Her kommer lyseslukker-svaret:  

Kosmisk analyse betyder bare en analyse af kosmos og er bare én i rækken af analyser vi kan foretage (cost/benefit analyser, økonomiske analyser etc etc  :

Er "kosmisk analyse" navnet på en bestemt analyse eller henviser det til metoden man anvender i en analyse - den kosmiske metode?  :  

Thats the question ???

Kærligst...Anette

Kosmisk er ifølge Fremmedordbogen;
... vedr verdensrummet....

Kosmologi er i følge Fremmedordboegn;
metafysisk lære om verdensaltet - studie af universet som helhed, dets struktur og udvikling...

En analyse må vel så være kosmisk, når den vedrører med verdensrummet - universet som helhed, dets struktur og udvikling... ???

Torben skrev:

Der er vel tale om en kosmisk analyse, hvis den tager sit udgangspunkt i verdensaltet - det er vel ikke resultatet der afgør om analysen er kosmisk ???

kh
Tina :0)

I en vis forstand er alle analyser kosmiske, udspringer af kosmos, er analyser af kosmos,
den kosmisk bevidste, sanser fra livssiden, (helheden) den ikke kosmisk bevidste, sanser fra stofsiden, (overfladen)
Vor interesse for Martinus kosmiske analyser er udtryk for analysering af livssiden, i den grad Vi evner,

kort fortalt,

Med venlig hilsen
Holger

Kære Holger og Jer Andre

Komisk analyse tænkte jeg, det var sørens, den er vist
god at vågne på...    

Ja, hvad er en komisk analyse, jeg er vidst ikke vågen
nok, jeg kan ikke rigtig komme i tanke om nogen... ???

Der må da være en...  

Nå, nu har jeg set, der stod kosmisk, sorry.  

Kærlig Hilsen

Michael
     

Mange gode bud ...

Der er dog ingen af jer, der kommer helt tæt på Martinus' definition af begrebet "kosmiske analyser", selvom det ganske vist er analyser fra "livssiden", som Holger er inde på.

Martinus går så vidt, at han erklærer "kosmiske analyser" for en af de evige livssubstanser, der opstilles i LB3.

Kom bare med flere bud, lad os se om vi kan nærme os en fælles forståelse

kh,
Torben

En kosmisk analyse er en analyse af evigheden.
Den beskriver helheden, dvs. fra starten af et kredsløb til slutningen, medens en timelig analyse kun beskriver en del af dette forløb.

Som Martinus selv nævner som eksempel, så er der mange film og romaner, hvor filmen slutter når "helten" har overvundet "skurken". Man konkluderer så at "helten" var den gode, og "skurken" den onde.

Det er ikke en kosmisk analyse, fordi man kun har set en del af kredsløbet, men dramaet er først afsluttet, der hvor "skurken" og "helten" mødes igen, og begge parter tilgiver hinanden.

KH
Jan

Hej Jan,

Det er helt sikkert et af kriterierne.

Man kan måske også tilføje at man skal tage X1 og X2 med i betragtning. Jeg mener det er symbolet "Vejen mod lyset", nr. 4), der viser det.

kh
Lasse

Hej venner,

Nu nærmer vi os

Ifølge Martinus er en analyse først kosmisk, når det er en analyse, der står i forhold til Jeg'et, det evige eller det "guddommelige noget" i verdensaltet.

Han skriver bl.a. i LB3, stk.991: "Og med dette 'faste' punkt (Jeg'et, min anmrk.) som centrum for vor oplevelses perspektiv kommer vi nu til helt andre facitter end i den situation, i hvilken vi benytter vor timelige organisme som det 'faste punkt' eller centrum for vor bedømmelse af liv og tilværelse. I stedet for timelige eller forgængelige facitter får vi nu evige, uforgængelige eller absolutte facitter. Det er disse facitter, vi her i 'Livets Bog' udtrykker som 'kosmiske analyser'. Da disse facitter udtrykker livets absolutte sandhed, vil vi her betegne dem som 'livssubstans nr.56'".

Kosmiske analyser er altså ikke Martinus' opfindelse, men udtryk for livets evige facitter, uanset formen de kommer til udtryk under, blot de opfylder kravet om ikke at være relative, men tage udgangspunkt i "det guddommelige noget", evigheden, X1 eller Jeg'et.

Derfor var det også en kosmisk analyse, når Jesus sagde noget i stil med: "Slår nogen dig på din højre kind, så vend den anden til"

kh,
Torben

Quote:

...
Derfor var det også en kosmisk analyse, når Jesus sagde noget i stil med: "Slår nogen dig på din højre kind, så vend den anden til"
...

Kære Torben og I andre  

Hvorfor det?
Det at vende den anden kind til (eller at ønske at vende den anden kind til  ) er vel noget som hører den "lyse" verdensgenløsning til og ikke den "mørke" - og så er den vel ikke universel (evig)!? eller hvad?

Et eksempel på en evig (kosmisk?) analyse er efter min opfattelse: Der er noget som er.
(Hvis der er noget som er  ).

KH/lars

Hej Lars,

Som jeg ser det, er Jesu udtalelse udtryk for en evig sandhed og et kendskab til f.eks. skæbneloven. Det er ikke kun en lokal eller relativ sandhed, idet den netop hæver sig over X3 og inddrager evigheden og det faste punkt. Den har så i den form Jesu gav den mere vægt for de personer, der er modtagelig for en lys verdensgenløsers belæring, men bag ordenes form skjuler karmaloven og evigheden sig.

Jesus sagde: "Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal ikke forgå". Det var hans måde at sige, at hans ord var kosmiske analyser eller eviggyldige sandheder. Dette skriver Martinus forresten om i LB3, stk 992 og et stykke frem.

kh,
Torben