...... At man ind i mellem får lyst til, at få de religiøse til at forstå ens egne synspunkter med kosmologien?
Neeeeej, hvor skal jeg bare tage mig sammen nogen gange, for ikke at sige til debatørerne på Kristlig Dagblad: Tag nu og læs noget Martinus, så i ikke absolut skal se verdenen i flere lag, frem for eet stort samlet mesterværk 
Selvfølgelig er det en primitiv tanke. Det ved jeg godt!
Det er fordi vi i vores hus "bare for sjov" skulle prøve Kristlig Dagblad. Og her sidder jeg og kigger på noget debat over temaet intelligent design.
Og i følge KD, er kirken bl.a. kritisk omkring at: DESIGNTEORIEN TRÆKKER GUD UDEN FOR VERDENEN, FREM FOR AT SE GUD SOM DELAGTIG I VERDENEN 😮
Gad vide hvad der her menes???
Det er noget af det smukke ved kosmologien. MAN KAN LÆRE AT SE DET HELE SOM ÉN SAMLET MASSE AF BEVISTHED 
Hej Claus 35.
Som "kristen" kender jeg jo lidt til opfattelserne indenfor denne religion, og jeg har selv førhen set på "verden", som bestående af jord og himmel. 
Denne "himmel" er i dag det der for mig betegnes som "Det rigtige menneskerige", og den "skabende" gud, er i dag for mig blot højere udviklede væsener fra vort eget 3 dimensionelle univers, der på den "overordnede" Guddoms bud har "designet"/ skabt menneskets nuværende legeme.
Biblens fortællinger omkring skabelsen, er grundlagt i Sumerianernes lertavler, der fortæller den samme historie som det gamle testamente gør, blot med "gud" som en samling af "guder", (annunakierne), og der er ikke i disse lertavler nævnt noget "højere" end disse i vort univers.
Altså er Gud en "selvstændig" del af vor "verden", og ikke "hele" denne verden, rent bibelskt udlagt.
De øvrige "lag", som helheden jo dog består af, (visdomsriget, det guddommelige rige, salighedsriget) er slet ikke med i bevidstheden hos de der har skrevet biblen, og derfor ses kun "os" og Gud/guderne, som elementerne i det samlede univers.
Det at se på Gud som enten en del af vor verden eller en del der står "udenfor" vor verden, er derfor naturligt nok, indenfor den bibelske "begrænsning", for at se på Gud som værende vores verden, samt alt andet eksisterende, er endnu ikke en tanke der har kunnet finde indpas i bibelske sammenhænge.
Derfor er det nye testamente for mig også det skrift der kommer "tættest" på den rigtige opfattelse af Gud, da Jesus jo her med sin "impuls" forsøger at få os til at forstå, at i hans "faders" rige, findes der mange "boliger", og dermed at fortælle os, at vi langtfra er de eneste i "verden" men at der findes utallige andre væsentyper og bosteder i denne "faders" legeme.
En lidt svær tanke for en kristen at acceptere, da de fleste indenfor kristendommen jo anser mennesket for at være Guds "foretrukne" skabelse, og det "højeste" væsen i den del af verden vi kender, således at ingen er højere udviklet end os, bortset fra de som bor i himmelen".
Vi kan jo dog se frem til at sådanne "misopfattelser" snart forsvinder, når vi når til erkendelser af de næste dimensioner, og her ved selvsyn får indblik i nogle af de mange andre "boliger" som Jesus forsøgte at fortælle os om.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Claus 35.
Som "kristen" kender jeg jo lidt til opfattelserne indenfor denne religion, og jeg har selv førhen set på "verden", som bestående af jord og himmel.
Denne "himmel" er i dag det der for mig betegnes som "Det rigtige menneskerige", og den "skabende" gud, er i dag for mig blot højere udviklede væsener fra vort eget 3 dimensionelle univers, der på den "overordnede" Guddoms bud har "designet"/ skabt menneskets nuværende legeme.
Biblens fortællinger omkring skabelsen, er grundlagt i Sumerianernes lertavler, der fortæller den samme historie som det gamle testamente gør, blot med "gud" som en samling af "guder", (annunakierne), og der er ikke i disse lertavler nævnt noget "højere" end disse i vort univers.
Altså er Gud en "selvstændig" del af vor "verden", og ikke "hele" denne verden, rent bibelskt udlagt.
De øvrige "lag", som helheden jo dog består af, (visdomsriget, det guddommelige rige, salighedsriget) er slet ikke med i bevidstheden hos de der har skrevet biblen, og derfor ses kun "os" og Gud/guderne, som elementerne i det samlede univers.
Det at se på Gud som enten en del af vor verden eller en del der står "udenfor" vor verden, er derfor naturligt nok, indenfor den bibelske "begrænsning", for at se på Gud som værende vores verden, samt alt andet eksisterende, er endnu ikke en tanke der har kunnet finde indpas i bibelske sammenhænge.
Derfor er det nye testamente for mig også det skrift der kommer "tættest" på den rigtige opfattelse af Gud, da Jesus jo her med sin "impuls" forsøger at få os til at forstå, at i hans "faders" rige, findes der mange "boliger", og dermed at fortælle os, at vi langtfra er de eneste i "verden" men at der findes utallige andre væsentyper og bosteder i denne "faders" legeme.
En lidt svær tanke for en kristen at acceptere, da de fleste indenfor kristendommen jo anser mennesket for at være Guds "foretrukne" skabelse, og det "højeste" væsen i den del af verden vi kender, således at ingen er højere udviklet end os, bortset fra de som bor i himmelen".
Vi kan jo dog se frem til at sådanne "misopfattelser" snart forsvinder, når vi når til erkendelser af de næste dimensioner, og her ved selvsyn får indblik i nogle af de mange andre "boliger" som Jesus forsøgte at fortælle os om.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Jeg ved også godt, at det ikke skal gå ud på at skal omvendes!
Det er bare nogen gange ekstra svært, at se på alle disse dogmatiske væsner (jeg er jo også et selv :o) Som har så travlt med himmel og helved, og hele tiden denne tagen stilling til "er det FOR mig, eller IMOD mig"
Det med helhedstanken/kontrastprincippet og karmaloven. Det er for mig at se noget, som - bare det alene - kan ændre verdenen markant. Men det kræver vel, at man hverken er religiøs eller ateist, før man kan se logikken i disse tanker?
Jeg ved også godt, at det ikke skal gå ud på at skal omvendes!
Det er bare nogen gange ekstra svært, at se på alle disse dogmatiske væsner (jeg er jo også et selv :o) Som har så travlt med himmel og helved, og hele tiden denne tagen stilling til "er det FOR mig, eller IMOD mig"
Det med helhedstanken/kontrastprincippet og karmaloven. Det er for mig at se noget, som - bare det alene - kan ændre verdenen markant. Men det kræver vel, at man hverken er religiøs eller ateist, før man kan se logikken i disse tanker?
Hej Claus35.
Selv om jeg har kendt til Martinus i omkring 15 år, og betragter det som en stor del af min livsinspiration, så er der kun fire personer i min omgangkreds, som overhovedet har kendskab til, at jeg har denne "interesse". Den ene person er så oven i købet død nu, og de tre andre personer har nærmest ikke kunnet undgå at vide det. Den ene er for eksempel den person der selv fortalte mig om Martinus. Det er ikke noget jeg går og skilter med til hverken kolleger, naboer, familie eller venner. Bevares, jeg har da bøgerne stående på min reol, og jeg forsvarer da mine holdninger i diskussioner, men ellers er det ikke noget jeg skilter med.
Den person, der fortalte mig om Martinus søgte heller ikke at omvende mig. Han omtalte ham først efter at vi i forvejen havde diskuteret mange spændende ting i timevis. Han mente derefter, at jeg kunne finde inspiration i hans bøger, og derfor fortalte han mig om ham.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg intet vandt ved at forsøge at "overbevise" andre om at det eller det var den rigtige opfattelse. Jeg tror, at de mennesker, der har brug for at blive "omvendt" på en eller anden måde selv skal give sig til kende, man kan ikke vinde noget ved at slå højlydt på tromme, og sige til dem, at de er helt forkerte på den. De mennesker der skal "omvendes" skal faktisk slet ikke "omvendes", de er allerede klar til at søge livsmysteriets løsning, lige som bierne der søger til honningen. Sådan ser jeg på det.
Hej Claus35.
Selv om jeg har kendt til Martinus i omkring 15 år, og betragter det som en stor del af min livsinspiration, så er der kun fire personer i min omgangkreds, som overhovedet har kendskab til, at jeg har denne "interesse". Den ene person er så oven i købet død nu, og de tre andre personer har nærmest ikke kunnet undgå at vide det. Den ene er for eksempel den person der selv fortalte mig om Martinus. Det er ikke noget jeg går og skilter med til hverken kolleger, naboer, familie eller venner. Bevares, jeg har da bøgerne stående på min reol, og jeg forsvarer da mine holdninger i diskussioner, men ellers er det ikke noget jeg skilter med.
Den person, der fortalte mig om Martinus søgte heller ikke at omvende mig. Han omtalte ham først efter at vi i forvejen havde diskuteret mange spændende ting i timevis. Han mente derefter, at jeg kunne finde inspiration i hans bøger, og derfor fortalte han mig om ham.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg intet vandt ved at forsøge at "overbevise" andre om at det eller det var den rigtige opfattelse. Jeg tror, at de mennesker, der har brug for at blive "omvendt" på en eller anden måde selv skal give sig til kende, man kan ikke vinde noget ved at slå højlydt på tromme, og sige til dem, at de er helt forkerte på den. De mennesker der skal "omvendes" skal faktisk slet ikke "omvendes", de er allerede klar til at søge livsmysteriets løsning, lige som bierne der søger til honningen. Sådan ser jeg på det.
Selv om jeg har kendt til Martinus i omkring 15 år, og betragter det som en stor del af min livsinspiration, så er der kun fire personer i min omgangkreds, som overhovedet har kendskab til, at jeg har denne "interesse". Den ene person er så oven i købet død nu, og de tre andre personer har nærmest ikke kunnet undgå at vide det. Den ene er for eksempel den person der selv fortalte mig om Martinus. Det er ikke noget jeg går og skilter med til hverken kolleger, naboer, familie eller venner. Bevares, jeg har da bøgerne stående på min reol, og jeg forsvarer da mine holdninger i diskussioner, men ellers er det ikke noget jeg skilter med.
Den person, der fortalte mig om Martinus søgte heller ikke at omvende mig. Han omtalte ham først efter at vi i forvejen havde diskuteret mange spændende ting i timevis. Han mente derefter, at jeg kunne finde inspiration i hans bøger, og derfor fortalte han mig om ham.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg intet vandt ved at forsøge at "overbevise" andre om at det eller det var den rigtige opfattelse. Jeg tror, at de mennesker, der har brug for at blive "omvendt" på en eller anden måde selv skal give sig til kende, man kan ikke vinde noget ved at slå højlydt på tromme, og sige til dem, at de er helt forkerte på den. De mennesker der skal "omvendes" skal faktisk slet ikke "omvendes", de er allerede klar til at søge livsmysteriets løsning, lige som bierne der søger til honningen. Sådan ser jeg på det.
Pinligt!!! En tastefejl gjorde, at det så ud som om jeg mener at folk skal omvendes :-X
Det var altså en fejl!
Nej, jeg kan sagdens se logikken i, at tingene er som de er. Det er jo også en del af kontrastprinvippet
Det var bare det, at jeg godt kunne blive lidt frustreret over dette kontreastprincip. Men sådan er det jo, at gå i livets skole....
Selv om jeg har kendt til Martinus i omkring 15 år, og betragter det som en stor del af min livsinspiration, så er der kun fire personer i min omgangkreds, som overhovedet har kendskab til, at jeg har denne "interesse". Den ene person er så oven i købet død nu, og de tre andre personer har nærmest ikke kunnet undgå at vide det. Den ene er for eksempel den person der selv fortalte mig om Martinus. Det er ikke noget jeg går og skilter med til hverken kolleger, naboer, familie eller venner. Bevares, jeg har da bøgerne stående på min reol, og jeg forsvarer da mine holdninger i diskussioner, men ellers er det ikke noget jeg skilter med.
Den person, der fortalte mig om Martinus søgte heller ikke at omvende mig. Han omtalte ham først efter at vi i forvejen havde diskuteret mange spændende ting i timevis. Han mente derefter, at jeg kunne finde inspiration i hans bøger, og derfor fortalte han mig om ham.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg intet vandt ved at forsøge at "overbevise" andre om at det eller det var den rigtige opfattelse. Jeg tror, at de mennesker, der har brug for at blive "omvendt" på en eller anden måde selv skal give sig til kende, man kan ikke vinde noget ved at slå højlydt på tromme, og sige til dem, at de er helt forkerte på den. De mennesker der skal "omvendes" skal faktisk slet ikke "omvendes", de er allerede klar til at søge livsmysteriets løsning, lige som bierne der søger til honningen. Sådan ser jeg på det.
Pinligt!!! En tastefejl gjorde, at det så ud som om jeg mener at folk skal omvendes :-X
Det var altså en fejl!
Nej, jeg kan sagdens se logikken i, at tingene er som de er. Det er jo også en del af kontrastprinvippet
Det var bare det, at jeg godt kunne blive lidt frustreret over dette kontreastprincip. Men sådan er det jo, at gå i livets skole....
Skriv et svar