MartinusForumDk

Notifications
Clear all

Er "Gaia" sur ?

19 Indlæg
8 Brugere
0 Reactions
2,149 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
[#1164]

Hej alle
Jeg kan ikke lige huske om det er noget vi har diskuteret før, det er i hvert fald en tanke som jeg tumler med...er Gaia (jordkloden) sur?
Jordkloden er jo på vej til at få kosmisk bevidsthed i følge M...men følger der så megen vrede med i købet! det undrer mig ....kosmisk bevidsthed fordrer jo at man bliver altruistisk i sin tankegang...at man begynder at kunne elske alle ....men hvordan harmonerer det med at mange steder på jordkloden er der krige igang, naturkatastroferne hærger jorden rundt og mange mennesker lider under ufuldstændige regeringer!!!
"Vrede" kan man vel kalde Gaia`s humør, med al den krig og ødelæggelse!
Nu husker jeg at jeg engang til en Martinus forelæsning spurgte om det ikke var godt at komme af med sin vrede i stedet for at "undertrykke" den...(jeg var ny i Martinus rækkerne og havde læst en del psykologi, der netop anbefaler at udtrykke sin vrede i stedet for at den sætter sig som kræft)...men svaret fra foredragsholderen var....: " Al vrede = Jorden er flad" og det blev oveni købet skrevet på "tavlen" med store bogstaver, så vi kunne sidde og studere "udtrykket" resten af foredraget.
Udtrykket betyder oversat i "min verden" , at vrede er lige så tåbeligt som at kaste brænde på det bål man gerne vil slukke....eller rent ud ...dumhed!
Hvorfor opfører Gaia sig så dumt, hun er jo ved at få kosmisk bevidsthed, ikke "komisk" bevidsthed!
(ha ha den sidste var en joke)
Jeg kender egentlig godt selv svaret .....hun renser ud ...for at få de rigtige mennesker på plads!
Og det er kendt under udtrykket "Dommedag"....men hvad er det egentlig der sker på det plan?
Er Gaia gal på sin mand (solen) sin mor (tyren ha ha) eller hvad?
Hvad eller hvem diskuterer hun med....er det de såkaldte "UFO? er" som en skrev om i et nyligt indlæg?
Jeg har svært ved at tro på disse UFO`er....men det er en anden diskution...
Godt nytår i øvrigt til jer alle.
Kærlig hilsen
Pipia


 
Lagt op : 06/01/2007 17:28
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej  igen
Jeg kan godt se at mit indlæg ikke fordrer en god diskution, men snarere til mørkesind og opgivelse!
Når lille venlige Danmark bliver udsat for had (Muhammedtegningerne), hvad kan vi så som enkeltindividder  gøre for at påvirke stemningen i en mere positiv retning.
Jeg mener: Hvordan kan jeg være med til at forbedre Gaia`s humør?
Hvis det altså er humøret der fejler noget ...hun kan jo ikke være i "overgangsalderen"...som 30 årig!
Men er hun så syg?...jeg tænker på den "hedestigning", som hun må være i gang med ...jævnfør klodens globale opvarmning...og det at vinteren i år tegner til at blive den varmeste vinter i den tid vi overhovedet har målt temperaturen....Og nu hvor Israel planlægger at sprænge atombomber mod Iran....det tyder på at jorden brænder af varme...men hvilken ? Er der nogen af jer med udviklet intuition der har modtaget nogle meddelser fra Gaia om hvad der foregår?
Venlig hilsen
Pipia


 
Lagt op : 07/01/2007 14:13
 Tina
(@Tina)
Indlæg: 1201
Medlem
 

Kære papia...

Først, så tror jeg ikke at manglende svar på dit indlæg skyldes at det ikke fordrer en god diskussion. Ind imellem kan man opleve, at forummet er lidt "stille" og jeg tror snare det skyldes, at brugerne bare enten ikke har tid eller det mentale overskud til at deltage ;)

Med hensyn til hvorvidt Gaia har det godt eller ej, så mener jeg slet ikke, at vi kan overføre vores oplevelser af hvordan verden ser ud, til at forklare jordklodens præcise tilstand.

Vi lever under et helt andet perspektivforhold, så det der kan virke meget voldsomt på os er kun petitesser i klodens oplevelse. Petitesser, som ikke bringer uligevægt eller kun et meget lille ubehag i klodevæsenets mentale og fysiske tilstand.

Kloden har endnu ikke fået kosmisk bevisthed. Den er stadig i vogternes forgård og det vi oplever nu er altså små ufærdigheder i klodens mentale tilstand - omend vi oplever det som voldsomt.

Vi kan som enkeltindivider ikke gøre ret meget for at ændre jordens mentale tilstand, lige så lidt, som en enkelt af vores små hjerneceller kan ændre vores mentale tilstand. Men vi kan ændre vores egen tilstand til at være i overensstemmelse med livslovene og dermed tiltrække celler til vores organisme, som også er i overensstemmelse med livslovene.

På samme måde, må jordkloden selv ændre sin mentale tilstand til at være i overensstemmelse med livslovene og når det sker, vil den tiltrække celler - som jo bla er jordmennesker - der er lige så langt i udviklingen.

kh
Tina :0)


 
Lagt op : 07/01/2007 15:22
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Hej Pipia,

Jeg var så heldig at høre et båndforedrag på nytårskurset i klint, hvor martinus talte om hvad jorden er ved at gennemgå. Han sammenlignede jordens nuværende tilstand med sin egen tilstand i tiden efter han fik kosmisk bevidsthed. Han fortalte at han i begyndelsen måtte bruge meget energi/tid på at få styr på sin kosmiske bevidsthed og rense ud rent fysisk. Han kaldte det at "få inkarneret lyse celler i sin krop" (frit citeret efter hukommelsen :) ), specielt i hjernen. Han fortalte at det havde taget ham syv år at få fuldstændig styr på sin kosmiske bevidsthed og at han var igennem flere stadier på vejen med hovedpine, overfølsomhed (kunne mærke andres sygdomme) etc. I følge martinus er det samme proces som jorden er igennem i øjeblikket, altså at rense ud, så den kan få et fysisk legeme, som svarer til dens mentale tilstand.

Hvad kan vi så gøre? Tjahh. Vi kan vel forsøge at gøre os så lysende som muligt dvs. leve næstekærligt :)

kh
Lasse


 
Lagt op : 07/01/2007 20:48
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
 

... Og i selvsamme foredrag, som Lasse nævner, siger Martinus også at 1. verdenskrig kun er at sammenligne med en nerve-refleks hos jordkloden. Kender I det hvor en nerve dirrer ved øjet? Det må cirka være sådan et lille ryk hos jordkloden der var lig med en verdenskrig for os.  ::)

Jorden er i øjeblikket ved at rense ud i sin organisme. Martinus har skrevet en del herom i en artikel "JORDMENNESKENES SKYTSENGEL NR.1" fra Kosmos nr.24 - 1971. Her er et udpluk:

Quote:
Jordvæsenet kommer til at opleve "den store fødsel" eller kosmisk bevidsthed i sin nuværende inkarnation, men det lever endnu på grænsen mellem selviskhed og uselviskhed eller egenkærlighed og næstekærlighed, og så længe det befinder sig i denne sfære i sit spiralkredsløb, vil dets bevidsthed delvis gennemstrømmes af selviske tankeklimaer og delvis af uselviske og humane åndelige kræfter. (...) Man kan blive besat af jordjegets åndelige selviske kræfter i samme grad, som man selv er egoistisk, ukærlig og magtsyg, ligesom man bliver besat af samme makrovæsens uselviske og næstekærlige energier i samme grad, som man egner sig til at være talentkerne for disse kræfter. (...)

Men når der i jordpsyken eller jordmentaliteten således fremtræder to kontrære, hinanden bekæmpende kræfter, betyder det, at jordånden er ved at gøre op med sig selv, sin egen tankeverden og sin moralske indstilling (...)

Jorden befinder sig netop i en krise, men det er den krise, som altid vil gå forud for en indvielse, og da jordklodevæsenet allerede er begyndt på denne åndelige proces for århundreder siden og først vil være færdig dermed om ca. 3.000 år, på hvilket tidspunkt "det rigtige menneskerige" vil være en realitet på den fysiske jord, er det altså forberedelserne til denne tilstand, der nu er i gang her på jorden, en udvikling, som jordklodevæsenets viljekraft i høj grad står bagved.

Jordvæsenet beskytter og værner om de humane og næstekærlige kræfter, men samtidig renser det også ud i sin bevidsthed og sit legeme, og det oplever menneskene dels som bevidsthedsudfoldelse i ord og gerninger af humanistiske, næstekærlige mennesker, dels som nye tanker og større overblik over livslovene, som intellektuelle , kærlige mennesker er redskaber for, men også som krige, revolutioner og større og mindre katastrofer, som udløses af dertil egnede redskaber. (...)

Meget afhænger af det enkelte menneske, man kan lære at samarbejde med de positive kræfter i jordklodens bevidsthed.

Hvad angår kommunikation, så er der livlig kommunikation mellem jorden og andre kosmisk bevidste planeter, som er der for at hjælpe og støtte vores planet igennem den store fødsel.  :)

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 07/01/2007 21:14
(@Flemming)
Indlæg: 124
Medlem
 

Hej med jer.

Tak for en interessant tråd med gode indlæg.

Mvh. Smuglæseren :-)


 
Lagt op : 07/01/2007 21:39
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej
Det med at rense ud ...altså at M oplevede at kunne mærke andres sygdomme....ikke for at "prale"....det kan faktisk være meget ubehageligt...men det oplever jeg selv en gang i mellem....mærkeligt for jeg er faktisk stadig kødspiser  :-[ og jeg ryger som en skorsten...så det kan vel ikke være udrensning....men snarere en sideeffekt af "min kosmiske" indsigt!!! ???
Det er mest mennesker som jeg ser i det daglige eller er ret tæt på ...som jeg kan mærke!
Min X-kæreste, som er min bedste ven, lider meget under rygproblemer og dem kan jeg følge rundt i kroppen på ham....jeg kan sætte fingeren direkte på det ømme punkt og sige ham hvor han har ondt...hvilket han selvfølgelig godt selv kan mærke...det sjove er at når jeg så giver en let massage på stedet så forsvinder det...så jeg kan altså heale, det jeg kan "mærke"...jeg ved godt at man ikke skal give sig af med "den slags"...min mors Guru...siger at man kan køre sin udvikling skævt ved at bruge "disse evner" så det er ikke noget jeg dyrker...men det er nu rart når smerten fortager sig...både for mig og for det "rigtige" offer.
Fantom smerter kan de vel kaldes og det kan være svært at skelne mellem, rigtige smerter og fantomsmerter...men jeg lider f.eks aldrig selv af hovedpine ...så mærker jeg et stik i hovedet så spørger jeg dem i mine omgivelser jeg er sammen med om hvem der har hovedpine...og ganske rigtigt er der altid en der har ondt i hovedet....så kan 5 minutters healing fjerne den....dog ikke altid med det samme ..jeg healede en chef jeg havde...og han sagde at han stadig havde smerter efter "behandlingen"...men efter at jeg kom hjem fik jeg et stik i hovedet, kikkede på klokken og spurgte dagen efter Chefen om ikke hans hovedpine forsvandt på dette tidspunkt...og ganske rigtigt...det gjorde den...det var en hovedpine som han havde lidt af i flere måneder og som nu forsvandt!
Det sjove ved dette er at min X er ateist og ikke vil høre tale om nogen Gud, men hans erfaringer med healingen har nu alligevel fået ham til at tænke på at der er mere mellem himmel og jord end først antaget ....så intet er vel så skidt at det ikke er godt for noget !
Jeg har mange erfaringer med dette ...men det kan også gå i den modsatte retning...jeg havde nogle smerter i fortænderne og tænkte straks på min X som "synderen"....så man skal jo ikke blande sig hver gang...så jeg "nøjedes" med at sende nogle tanker opad...med håb om at smerterne ikke måtte blive for store...og kunne derigennem kontrollere smerterne....ret effektivt viste det sig...fordi min tandlæge spurgte mig om hvordan jeg dog havde kunnet udholde smerterne i den tand som trængte til en rodbehandling....øh jeg havde jo troet at det ikke var min egen smerte....men hvordan forklarer man lige den til sin tandlæge.
Venlig hilsen Pipia


 
Lagt op : 08/01/2007 14:10
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Pipia!

Det lyder spændende. Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, men kan du ikke lige kurere mig for min hovedpine? Jeg lider ofte af en  frygtelig hovedpine efter et trafikuheld for nogle år siden? :'(

I øvrigt, tak for din henvisning til Søren Kierkegaard i den forrige tråd - jeg havde ikke lige styr på, hvor udsagnet kom fra! ;)


 
Lagt op : 08/01/2007 15:02
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
 

Hej Pipia,

Det med at Martinus kunne mærke andres sygdomme, var vist ikke relateret til hans forklaring om udrensningen. Han omtaler det (så vidt jeg husker) bare som en ubehagelig sideeffekt, en midlertidlig lavpsykisk evne, han fik åbnet igen, efter sin store fødsel - og en evne som han bad inderligt om at blive fri for.  ;)

Udrensningen galt det kød han havde spist hidtil i sit liv. Det skulle tage ca 7 år at få renset alt kød ud af kroppen.  8)

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 08/01/2007 19:00
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Pipia,

De evner du snakker om (mærke andres smerte) kan du lærer at lukke af for så de kun er der hvis du skal bruge det til noget - og det vil jeg klart anbefale. Ikke pga. udviklingen men dels fordi det ikke er særlig sjovt at have smerte der ikke tilhøre andre, og dels fordi det er de andres smerte og du faktisk går ind i deres aura uden at have fået "tilladelse". Ved selvfølgelig godt at du ikke gør det med vilje og jeg har selv haft "problemet", men lever nu lykkeligt uden at skulle have andres fysiske og psykiske smerte på mig også. ;D

Kærlige hilsner fra Jane


 
Lagt op : 08/01/2007 20:59
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Hej Anette,

Anette S. wrote:
Udrensningen galt det kød han havde spist hidtil i sit liv. Det skulle tage ca 7 år at få renset alt kød ud af kroppen.  8)

Det er muligt at martinus specikt talte om udrensning og kødspisning i sammenhæng (jeg kan ikke huske foredraget ordret). Men han talte også om at der skete andet med ham i de 7 år efter han fik kosmisk bevidsthed. F.eks. fænomenet Pipia og Jane er inde på med at føle/opleve andres smerte på sin egen krop. Derudover var der inkarnation af lysvæsener i hjernen i forbindelse med kosmisk bevidsthed, som jeg nævnte længere oppe. Min pointe er at han var igennem andre ting end udrensningen af kødspisningen. Måske er vi enige om det - jeg var bare ikke helt sikker :)

kh
Lasse


 
Lagt op : 08/01/2007 23:18
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
 
Lasse wrote:
Hej Anette, Min pointe er at han var igennem andre ting end udrensningen af kødspisningen. Måske er vi enige om det - jeg var bare ikke helt sikker :)

Hej Lasse,

Helt enig, de første 7 år var både udrensning og en slags forberedelse (fx det med at gøre analyserne skudsikre) - det var alene udrensningen jeg adresserede i mit indlæg  ;)

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 08/01/2007 23:35
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Super - så har jeg forstået noget af foredraget  :D


 
Lagt op : 08/01/2007 23:37
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
 

I artiklen "De kosmiske kræfter bag verdensgenløsningen" af Martinus (læs hele artiklen her), skriver han om, hvordan jorden fungerer, "hvem" forsynet består af, om refleksimpulser/tankeoverføring mellem makro- og mikrovæsener etc:

Klip fra artiklen:

Quote:
(...) verdensgenløsningen og dens udøvere som identiske med et kosmisk, organisk Forsyn, der hinsides den fysiske verden overvåger, styrer og leder væsenernes forvandling fra dyr til menneske.

(...)  Som fysisk organisme er den af en helt anden struktur end den jordmenneskelige organisme. Medens den jordmenneskelige, fysiske organisme er beregnet som redskab for en helt fysisk aktivitet, er jordklodevæsenets fysiske organisme, altså den fysiske klode, kun beregnet som redskab for en mindre fysisk aktivitet.

(...) Jordens aktivitet er i en overvejende grad af åndelig eller kosmisk art. Jordkloden er forbundet med andre kloder eller verdener ved gensidige makrokosmiske tankeimpulser. Disse danner et stort, virksomt område af stråler og bølger omkring den fysiske klode

(...) Gennem vandfordampningen og lufthavet foregår dens åndedræt. Vandene er dens blod. Dens ernæring er selve solstoffet, der stråler ind på den hele døgnet rundt og opretholder dens organiske liv.

(...) Medens makrovæsenet, her i dette tilfælde jordkloden, oplever ét fysisk liv, oplever mikrovæsenet, hvilket her vil sige mennesket, millioner af fysiske jordliv. Et mikrovæsen og et makrovæsen er således absolut afskåret fra at kunne udveksle tanker eller tale med hinanden. Mennesket kan derfor heller ikke hverken sanse eller opleve, hvad jordklodens tankeudveksling med et andet klodevæsen går ud på, eller selv føre en samtale med jordkloden

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 09/01/2007 00:17
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej!

Bare et hurtigt svar til det indlæg der stod øverst. Måske er toget kørt imellemtiden...

Jo vist står Jordkloden overfor at skulle have kosmisk bevidsthed, men der var vist ingen der sagde at det var i morgen? Så vidt jeg har forstået det, er vi lige her hvor mørket kulminerer +/-, og den kosmiske bevidsthed ligger op til at par tusind menneskeår ude i fremtiden. Nogle mennesker har været helt nede i mørket og vende, bl.a. du og jeg og de andre her på sitet, men det er der mange der ikke har, derfor alle krigene til at forælde dem og give dem lyst til næstekærlighed og humanitet. Så kan vi andre træne videre i mellemtiden til at blive fuldkomne mennesker, genier i næstekærlighed, kunst og (ånds)videnskab.

Mange hilsner
Arendse

 


 
Lagt op : 09/01/2007 01:04
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
 

Hej Arendse,

Det er korrekt, at vi og jorden arbejder i meget forskellige tidsperspektiver. Jorden er allerede i fuld gang med den store fødsel til kosmisk bevidsthed, men den tid det tager at komme igennem sin indvielse svarer omregnet til ca 3000 år for os mennesker. Martinus taler ligefrem om fødselsveer.  😮

Ifølge bogen "Mennesket og Livsmysteriet" af Per Bruus-Jensen gælder følgende:

1 menneskeår = 1/4 klodesekund
1 klodeår = 133 mio menneskeår

Hvilket bla. ifølge bogen betyder (sjovt at tænke over):

* Jorden er ca. 29-30 år gammel
* Der har levet mennesker på jorden i 32 klode-døgn
* 1. verdenskrig varede 1 klode-sekund
* Freden mellem 1. og 2. verdenskrig varede 5 klode-sekunder
* Det nye vidende menneskes opdukken (homo sapiens) skete for ca. 100.000 menneskeår siden = 7 klodetimer siden.

Hvis tallene passer, så får jorden sin kosmiske bevidsthed om ca. 12-13 klodeminutter, så det må siges at være lige om hjørnet for dens vedkommende... men det varer noget længere tid set nede fra vort tidsperspektiv, og ja der er stadig mange der mangler at kulminere i mørket.  :-

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 09/01/2007 01:28
 Tina
(@Tina)
Indlæg: 1201
Medlem
 

Kære Anette...

Tak for linket! :D

kh
Tina :0)


 
Lagt op : 09/01/2007 19:26
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Hej Anette,

Anette S. wrote:
Ifølge bogen "Mennesket og Livsmysteriet" af Per Bruus-Jensen gælder følgende:

1 menneskeår = 1/4 klodesekund
1 klodeår = 133 mio menneskeår

Hvilket bla. ifølge bogen betyder (sjovt at tænke over):

* Jorden er ca. 29-30 år gammel

Jeg er nogenlunde sikker på at Per Bruus må regne den anden vej, dvs. at han tager udgangspunkt i at jorden er 30 jordår (som martinus beskriver det) og godt 4 milliarder jordmennekseår (som naturvidenskaben beskriver det). Derfra får han så forholdet mellem menneskeår og klodeår - og ikke omvendt.

Under alle omstændigheder er det nogle sjove tal som kommer ud af den øvelse :)

kh
Lasse


 
Lagt op : 11/01/2007 21:32
 Tina
(@Tina)
Indlæg: 1201
Medlem
 

Kære alle...

1 menneskeår = 1/4 klodesekund
1 klodeår = 133 mio menneskeår

Det sætter virkelig også tingene i perspektiv, når man tænker på sine egne microvæsner!

Når 1. verdenskrig blot var at sammenligne med et nervetræk for klodevæsenet, og varede 1 klodesekund, tænk så på, hvordan et par minutters af vores vrede, skuffelse eller lign opleves for vores microvæsener. Det opleves som mange års krig 😮

Det er virkelig værd at tænke på hvis man skulle opleve at miste sindsligevægten! Må denne viden hjælpe til at få balancen til at indfinde sig med det samme!  :D

kærlig hilsen
Tina :0)


 
Lagt op : 11/01/2007 23:31

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: