Kære Rolf, Søren J og andre
Dette indlæg skriver jeg, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg skriver det udelukkende for at lade mine umiddelbare indtryk blive en del af den aktuelle debat her i Martinus Forum. Måske vil I mene, at mine indtryk er milevidt fra virkeligheden, som I ser den. Og det er selvfølgelig helt i orden.
Når jeg læser jeres mange og lange indlæg her i dette forum, kommer jeg til at tænke på tegnefiguren "Iznogood", som for alt i verden ville være kalif i stedet for kaliffen... Det virker på mig, som om I ikke mener, at Instituttet gør det "rigtige", og at I kunne gøre det meget bedre. Altså at Instituttet ikke har forstået Martinus' instrukser, sådan som I ønsker, at de skal forstås.
Det synes jeg er ærgerligt. Spild af gode kræfter. Og så giver det udenforstående - som mig fx - det indtryk, at Sagen er fyldt med folk, der bruger mere tid på at få ret - end på at skabe glæde omkring sig og i sit eget mikrokosmos. Hvis man har ret, så skal Livet sandelig nok sørge for, at gøre det tydeligt for enhver, når tiden er inde.
En anden ting er det med navnet: Det ser for mig ud, som om I har stirret jer blinde på det. Der står altså "Det Tredie Testamente" med store typer på både forsider og bogrygge af Martinus' værker i de udgaver, jeg har i min reol. (Og ja - det er stort, at vi nu har fået en fortsættelse til Biblen - det er de fleste, der har beskæftiget sig med Martinus' analyser vel enige om).
I stedet for at lutre verden omkring os eller Sagen - bør vi så ikke lutre os selv?
De allervenligste hilsner
Petersh
I stedet for at lutre verden omkring os eller Sagen - bør vi så ikke lutre os selv?
De allervenligste hilsner
Petersh
De allervenligste hilsner tilbage!
Et spörgsmål af den slags kan man egentligen kun stille til sig selv, vel? Jeg tolkede spörgsmålet som det i särlig gälder de andre... Men man kan jo tolke forkert...
Alt godt,
Rolf
Min hensigt er at formidle det videre som jeg selv er stødt på. Det må jo være det der er formålet, at give tingene frit...
Enhver kan jo anvende det som de vil. Føler du dig lutret? Det er i al fald ikke min mening at lutre nogen 
Jeg har ladet mig fortælle følgende anekdote af Tage Buch, der var Martinus nære ven indtil han døde. Tage skrev jo mange breve og engagerede sig dybt i sagens gang gennem mange år, lige indtil det sidste, ligesom han stadig står ved sine meningers mod lige fyldt 96 år i sidste uge. Nogle gange havde han - i hellige retfærdighed - lyst til at "lutre" nogle involverede lidt, når han synes at de var kommet for langt ude i en given sag. Men fra Martinus fik han kommentaren at han kunne nøjes med at skrive tingene som de er for "sandheden er hård nok i sig selv".
For mit vedkommende håber jeg at kunne demontere alle tendenser til "retfærdige krige" i mig selv. Min måde at gøre det på er at jeg forsøger at holde mig til kendsgerningerne hele tiden. Det kan vel ikke være at lutre nogen? ???
Kærlig hilsen Søren
Vise ord - ingen grund til at lægge lidt til - tak for citatet
kh
Lasse
Hej Søren
Nej-nej, bare rolig. Og selvom der står "Bør håndvaskes i lunkent vand" på mærket i min nakke, har jeg da også klaret både kogevask og blegemiddel uden at krympe nævneværdigt af den grund.
vh. Peters
De allervenligste hilsner
Petersh
Jo, det er nok en god ide, og mens du lutrer dig, har jeg funderet videre over dette med at projicere. Jeg kan kun se at man kan få splinten ud af sit eget øje, så man kan se med dem igen, ved åbent at analysere alle forhold... Hvordan ellers kende forskel på ens egne og andres forhold?
Jeg har skrevet dette indlæg: http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15643#p1564 3" class="bbcode_url"> https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15643#p15643
Kærlig hilsen Søren
Skriv et svar