Hej Alle.
Jeg har tænkt lidt over hvordan det kan være at udtrykket "alt er såre godt" bliver brugt så flittigt, i alle forbindelser, som en slags "undskyldning" for at alt er som det skal være, uanset hvordan det så end er. 
Kan det være fordi mange har en lidt "anderledes" opfattelse af "balancer" end jeg har?
Men fornemmelse (ja, det er jo kun en "intuition") siger mig at nogle udlægger tingene sådan, at alt er i balance, energimæssigt, (og derfor altid såre godt), men at denne balance ses som værende vægtskåle, hvori mørke og lys, positive energier og negative energier, godt og ondt, altsammen er ligeligt fordelt, (50/50) og skal være fordelt ligeligt, for at der er "balance".
Sådan opfatter jeg ikke tingene, men hvad siger i, hvad er "balance" for jer ?
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar!
Den onde del er kun en lille del af Gud. Guds primære bevidsthed består af væsnerne i den åndelige verden. Her råder ondskaben ikke.
Den fysiske verden er livets skole, hvor vi får fornyet vores evne til oplevelse....det er her uvidenheden råder.
Martinus beskriver, at den fysiske verden kan sammenlignes med en "fostertilværelse"....og vi bliver "født" når vi får kosmiskbevidsthed....som han også kalder "den store fødsel". Foster tilværelsen og livet herefter er ikke 50/50.....Gud er primært "lys".
Mange ateister siger ,at de ikke tror på, at der findes en Gud ,fordi så ville der ikke have være så meget ondt i verden.
Martinus viser grunden til lidelserne, krig, sygdom m.m....nemlig uvidenhed. Han viser hvorfor det er nødvendigt med ophold i den "mørke" fysiske verden (kontrast princippet) og hvorfor en evig tilværelse i en paradisisk verden er det samme som "død".
Han viser os, at alt således er indrettet på bedste vis fra Guds side....det vil sige,
at alt i sidste ende er godt for alle.....både for Gud men også for os selv.
Hvis livet ikke var indrettet således, ville vi ikke kunne have en evig tilværelse....og både Gud og os ville være underlagt døden. Derfor er alt "såre godt", da det ikke på nogen måde kan være bedre indrettet, end det netop er, fra Guds side af.
Udtrykket "såre godt" stammer egentlig fra biblen:
I skabelsesberetningen skaber Gud kosmos i etaper og hvert nyt moment afsluttes med omkvædet: "....og Gud så at det var godt"
I en af de gammeltestamentlige apokryfe bøger, Visdommens bog (11:20), forklares det videre om Gud:".....alt har du ordnet efter mål, tal og vægt".
Verden er et produkt af en kærlig Gud som har skabt verden over en matematisk rationel plan.....så det er indrettet på bedste vis.
Det er et evighedsmaskineri og intet er overladt til tilfældighed...så det får mulighed for at saborterer helheden/Gud.
K.H. Lotte
Hej Avatar!
Den onde del er kun en lille del af Gud. Guds primære bevidsthed består af væsnerne i den åndelige verden. Her råder ondskaben ikke.
Den fysiske verden er livets skole, hvor vi får fornyet vores evne til oplevelse....det er her uvidenheden råder.
Martinus beskriver, at den fysiske verden kan sammenlignes med en "fostertilværelse"....og vi bliver "født" når vi får kosmiskbevidsthed....som han også kalder "den store fødsel". Foster tilværelsen og livet herefter er ikke 50/50.....Gud er primært "lys".
Mange ateister siger ,at de ikke tror på, at der findes en Gud ,fordi så ville der ikke have være så meget ondt i verden.
Martinus viser grunden til lidelserne, krig, sygdom m.m....nemlig uvidenhed. Han viser hvorfor det er nødvendigt med ophold i den "mørke" fysiske verden (kontrast princippet) og hvorfor en evig tilværelse i en paradisisk verden er det samme som "død".
Han viser os, at alt således er indrettet på bedste vis fra Guds side....det vil sige,
at alt i sidste ende er godt for alle.....både for Gud men også for os selv.
Hvis livet ikke var indrettet således, ville vi ikke kunne have en evig tilværelse....og både Gud og os ville være underlagt døden. Derfor er alt "såre godt", da det ikke på nogen måde kan være bedre indrettet, end det netop er, fra Guds side af.
Udtrykket "såre godt" stammer egentlig fra biblen:
I skabelsesberetningen skaber Gud kosmos i etaper og hvert nyt moment afsluttes med omkvædet: "....og Gud så at det var godt"
I en af de gammeltestamentlige apokryfe bøger, Visdommens bog (11:20), forklares det videre om Gud:".....alt har du ordnet efter mål, tal og vægt".
Verden er et produkt af en kærlig Gud som har skabt verden over en matematisk rationel plan.....så det er indrettet på bedste vis.
Det er et evighedsmaskineri og intet er overladt til tilfældighed...så det får mulighed for at saborterer helheden/Gud.
K.H. Lotte
Hej Lotte.
Jo, jeg er enig i det du siger, når vi ser det udfra "nødvendighed", altså er alt såre godt, for det kan ikke være BEDRE, på baggrund af de betingelser der skal til, for at Gud og mennesket kan have en livsoplevelse.
Bedre ville det jo være, hvis ingen behøvede at opleve mørket, for vedblivende at kunne sanse lyset, med da dette ikke er muligt, så¨er alt så godt indrettet som det "kan være", og derfor "såre godt".
Der hvor jeg vil hen angående "balancer", er til den tanke, at alt kunne være bedre, hvis vi forstod at gøre det rette, det ville jo være bedre kun at skulle slås ihjel en gang, og så have lært at det ikke er noget man skal gøre mod andre, end at skulle slås ihjel 10 gange, før den lærdom er trængt ind i en, og de samme gælder lidelser m.m.
Men man kan godt få den opfattelse via Martinus, at alle skal have den samme afmålte mængde af "lidelser" tilført, for at lære det nødvendige, så alt ondt er godt, og det mener jeg afgjort er en forkert måde at tænke på.
Så ville det jo være helt OK, at styrte ud og slå et par mennesker ihjel, med baggrund i at så kan jeg selv hurtigere lære (via selv at blive slået ihjel) det jeg selv mangler i
at blive fuldkommen.
Altså bliver tingene vendt til at det er meningen fra Guds side at vi SKAL slå hinanden ihjel, for ellers skaber vi jo ingen karma i den retning for os selv, og kan så ikke lære noget på det punkt.
Balance, hvis man opfatter denne sådan, at der skal være ligevægt universelt, mellem godt og ondt, negativt og positivt, ville så betyde, at hver gang jeg gør noget godt, så "tvinges" andre til at gøre noget ondt, for at balancen kan opretholdes, så jeg må hellere gør noget ondt, så andre "tvinges" til at gøre noget godt, det er jo helt det
samme.
Skulle jeg derfor en dag få lyst til at myrde en anden person, så er det "Guds vilje" og han prøver blot igennem mig at skabe balance, for noget godt andre i universet har gjort. ???
Jeg mener at godt afbalanceres med godt, og ondt med ondt, og derfor er alt ikke såre godt, hvis vi via vor frie vilje vælger det onde, da den samlede livsoplevelse for Guddommen, så vil komme til at indeholde mere ondt end han selv ønsker, vælger vi derimod alle at gøre det gode, så vil den samlede livsoplevelse, både for os selv og dermed også for Gud, blive langt bedre.
Så man kan derfor i mine øjne godt vildledes af udtrykket "alt er såre godt" så det får den betydning at det egentligt er helt ligemeget hvad jeg gør., universet er nemlig så "såre" godt indrettet, at det hele i virkeligheden er positiv på enhver måde, (altså få den misopfattelse, at det onde er lige så godt, som det gode).
Kun ved at se på det "onde" som en NØDVENDIGHED for udviklingen, kan man sige at alt er så såre godt indrettet, som det nu kan være.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Lotte.
Jo, jeg er enig i det du siger, når vi ser det udfra "nødvendighed", altså er alt såre godt, for det kan ikke være BEDRE, på baggrund af de betingelser der skal til, for at Gud og mennesket kan have en livsoplevelse.
Bedre ville det jo være, hvis ingen behøvede at opleve mørket, for vedblivende at kunne sanse lyset, med da dette ikke er muligt, så¨er alt så godt indrettet som det "kan være", og derfor "såre godt".
Der hvor jeg vil hen angående "balancer", er til den tanke, at alt kunne være bedre, hvis vi forstod at gøre det rette, det ville jo være bedre kun at skulle slås ihjel en gang, og så have lært at det ikke er noget man skal gøre mod andre, end at skulle slås ihjel 10 gange, før den lærdom er trængt ind i en, og de samme gælder lidelser m.m.
Men man kan godt få den opfattelse via Martinus, at alle skal have den samme afmålte mængde af "lidelser" tilført, for at lære det nødvendige, så alt ondt er godt, og det mener jeg afgjort er en forkert måde at tænke på.
Så ville det jo være helt OK, at styrte ud og slå et par mennesker ihjel, med baggrund i at så kan jeg selv hurtigere lære (via selv at blive slået ihjel) det jeg selv mangler i
at blive fuldkommen.
Altså bliver tingene vendt til at det er meningen fra Guds side at vi SKAL slå hinanden ihjel, for ellers skaber vi jo ingen karma i den retning for os selv, og kan så ikke lære noget på det punkt.
Balance, hvis man opfatter denne sådan, at der skal være ligevægt universelt, mellem godt og ondt, negativt og positivt, ville så betyde, at hver gang jeg gør noget godt, så "tvinges" andre til at gøre noget ondt, for at balancen kan opretholdes, så jeg må hellere gør noget ondt, så andre "tvinges" til at gøre noget godt, det er jo helt det
samme.
Skulle jeg derfor en dag få lyst til at myrde en anden person, så er det "Guds vilje" og han prøver blot igennem mig at skabe balance, for noget godt andre i universet har gjort. ???
Jeg mener at godt afbalanceres med godt, og ondt med ondt, og derfor er alt ikke såre godt, hvis vi via vor frie vilje vælger det onde, da den samlede livsoplevelse for Guddommen, så vil komme til at indeholde mere ondt end han selv ønsker, vælger vi derimod alle at gøre det gode, så vil den samlede livsoplevelse, både for os selv og dermed også for Gud, blive langt bedre.
Så man kan derfor i mine øjne godt vildledes af udtrykket "alt er såre godt" så det får den betydning at det egentligt er helt ligemeget hvad jeg gør., universet er nemlig så "såre" godt indrettet, at det hele i virkeligheden er positiv på enhver måde, (altså få den misopfattelse, at det onde er lige så godt, som det gode).
Kun ved at se på det "onde" som en NØDVENDIGHED for udviklingen, kan man sige at alt er så såre godt indrettet, som det nu kan være.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Du sidder her i dag som et højt udviklet kulturmenneske og ønsker, at alle kun skulle lide en pinefuld død en gang, og så var det nok. "Ikke mere lidelse end højst nødvendigt" - sådan siger du. Og jeg da også enig i - ingen lider unødigt.
Men der var altså en gang, hvor vilde mennesker, vikinger, barbarer, stammehøvdinge osv. herskede. Hvad var lidelse for dem? Det var i hvert fald ikke lidelse for dem at dø på slagmarken - det var det højeste opnåelige. Det var heller ikke lidelse for dem at blive invalide i krige - det var vel nærmest lig med høj status, hvis man havde mistet et øje eller begge ben, eller hvad det nu kunne være. Næ, disse mennesker ville lide meget mere, hvis de ikke kunne komme til at slås og dø heltedøden.
Et kendt ordsprog fra dengang var "hellere leve en dag som løve end et hundrede dage som lam".
"Lidelse" er i min begrebsverden ikke noget absolut, men noget der ændrer sig, efterhånden som mennesket bliver mere udviklet.
Hej Avatar.
Du sidder her i dag som et højt udviklet kulturmenneske og ønsker, at alle kun skulle lide en pinefuld død en gang, og så var det nok. "Ikke mere lidelse end højst nødvendigt" - sådan siger du. Og jeg da også enig i - ingen lider unødigt.
Men der var altså en gang, hvor vilde mennesker, vikinger, barbarer, stammehøvdinge osv. herskede. Hvad var lidelse for dem? Det var i hvert fald ikke lidelse for dem at dø på slagmarken - det var det højeste opnåelige. Det var heller ikke lidelse for dem at blive invalide i krige - det var vel nærmest lig med høj status, hvis man havde mistet et øje eller begge ben, eller hvad det nu kunne være. Næ, disse mennesker ville lide meget mere, hvis de ikke kunne komme til at slås og dø heltedøden.
Et kendt ordsprog fra dengang var "hellere leve en dag som løve end et hundrede dage som lam".
"Lidelse" er i min begrebsverden ikke noget absolut, men noget der ændrer sig, efterhånden som mennesket bliver mere udviklet.
Hej Avatar!
Jo, man kunne godt fristes til, at se sådan på det som du her beskriver, hvis
man kigger på karmaprincippet på den måde og isoleret fra de øvrige principper.
Her kommer bla. "fri vilje" og "syndernes forladelse" også ind i billedet.
Først når man sætter alle principperne ind i billedet......og ikke kigger på dem isoleret
fra hinanden.....ses helheden som udtryk for, at "alt er såre godt" og skabt i kærlighed
og til velsignelse for alle levende væsner.
Alle livslovene og principperne går op i det samme facit...nemlig kærligheden.
K.H. Ejby
Hej Avatar!
Jo, man kunne godt fristes til, at se sådan på det som du her beskriver, hvis
man kigger på karmaprincippet på den måde og isoleret fra de øvrige principper.
Her kommer bla. "fri vilje" og "syndernes forladelse" også ind i billedet.
Først når man sætter alle principperne ind i billedet......og ikke kigger på dem isoleret
fra hinanden.....ses helheden som udtryk for, at "alt er såre godt" og skabt i kærlighed
og til velsignelse for alle levende væsner.
Alle livslovene og principperne går op i det samme facit...nemlig kærligheden.
K.H. Ejby
Hej Svend.
Det er heller ikke i dag set på som en "lidelse" (af udøveren) at en selvmordsbombemand sprænger sig selv i luften, tværtimod ser han måske selv frem til at blive belønnet af "Allah" med 20 jomfruer.
Men der er da lige meget lidelse for de som (uforskyldt) følger med ham i døden, og for ham selv når han oplever på den anden side, hvor vildledt han selv har været.
Fjernelse af uvidenhed og vildledelser, betyder derfor ikke i mine øjne, at det onde, som vikingerne førhen gjorde eller en terrorist i dag gør, bliver vendt til at være noget godt og nødvendigt.
At et individ, på grund af vildledelser, har en anden opfattelse af lidelser end den "rigtige", ændrer ikke ved at det en sådan person sender ud af negative handlinger, rammer andre end personen selv, og derfor er forkert. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Svend.
Det er heller ikke i dag set på som en "lidelse" (af udøveren) at en selvmordsbombemand sprænger sig selv i luften, tværtimod ser han måske selv frem til at blive belønnet af "Allah" med 20 jomfruer.
Men der er da lige meget lidelse for de som (uforskyldt) følger med ham i døden, og for ham selv når han oplever på den anden side, hvor vildledt han selv har været.
Fjernelse af uvidenhed og vildledelser, betyder derfor ikke i mine øjne, at det onde, som vikingerne førhen gjorde eller en terrorist i dag gør, bliver vendt til at være noget godt og nødvendigt.
At et individ, på grund af vildledelser, har en anden opfattelse af lidelser end den "rigtige", ændrer ikke ved at det en sådan person sender ud af negative handlinger, rammer andre end personen selv, og derfor er forkert.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Jeg er enig i, at der også i dag findes mennesker der ønsker heltedøden. Men hvis Martinus har ret, så vil kun mennesker der har denne karma til gode, kunne komme til at følge en bombemand i døden. Dermed ikke sagt, at man ikke skal gøre alt hvad der står i ens magt, for at forhindre en bombemand i at gøre skade. Gør man ikke det, er det jo principielt det samme som ikke at hjælpe en der er ved at drukne.
Men igen - mennesket har fri vilje til selv at bestemme, hvilken karma vi ønsker at tiltrække. Hvad der er "godt" eller "ondt" afhænger derimod af det enkelte menneskes udviklingstrin.
Hej Avatar.
Jeg er enig i, at der også i dag findes mennesker der ønsker heltedøden. Men hvis Martinus har ret, så vil kun mennesker der har denne karma til gode, kunne komme til at følge en bombemand i døden. Dermed ikke sagt, at man ikke skal gøre alt hvad der står i ens magt, for at forhindre en bombemand i at gøre skade. Gør man ikke det, er det jo principielt det samme som ikke at hjælpe en der er ved at drukne.
Men igen - mennesket har fri vilje til selv at bestemme, hvilken karma vi ønsker at tiltrække. Hvad der er "godt" eller "ondt" afhænger derimod af det enkelte menneskes udviklingstrin.
Hej Svend.
Jo, hvis det virkeligt var tilfældet, som martinus påstår, at ingen kunne rammes af en karma de ikke selv fortjener, så ville alt være "såre godt".
Men denne påstand tager jeg ikke selv seriøst, det er slet ikke som jeg oplever tingene, og ville heller ikke kunne retfærdiggøres, hvis man ser på virkeligheden omkring os.
Og da slet ikke i Jesus tilfælde.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Svend.
Jo, hvis det virkeligt var tilfældet, som martinus påstår, at ingen kunne rammes af en karma de ikke selv fortjener, så ville alt være "såre godt".
Men denne påstand tager jeg ikke selv seriøst, det er slet ikke som jeg oplever tingene, og ville heller ikke kunne retfærdiggøres, hvis man ser på virkeligheden omkring os.
Og da slet ikke i Jesus tilfælde.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Hvis det virkelig er sådan, at man kan få en skæbne man ikke har fortjent, så er karmaloven jo ude af kraft? I så fald mener jeg ikke man kan sige, at livet er retfærdigt.
Hej Avatar.
Hvis det virkelig er sådan, at man kan få en skæbne man ikke har fortjent, så er karmaloven jo ude af kraft? I så fald mener jeg ikke man kan sige, at livet er retfærdigt.
Hej Svend.
Livet er skam langtfra "retfærdigt", hvis du kun ser livet som det "isolerede" liv du har lige nu.
Men Gud er absolut retfærdig, og vil opveje enhver uretfærdighed begået mod dig i dette ene liv, på et senere tidspunkt, så alt igen bliver "såre godt".
Det er netop en stor "fare" i Martinusses verdensbillede, (mener jeg) at det kan medføre at tilhængere af dette "karmabillede" får den indstilling til omverdenen, at ser de en uretfærdighed, som et mord eller andet, så indtager de blot den holdning, at dette kunne jo ikke ske, medmindre den "forurettede" selv fortjente det, og så er enhver form for næstekærlighed og medfølelse med andres skæbne pludselig uvæsentlig. ???
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Svend.
Livet er skam langtfra "retfærdigt", hvis du kun ser livet som det "isolerede" liv du har lige nu.
Men Gud er absolut retfærdig, og vil opveje enhver uretfærdighed begået mod dig i dette ene liv, på et senere tidspunkt, så alt igen bliver "såre godt".
Det er netop en stor "fare" i Martinusses verdensbillede, (mener jeg) at det kan medføre at tilhængere af dette "karmabillede" får den indstilling til omverdenen, at ser de en uretfærdighed, som et mord eller andet, så indtager de blot den holdning, at dette kunne jo ikke ske, medmindre den "forurettede" selv fortjente det, og så er enhver form for næstekærlighed og medfølelse med andres skæbne pludselig uvæsentlig. ???
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Jeg er langt fra enig med dig i, at enhver form for næstekærlighed og medfølelse med andres skæbne pludselig bliver uvæsentlig, som følge af kendskab til Martinus, jvf. mit sidste indlæg i tråden "EU og Martinus".
I øvrigt synes jeg Martinus' audio-foredrag "Talent for skæbnemodtagelse" giver en god forklaring på begrebet "skæbne".
Skriv et svar