Hei

Det hele er litt humoristisk ment. Jeg vet jo at universet er svært viselig innrettet, og at det ikke virker slik at en
konkret handling avføder en konkret hendelse i neste liv. Livets hendelser er vevd sammen på uoverskuelig vis.
Men spørsmålet har jeg likevel, fordi jeg opplever livet frustrerende for tiden.

Hilsen Glenn

Kære Glenn…

Vi lever i en del af spiralen i uvidenhed om næstekærlighedsprincippet. I gennem hele mørkezonen (lidelsernes zone / 1 halvdel af dyreriget) er det det dræbende princip, der driver vores begær. I denne zone er alle begær selviske og dermed er vores adfærd og handlinger også selviske. Vi er længst væk fra guddommen – vi regner ikke gud for en del af vores verden og vil derfor ikke være lydhøre over for næstekærlighedsprincippet og ikke regne næsten for en del af os selv. Reinkarnation, tidligere liv, næstekærlighedsprincip og karmalov er begreber for tåber – vi regner det for det rene nonsens – som overtro.

Når vi er adskilt fra næsten på denne mentale måde, vil vi altså være fløjtende ligeglade med hvad vores handlinger gør ved næsten, bare vores egne begær bliver tilfredsstillet.

Når vi sender noget ud til næste på disse betingelser – dvs. uden vished om reinkarnation og karma, kan vi også kun modtage karmaen på disse betingelser. Selvom vi fik at vide, at det skyldes egne handlinger i tidligere liv, ville vi ryste på hovedet af sådan en tåbelig melding. Og netop derfor får vi præcis den samme lidelsesoplevelse, som vi sendte ud.

(fremhævet med fed af mig)

Jeg håber dette kaster lidt lys over dit spørgsmål.

Kh
Tina :0)

Kære Glenn...

Jeg skrev:

Jeg har lige en tilføjelse:

Selvom vi senere igen vedkender os reinkarnationsprincippet, så vil vi i lang tid opleve, at vi alligevel handler i uoverensstemmelse med livslovene og dermed får skabt en "dårlig" karma.

Men denne karma skal jo også "tilbagebetales" på samme betingelser som den er givet ud, og det vil den ikke gøre, hvis vi fik adgang til viden om den egentlige årsag. En del af læren er måske netop at opleve frustration og denne oplevelse ville vi så aldrig kunne få.

kh
Tina :0)

Hej Glenn,

Du kan (i følge Martinus) regne med at du har udsat andre for det principielt set (ikke nødvendigvis i detalje) samme som du biver udsat for.

Ja, vi kan ikke huske alle de årsager vi oplever virkningerne af. Spørgsmålet er om det er så vigtigt. Hvis vi er her for at lære, så må målet vel være at forsøge at forstå det som sker og hvad vi skal lære, mere end at koncentrere os om det er rimeligt at det sker for os. Hvis vi føler os uretfærdigt behandlet af livet alligevel, så vil det måske være en ide at fokusere lidt på hvor den følelse kommer fra - men det er selvfølgelig op til den enkelte og frit.

Martinus kalder det martyriums tanker, når vi føler os uretfærdigt behandlet. Det gør vi nok alle i ny og næ. Det er ikke altid let at slippe af med, men det skulle være en god ide

kh
Lasse

Hej Glenn.

Det er et meget interessant spørgsmål du stiller. Jeg har tænkt meget over det, og det er nok ikke lige sådan at besvare det.

"Livet leves forlæns, men skal forståes baglæns", siger et gammelt ord.

Men hvis vi i hvert eneste tilfælde skal kunne forstå, lige nøjagtigt hvad der er årsag til, at tingene går som de går, så skulle vi jo have fuldt overblik over vores tidligere inkarnationer - vi skal vel nærmest have kosmisk bevidsthed for at have det fulde overblik. Og der er altså en periode i denne spiral, hvor vi ikke har denne indsigt - hvis ikke der var denne periode ville mørket være ikke eksisterende, og i længden ville vi heller ikke kunne sanse lyset, idet kontraster er nødvendig for sansning. Uvidenhed og mørke hører uløseligt sammen, og fravær af kendskab til karmaloven i en periode er derfor en absolut nødvendighed.

Vores første "problem" som mørkevæsener er jo derfor: hvordan finder vi overhovedet ud af, at karmaloven eksisterer, vi kan jo ikke umiddelbart "se" den? For mit eget vedkommende vil jeg sige, at umiddelbart har jeg ingen indsigt i noget som helst åndeligt. Altså, hvis ikke bibelen, Martinus og andre "vise", havde eksisteret samt, at mine forældre havde opdraget mig til at opføre mig ordentligt, og jeg havde gået i skole osv., så havde jeg nok ikke tænkt nærmere over noget. Jeg ville nok have myrdet min næste, for at stjæle hans ejendom - tror jeg, jeg kan jo ikke vide det, for det er hypotetisk. Men sådan var menneskeheden for størstedelens vedkommende langt frem i historien.

Men i dag findes der, om ikke beviser, så mange indicier på faktorer der tyder på karmalovens eksistens: (for egne regning vil jeg påstå, at nedenstående er så godt som bevist af den moderne videnskab:)

- Der findes ingen rette linjer i naturen. Hvor vi tror at vi ser er ret linje er det kun en konsekves af perspektivprincippet. Alt energi er derfor "kugleformigt".
- "Noget" kan ikke opstå af "intet", og "intet" kan ikke blive til "noget".
- Reinkarnation er så godt som bevist af seriøse forskere.
- Den fysiske verdens fasthed er en illusion. Alt hvad vi kan sanse er kun et produkt af vor egen og andre levende væseners bevidsthed.

Selv om jeg således ikke umiddelbart kan se, at karmaloven eksisterer, så er jeg personligt kommet til den konklusion, blandt andet på baggrund af ovenstående, at der er noget om snakken. Og det er først når man har indset, at karmaloven måske eksisterer, at man kan begynde at analysere den - hvad sker der, hvis jeg nu gør sådan? Vi kan altså begynde at analysere vor egen skæbne på en ny måde. Og menneskeden er inde i en fase, hvor den hele tiden bliver klogere på årsag og virkning. Det er som en kryds og tværs-opgave. Vi starter med de ord vi kan finde ud af, og så får vi hele tiden nogle bogstaver til de ord vi ikke umiddelbart kan finde ud af - men med tiden får vi mere og mere udfyldt.

Tja, det blev måske lidt "langt ude" til sidst, men det korte af det lange er: vi kan ikke bevise, hvilken karma der følger af en given handling, men med kendskabet til, at karmaloven måske eksisterer, kan vi analysere på årsag og virkning med teorien om karmaloven i baghovedet.

Hej
Jeg tror citatet skal lyde:[shadow=red,left] " livet må leves forlæns, men forståes baglæns"...[/shadow]
og det var Søren Kirkegaard, der sagde de udødelige ord!
Pipia

Hej kierkegaard-fans,

Jeg har bogen der hedder "Livet forstås baglæns - men må leves forlæns". Det kan være at det er en omskrivning af kierkegaards citater, men det kan også være det rigtige. Pointen er under alle omstændigheder nogenlunde den samme

kh
Lasse