Hej Jakob.

Martinus fortæller os, at Jesus var et fulkomment Kristus væsen og derfor var
beskyttet i sin aura mod at modtage en sådan karma. Men at han frivilligt, havde
meldt sig til denne mission.

Jeg forestiller mig, at når det alligevel kunne lade sig gøre for Jesus at modtage
denne karma, så er det fordi han frivilligt og bevidst har åbnet sin aura, for modtagelse
af noget af den energi eller karma, der normalt holder parkeret i universet, til at komme til udløsning som
"græskarma" i næste spiralkredsløb.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Jacob

Gode spørgsmål og noget som vi nok alle arbejder på at forstå.

Omkring intelligensbrud er jeg ikke helt sikker på at jeg forstår præcis hvad du mener, men omkring det med hvorfor højtudviklede væsener bliver "angrebet", så er det faktisk en illussion for disse mennesker er så højtudviklet at det for dem ikke opleves som angreb. Jesus' udfordring var ikke at han som person blev henrettet, men derimod hvordan han kunne agere mest kærligt. På den ene side var der hensynet til alle de mikrovæsener der levede i hans krop, som jo måtte "dø" hvis han "døde" og på den anden side hans mission som verdensgenløser for menneskeheden. Dette var hans vanskelige valg fordi han altid havde til formål (og faktisk udelukkende kun var i stand til) at gøre det mest kærlige og dermed tjene guddommen. Han sagde også "tilgiv dem for de ved ikke hvad de gør" om hans mordere og han havde således ingen opfattelse af at han blev "angrebet" - denne opfattelse er noget vi ikke-færdigtudviklede mennesker opfatter og som færdigtudviklede mennesker slet ikke kan se på den måde.

Det samme gælder Martinus og Buddha som ikke på nogen måde mente at de blev angrebet.

Fælles for disse højtudviklede væsener er at de forstod, hvordan alting hænger sammen, herunder at vi alle kun kan gøre det som vi har udviklet evner til. Ligesom de fleste af os almindelige mennesker ikke ville bebrejde en baby der spilder sin mælk, så bebrejder disse højtudviklede mennesker absolut heller ikke deres "fjender" og "angribere", men ser dem derimod som mennesker der endnu har behov for at udleve "fjendskab" og "angreb" og de ser det som en absolut nødvendighed og dermed en fuldt kærlig lærdom at de skal få lov til at udleve disse ting. Alle højtudviklede væsener har tidligere selv gennemgået disse stadier i deres udvikling og de har forståelsen af at dette er udtryk for absolut kærlighed fordi dette kontrastprincip netop er en forudsætning for selve livet.

Håber dette kan hjælpe dig lidt på vej - der er meget, meget mere og bedre materiale i alt det Martinus har skrevet, så fortsat held og lykke på din vej mod forståelsen og kærligheden

Med kærlighed

Lars

Hej Jacob,

Intelligensbrud er kort sagt, når man handler imod næstekærligheden.

Når fx. Jesus lod sig korsfæste, så kan man sige at han begik intelligensbrud set i forhold til sit mikroliv i hans krop, som fik påført en helvedesoplevelse. Og det var også det, der ifølge Martinus gav Jesus store samvittighedskvaler.

Når Jesus alligevel valgte at gøre det, var det fordi, han derved kunne vise en endnu større kærlighedsgerning, nemlig demonstrere hvordan det fuldkomne menneske reagerer (med tilgivelse) på selv de værste pinsler.

Det var derfor det mindste onde at lade sig korsfæste. Havde han ikke ladet sig korsfæste havde han ganske vidst skånet sine mikroorganismer, men han havde ikke fået vist verden, at man kan tilgive sin næste alting.

Mht. ham der skreg, at Martinus var pyskopat, så lyder det jo som om, at han var meget vred. Og i det her eksempel har  Martinus så været det projektionsobjekt ("syndebuk"), som manden har projiceret sin vrede ud på.

Hvorfor blev han da så vred? Ja, Martinus' tanker blev nok af ham oplevet som en trussel mod hans egen opfattelse af sandheden. Og så er det jo almindelig tradition i dyreriget, at man bliver vred på det, som man opfatter som en trussel.

Men denne vrede kan jo ikke skade Martinus. Han vil møde den med den dybeste forståelse, sympati og medfølelse.

Og når han overhovedet kunne komme ud for noget tilsvarende, da han var fysisk på jorden, ja så skyldes det, at man ikke kan undgå at påtage sig noget drabskarma, når man frivilligt tager en mission, hvor man skal være i et dræbende miljø, der ligger under ens udviklingstrin.

Han har udtrykt det, noget i stil med:
"Går man ned i et mosehul, må man være klar over at man får noget snavs på sig, uanset hvor ædel ens sindelag er."

Håber det besvarede nogen af dine spørgsmål!

kærlig hilsen
Jan

Kære Jacob,

Der er ikke noget der hedder 'Intelligensbrud',
(så hellere en intelligent brud)
det ligner umiskendeligt et 'tankedril', (vrangforestilling)

det er muligt at tilegne sig en overordnet og udvidet forståelse af realiteten/fænomenet 'intelligens' ved studiet af de kosmiske analyser,

Kærlig hilsen
Holger

Det som muliggjorde Jesu lidelser var  udløsingen af hans vilende "restekarma" (kaldes så på svensk) der ellers skulle have udløsts i begyndelsen af planteriget i hans næste udviklingsspiral til at mudliggøre plantevæsendets indledende oplevelser af ubehag. Restkarma opstår som en følge af "syndernes tilgivelse", når vi lært hvad vi skal på et vist livsområde men når der endnu findes uudløste  karmabuer man afskærmes fra gennem "tilgivelsen".

Det enesta "intelligensbrud" Jesu kan ha begået var vel at spise køt og fisk...

Hans mikrovæsener må vel ha været bevisdt om hvad der skulle ske med dem... De delte vel hans karma og vilje at hjälpe med ham med at fremstå som et mennesklighedens etiske ideal... Jesu talte med Gud og sine mikrovæsener i Getsemane...

Er der en som har styr på, hvor Martinus bruger udtrykket intelligensbrud? Jeg har hørt det en del gange, men synes ikke at jeg er stødt på det. Det er sandsynligvis fra en artikel, men hvilken?

kh
Lasse

Jeg har fundet det,
Martinus; 'Livsmodet' 1969 Kosmos nr 4.
'Han vidste at han begik et intelligensbrud ved at lade sig korsfæste',

det nævnes at han (Jesus) inden han inkarnerede, med sin intelligens vidste at han ville blive korsfæstet,

Jeg må erkende at DER ER noget der hedder 'intelligensbrud', og at det vist er det eneste sted hvor M. anvender begrebet.

Kærlig hilsen
Holger

Tak for reference

Så intelligensbrud er altså at lave en slags bevidst fejl ???

kh
Lasse

Lasse wrote:

Tak for reference

Så intelligensbrud er altså at lave en slags bevidst fejl ???

kh
Lasse

Hej Lasse

Jeg ved ikke om det var en bevidst fejl Jesus gjorde,men det kan tænkes at han i det tilfælde valgte, som Martinus anbefaler; at gøre det mindste onde ,når man står over for et svært valg.
Jesus har valgt ,at være ukærlig mod sine mikrovæsener fremfor ,at være ukærlig mod de mennesker som han var verdensgenløser for,altså hele menneskeheden.Var han stukket af fra korsfæstelsen,hvad han til enhver tid ville have kunnet,havde vi jo aldrig have fået et eksempel til efterfølgelse,nemlig tilgivelsens kunst... 

Så måske var det ikke så uintelligent ,det han valgte.
Han valgte sin skæbne for et meget højere formål,nemlig jordmenneskehedens genløsning.Det var det mest kærlige.
Tænker jeg... :

Kærlig hilsen Cai

Kære Cai,

Ja, det er kort fortalt pointen i artiklen 'Livsmodet',

Kærlig hilsen
Holger

Nå men så er min hukommelse da ikke så dårlig,til trods for at den er på sit latente stadium...

Kærlig hilsen cai

Hej Cai,

Jeg er med på at det nok ikke var så dumt det jesus gjorde den gang. Det har i hvert fald haft en stor betydning

Men hvis det ikke var uintelligent, hvorfor er det så et brud med intelligensen? Det er nok et spørgsmål om defintion.

Det kan være at jeg skal få læst den artikel

kh
Lasse

Hej Lasse

Jesus var jo mere end intelligent,han var kosmisk bevidst.Samtidig var han bevidst i at han havde en mission her på jorden;at starte Kristusimpulsen, så vi alle med tiden kunne blive Kristusvæsener.
Man kan sige Jesus var på arbejde her på Jorden .Var han stukket af fra korsfæstelsen var hans inkarnering her forgæves.
Men set fra os almindelige menneskers synspunkt virker det ikke særligt smart at gå i døden,især når de fleste af os tror på at vi kun har et liv.Jesus vidste bedre.
Man kan måske sige at det var et brud på den jordmenneskelige intelligens. ???

Tænker jeg...

Kærlig hilsen Cai

Det er i hvert fald et brud med den 'intelligens' eller opfattelse der findes hvis ens overbevisning er at man kun har et liv.

Det Martinus skriver om handler om at den lokale handling (at lade sig korsfæste) på trods af at det kunne undgås, er et brud med hvad der er intellektuelt på det lokale område (at lade sin krop dræbe). Men i en større sags tjeneste var det åbenbart det mest næstekærlige eller "det mindst onde".

Tænker...
Lasse

Men det sker i enlighed med intution og næstekærlighed...