Kære Forum,
Dagligt i medierne bliver vi bombarderet med lidelser, tortur, død, undertrykkelse, sult, intolerance, sygdom osv. osv - ja, jeg kunne blive ved :'( Det er sjældent, at medierne bringe glædelige historier.
Så i dag i TV-Avisen var der en god historie, som fik mig til at tænke, at vi er alligevel er kommet et lille skridt videre i en mere human retning i verdenen; Som alle sikkert har hørt, har Algeriet været udsat for et katastrofalt jordskælv, der har kostet op mod 1500 dødsofre, kvæstet op mod 7000 mennesker og gjort mange hjemløse. Husene er væltet som korthus og de har hverken strøm eller vand :-[
... Så sagde de i TV-Avisen: I dag strømmer nødhjælpsarbejdere fra hele verden til Algeriet med mandskab, sporhunde, medicin, udstyr etc. for at hjælpe befolkningen. Bla. har Sydkorea givet 1 mio$ til nødhjælp og FN har bevilliget 10 mio fra deres katastrofe-konto og koordinerer, hvilke lande der skal sende hvad (Danmark er ved at pakke tæpper og vandtanke). Det græske EU-formandskab har meddelt: "at man er rede til at give alle mulige former for assistance for at lindre det algeriske folks lidelser."
Da jeg hørte det, tænkte jeg, at sådan bekymrede landene sig ikke for hinanden for bare 50 år siden, så der er altså sket en positiv udvikling i retning af et større fællesansvar i verden. Måske føler andre det lige som mig - nemlig en dyb glæde og et fornyet håb om en mere næstekærlig verden, når vi hører om en historie, hvor mennesker hjælper mennesker.
Derfor fik jeg den idé, at opfordre alle til at skrive ind i forummet om historier - store som små, der viser at den uselviske næstekærlighed, som hele kosmologien handler om - og som var Jesus' hovedbudkab, virkelig findes.
Kender du en god næstekærlig historie fra dagligdagen eller har hørt om situationer, hvor mennesker hjælper mennesker - så vær med til at skabe lidt positivisme ved at fortælle om det her. Ingen historier er for små - for alle gode gerninger spredes som ringe i vandet 
Kærlig hilsen
Anette
Jeg kender en Â
Jeg blev mobbet i et år -3 klasse- men så lige pludeselig begyndte en af dem der bla. også mobbede mig, med pludeselig af støtte mig, det var næste kærlighed Â
Men man kan så også sige af jeg idag er virkelig glad for den tid jeg blev mobbet, for det har gjort mig til den jeg er i dag  
Jo, jeg tror virkelig på vi er godt på vej i den rigtige retning, ikke kun lige pga. den oplevelse jeg havde, men sån genneralt
Kære Anette og Andre
Nok fra 70`erne, begyndte den verdensomfattende
næstekærlighed, det var også lige efter budskabet
om Love... :-*
Min egen positive historie, var da jeg fik sklerose, jeg
kom videre fra en "ulykkelig" livssituation, og i dag har
jeg aldrig haft det bedre, jeg levede sammen med en
antroposofisk læge, og vi snakkede om foruden, mis-
telten´en, at åndsvidenskaben helbredte, specielt
de hjerner, som folk truffet af sklerose, har, meget
materilistiske... 
P.S. Har Radio Lotus ikke stadig, deres positive radio.
Dagligt i medierne bliver vi bombarderet med lidelser, tortur, død, undertrykkelse, sult, intolerance, sygdom osv. osv - ja, jeg kunne blive ved :'( Â Det er sjældent, at medierne bringe glædelige historier.
Så i dag i TV-Avisen var der en god historie, som fik mig til at tænke, at vi er alligevel er kommet et lille skridt videre i en mere human retning i verdenen; Som alle sikkert har hørt, har Algeriet været udsat for et katastrofalt jordskælv, der har kostet op mod 1500 dødsofre, kvæstet op mod 7000 mennesker og gjort mange hjemløse. Husene er væltet som korthus og de har hverken strøm eller vand  :-[
... Så sagde de i TV-Avisen: I dag strømmer nødhjælpsarbejdere fra hele verden til Algeriet med mandskab, sporhunde, medicin, udstyr etc. for at hjælpe befolkningen. Bla. har Sydkorea givet 1 mio$ til nødhjælp og FN har bevilliget 10 mio fra deres katastrofe-konto og koordinerer, hvilke lande der skal sende hvad (Danmark er ved at pakke tæpper og vandtanke). Det græske EU-formandskab har meddelt: "at man er rede til at give alle mulige former for assistance for at lindre det algeriske folks lidelser."
Da jeg hørte det, tænkte jeg, at sådan bekymrede landene sig ikke for hinanden for bare 50 år siden, så der er altså sket en positiv udvikling i retning af et større fællesansvar i verden. Måske føler andre det lige som mig - nemlig en dyb glæde og et fornyet håb om en mere næstekærlig verden, når vi hører om en historie, hvor mennesker hjælper mennesker.
Derfor fik jeg den idé, at opfordre alle til at skrive ind i forummet om historier - store som små, der viser at den uselviske næstekærlighed, som hele kosmologien handler om - og som var Jesus' hovedbudkab, virkelig findes.
Kender du en god næstekærlig historie fra dagligdagen eller har hørt om situationer, hvor mennesker hjælper mennesker - så vær med til at skabe lidt positivisme ved at fortælle om det her. Â Ingen historier er for små - for alle gode gerninger spredes som ringe i vandet Â
Kærlig hilsen
Anette
Kære Alle.
Måske var det næstekærlighed (eller delvis næstekærlighed) som fik amerikanerne (med danskerne på sidelinjen) til at facilitere Saddam Husseins fjernelse fra statsmagten i Irak?????
Måske kan krig/vold være næstekærlig?
Hvad hvis krigen/magtanvendelsen ikke er motiveret af hævn, men er motiveret af ønsket om at beskytte andre?
Kan den så være næstekærlig?
Jeg tror den kan være det - under de rette omstændigheder. Altså det mindste onde og dermed det (næste)kærligste. Hvad synes I?
KH/lars
Måske kan krig/vold være næstekærlig?
Hvad hvis krigen/magtanvendelsen ikke er motiveret af hævn, men er motiveret af ønsket om at beskytte andre?
Kan den så være næstekærlig?
Jeg tror den kan være det - under de rette omstændigheder. Altså det mindste onde og dermed det (næste)kærligste. Hvad synes I?
Hej Lars...
Hvis krigen startes, udelukkende for at hjælpe befolkningen, mener jeg absolut, at der er der tale om næstekærligehed, men er der iblandet egne interesser, i form af beskyttelse af materielle ressourcer, så mener jeg næstekærligheden begynder at falme. Naturligvis, kan beskyttelsen af materielle ressourcer ske ud fra et synspunkt om, at ressourcerne kan hjælpe mange og så kan man vel godt sige, at næstekærligheden alligevel blomstre.
Spørgsmålet er så, om man i det hele taget kan stille alting så firkantet op, for jeg fristes til at spørge, om krigen var faldet ud på denne måde, hvis betingelserne for udløsning af landets karma havde været anderledes ???
kh
Tina :0)
Jeg har lige modtaget WSPA NEWS, og i bladet står der, at 22 regeringsdelegationer, på en international konference i Manila, blev enige om et forslag til en "Erklæring for dyrevelfærd", der bla tager udgangspunkt i "at dyr er levende, følsomme væsener, og fortjener derfor respekt og hensyn".
Det endelige mål, er at udviklen en Universal Erklæring, som kan blive godkendt af FN.
Du kan læse mere om WSPA (World Society for the Protection of Animals) på www.wspa.dk
Næstekærlighedsbegrebet er begyndt at omfatte alt levende - og ikke bare "mine egne" Â
kh
Tina :0)
Hej Lars.
Jeg mener aldrig at krig eller anden vold kan være et udtryk for næstekærlighed. Hvad der ville ske, hvis nu en fyr som Sdam Hussein ikke blevet bekæmpet, behøver man som pascifist slet ikke at bekymre sig om. Sålænge der der findes diktatorer, findes der nemlig også folk, der anser det for retfærdigt at bekæmpe dem (USAs regering, Danmarks regering m.fl.). Spørgsmålet "hvad nu hvis ingen gjorde noget..." er derfor hypotetisk. Den situation vil aldrig opstå. Alle er jo på forskellige udviklingstrin. De mindre udviklede i en befolkningsgruppe (Danmark f.eks) der tror på krigen som retfærdighed, vil derfor udgøre den "hårde hud", der beskytter resten af befolkningen mod at lide overlast. Alle får derved præcis den rolle de har det bedst med: De krigeriske får lov til at slås "i retfærdighedens navn", og pascifisterne får lov til at lade være. Det er da snedigt indrettet!
Mvh. Flemming.
Jeg kender en, som arbejder på en virksomhed, hvor der for et stykke tid siden blev meldt "store prikkedag". Han skrev et brev til sin leder og anbefalede, at de udpegede/fyrede ham fremfor hans kollegaer, der både havde hus, familie, gæld osv.
... De lyttede ikke til hans anbefaling - han beholdt sit job
Kh...Anette
Hej Flemming og I andre...
Ifølge Martinus (LB 7, stk 2544 og frem) kan vi blive nød til, at foretage os noget som ikke er kærligt, men derimod det "mindste onde". Denne hjælp, er da den mest kærlige.
Jeg er af den opfattelse, at Martinus dermed mener, at feks krig kan være et nødvendigt onde for at komme videre.
Spørgsmålet er så, om der var andre muligheder for Irak eller ej - dette ved jeg for lidt om, men som jeg skrev til Lars, så har landet vel også en karma, som kommer til udløsning når de rette betingelser er til stede ???
Jeg ved dog ikke, om Martinus skriver noget om et lands karma - har ikke kunnet finde noget i LB, men er det ikke logisk at antage, at et lands karma er summen af dets befolknings karma ???
Hvad mener I om det ???
Sorry Anette... dette var vist ikke hensigten med din opfordring, men jeg håber du tilgiver, for det er jo ind imellem lidt svært at skille tingene ad :
kh
tina :0)
Go' lørdag aften!
Spørgsmålet om krig og magtanvendelse har været oppe at vende engang før, se her. Snakken om dette kan evt. føres videre i det emne :
Spørgsmålet om krig og magtanvendelse har været oppe at vende engang før, se her. Snakken om dette kan evt. føres videre i det emne  :
Kun et forslag, for ikke at afspore Anettes emne alt for meget 
Skriv et svar