Hei Mibro
Er dette det samme spørsmål?    :

https://www.martinusforum.dk/forum/kosmologien-generelt/uklar-undervisning/

Vh Glenn

Det eneste der er, er Livet, Os selv, det eneste Vi kan, er at gøre, det Vi gør, er det der er/sker, Vi kan ikke andet, der er ikke andet.
(hindi; karma=gerning)
Kærlighedens Lov er et neutralt princip, et 'spejl-princip', det er alle reflektionerne der giver Livets fylde, Livsoplevelsen.
Evigheden spejler sig i Tiden.
Kærlig hilsen, Holger

Men energien der kommer tilbage imod dig, som er i form af lidelse. Hvis du ikke ved hvad du skal lære, hvordan skal du så lære?

Hvis noen får kreft pga dyrspising og lider men ikke vet det er pga dyrspising vil man likevel gennem lidelserne få medfølelsesevne. Så man trenger ikke vide årsagen.

Den dagen man hører at dyrspising ikke er bra, slår medfølelsesevnen ind og det blir ingen stor sag at droppe den spisingen.

For eksempel.

Var det omvendt måtte man vente til man forstod at dyrspising ikke er bra før man begynte at øve seg i lidelser og medfølelsesevne. Men da ved man jo at det ikke er bra, så da stopper man før medfølelsesevnen er udviklet.

Sådan sett er det faktisk bedre at man ikke kænner de nøyaktige årsagene til alle lidelser man møder.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hvad med et barn der dør i en pludselig ulykke, som f.eks. togulykke. Skal vedkommende lære ikke at køre i tog?

Det man kan læse af dit eks. Mikro,
er en pludselig død, og det er en 'gen-spejling' af pludselig død,
men selv om man ikke med det samme bliver fuldt bevidst i årsag og virkning, (jævnfør; dit indlæg fra 'Dødens Port') så sætter det sine spor i 'Skæbne-elementet', og auraen,
men skalaen af skæbnebølger går fra mikro-små til meget store, (over mange liv, m.v) og pointen er at skæbnebølger som man ikke kan nænne at udsætte andre for, er man selv beskyttet imod.
Der er ofte en tendens til at gøre karma til noget mørkt, men det er ikke mørkere end man selv gør det til, og det ophører jo ikke med at være et neutralt princip.

Hej Mibro

Nej, offentlige transportmidler er okay...

En pludselig ulykke og død kan ifølge Martinus godt være et karmisk resultat af kødspisning, så det kan også være en af de lektioner, som her skal læres. Det kan også være, at barnet er kommet ind på et spor i livet, som det ikke behøver at gennemleve til ende, og derfor - som en hjælp til barnet - gennem den pludselige død får mulighed for at "starte på en frisk" i et nyt liv. Døden kan med andre ord også være et redskab til at skåne barnet for værre lidelser.

Samtidig forklarer Martinus i sine analyser, at børn (og dyr) efter døden meget hurtigt vil reinkarnere i nye kroppe og tilmed opleve selve døden uden de store skærsildslidelser. Martinus har skrevet en del om dette forskellige steder i sit værk - måske er der andre, der kan supplere med henvisninger.

Venlig hilsen
Petersh

Lidelsen skulle jo gerne gøre en mere næstekærlig. Men har man læst Martinus ved man jo at man får dårlig karma og risiskere ulykker når man spiser kød. Så man kan jo sagtens være vegetar uden at være næstekærlig, men kun gøre det for at slippe for sin egen lidelse og på en måde bremse sin egen udvikling.

Vh Thomas

Men hvordan skal barnet(sjælen) dog blive klar over at det er forkert ved at spise dyr, ved at dø i en hurtig ulykke der ingenting med kødspisning har at gøre? Jeg kunne forstå f.eks. at man kunne lære af det, hvis du f.eks. fik en sygdom der relaterede til kødspisning, men ikke det her

Alle former for ulykker, enhver fysisk lemlæstelse, ligegyldig hvordan den er opstået, ligegyldig hvad man så end påpeger som dens årsag, vil i et hvilket som helst tilfælde være identisk med "tyngdeenergiens" brud på "følelsesenergiens" overtag.
Livets Bog 2, stk. 360.

Hej Mibro

Jeg forstår det sådan her:

Barnet har i tidligere liv ved sine handlinger skabt "huller i sin aura" som gør, at det ikke er beskyttet mod en sådan ulykke. Kødspisning er i følge Martinus en årsag til ulykke. Dyret oplever det som en ulykke at blive slagtet. Kødspisning er udtryk for uvidenhed.

Barnet lærer ikke direkte, at årsagen til at det rammes af en togulykke evt. skyldes kødspisning. Men det får en lidelseserfaring som gør, at følelsesenergien vokser. Lidelseserfaringerne gør, at følelsesenergien efterhånden får overtaget over tyngdeenergien. En intelligensmæssig forståelse af hvorfor? kommer først senere, som følelse og intelligen kommer i større balance. Med intuitionen og ultimativt den kosmiske bevidsthed vil årsag og virkning være åbenlys.

Kh. Ejby

Okay, lidt nemmere at forstå nu. Men vil det sige at man skal gå at være bange for at dø hvert øjeblik?

Nej det skal man da ikke.

Ikke desto mindre er der nogen der lever i en konstant angst for døden. Det skyldes uvidenhed.

Døden som sådan findes ikke.

Kh. Ejby

Men nu tænker jeg på døden i relativ forstand, altså "at forlade den fysiske verden."

Hej Mibro

Hvorfor mener du, at man skal gå rundt og være bange for at dø (= forlade den fysiske verden) hvert øjeblik?

Der må ligge noget bag angsten for døden...hvad er der at være bange for?

Kh. Ejby

Ja, Mibro,
Det er jo et lidt anderledes tænkesæt der præger dette område,
det kræver en vis erfaring eller indstilling, der er uvant for almindeligt døde-troende.
Men hvis man kigger ind i sig selv, og bemærker Jeg'ets uforanderlighed, så vil man se at denne uforanderlighed, er det samme som evigheden, og evigheden bliver derved 'synlig' som Jeg'ets 'skygge', identisk med Jeg'et.
Jo før man gør sig dette klart, jo før finder man 'det faste punkt', eller faste fundament for al videre udforskning.
(En livet-på-vrangen-tænkning er helt nødvendig for at bryde gennem den almindelige vanetænkning)
Det næste må være at danne sig et overblik over livets virke-princip,
og det er grundigt beskrevet i Livets Bog, iflg. M; 'Det gælder om at have verdensbilledet i lommeformat',-
Det er muligt at tilegne sig et fast fundament, og et komplet overblik, i det mindste teoretisk, men det store og langsigtede arbejde er jo at efterprøve tingene sag for sag, trin for trin.
Kærlig hilsen

Det var et spørgsmål, ikke en konstatering

Jeg er sikkert på at mennesker ikke på forhånd ved hvornår de vil dø, eller ikke i de fleste tilfælde(som eksemplet med pigen.) Så hvis det forholder sig sådan, kan vi jo alle dør hvert øjeblik, fordi vi har gjort noget der har skabt lidelse i tidligere liv

Jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert fald ikke lyst til at forlade den fysiske verden i så ung en alder, og efterlade min familie i sorg.

Hej Mibro.

Jeg forstod nok ikke helt dit spørgsmål så.

Hvis du mener om der er en chance for, at vi kan gå hen og dø hvert øjeblik. Så tænker jeg. Ja, det er der. Jeg kan ikke vide om jeg bliver kørt ned af en lastbil i morgen. Det er det ufærdige og uvidende væsens vilkår.

Men derfor mener jeg ikke, at man skal gå og være bange for at dø hvert øjeblik.

Jeg har da heller ikke lyst til at dø og efterlade min familie i sorg. :'(....men jeg lever alligevel ikke i angst for at dø.

Kh. Ejby

Lige en tilføjelse:

Vi er ikke prisgivet til, at leve uden vejledning. Takke været "forældre princippet" får vi vejledning til, hvordan vi kan skabe en bedre karma eller skæbne i fremtiden. Bla. Jesus og Martinus viser os vejen. Religion og åndsvidenskab er teoretisk undervisning og virkemidler til moraldannelse sideløbende med de praktiske lidelseserfaringer.

Kh. Ejby