Og som en tilføjelse til undersøgelsen viser jeg herunder hvorledes de forskellige verdensreligioner alle peger hen imod dette kommende lys:

I alle verdensreligionerne findes profetier om fremtiden – om et kærlighedslys, der skulle komme og vejlede menneskene helt frem til paradiset:

[align=center]Kristendommen[/align]”Jeg har endnu meget mere at sige eder, men I kan ikke bære det nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede eder til hele sandheden”. (Joh. 16:12-13).

[align=center]Buddhisme[/align]
Maitreya Buddha (fremtidens Buddha) vil komme, hvilket indebærer fornyelse af undervisningen i Dharma for de mennesker, der kan forstå og tage imod.

[align=center]Islam[/align]
Islams sejr (fred og harmoni) som følge af begivenhederne i de sidste tiders dommedag.

[align=center]Kristendommen[/align]
Ifølge Kristus skulle vi ikke forvente et menneske, (der vandrer i ørkenen, eller sidder i kamrene), men ét åndeligt lys, der lig solen, skulle skinne fra østen til vesten. Han kalder dette lys for ”Talsmanden den hellige ånd” (Joh. 14: 25-26). ”Ånd” betyder bevidsthed/tanker, ”hellige” tanker er de højeste tanker om Gud og evigheden i form af en ”Talsmand” – et ord jøderne anvender for bogrullen med deres hellige skrifter. I Johannes Åbenbaring kap. 20 omtales åbningen af ”Livets Bog”. Derefter beskrives at ”Døden og dødsriget” kastes i ildsøen” og i kap. 21 en ”ny himmel og ny jord”. Hvad betyder alt dette? Kan ordene om ”en ny himmel” symbolisere, et nyt verdensbillede, et evigt perspektiv over livet, der afslører døden som en illusion – altså udsletter døden? Med et nyt udsyn over livet tager verden sig ny ud - en ”ny jord”?

[align=center]Buddhisme[/align]
I Buddhismen kaldes det en fornyelse af undervisningen i Dharma (den højeste sandhed/lære om livet, universet, det gode og ret handling). Nogle profetier henviser denne fornyelse til en tid, hvor der ikke undervises i dharmaen som før. Er dette rettet mod vor tid og følgerne af besættelsen af Tibet? Hvis de gamle profetier om Maitreya – ”fremtidens Buddha” – henviser til nutiden passer de med profetier om at buddhismen visner eller genfødes efter 2500 år.

[align=center]Hinduisme[/align]
Også i Hinduismens epos ”Mahãbhãrata” berettes, at Gud vil åbenbare visdommen når uretten hersker på Jorden (Bhagavad-Gita Kap. 4:7). I vores nuværende tidsepoke (Kali-yuga) kulminerer uretten og overskygger til sidst dharmaen helt. Men netop da fremstår den guddommelige hjælp (Fx omtales navnet ”Kalki”), så menneskene igen kan komme i harmoni med livet og blive bevidste i evigheden, sandheden og kærligheden kaldet ”Satya-yuga” (sandhedens epoke). (The Vishnu Purana 4. bog kap. 24 – The Agni Purana 16.10 – Srimad-Bhagavatam 12.2.37-38).

[align=center]Islam[/align]
Islam sætter ligesom Bibelen Jesus (Isâ) i forbindelse med dommedagens begivenheder. I Sura 61 v. 6 (eller v. 7 afhængig af Koranudgave) benævnes Messias som ”Ahmad”. (I Damaskusskriftet kaldes han for ”Emeth”, hebraisk: ”sandhedens ånd”, der skal vidne om ret og uret og vejlede til den højeste retfærdighed.) I Koranen findes man ligeledes ord om hellige bøger i forbindelse med disse begivenheder: ”Hvert menneskes skæbne har vi fæstet om hendes hals og på opstandelsens dag skal vi lægge en bog frem for hende som hun skal finde opslået: ”læs den bog! I dag er din egen sjæl en ransager, som rækker til” (Sura 17: 14-15). (Sura 69: 18-25). Ja, retfærdigheden skal vejes med et sennepskorns nøjagtighed (Sura 21:48).

[align=center]Hvornår skal dette ske?[/align]
Profetiernes opfyldelse kædes tydeligvis sammen med en omfattende mørke periode på Jorden - i Bibelen og Koranen kaldet ”dommedagens periode”. De mange tegn på denne periode er ”Krigslarm og rygter om krige”, ”folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige”, og der skulle være ”hungersnød og jordskælv” flere steder. ”Dette er begyndelsen på fødselsveerne” (Matt. 24:6-9). ”Og broder skulle overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skulle stå op mod forældre og slå dem ihjel” (Mark. 13:12). ”Fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste” ligesom ”der skal fremstå falske Kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere” (Matt. 24:12 og 24).

Det er op til læseren selv at vurdere, hvorledes disse profetier stemmer med forrige og dette århundredes verdenskrige, folkedrab, lovløshed, terror, pengekamp, hungersnød, naturkatastrofer, oprustning, sygdom, lidelse og åndeligt mørke.
Det profeteres ligeledes, at det kommende kærlighedslys skulle komme til menneskene efterhånden som de blev modtagelige for det – når de kunne ”bære det”.

Er det oplevelsen af lidelse, egoisme og materialisme, der vækker menneskenes åndelige længsel og modtagelighed for kærligheden?
Martinus kæder profetierne om det kommende kærlighedslys sammen med fremkomsten af den åndelige videnskab. I Det Tredie Testamente forklares begrebet ”dommedagen” som det endeligt opgør med selviskheden – det ufærdige menneskes dyriske tendenser.
Denne kærlighedslære er således en hjælpende hånd på det sidste stykke vej i udviklingen fra dyr til menneske. ”Dommedagen” finder sted i det indre såvel som i de ydre begivenheder. Mennesket fører dom over sine ufærdige sider hvilket efterhånden fører til visdommens sejr og den alkærlige væremåde.

Disse krampetrækninger er således fødselsveer for fremkomsten af et rigtigt fredsrige - opfyldelsen af profetierne om det fremtidige Gudsrige på Jorden.

Ps. Citarerne findes også på den nye hjemmeside: http://www.martinus-on-tour.info/1.php?id=4&page1=Profetierne&sprog=da  
[align=center]Verdensreligionernes forudsigelser[/align]

Kære venner

Stor var min overraskelse da jeg så dette:

Der er i øjeblikket speciel stor fokus på Maitreya Buddha – fremtidens buddha. Læs fx teksten under billedet på denne link: http://www.relictour.se

Man er altså ved at etablere en 152 meter høj Maitreya figur i Nord Indien (i bronze..), og som en optakt til dette er diverse af Tibetansk buddhismes hellige Maitreya relikvier i øjeblikket på vej rundt i verden og passerer Göteborg d. 27-29 juli og Stockholm d. 10-12 august.

På samme måde kan det også bemærkes at kristne (og muhamedanere) mange steder har ”optrappet” deres henvisninger til Bibelens/Koranens ord om dommedagen i den sidste tid – man taler mange steder om de forventede begivenheder.

At man forventer sig disse kommende begivenheder finde sted indenfor den tradition man selv tilhører – eller til dens fordel – er helt naturligt. For mig er det klart at profetierne om dette lys, den endelige undervisning i sandhed og kærlighed til glæde for hele verden ikke kan opfyldes via nogen lokal tradition, men udelukkende via en kosmisk videnskab, der viser samme facit for øst som for vest og dermed forener alverdens mennesker som én hjord med én hyrde.

--

Læs fx under fanebladet ”Vem är Maitreya?”:
”När den undervisning som förmedlats av Buddha Sakyamuni (den historiska Buddha i vår tidsålder) försvinner, kommer negativitet och motgångar att öka till dess Buddha Maitreya, genom sin överväldigande medkänsla, uppenbarar sig som en strålande vacker andlig lärare som inspirerar människor att öva dygdens väg, speciellt allomfattande kärlek.”

Kærlig hilsen Søren
 

Hej Søren

Det lyder særdeles interessant, også meget spændende at læse dine fremstilling vedrørende de forskellige religioners syn på verdensgenløsningen

kh.
Kenneth

Ja, og størst var nok min egen overraskelse over hvor let og ligefrem det er tilrettelagt fra forsynets side. Det er tydeligt at verdensgenløsningen udtrykker én samlet plan, en sammenhæng, hvor de forskellige trin i denne plan er tydeligt forbundet med hinanden.

I det Gamle Testamente ser vi de mange henvisninger til den kommende Messias og omtale af de omstændighederne – tegnene – der følger med disse begivenheder. I Det Ny Testamente ser vi igen og igen henvisningerne tilbage til disse profetier og vi ser de mange nye profetier, der tydeligt opfyldes i og med Det Tredie Testamente, og ligesom Jesus i forklarelsen på bjerget (Luk. 9:30) viser sig for sine disciple sammen med Moses og Elias således sker selve Martinus indvielse ved en sammensmeltning med et Kristusvæsen og vi bevidner at Martinus direkte legitimerer (…) sin mission som Talsmanden den hellige ånd ved igen og igen at henvise til disse forudsigelser i Bibelen.

I det Ny Testamente beskrives de mange presserende omstændigheder omkring Kristi genkomst, under ét betegnet som dommedag eller ragnarok. Symbolet på bagsiden af Det Tredie Testamente hedder jo netop ”Gennem indvielsens mørke – helvede eller ragnerok”. Disse tilstande varsler altså opfyldelsen af profetierne om Talsmanden den hellige ånd som altså skal lede frem til Kristi genkomst på skyerne ”med megen magt og herlighed” som det står i Bibelen (symbolet på forsiden). De to symboler demonstrerer altså i sig selv en opfyldelse af profetierne...

Og nu ser vi altså hvordan disse begivenheder (forudsigelser om mørket inden fremkomsten af det nye lys) tilsyneladende er omtalt i alle de andre verdensreligioner. Der er altså tale om én samlet plan for menneskehedens førelse frem til lyset og alkærligheden, vi skal blive én hjord med én hyrde.

At det kan lade sig gøre at overse dette aspekt, kan jo kun lade sig gøre at overse fordi man efter Martinus bortgang har haft en tydelig aversion mod det religiøse aspekt indenfor denne sag. Efter min mening har man dermed kastet barnet ud med badevandet, da dette værk naturligvis er dybt religiøst i sin natur, det er udtryk for den højeste religiøsitet, den fulde afsløring af sandheden om livet, Gud og os selv.

Jeg er spændt på hvad der sker når denne sag nu igen, trin for trin bringes tilbage i sin rette kontekst. Det er jo ikke tilfældigt at Martinus anvender det forrige trin i verdensgenløsningen som eksempel ved hundredevis, nej tusindvis, af steder henviser til Kristus ord og eksempel som det fremstår i Bibelen.

Det er udtryk for en plan. Først har man eksemplet (Jesus de andre verdensreligioners autoriteter) og derefter kan man altså undervise ud fra dette eksempel. Alkærligheden gøres til videnskab. Kun når man vil adskille teori og eksempel bliver der ikke megen mening i det hele…

--

Der har gennem mange år været en stor tro på at det er videnskaben der skal opdage og anerkende Det Tredie Testamente. (Der var fx mennesker der mente, at man skulle skrive en speciel introduktion til disse mennesker hvortil Martinus kommenterede: ”Er de da dummere end andre mennesker?”…)

Jeg selv synes ikke det har ført til nævneværdige fremskridt, og det er jo fordi det ikke er naturvidenskabens autoriteter, der skal anerkende åndsvidenskaben, thi det ville være at sætte vognen for hesten. Kun videnskaben om alkærligheden kan være den rette moralske vejleder. Under førelse af åndsvidenskaben vil naturvidenskaben endeligt nå frem til at opfylde sin mission, at være redskab for at vi endeligt kan gøre os jorden underdanig.

Ved at informere om Martinus evige verdensbillede som det det er – fortsættelsen på Kristi mission i form af evigt gyldige kosmiske forklaringer på den evige livslov; du skal elske din næste - alkærligheden – løfter vi hele processen op hvor den hører hjemme. Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, men sætte op hvor det kan lyse til glæde og velsignelse for helheden.

Nogle er måske bange for at sige tingene som de er, men man kan ikke informere om noget man ikke tør stå ved. Det er selvsagt ikke nogen let opgave, og det er jo netop derfor vi har udarbejdet et omfattende materiale som hjælp til disse pionerer. Materialet tager netop udgangspunkt i opgaven som den foreligger fra Martinus side. Enhver informatør er fx nød til at kunne forklare titlen på værket og hvorfor Martinus vælger at placere lige præcis de to symboler på forsiden og bagsiden af værket. Han er også nød til at omtale kilden til denne viden; hvordan kan Martinus vide dette og han er nød til at kunne forklare dette i lyset af verdensgenløsningen.

Det er tydeligt at dette er Martinus hensigt. Han indleder fx symbolbogen med ordene: ”Verdens største religiøse påbud”… og det første symbol i bøgerne hedder ”Guds ånd over vandene” med tydelig reference til terminologien i de to tidligere testamenter.

Trods det religiøse sprog opdager enhver læser, at dette er noget helt nyt. Ikke bare symbolerne, men selve forklaringen viser jo at dette er en videnskabelig forklaring på livets højeste facitter, dette er altså en åndsvidenskabelig fortsættelse på verdensgenløsningen. Og hedder det næste symbol i symbolbogen ikke netop: ”Verdensgenløsningsprincippet”.

Således placerer Martinus selv denne sag i sin rette ramme helt fra starten af. Eksemplerne er uendelige. Hvorfor ikke følge denne vej i informationsprocessen...

--

Jeg ser nogle kommentarer her, der handler om menneskenes frihed til at vælge deres egen vej, men hov hallo, den er jo på ingen måde truet. Martinus er jo den første til at understrege denne frihed. Alt skal til.

Men når vi vil analysere hvordan man i denne proces mest muligt går i ”Martinus fodspor”, er det ikke lige meget om man gør det ene eller det andet. Det er derfor op til alle mennesker om de vil arbejde med på denne verdensgenløsning eller om de vil gøre deres eget.

Det er fx ikke ligegyldigt om man beskriver værket som det er, eller som noget helt andet.
Nej, det er tværtimod altafgørende for igen at åbne op for den kraft, der har båret hele denne sag fra Martinus indvielse til udgivelsen af bog for bog, etableringen af MI, Kosmos, centret i Klint mm. Det er på tide at denne proces nu fortsætter med etablering af helårsskole i Klint, anvendelse af færdige sammenhængende informationsredskaber og vigtigst af alt samarbejde over alle grænser…

Kærlig hilsen Søren

Ja, og det bliver endnu mere spændende hvad der kan komme ud af alt dette. På det engelske forum har vi taget de første knæbøjninger i dette møde mellem kulturene og deres forskellige facader og ydre traditioner. http://www.tredjetestamentet.se/phorum/read.php?f=8&i=784&t=714

Kærligst Søren

  Hej.

  Jeg er selv absolut troende "kristen" men har dog alligevel en meget anderledes opfattelse af kristendommen, end de fleste etablerede menigheder bygger på.

  Kristendommen bygger jo som ordet siger, på et "idol" (kristus) og en dom, en adskillelse mellem bestået og ikke bestået.

  I biblens skrifter finder jeg (omkring selve dommen og dens præmisser) ikke noget krav om at kende til jesus/kristendommen eller om at skulle have personlige tilhørsforhold til en bestemt religion.

  I mathæus kap 24, beskrives konkret efter hvilke præmisser man deles , som får eller buk, og disse går alene ud på hvordan man har behandlet andre mennesker, altså hvor næstekærlig man har været, (hjalp du dine medmennesker i nød, eller gjorde du ikke).
  Der står intet om at det er en betingelse at man har været medlem af en bestemt menighed eller at man har kendt Gud og Jesus i kristen betydning.

  Jesus udtaler selv i anden forbindelse, at "den der tror på mig er den der gør mine gerninger".

  Dette tolker jeg personligt som udtryk for, at man ikke behøver at kende Jesus som personlighed, men ved det at man udøver næstekærligheden, (som jo var den dybeste essens af jesus gerninger) så viser man sin tro på ham (hans forbillede).
  Samtidigt siger jesus jo også andetsteds, at ikke alle som påberåber sig hans navn, og mener de har gjort store gerninger i hans navn, kan han selv kendes ved.

  Så vi er alle uanset religiøs tilhørsforhold, efter min opfattelse under den samme "dom" og lige i Guds øjne, og selvom man jo nok kan have den indstilling at kristendommen som religion er den der er "tættest" på realiteterne, så er det ikke i mine øjne nogen "garanti" for at man er bedre stillet religiøst set, ved at bekende sig til kristendommen, end man er ved at bekende sig til enhver anden religion, eller som ateist, det afgørende er alene, om man er i stand til at udøve næstekærlighed eller ej.

  Der er selvfølgelig forskelle, afhængigt af hvilken opfattelse man bygger sit liv på, det er nok ikke mange ateister der får den fulde udnyttelse af bønslivet, eftersom de jo ikke tror der er nogen at bede til, men overordnet set, så er oplevelsen af dommedagen for det enkelte menneske, alene afhængigt at dette individs evne til at udøve næstekærlighed.

  Og jeg tror fuldt ud på, at når dommedagen når til punktet efter adskillelsen mellem får og bukke, så vil menneskeheden ikke længere være henvist til at skulle vælge mellem mange forskellige former for tro, men vil kunne se lyset så klart, at menneskeheden vil kunne samles omkring en fælles viden, som skal læres.

                        Hilsen Avatar

Hej avatar

Velkommen til Forummet. Det er meget interessant at læse dine indlæg. Håber der fremover kommer mere fra din hånd

kh.
Kenneth

Hej

Ja vi er samme køn indtil vi opnår den store fødsel - efter denne er vi beviste i begge poler - de mennersker som er beviste i den modsatte pol, som vi kender det, vil være
homoseksuelle - kloden som vi kender den, er naturligvis forbi den store fødsel og
trods det bevidst i den modsatte pol, dens sekualitet er anderledes -

Kloden vil opnå kosmiskbevidsthed, men det behøver vi da ikke vente 3000 år på
en dag for kloden er som 1000 for os - man kan se klodens glorie udvikles gennem
dens hjerne celler som er os via  computer satelitter - den første materialise nøj-
agtig som øjet og kamaraet.

mvh
lars

hej

jeg skulle jo have lagt ovenstående indlæg i tråden nedenfor under Ejby
lidt svært med al den kasse tænkning.

mvh
lars