mon martinus kendte ordsproget
jo mere man ved jo mere ved man at man ikke ved. 
jo mere man ved jo mere ved man at man ikke ved.
hej lucifer
man ved alt men man kan ikke vide alt på en gang, det er et spørgsmål om den rigtig info på det rigtige tidspunkt, det er et spørgsmål om tid.
jo mere man ved jo mere ved man at man ikke ved.
hej lucifer
man ved alt men man kan ikke vide alt på en gang, det er et spørgsmål om den rigtig info på det rigtige tidspunkt, det er et spørgsmål om tid.
tak for det lucifer
jeg tror du keder dig
kh peter pan
Hej Lucifer
Måske vi lærer dette af Martinus:
Jo mere man ved jo mere ved man at man ikke ved, til vi får kosmisk bevidsthed, så ved vi hvor mye vi ikke visste!
Det er lett å tænke hvor mye vi ved, men egentlig ved vi nesten ingenting... det er en tanke å bruge når kunnskaben stiger meg til hodet 
Kjærlig hilsen
Oscar
Jeg tænker også meget over denne "Ko(s)miske Bevidsthed" hvordan den sådan virker. Han kunne i princippet spørge: "Hvad er alle de spørgsmål jeg skal stille mig selv for at lave mit testamente" 
jo mere man ved jo mere ved man at man ikke ved.
Eller: jo mindre man ved jo mere tror man at man ved...
jo mere man ved jo mere ved man at man ikke ved.
Eller: jo mindre man ved jo mere tror man at man ved...
eller: man ved at man ved noget....
jo mere man ved jo mere ved man at man ikke ved.
Eller: jo mindre man ved jo mere tror man at man ved...
eller: man ved at man ved noget....
Man kan tro man ved,
vede man tror,
tro man tror,
vede man ved
og man kan huske at men glemt noget...
Og glemt at man ikke husker noget...
Det gives mange muligheder...
Hej med jer
Der er forskel på viden: Der er selvoplevet viden, og så er der viden, som man kun har indirekte adgang til. Den førstnævnte form for viden er den sande viden - selve videnskabens grundlag. Den anden form for viden er andres viden - en slags paratviden - som i virkeligheden kun kan være et grundlag for tro, da man jo ikke selv har oplevet eller erkendt den.
Både inden for den fysiske videnskab og den åndelige videnskab finder man eksempler på begge former for viden. Man kan let føle sig på sikker grund, når man besidder store mængder viden om et givent felt, men hvis det er sekundær viden, dvs. baseret på andres forskning (åndeligt såvel som materielt), risikerer man at mure sig inde, så man slet ikke bliver modtagelig for den virkelige viden som livet kan give i kraft af livets egen tale.
Man kan altså sige, at det drejer sig ikke om, hvor meget man ved - men om hvad man ved, og hvordan man ved det.
Martinus taler i sin småbog "Om mine kosmiske analyser" (kap. 13) om "hamstring" af viden som et middel til at afstive sine egne begær. Han skriver bl.a.:
Venlig hilsen
Petersh
Der er forskel på viden: Der er selvoplevet viden, og så er der viden, som man kun har indirekte adgang til. Den førstnævnte form for viden er den sande viden - selve videnskabens grundlag. Den anden form for viden er andres viden - en slags paratviden - som i virkeligheden kun kan være et grundlag for tro, da man jo ikke selv har oplevet eller erkendt den.
Både inden for den fysiske videnskab og den åndelige videnskab finder man eksempler på begge former for viden. Man kan let føle sig på sikker grund, når man besidder store mængder viden om et givent felt, men hvis det er sekundær viden, dvs. baseret på andres forskning (åndeligt såvel som materielt), risikerer man at mure sig inde, så man slet ikke bliver modtagelig for den virkelige viden som livet kan give i kraft af livets egen tale.
Man kan altså sige, at det drejer sig ikke om, hvor meget man ved - men om hvad man ved, og hvordan man ved det.
Venlig hilsen
Petersh
Det har også jeg vært opptatt av. Det finnes jo saker som alle forskere synes å være enige i. Da regner man det for sant, og sjansen for at det er sant er jo større enn hvis bare en forsker hevder noe. Men selv om mange forskere er enige trenger det ikke være den fulle sannhet. Einstein gjorde Newtons teser bare delvis riktige.
Vh Jostein
Visdomsord!
Kjærlig hilsen
Oscar
PS: Hvordan ved du dette egentlig, Peter?
Mon ikke at det snarere er et mundheld, og ikke et ordsprog.
For længe siden var et program, 'Kanal 22', i DR, med bl.a 'Spinoza', en dansker der var god til matematik og kort-trikcs m.m. til en senere uds. skulle han forudsige avisoverskrifterne på en given dag lidt fremme i tiden, det var forbavsende så godt han havde ramt, men som han sagde, så var det, det sværeste han havde været med til, 'og så se S. under personlige', Spar Es, det var det kort værten havde trukket, og skulle vente med at se.
Men som 'Spinoza' sagde, bygger viden på viden, jo mere viden man har, jo mere viden har man mulighed for at tilegne sig, det var lige noget for mig, men det skal jo prøves efter ude i livet eller dagligdagen, Holger
Det findes viden man kan vide direkt og såden man kan vide indirekt og såden viden man aldrig kan vide.
Skriv et svar