Ole Therkelsen har sagt, at Martinus har nævnt, at når man først ser nogen, der kan materialisere, så vil man have nemmere ved selv at gøre det, for så tror man på, det er muligt, og det har angiveligt stor betydning.
Men hvor længe går der, før vi begynder at kunne?
Har Martinus talt noget om det?
venlig hilsen
Jan
Hej
Tror det er i Martinus " som vi husker ham " at en enlig dame satte en krog
i loftet, hvorfra hun så kunne malke en ko, som ikke var hendes egen - så vi
kan allerede, men vi gør det ikke, heller ikke jeg, måske man skulle sætte tempoet
lidt ned og begynde at forstå vi går over åen efter vand, samtidig var der jo også
mere fritid - tænk hvis vi kunne ved at sætte en krog i loftet og pumpe olien
ind eller udnytte den elektricitet som allerede er der - slipper for store vindmøller
det var da nemmere med en krog - tror jeg vil prøve i mit kolonihavehus i aften.
mvh
lars
Hej Lars
Det er lidt uklart for mig hvad det er du mener med dit indlæg og hvad det har med spørgsmålet om materialisation at gøre. Kan du forklare nærmere ??
kh.
Kenneth
Ja, Det er at blande begreberne lidt sammen, dette at 'konen' stjal mælken fra en af naboens køer, ad psykisk vej,
i princippet har Vi altid materialiseret, Vi kan ikke andet, og Vi kan ikke lade være,
men det sker jo automatisk, (instinkt/moderenergi)
men spørgsmålet er jo hvornår Vi bevidst og viljemæssigt kan styre denne evne,
Martinus giver nærmest udtryk for en undren over, at Vi ikke ved et tilfælde allerede er faldet over, eller har opdaget denne mulighed, der er så snublende nær,
og tegner et rids af, at først vil man ad teknisk vej begynde at materialisere, og i første omgang uorganisk materiale, for senere at materialisere organisk materie, og alene ved tankens kraft,
(Jeg mener at der allerede er eks. på materialisering ad teknisk vej, Jeg husker bare ikke hvad)
Walter Russel nævner også at man med bevidstheden kan materialisere, hvis man ved hvordan, det røber han dog ikke,
det er dog en evne, der er latent tilstede, 'lige under huden', så dels er det et spørgsmål om at opdage den, og dernæst om at forstå og bruge den,
og det er jo som så meget andet et individuelt anliggende,
der findes et fænomen der hedder 'autocombustion', dvs 'selvbrænding',
(forholdsvis sjældent)
dette at fx. en person der har siddet på en stol, er brændt væk, uden at stolen, eller noget andet er brændt, og med bare en svag antydning af sod i loftet over stolen,
det har på den ene eller anden måde at gøre med 'materialiseringsevnen',
en foreløbig kommentar, materialiseret ved hjælp af ånd og hånd,
Kærlig hilsen
Holger
Hej
Ja jeg betragter det også lidt som hun stjal ad psykisk vej - men er det muligt
at stjæle kosmisk ? måske ved vi ikke helt hvad tyveri er, om jeg blander noget sammen syndes du jo altid kenneth he he.
hvorfor ikke prøve at udrede det med en komplimentær situation, som jeg tidligere gjorde det med øjet og det tredie øje, der må være en forklaring på feks elekticitet det findes jo lige rundt om os hele tiden, ville det være tyveri at benytte den ?
Elektricitet er jo bare ekstase energi fra salighedsriget og det som vi kalder solens
stråler ! personligt kan jeg se det ?
Mvh
lars
Tidl. i år, lånte min overforbo mig 'Åndernes Magt', hvori er et eksempel/beretning på materialisation via en gruppe og et medie, (spiritisme)
ideen var at materialisere en gul rose, en aften hvor man vidste at der et andet sted i byen, blev holdt et foredrag om roser,
og når rosen var blevet materialiseret skulle den af budbringere overbringes til 'foredragsholderen',
ja, det er en mærkelig historie,
gruppens funktion var i fællesskab at 'samle' energi nok, udfra en særlig procedure,
'medie'-personen gik i trance,
og som der var lagt an til, så begyndte en gul rose at vokse ud af hænderne på mediet,
men gruppen blev så overvældet, og rejste sig for at 'stirre', at De derved brød proceduren/koncentrationen,
og så gik noget galt, og der gik misvækst i rosen,
men den blev overrakt til en paf foredragsholder, der inden, havde haft en fortalelse om farven, rød/gul,
det var i korthed efter hukommelsen,
ja, det med at tro, ikke tro, spillede tydeligvis ind i gruppens instinktive reaktion,
ja, selvom beretninger som denne, og andre forestillinger, kan være med til både at sige noget om, og samtidig skygge for forståelsen af dette emne,
så synes Jeg at det hører med, i det mindste som eks. på 'for-mange/fordærver',
(og spiritisme, er jo ikke noget som M. anbefaler)
der er et tidl. emne her i MF, med et klip om en filipinsk akupunktør/healer der bl.a. ved
tankekoncentration og med hænderne, dog uden at røre, antænder en sammenkrøllet avis,
han har øvet sig i det i 19 år, og 'bruger' særligt maven, (Tyngde) det er af allerstørste vigtighed, ikke at blande følelser (Følelse) ind i det, (farligt)
i 'UltraLyd' DR/P1, om elektricitet, er En der fortæller at han kan tænde en fakkel med hænderne, ved ikke hvordan, kun at det er når han er 'hidsig' (Tyngde)
noget af dette har Jeg tidl. skrevet,
Jeg har en bog der bl.a. nævner specielt to brødre der virkede som medier ved forsøg i U S army,
mediet danner et tankebillede af fx en stor krukke, der overføres og lagres i 'en særlig computer' ?,
som herefter kan projiceres ud som stående/hængende i luften, i tåge-materie,
ifølge bogen, i et tilfælde over en mindre by, hvor alle tydeligt kunne se den,
men som Jeg ser det, er disse eksempler mere vild- end vej-ledene, for en endelig forståelse, som løse brikker, man kan stirre sig blind på,
Kærlig hilsen
Holger
Hej Jan
Jeg har søgt på "materialisation". Martinus nævner bla., at vi først kan materialisere vores kroppe, når vi i fremtiden når til det udviklede stadie hvor vi lever af luft. Livets Bog 5, stk. 1936 :
Hos de fremskredent udviklede væsener på dette plan, hvilket vil sige væsener, der næsten udelukkende lever ved åndedrættet, lever af luft og en lille procent af den allerfineste råkost, der findes, nemlig frugtkødet omkring kernen i de ædleste frugter, kan organismen endog dematerialiseres og atter opbygges alt efter individets eget forgodtbefindende udenfor den ordinære materialisation og dematerialisation, der henholdsvis erstatter fødsel og død.
Men det du spørger om er nok mere "almindelige" materialisationer af ting osv. Det forestiller jeg mig ikke der vil gå så lang tid inden det sker, da det sikkert er et spørgsmål om tankekoncentration, hvilket vi jo er i hastig udvikling mod at mestre. Mon ikke vi vil se det i løbet af nogle hundrede år ? Jeg har dog ikke set Martinus nævne nogen tidshorisont for dette.
kh.
Kenneth
I Yogananda's 'En Yogis Selvbiografi', er en beretning om en mand, der gennem mange års øvelse opnår evnen til at materialisere, dvs. hvis han materialiserede guld, så kunne han ikke 'binde atomerne', i længere tid, og guldet fordampede, så at sige,
men hvis han havde været i berøring med fx guld, så kunne han ved 'teleportation', tilegne sig det, ad psykisk vej, og han blev hurtigt berygtet blandt guldbutiksejerne,
det endte dog med at han opgav det, og i en avisannonce advarede mod det,
ja, tankekoncentration er en vigtig del af det
Kærlig hilsen
Holger
Måske kan det sammenlignes lidt med et par sære oplevelser, som jeg (og en kammerat) havde for en 4-5 år siden.
Det var før jeg kendte til M (som jeg kun har kendt til et lille års tid nu) 
Oplevelsen var den, at stort set hver gang jeg var på besøg hos ham, begyndte hans ellers så stabile computer, at lave "ustabile" ting. Og han var meget bevist om det. Kom jeg forbi, så var der vrøvl med hans computer...
Jeg kunne godt forestille mig, at det måske er de samme evner/frekvenser, som vedrører denne matrieliseringsevne (sikkert stavet forkert)
Tak for jeres kommentarer ind til videre.
Jeg har selv disse:
Jeg tænker, at evnen til at kunne materialisere også må hænge sammen med kærlighedsevnen. På det åndelige plan lystrer materien tanken øjeblikkeligt. Når det ikke er sådan på det fysiske plan, skyldes det ifølge Martinus en beskyttelsesforanstaltning. Den fysiske materie vi består af, er en slags kosmisk spændetrøje, der gør, at vi ikke øjeblikkeligt kan føre vore tanker ud i livet, men er nødsaget til møjesommeligt at bearbejde det fysiske stof. Ud over at det kan være slidsomt, er det jo også en beskyttelse, så længe ens tanker har tendens til at være af dræbende karakter.
Så jeg tænker at kærlighedsevnen er afgørende, men altså tilsyneladende også at tilliden til, at det overhovedet er muligt at materialisere også en afgørende faktor for succes.
tænker
Jan
Kære Venner,
I DEV. 3. symbol 33. forklaring, figur nr. 12.
'figur nr. 17.'
det psykiske eller okkulte tankeklima ligger til grund for al magi, sort såvel som hvid,
det drejer sig også her om claivoiance, trancetilstande, materialisation og dematerialisation, bevidste viljemæssige udskillelser af det åndelige legeme fra det fysiske samt evnen til at opleve i denne tilstand, og evnen til at huske denne oplevelse, når det fysiske legeme atter tages i brug af dets ophav.
figur nr. 17, strækker sig over mange 'udviklingstrin' nedad og et godt stykke opad,
inkvisitionen lagde låg på at alt for mange 'mørke-udfoldelser' kom til udtryk, på dette område,
Kærlig hilsen
Holger
Hej alle
Det er ikke materialisation, men mere noget tankeoverførsel. Under alle omstændigheder ret interessant, hvis det da ellers ikke er et trick 
http://uk.youtube.com/watch?v=69GMr3RlpgU&feature=related
Måske svenske læsere, kan fortælle mere om det ??
kh.
Kenneth
Det er ikke materialisation, men mere noget tankeoverførsel. Under alle omstændigheder ret interessant, hvis det da ellers ikke er et trick 
Jeg vil mene, det er et trylletrick.
Hans påstand er, at skeen bøjer pga. dyb koncentration. Alligevel skal han sidde og fumle med skeen på forskellige fordækte måder, og bl.a. dække den helt til med begge hænder, for derefter at lægge den over i den ene hånd på en måde, som en tryllekunstner typisk ville gøre, men som en person, der ikke har noget at skjule, ikke ville gøre.
Og lige inden han får skeerne (ca. 48 sekunder inde i indslaget) læner han sig helt over til venstre i billedet, hvorefter det ser ud som om, han tager noget op af lommen.
Hvorfor alle disse overflødige bevægelser, hvis han kan bøje skeen vha. koncentration, som han påstår? Hvorfor efterligne tryllekunstnerens fordækte metoder, hvis de ikke er nødvendige?
Og den efterfølgende "tankelæsning" (som vi kun ser starten af), foregår ved at stille spørsmål på samme måde som en tryllekunstner ville gøre.
En tryllekunstner, der ikke kan tankelæse, må bruge en blanding af psykologi, spørge- og manipulationsteknik + held, for at lave sit tankelæsernummer.
Men en, der kan læse tanker, burde ikke have behov for at skulle bruge samme fremgangsmåde, som tryllekunstneren.
Hans første udsagn ifm. tankelæsningen er: jeg tror, du tænker på en person, der står dig nær. Hvis han havde været rigtig heldig, havde hun bare svaret ja. Men hun svarede: ja, du bad mig før udsendelsen om at jeg skulle tænke på en person. Det har de aftalt inden udsendendelse, men det fortæller han ikke noget om, for hvis nu han havde været så heldig, at hun heller ikke havde nævnt det, ville alle få indtrykket, at han allerede her havde læst hendes tanker.
Når man får de heldige svar, gør man et stort nummer ud af det, og når man får de uheldige eller neutrale svar, går man bare stille og roligt videre til det næste. Sådan laver en tryllekunstner tankelæsningstricks.
Han fortæller, at han synes at vi har brug for mere mystik, og derfor laver han disse mystiske ting. Det er for mig også en indikation på, at han har noget at skjule. Noget er kun mystisk, så længe der er noget, der er skjult.
venlig hilsen
Jan
Hej Jan
Du har muligvis ret i, at det er et trick, og mon ikke vi havde hørt mere om ham, hvis han virkelig har evnerne ? og jo han gør en række sære bevægelser og han slipper ikke så heldigt fra tankelæsereksperimentet (det vi ser af det)
Når det er sagt, er jeg faktisk ret imponeret, uanset om det er et trick eller ej. Der bliver filmet direkte på skeerne hele tiden og de bøjer uden at han rører dem. Det har jeg ikke set før.
kh.
Kenneth
Når det er sagt, er jeg faktisk ret imponeret, uanset om det er et trick eller ej. Der bliver filmet direkte på skeerne hele tiden og de bøjer uden at han rører dem. Det har jeg ikke set før.
Hej Kenneth
Hvis du vil vide præcis, hvordan han gør, så er tricket afsløret her:
http://www.youtube.com/watch?v=7neOXKLrgzk&feature=related
venlig hilsen
Jan
Kære Jan,
Jeg er meget i tvivl om begrebet 'præcis', i denne sammenhæng,
den åndsvidenskabelige forklaring mangler,
Kærlig hilsen
Holger
Jeg er meget i tvivl om begrebet 'præcis', i denne sammenhæng,
den åndsvidenskabelige forklaring mangler,
Kære Holger,
Jeg er ikke rigtig klar over, hvad det er for en åndsvidenskabelig forklaring, du mener, der mangler i den her sammenhæng. Idet klippet er en afsløring af, hvordan man laver et trylletrick, hvor det ligner, man kan bøje skeer med tankens kraft.
kærlig hilsen
Jan
Jo, Jan,
Jeg driller lidt, men synes ikke at det helt afspejler det svenske klip, det kan jo være svært at afgøre selvom 'kameraet' forsøger at følge med, men for mig ser det ud til at ske-enderne falder slapt ned, da han holder den foran næsen,
man kan måle elektromagnestisk udstråling fra omkring næsen, brystet, og hænderne,
særlig højre,, da netop de dele var i fokus/brug i det svenske klip,
kan Jeg jo ikke lade være med at tænke om det har nogen betydning, og om det er bevidst eller ikke,
så vidt Jeg husker fra Uri Geller's skebøjning i TV, for ca 40 år siden, så det ikke ud til at han bøjede den med håndkraft, ja han gned den også ved bøjningspunktet,
Jeg var mere imponeret over alle de ure han fik til at gå, bl.a. min farmors, der havde stået stille i årevis,
for længe siden hørte Jeg at man ud fra en undersøgelse antog at tre ud af tusind
kunne bøje skeer og lign.
for nogle år siden fortalte Jeg en kollega (K) fra Equador, om U. G.'s skebøjning,
da fortalte han, at hans spirituelle forældre var glad for en mester (M), og at det kunne ske at han kom på besøg i huset,
en dag spurgte K, mesteren; hvad er sandhed, ?,
da tog M. en en jernstang og lagde på fingeren, og jernstangen bøjede sig,
K var overrasket, men spurgte; hvordan gjorde Du,
M; Du kan også, Du skal bare 'være' jernstangen,
og så kunne K også, -
(Jeg undlod at spørge om han K ville vise det for mig)
det Jeg tænker er, at det må være nemmere at bøje en ske, end at flytte den, og sværere at materialisere den, og at ske-bøjning er i den nemme ende af skalaen,
M. er også inde på 'sværhedsgrader', i indlægget med symbol 33. 'Tankeklimaer',
dels at koble fra fysisk til ånds-legeme, dels at opleve der, og dels at huske det med tilbage,
Jeg oplevede et magisk trick i Bangkok, som Jeg kendte fra Poul Brunton's bog,
'Bag indiens lukkede døre', eksemplet i bogen er langt mere udviklet/udvidet,
det Jeg konkluderer er, øvelse gør mester, og skebøjning er ikke det sværeste,
Kærlig hilsen
Holger
Hej Holger,
Ja, det er jo også meningen, det skal se sådan ud. Men det kunne også være, han havde bøjet den umiddelbart for inden. Det havde man med sikkerhed kunne afgøre, hvis han havde vist skeen i profil, så man kunne se, om den var bøjet eller ej. Men han vælger at vise skeen forfra, præcis sådan som en tryllekunstner også er nødt til, for at camouflere, at skeen allerede er bøjet.
Men det kan være svært at overbevise folk om, at de bliver snydt. Jeg lavede selv en gang et trylletrick, hvor jeg fik en pengeseddel til at svæve mellem hænderne. Til trods for, at jeg udtrykkeligt sagde, at det var et trick, oplevede jeg en kvinde som nægtede at tro, at det var et trick, men ville tro at det var psykiske evner.
Jeg har også prøvet at afsløre et trick, hvor nogen troede, at jeg ikke havde afsløret den rigtige hemmelighed, fordi de ikke mente, at forklaringen kunne være så simpel.
kærlig hilsen
Jan