanvid."Folk kigger og mange giver ham ret...
For at gøre en længere historie kort.
En dag fjernes hegnet og afslører en flot og funktionel bygning som er til stor gavn og glæde for alle de forbipasserende,også gabehovedet fra før.
Morale : "Alt er såre godt".Men som i Æblekrigen og i historien om byggepladsen,skal man først gennem nogle sure og ufærdige stadier,før det bliver godt..
Og det er jo lige præcis der menneskeheden er for øjeblikket.
Husk nu at nyd det gode vejr
Kh. Cai
Hej Petersh
Ja der er mange gode historier (tænker her på H.C.Andersen med hans to modsatte historier om den grimme ælling og hvad hed den anden om ørnen eller hvad det var?)
Som jeg ser det er moralen på denne historie at hvis man hele tiden er åben for at opleve virkeligheden præcis som den er og altid er villig til (og evner) at stille spørgsmålstegn ved sine egne trossystemer og dogmer, så sikres man en naturlig udvikling der er i overensstemmelse med lyset, livet og guddommen.
Med kærlighed
Lars
Hej Peter og Cai.
Fine historier.
Ofte kan lignelser, metafoer og billedsprog være et ret effektivt middelt til en dybere
forståelse.
Super!
Kh. Ejby
Hej Alle.
Kan ikke lade være, da den slags såkaldte "billeder", ikke alene kan give en såkaldt" dybere" forståelse, men også vildlede til endnu mere misforståelse. 
Der var engang en mand som havde indsigter omkring "polforvandlingerne", og hans ønske var at menneskene skulle lære om disse så menneskene kunne forstå at behandle hinanden på en mere næstekærlig måde.
Derfor lod han sig inkarnere på denne klode, så informationerne omkring polforvandlingerne kunne blive tilgængelige for menneskeheden.
Efter et langt liv og meget arbejde med at nedfælde disse informationer, døde manden og vendte tilbage til hvor han kom fra.
Han mødtes der med spørgsmål om, hvorfor han da havde spildt et helt liv med at ville informere menneskene om polforvandlingerne, se på dem nu, sagde man, de er jo helt af sig selv blevet 2 polede, det er en naturlig udvikling for dem, så du behøvede jo slet ikke at informere dem, men har blot spildt din tid med at forsøge sat ændre på noget, som alligevel var kommet, helt af sig selv. 
Jo, sagde manden, men da jeg var hos dem, havde de endnu ikke forstået at de i det "nu", var ofre for en misopfattelse af tingene, så det er jo nok fordi jeg informerede dem, at de nu er kommet til en forståelse af disse forhold.
Nej, var svaret, den slags kommer helt af sig selv, du har blot forsøgt at tage æren for en ændring af menneskenes bevidsthed, de skal "være sure" før de kan blive modne. 
Slut.
At æblerne VAR sure, er jo ganske sandt, (i petershs historie) og at advare om at de VAR sure, og ikke smagte som modne VAR derfor ganske næstekærligt, man advarer vel andre om at de er ved at "falde i et hul", (hvis man oplever dette), og lader ikke bare folk falde, i troen på at det er den eneste måde hvorpå de kan lære at se sig for ?
Iøvrigt er analogien ikke brugbar, idet et træ jo ikke ændrer udvikling via informationer, men kan ændre udvikling via gødning eller mere eller mindre optimale vækstbetingelser, (frøet sået i god jord, fremfor på stengrund.
Så for mig er denne form for analogi blot endnu et slør der lægges ud over virkeligheden, fremfor noget der på nogen måde skulle medføre en "dybere" indsigt.
Man skal forholde sig til nuet, (hvor æblerne er sure) og ikke hæve sin bevidsthed til de højere sfærer, uden at ens legeme kan følge med, ellers lever man netop i en illusion, og kommer ude af trit med virkeligheden.
Behageligt jo da, men også årsagen til at man kun ser splinten hos andre, men ikke bjælken i sit eget øje, idet alle andre gør det forkerte, mens ens egen guru som gør det samme, ikke gør spor forkert.
Utroligt for mig, at mennesker som påstår de har intellekt nok til at kunne forstå livets bøger, ikke har intellekt nok til at kunne se egne vildfarelser, og ikke ønsker informatinoer der kunne fjerne sådannje vildfarelser.
At afsløre "løgne" er ikke en kosmologs "bord" siges det, OK, så er Martinus bestemt ikke kosmolog, han afslører jo netop en masse "løgne" og vildfarelser for os, bla.a omkring at det onde slet ikke er ondt eller at polforvandlingerne er årsagen til den seksuelle udvikling, og at det slet ikke er nogen sygdom eller unaturlighed der er årsagen til den udvikling.
Er det ikke sagt mange gange fra mange sider, at den dag man mødte Martinus og hans informationer, fik man redskaber til rådighed der kunne ændre ens tankegang, men selvsamme personer som forherliger Martinusses informationer, nedgør alle andre informationer, som værende noget en kosmolog ikke kan bruge til andet end underholdning, idet det at ville/ ønske at informere andre (omkring andet end kosmologien), jo blot er et udtryk for at man slet ikke har forstået "kosmologien". 😮
Martinus materiale kan misbruges, på lige fod med biblen eller andre religiøse skrifter, man kan jo altid blot fremhæve de udsagn man selv finder brugbare, i enhver kontekst, relevant eller ej, og specielt udtrykket "alt er såre godt" bliver også (i mine øjne) misbrugt flittigt, som modargument mod alt man ikke selv finder "nyttigt", men ærlighed og sandhed undertrykkes ved en sådan brug, og det er ikke Martinus (eller biblen eller andre skrifter) der er forkerte/usande, men det er de mennesker som alene ønsker at misbruge begreberne fra disse skrifter til egne formål, der er usande.
Kærlige hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Nu er det jo ikke nyt at du ikke er så begejstret for kosmologien. Derfor vil jeg opfordre dig til at lade det lægge og søge inspiration i andre retninger som taler mere til din forståelse.
kh.
Kenneth
Hej Kenneth.
Kosmologien som sådan har jeg intet imod, jeg anbefaler skam selv Martinus til andre, på de områder jeg selv mener at kunne se logik på, men blot ikke som værende den ultimative (oig eneste nødvendige) sandhed. 
Kan kun anbefale andre også at søge informationer andre steder, det kunne jo netop være den omstændighed at jeg tager hensyn til andre forhold i vor virkelighed , udover lige kosmologien, der var grunden til at mine opfattelse af Martinusses materiale er anderledes end opfattelsen hos de der kun vil spise de få korn af "læsset" som Martinus har produceret.
Man kan vel håbe at denne spise også med tiden vil medføre en mættelse, så lysten til at undersøge andre aspekter opstår, men tag nu ikke fejl, det er ikke kosmologien, men den ensretning/sekteriske udlægning af kosmologien, som nogle forsøger at misbruge den til at frembringe, jeg er imod. 
Og jo, skal da nok finde andre steder at ytre mig, når nu mine opfattelser ikke modtages positivt, ude af øje er jo ude af sind.
Kærlige hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Du har misforstået hele denne analogi,som forøvrigt er Martinus egne billeder,skrevet i hans værk rundt omkring.Men da jeg ved at du ikke har læst særligt meget i hans værk ,kan du nok ikke genkende billederne.
Hverken Peter eller jeg skal have kredit for disse billeder/symbolik.
Det er ikke æbletræet det handler om,men mere generelt frugterne af alle planter,der har sine umodne,sure stadier og til sidst giver alle planter de modne og velbehagelige livgivende frugter.
Dette er så overført til menneskets (i det hele taget alle levende væsner) lange udvikling mod det fulkomne.
Men du vælger at blande surkirsebær,bananer og agurker,og det skal du have lov til.
Og vælger at fortælle træet at det burde være anderledes,nu du har gødet det med dine "klare" informationer... 
Kh Cai
Hej Cai.
En sidste bemærkning, hvad er forskellen, på at forsøge at forklare at en mand der sidder og advarer mod "umodne" æbler, er FORKERT på den, og så samtidigt at fremhæve at ingen er forkert på den ?
Jeg syntes der er en stor dobbeltmoral i dette, specielt når ens egen "guru" gøder på helt samme måde, via informationer som så mange andre gør, uden at der opstår modvilje mod det. 
At se klart er at se sig selv i øjnene.
Kærlige hilsner fra Avatar.
J
Hej avatar
I en anden tråd fortalte jeg dig at Martinus ikke kun kommer med informationer ,men også viser en vej for alle der vil tage i mod det,ud af alle fortrædelighederne.
Ikke ved at prøve at ændre andre, men kun at arbejde med de sider i en selv som forhindrer kærligheden.
Martinus er ikke min guru,jeg tilbeder ham ikke.Jeg har stor respekt for Dalai Lama og shamanisme,lige så Martinus.De er mine vejledere..Der er store ligheder mellem Dalai Lama og Martinus og visse shamaner.Men martinus giver mig tilmed det logiske verdensbillede,som jeg har brug for her i mit liv.
Jeg ønsker dig fred og kærlighed i dit liv fremover
Kh.Cai
Hej Cai og alle i andre.
Æv, troede lige at jeg kunne komme hjemmefra, men sådan blev det ikke, så i får lige en sidste "bredside", (skal nok holde ord denne gang, og vil til sidst i dette indlæg give begrundelse for hvorfor det har været lidt svært hidtil
)
Jeg ved nu godt at ikke mange opfatter Martinus som en Guru, men bruger blot udtrykket (sat i klammer) som det bedst "betegnende" jeg kender, det er netop tit årsag til at jeg opleves som "provokerende" at jeg kalder en "spade" for en "spade", så vidt det er muligt for mig, og ikke forsøger at "pakke noget ind", for mig er dette et udtryk for et forsøg på at være "sand", men det opleves afgjort ikke sådan af andre, det er jeg helt bevidst om. 
Sektdannelse, ensretning, misbrug af materialet, jo, altsammen hårde ord, men argumentationen for disse facts syntes jeg da selv er tilstede omkring enkelte formuleringer, hvis man er selektiv i sin argumentation, så vil resultatet jo blive en "ensretning", væk fra noget "objektivt".
Med selektiv mener jeg, at hvis man i det virkelige NU, bruger argumenter som: Man skal sætte sig ind i tingene for man kan tillade sig at udtale sig om dem som værende RIGTIGE eller FORKERTE, (her tænker jeg specielt på de mange gange jeg selv har fået dette argument forelagt, når jeg ikke udlagde Martinus som andre gjorde
), eller at kosmologiens informationer er en helt nødvendig "Impuls" i forbindelse med udviklingen af menneskeheden, og vil blive basis for al fremtidig udvikling i åndelig retning i fremtiden, på grund af de informationer livets bøger indeholder.... 😮
Mens man, så snart der stilles spørgsmål til om ikke det at leve kosmologien (som Martinus anbefaler), indbefatter at man hjælper andre ved at give sine egne informationer og viden videre (uanset om disse er af den ene eller anden karakter), så flyttes udgangspunktet for debatten fra at være i nuet, til at blive til udgangspunktet oppe "over alle skyerne" hvor enhver kyndig kosmolog jo nok kan se det fuldstændige "unyttige" i at ville ændre på andres bevidstheder via informationer, (måske lige bortset fra om kosmologien
), og dette at ville "ændre på andre" bliver udlagt som kun noget "laverestående" væsener ville kunne finde på, (angrebs og forsvarsvæsenerne), det er jo et "vi" har dem til, "vi" skal ikke indvolveres i den "sværdkamp", det siger Martinus jo her og der.
Måske man lige skulle huske at det netop var "Mundens Sværd", der skulle vinde kampen i bibelsk sammenhæng. 
Der er en stor forskel på at kæmpe med mundens sværd for bedre etiske forhold, og på at kæmpe med dødbringende våben, men opfattes disse "begreber" helt enst, blot fordi der er includeret ordene "kæmpe med", så kan man jo let komme til at konkludere at selv det at tale imod noget, er at kæmpe imod Guddommen, så det skal man afstå fra.
Sådan ser jeg det slet ikke, tværtimod er mundens brug vejen frem, og her gælder det netop om at forsøge at udtrykke sig så ærligt og sandt som muligt, også selvom det sårer andre af og til, så længe man blot ikke "pådutter" andre noget de ikke selv ønsker eller kan sige fra til at involvere sig i. 
Et forum som dette har jo et "filter" i form af moderatorer, som sætter "retningslinierne" for "indholdet" i forummet, og det er helt fair, syntes jeg, den magt er til stede i nuet, og må jo så have et "formål". 
Men kommer der så yderligere filtre ind over, alt efter hvem der er moderatorer, og hvilken tilknytning disse lige ser, mellem de forskellige emner og Martinus, så er der allerede ved at ske en "selektion" og en "sektdannelse", specielt når det ikke kun er indholdet der sættes rammer omkring, men også måden at debattere eget stof og personen Martinus på, der begrænses (af enkelte) til ikke at måtte anskues "kritiskt", uden at der så argumenteres med om en sådan kritisk person ikke burde være et helt andet sted, så andre ikke blev "smittet" af disse "forkerte" opfattelser af Martinus, forkerte, kan tingene sagtens være, når man taler om Martinus eller udlægninger af hans materiale, vi lever jo i nuet, så "rigtigheden" er "virkelig" og skal da beskyttes i forbindelse med materialet. 
Men igen, denne konstante skiften (alt efter hvad der debatteres) mellem argumenter der tager udgangspunkt i "nuet", og argumenter der tager udgangspunkt i de "højere sfærer" og i hvordan tingene ser ud NÅR vi er der engang, (men altså ikke ser ud i nuet).
Jeg oplever dette som "opium for folket", blot i en anden "udgave", idet jeg mener at kunne fornemme, at så snart en meddebattør bliver såret eller rammes af "ubehag" over et argument omhandlende "nuet", så "flygter" bevidstheden i denne debattør straks op i "den højere sfære" hvori alt er såre godt og hvori ingen kan gøre uret.
Og så "lammes" hele debatten, og "smerten" ophører.
Skulle man ikke netop tage Martinus alvorligt, når han siger at "det ubehagelige onde" er det bedste vi har til at udvikle os med, skulle man så ikke netop tillade sig selv at opleve dette "ubehagelige gode" som når man bliver udsat for direkte kritik eller ramt af argumenter fra andres sider eller man møder ubehagelige erkendelser i et materiale man præsenteres for.
Ville "sværdet" overhovedet udløse smerte hvis der ikke var grundlag for det, og ville smerten man følte så ikke netop være et udtryk for at man havde en erkendelse til gode ?
Skulle man så ikke taknemmeligt tage imod disse "ubehageligheder" og lære via dem, frem for at flygte fra dem, via sit intellekts evne til at hæve sig over "nuet" , er dette ikke lig at tage morfin mod fysiske smerter, ?
Bruger nogle i virkeligheden ikke af og til denne "opium" i form at højere "begreber" til at flygte fra Guds direkte tale med, og dermed fra den udvikling de kunne have opnået, hvis de netop havde opfattet budskabet fra Martinus rigtigt, i forbindelse med "det ubehagelige gode" ?
Selvfølgelig er der forskel på hvilke erkendelser det enkelte væsen er moden til at kunne rumme, men uden dialog og udveksling af livssyn, oplysninger informationer, fantasier, formodninger, holdninger o.s.v., er der jo ikke meget grundlag for at opnå erkendelser. At man sætter sig og læser livets bog 100 gange giver jo hverken kosmisk bevidsthed eller samhørighed og indlevelse med omgivelserne i nuet.
At læse den en gang måske nok, det er mere væsentligt at bruge tiden i nuet på at leve i overensstemmelse med det "nu" kosmologien beskriver for os vi lever i, end at spilde tiden med at "opholde" sig i de højere åndelige salen, og se på underholdningen der foregår under en, mener jeg altså.
Og i dette nu er mundens sværd og den smerte dette sværd forvolder, et gode og langt at foretrække, fremfor den negative krigskarma alene.
Tror de der kan forstå nok gør det, og ellers er alt jo alligevel "såre godt" 
Jeg ønsker jer alle en herlig fremtid, vi er jo alle en, så personligt elsker jeg jer for hvad i er, mine "provokationer" kan sagtens opleves som værende personlige, men er kun forsøg på at påvise "handlinger" dialogformer som giver mig disse opfattelser/konklusioner, og som jeg derfor forelægger som "information" om hvordan lige "jeg" oplever tingene, ikke som andet.
Vil dog lige huske at nævne, at jeg sidste gang jeg sagde "farvel" (for nogle måneder siden) forsøgte at slette min profil, men jeg kunne ikke finde noget link til en sådan handling, og kunne kun slette mit billede, og derfor var det jo fristende at logge ind (af og til) og falde for at bruge munden/tastaturet yderligere. :
Jeg håber da den mulighed foreligger, selvom den er svær at finde, men jeg har da af og til undret mig over at så mange profiler der ikke har været aktive i flere år, stadigvæk står som brugere af forummet.
Ellers ville det måske give et bedre billede af forumbrugernes antal, hvis der skiltedes lidt tydeligere med hvordan man "unregistrer sig". 
Tror endda der er lovkrav om dette, men er ikke "skråsikker".
Så please, slet min profil for mig, så er det ikke nær så fristende at "bryde" ind i dialogerne for mig, og jeg skal skam nok alligevel læse med af og til, og lære nyt i mit eget tempo.
Og God Vind fremover. 
Kærlige hilsner fra Avatar
Kære Avatar
Jeg vil gerne opfordre dig til at trække dette tilbage. Personlig må jeg sige at jeg er flov over at være en del af et forum der behandler dig på en så dyrisk måde. Jeg har respekt for at vi alle kun kan være så udviklede som vi nu er, men det tjener ikke kosmologien at vise en så stor grad af manglende forståelse som der bliver vist overfor dig gang på gang. Jeg tilgiver dem der gør dette for de gør det i bedste hensigt, men jeg synes det er på tide at dette forum bliver ledet på en måde der repræsenterer næstekærligheden.
Bliv her Avatar og vær med til at ændre verden og dette forum til det bedre. Lad dig ikke skræmme væk af de få. Jeg kan personligt sige at jeg elsker at du er her og jeg får meget ud af dine indlæg, som jeg har savnet de sidste måneder. Der er brug for dig her til at forbedre verden på din måde. Jeg håber du vil deltage i dette også fremover.
Verden er fuld af dyriske mennesker, der hele tiden skaber kamp og uenighed. Mange af os ved ikke selv dette, for vi kan jo kun se udsigten fra det udsigtspunkt vi nu engang har. Vi gør alle det vi gør fordi vi tror det er det mest kærlige.
Og så et lille råd. Lad være med at diskutere med dem der gerne vil diskutere med dig. Vend den anden kind til og accepter at de har udelukkende gode hensigter, selvom du forstår at det ikke er næstekærlighed de udøver. Lad være med at fortælle dem det, for de kan ikke forstå det og lad være med at svare på deres angreb og spydige kommentarer. Blot ignorer dem og svar på de indlæg du kan bruge til noget og kommenter der hvor du har noget at bidrage med uden at forsøge at lave nogen om.
Om ikke andet, vil du ikke nok svare og kommunikere på mine indlæg? Det vil jeg sætte stor pris på.
Håber jeg når at fange dig før du lukker af og til administratorerne, please vent med at slette Avatars profil indtil han har fået en chance mere til at trække denne beslutning tilbage.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1.
Tak da for din medfølelse, men den er nu nok "uberrettiget", jeg føler mig bestemt ikke presset ud eller såret af behandlingen jeg får herinde, slet ikke. 
For mig er det mest erkendelsen af at jeg altid er blevet oplevet som "A pain in the ash" af omgivelserne, når jeg formulerede mine opfattelser, der gør, at jeg af egen vilje 'ønsker at holde igen med udmeldinger i dette forum.
Hvis min "stil" eller "provokative" form, eller mit "emnevalg" og "fokus" ikke stemmer ret godt overens med forummets brugeres ønsker, så jeg vækker for megen "anstød" med mine indlæg, så er det da bedre at jeg nøjes med at læse og ellers får mine behov for at dele med andre opfyldt andre steder.
Skal dog gerne trække min anmodning om sletning tilbage, hermed gjort, for du fik mig da til at indse, at det jo er mig selv der sidder med magten, og jeg kan jo blot lære mig selv at reagere "med måde",
(livets tale gælder jo også mig, jeg forsøger også at "lytte")
Jeg har da tænkt mig alligevel jævnligt at kigge forbi og få nogle imput, kosmologien som sådan har jeg da ikke mistet interessen for, men jeg kan jo da selv sætte grænsen for hvor mange output jeg vil udsætte jer andre for, så det går nu nok uden at jeg behøver at slette mig. 
Holder alligevel "pause" nu, der sker noget IRL men skal nok give livstegn fra mig i fremtiden. 
Kærlige hilsner fra Avatar
Jeg tror desværre ikke det gælder, Cai.
(livets tale gælder jo også mig, jeg forsøger også at "lytte")Hej Avatar
Det er jeg glad for. Held og lykke på din vej til vi hører fra dig igen 
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1
Der er ingen, der tvinger dig til at være her. Du kan frit forlade forummet.
Det står dig også frit at lave dit eget forum, hvis du har lyst til det.
Venlig hilsen
Petersh
Hvis min "stil" eller "provokative" form, eller mit "emnevalg" og "fokus" ikke stemmer ret godt overens med forummets brugeres ønsker, så jeg vækker for megen "anstød" med mine indlæg, så er det da bedre at jeg nøjes med at læse og ellers får mine behov for at dele med andre opfyldt andre steder.
Hej Avatar
Jeg har lige lyst til at sige at jeg aldrig oplever dig som "A pain in the ash". Jeg synes det er tydligt fra alle dine mange indlæg at du er en person, der ønsker det bedste for dine medvæsenere og jeg synes du altid lykkes med at kommunikere dette på en næstekærlig måde uden angreb på andre personer på dette forum.
Du har nogle gange været årsag til at stemningen er blevet pisket op når du som jeg oplever det angriber Martinus, specielt hvis du får citeret ham for noget der ikke er korrekt, men dette synes jeg personligt er ok, da jeg er sikker på at Martinus selv ville have forståelse for dette og tage det med et smil.
I relation til ovenstående er det vigtigt at du ikke kun bedømmer hvordan du opleves ud fra de kommentarer du får tilbage fra andre. Jeg har selv følt mig angrebet ind i mellem, men jeg tænker at der altid vil være angreb hvis man udtrykker sin mening og den ikke helt passer med det accepterede verdensbillede i den pågældende gruppe. Jeg kan også lære en masse af disse ting, for det handler jo i bund og grund kun om mig selv og hvordan jeg reagerer overfor mine omgivelser.
Men for hver gang du får en kommentar tilbage i dette forum, så er der jo langt flere der læser dine indlæg, så kommentarerne repræsenterer ikke nødvendigvis hvordan du bliver oplevet. Man kan aldrig vide hvad alle dem tænker som ikke kommenterer og det er egentlig det dejlige. Man bliver nødt til selv at have det godt med sine indlæg, bære over med dem der har behov for angreb og blot lade det være op til Guddommen at føre os allesammen trygt videre mod alkærligheden.
Med kærlighed
Lars
Hej Lars1.
Tak, ville da ønske at alle oplevede mig sådan, men det er jo ikke tilfældet, og derfor må jeg også forsøge at "lytte", og lære, via de tilbagemeldinger jeg får.
Min autoritetstro er så fraværende, at jeg ikke selv tænker over mine formuleringer og deres effekt på andre, selv min egen arbejdsgiver (direktør) har jeg kaldt hyklerisk ( i en berettiget kontekst
), heldigvist blev jeg forstået, men overraskelsen var tydelig nok og viste mig at det var "uvant" for ham, at nogen talte sådan.
Så jeg forsøger blot, på baggrund af hvad jeg oplever mine "udmeldinger" forårsager, at balancere mellem mit eget behov for at være en aktiv del af den fælles bevidsthed og min evne til at vække "anstød", når andre føler mine formuleringer eller det jeg "fokuserer" på er ubehageligt for dem.
Og personlig det kan jeg vist ikke undgå at blive oplevet som, da mine fokusser jo tit direkte omhandler andres handlinger eller måder at være i dialog på, så jeg er da uden tvivl en "generende" personlighed for nogle.
Jeg er vist heller ikke specielt egnet til at bo/leve sammen med andre, i "normal" forstand, det må være irriterende for mange at være i nærheden af en personlighed der ikke holder noget tilbage, og som måske ser lidt dybere end de fleste, det kan jeg godt forstå. :
Men lave om på det kan jeg og skal jeg nok ikke, dog er det min pligt at forsøge at begrænse mig til hvad der er gavnligt, så jeg ikke bliver ved når jeg fornemmer at der ikke kan ændres mere via mine udsagn eller er nogen gavn længere i min "vedholdenhed", lige her (eller der).
Den smule "ydmyghed" og forståelse for andres "rummelighed" kan jeg nok finde frem. 
Så jeg vil helst ikke have man opfatter tingene som om jeg er blevet dårligt behandlet eller presset ud af forummet, det er kun min egen beslutning der er baggrund for at jeg trækker mig lidt tilbage, og ikke nogen andens skyld.
Dette hænger også sammen med, at det jeg mener at kunne se "hos andre" i virkeligheden stammer fra mig selv, jeg føler selv disse virkninger, og konkluderer derfor også at nogle andre kan føle samme "effekt" af en forkert brug af Martinusses "udsagn".
Når jeg debatterer herinde, er det jo fortrinsvist omkring nutidige emner, med relation til den virkelighed vi lever i, og her oplever jeg, at når meddebatører gentagne gange flytter "udsigtspunkt" til de højere "sfærer" så handlingslammes jeg selv, jeg kan jo ikke tale imod det overordnede i at "alt er såre godt".
Efter længere tids påvirkning af disse udsagn, føler jeg også selv, at min motivation i forhold til at ændre i nutidige sammenhænge, bliver mindre, og at jeg selv forfalder til blot at "flygte" fra de fleste ting der burde give mig følelser jeg kunne lære af, ved at tænke "nå ja, og hva så, alt er jo såre godt", så mine oplevelser af hvordan "begreberne" kan misbruges, som jeg nævnte som "narkotika" der fjerner smerterne og dermed også de medfølgende følelser der skulle lære en noget, er altså personlige erfaringer, jeg så antager andre også er under "indflydelse" af. 
Man har jo kun sig selv at tage "udgangspunkt" i, når man forsøger at sætte sig ind i hvad der sker i hovedet på andre.
Men tak for din udmelding, det indikerer da for mig at jeg ikke opleves helt så "provokerende og "belærende" som jeg førhen er blevet oplevet, og det kan vist kun være positivt. 
Må sige at du har en langt bedre og kærligere formuleringsstil, som jeg afgjort kan lære noget af, så klem på, vi kommer jo ikke langt uden at vi er aktive og gør noget selv, både indadrettet og udadvendt, og jeg anser dig (og Plys m.fl) for at være store "aktiver" i de kontekster jeg selv finder værende væsentlige, for en videre udvikling mod kosmisk bevidsthed. 
Jeg stopper skam heller ikke, men prioriterer blot lidt.
Kærlige hilsner fra Avatar.