Hej Mibro
Som jeg tidligere skrev, så kender vi jo ikke den fulde sandhed om Ghandis væsen og væremåde. Hans eftermæle lyser ganske vist op, men forleden så jeg en indisk spillefilm om Ghandis forhold til sin søn, og i dette forhold var Ghandi bestemt ikke nogen fantastisk far. Og passiv modstand er fx stadig modstand, omend den er bedre end krigerisk oprør. Og blot fordi man ikke dræber nogen, kan man jo stadig have rester af drabsmentalitet i sig, så man stadig kan høste drabskarma.
Sådan rummer virkeligheden så mange nuancer, som vi ikke altid får med, når vi forsøger at finde retfærdigheden vha. simpel jordmenneskelig hovedregning...
Venlig hilsen
Petersh 
Det vil jeg give dig ret i, men om han fortjente at blive myrdet ved jeg ikke. Der er jo også folk der er grådige, carnivores, og snyder og bedrager, som lever til de er 100 år.. Så hvis man ser ud fra et 'lokalt' perspektiv, så er det godt nok uretfærdigt.
Hej Mibro
Så er det jo godt, at Martinus' kosmologi kan hjælpe os til at se livet i et lidt større perspektiv!
vh. Petersh
Hej Mibro,
Det vi kalder 'døden' er i virkeligheden (når man ser bort fra selvmordere) værst for de efterladte. De skal jo leve videre. Og ofte er det svært. Når en, man er nært knyttet til, dør, så føler man ofte, at der går noget af en selv med den 'døde' i døden. Som 'efterladt' skal man lære at leve her i den fysiske verden og ikke gå med den 'døde' i døden. Det kan være svært, fordi man som 'efterladt' ofte vil føle en stor sorg. Og det er vigtigt at give plads til sorgen. Men det er også vigtigt at erkende, at det er mest sørgeligt for en selv. Og ikke så sørgeligt for den, der er 'død'.
'Døden' er jo ikke andet end en port ind til himmerigets rige, hvor man for en periode er gæst indtil den dag, man er fuldt kvalificeret til at være permanent beboer i 'de dødes riger', som altså slet ikke er nogen død, men det virkelige liv.
Set fra den åndelige verden er det jo os fysiske, ufærdige mennesker der er 'de døde'. Vi er stort set ganske ubevidste om det virkelige liv.
Så 'døden' er altså i de allerfleste tilfælde en vældig glæde og befrielse for den, der dør. Han eller hun tager på 'sommerferie'. Det er vidunderligt, når man lige ser bort fra den evt. 'skærsild', der kan være, når man har vrede eller ulykkelige tanker. Og hvis ens kære er meget ulykkelige, så kan det også gøre det vanskeligere for 'den afdøde' at komme rigtigt videre.
Martinus har sagt, at ved store verdenskatastrofer, hvis der da er nogle personer, der ikke har denne grove skæbne til gode, så er den eneste måde at redde sådanne personer på fra forsynets side, at disse personer bliver dræbt. Døden kan altså også være en befrielse for mørk karma.
Hvis en ung mand ikke vil være soldat af samvittighedsgrunde, så er der i nogen lande dødsstraf for dette. Da er det bedst at blive skudt, siger Martinus, for så kommer man ikke ud for den situation igen. Soldaten gør det rigtige. Han følger sin samvittighed.
Samme princip er det, når man begynder at træde ud af flokmentaliteten og er urokkelig til fordel for freden. Så bliver man anset for en trussel af dem, der ikke er interesseret i fred.
Men hvad gør det, når man ikke er bange for at dø. Når man ved, at døden er en befrielse. Så behøver man ikke at være bange. Så kan man trygt følge sin samvittighed.
De virkelige hårde skæbner, det er ikke at 'dø' i almindelig forstand. Det er at dø åndeligt. At blive fysisk eller psykisk invalid. At opleve stærke smerter. Og være 100% afhængig af andre menneskers hjælp og forgodtbefindende. Det er den hårde skæbne.
Og retfærdigheden - ja, den kan man ikke få øje på - så længe man heller ikke kan få øje på evigheden. For de er 2 sider af samme 'fænomen'.
kh
Jan
Hej Mibro
Så er det jo godt, at Martinus' kosmologi kan hjælpe os til at se livet i et lidt større perspektiv!
vh. Petersh
Ja, men det er svært for mig at se Kosmologi som videnskab, når jeg umuligt kan bekræfte om karma er sand eller ej, jeg føler sku at der sker mange uretfærdige ting. Jeg kan da godt se at Martinus kommer med sindssyg mange logiske, og forståelige, samt rationelle vidnesbyrd i følge ham, men bare fordi det er logisk, betyder det jo ikke at det er sandt. Jeg er selv enig i mange af de ting Martinus mener, ang. kødspisning, og at det er skyld i mange ting; jeg er ung så jeg ved ikke om det er sandt. Jeg må stadig se det som en tro i denne alder, men jeg vil modbevise det hele mit liv, for så til sidst(håbefuldt) nå til konklusionen, at det er sandhed.
Hej Mibro
Det lyder som en fornuftig måde at forholde sig til livet og analyserne på!
vh. Petersh
Hej
Jeg tænker det kan være bra at se på livsmysteriets grundfacit nr 3: Livsmysteriets grundfacit nr. 3. - Logik eller planmæssighed.
Om nogen lever eller dør kan ser ut til å være tilfeldig. Planløst. Ulogisk. Men er det planløst?
Martinus skriver om årsag og virkning i grundfacit nr 2. Og han fortsetter:
Planmæssighed betyder betyder for meg at det finnes en logisk opbygning, en logisk grundstruktur. Det er dermed ikke sagt at vi med vår nåværende intelligens alltid kan opdage logikken; dvs logikk i betydningen: sammenhæng. En handling nu stammer fra en handling da - det er ikke enkelt at se. Så vi kan ikke se sammenhængen handling for handling. Hvordan kan vi da se sammenhengen? I form af struktur, lovmæssighed, i tilværelsen.
Planmæssighed betyder en logisk opbygning hvor hver situation bygger op mot sin sluttfacit. Skal man se det planmæssige i tilværelsen må man bedømme den ut fra slutfacitten. Som exemplet med et æple som er modent om høsten. Eller huset som står ferdig bygget. Ser man på sluttfacit, da løser alt sig upp i denne økænde frase: se, alt er såre godt.
Och når det er såre godt i sin slutfacit, da er det planmæssig. Selv om det ikke ser sådan ud i sin delfacit.
Så konkret til en persons død, specielt en berømd person. Dels kan man se slutfacitten i personens udvikling og se at lidelser og død medvirker til at udvikle kærlighedsevne, empati og medfølelse. Det er godt. Altså såre godt. Dels kan man se slutfacitt i samfundsudviklingen som personen var en vigtig del af. Martin Luther King har betydd lige mye med sin død som Nelson Mandela med sitt liv. Revolutionærer i det godets tjæneste. Den ene lever, den andre dør. Sluttfaciten er god.
Kjærlig hilsen
Oscar
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=52&stk=561
Ikke når man ved at døden er en illusion. Men hos dem der ikke ved det, har disse personer fået en endnu større plads i historien, end de ville have fået uden.
vh. Petersh
Ghandi blev først dræbt efter han havde væltet imperiet, derfor kan jeg ikke se logikken
Vi kan vel ikke se logikken i alle detalier i den sekundäre zonen inden vi kommet til den primäre. Man må väre tålmodig. Have tillid til Gud. En dag vil han åbne ens öjne. Det er godt nok i klärobskyren...
Så er det vel ikke videnskab? 😮
Det som ikke er opnåelig videnskab idag vil vel väre det i morgen...
Skriv et svar