Hej alle,
Jeg var til foredrag igår med Asger Lorentsen, der har skrevet en stor mængde spirituelle bøger på dansk og er leder af centret "Den gyldne cirkel" ( http://www.lightweb.org/dgc/ ). Foredraget hed: "Ny spiritualitet og det åndelige verdensbillede" og var arrangeret i forbindelse med kristendomsundervisningen på Frederiksberg seminarium.
Det inspirerede mig til at skrive dette indlæg, der forsøger, at belyse hvorfor Martinus' analyser ikke kan klassificeres som new-age. Asger kom i sit foredrag også kort ind på Martinus' analyser. Han favnede bredt og kom desuden omkring ting som: Parapsykologi, Teosofi, reinkarnationsforskning, "den nye tid", engle- og stjernemennesker, udviklingsvej og lysarbejde.
Jeg starter med et temmeligt langt uddrag fra en webside af Jan Tarbensen (klik her for hele siden). Her er en række punkter, der viser hvorfor kosmologien eller DTT ikke nemt kan klassificeres som new-age.
Martinus taler altså forjættende ikke om en ny tids snarlige komme. Det tager lang tid, og han giver tværtimod udtryk for, at vi skal igennem store verdenskriser i form vældige naturkatastrofer og sandsynligvis en tredje verdenskrig, før vi begynder at ændre vores nuværende kurs.
2. Martinus' kosmologi indeholder heller ikke de terapeutiske værktøjer og her-og-nu frelsesforestillinger, som kendetegner mange New Age-bevægelser. Man kan ikke i hans kosmologis navn betale nogen for at blive helbredt, udfriet eller på anden måde frelst fra sin nuværende lidelsesfulde tilstand og lave åndelige udvikling. Martinus' kosmologi er ikke en terapi, selvom man på forskellig måde kan have stor glæde af den.
3. Helle Hinge skriver følgende om New Age-bevægelserne:
For at fremme dens [Vandmandens tidsalder] eller for at markere, at den allerede er i gang, gør mange deltagere i New Age-bevægelser brug af en række okkulte teknikker såsom yoga, visualisering, astrologi, meditation, auralæsning, clairvoyance, healing, spirituel kunstmaling, pyramideenergi, tarotkort, spiritisme, drømmetydning (og andre teknikker fra dybdepsykologien), genfødselsterapi og mange andre former for terapi og alternativ helselære. (Helle Hinge: New Age på dansk. Jes Bertelsen-bevægelsen, Gyldendal 1995, side 15)
I modsætning hertil kan man bestemt ikke sige, at Martinus beskæftigede sig med den slags endsige opfordrede til det. Han har ganske vist skrevet en småbog om meditation, men han gav udtryk for, at den slags skulle man være varsom med. Dels kan man komme for skade at udløse energier, som man slet ikke er moden til at kunne beherske. Og dels kan man ikke i særligt stort omfang skyde genvej til højere udvikling ved at praktisere en yoga- eller meditationsteknik. Han skelnede mellem lavpsykiske og højpsykiske evner, hvor f.eks. auralæsning og clairvoyance hører til førstnævnte. Det er muligt at gøre noget for at udvikle lavpsykiske evner, men det er ikke et efterstræbelsesværdigt forehavende.
De fleste af de i citatet nævnte teknikker er egoistiske i den forstand, at man udfører dem for selv at få det bedre eller for at gøre sig selv mere interessant end man i forvejen er. I stedet opfordrer Martinus til, at man 100% tænker på sin næste. Det er ved at tjene andre i stedet for at lade andre tjene sig, at man kan gøre menneskelige fremskridt, der kan fremavle højpsykiske evner, f.eks. kosmisk bevidsthed.
Dette, at Martinus ikke beskæftigede sig med sådanne teknikker, betyder naturligvis ikke, at der ikke er mange Martinus-interesserede, der gør det. Er man blevet vakt overfor den åndelige virkelighed er man naturligt nok interesseret i alt mellem himmel og jord indtil man får erfaring nok til at sortere alt det ligegyldige fra. Det er der ikke noget mærkeligt i.
Jeg tror faktisk at det forholder sig sådan, at jo mere man kender til Martinus' kosmologi, jo mindre beskæftiger man sig med det okkulte og lavpsykiske. Omvendt kan man sige, at det okkulte bliver noget mere naturligt, fordi man mere og mere finder frem til forklaringerne på fænomenerne. Lad mig give et eksempel:
Reinkarnationstanken, der gør sig gældende i megen New Age-tænkning og også hos Martinus, får typisk hos "begynderen" som konsekvens, at man bliver interesseret i at kende sine tidligere liv, men når man erkender de større perspektiver, mister dette sin betydning. Da bliver man mere optaget af, hvordan man kan komme til at leve nogle bedre liv fremover. Efterhånden som man får større åndelig indsigt, forsvinder behovet for at finde ud af, om man da ikke har været noget større og mere interessant engang, end man er nu. Man bliver også mindre interesseret i at brillere med sine tidligere inkarnationer over for andre. I stedet bliver man optaget af, hvad der i praktiske situationer er det rigtige og mest fornuftige at gøre.
4. Martinus' kosmologi opererer ikke som mange New Age-bevægelser med hierarkiske indvielsesgrader, og der er ikke tale om, at personer med en høj indvielsesgrad eller som på anden måde er "frelse" er sat til at hjælpe andre på lavere niveauer frem. Der er ingen, der går og måler sig selv og andre på, hvor langt de er kommet i udviklingen eller hvor megen negativ karma, de har fået afviklet. Selv om Martinus taler om udviklingstrin, som både menneskeheden, de enkelte mennesker og alle andre levende væsener bevæger sig igennem, så er der ingen fokusering på, hvilket trin hver enkelt befinder sig på. Der er nemlig ikke noget, der er finere end andet. Det er ikke i kosmisk forstand bedre at være konge end tigger, ikke bedre at være atlet end kræftsyg, etc. Udviklingsskalaen er uendelig lang, og om man er på niveau 35 frem for niveau 10 på en uendelig skala, har ingen betydning. Det er et vilkår for ethvert levende væsen, at der er uendeligt mange levende væsener, der er mere udviklede, og uendeligt mange, der er mindre udviklede. Når man kan få dette evighedsperspektiv ind i billedet, forsvinder de forskelle, man ellers kunne finde på at lægge vægt på.
5. Martinus tillægger ikke drømme nogen særlig betydning. Han mener, at der er tale om "mentalt affald". Følgelig er der heller ikke nogen beskæftigelse med drømmetydning involveret i et studium af Martinus' værker.
6. Martinus har heller ikke hentet inspiration hos teosoffer, som f.eks. Charles Webster Leadbeater, gnosticisme og esoterisk religion, sådan som mange New Age-tænkere gør. Han bygger ikke på andre, og kan således ikke siges at indskrive sig i en tradition. Han taler således hverken om chakraer, auraer, healing, energistrømme eller død-genfødselsprocesser.
Asger fortalte i sit foredrag, at når han bragte mennesker tilbage til at kunne huske tidligere liv vha. diverse teknikker, så viste det sig at nogle stammede fra det han kaldte engleriget og levede i en lysverden for ca. 50.000 år siden. Andre var typisk stjernemennesker, der kom fra en anden planet, og gerne var inkarneret her på jorden med et bestemt formål eller havde en bestemt mission. Andre igen var kommet den "traditionelle" vej op gennem dyreriget via evolutionen.
Dette er ikke i tråd med udviklingen som Martinus beskriver den; her er absolut alle mennesker udviklet fra planteriget, dyreriget og op til den nuværende tilstand (der stadig er dyreriget). I Martinus kosmologi er 50.000 år ikke meget, set i kosmisk perspektiv, og det er umuligt at udvikle sig til vort nuværende stadie fra en af de åndelige verdener på denne relativt korte tid, da vejen skal gå gennem mineral-, plante- og dyreriget først. Hvad angår de omtalte "stjernemennesker", så er det helt muligt ifølge de kosmiske analyser, at inkarnere her på jorden fra en anden klode. Men disse mennesker vil også have paseret en tilsvarende udviklingsproces gennem de foregående riger, før de så inkarnerer her. At disse mennesker skulle have bestemte missioner eller mål med livet, der afviger fra alle andre nævnes ikke i Martinus kosmologi.
Som nævnt i citatet ovenfor får det med at finde tilbage til tidligere liv mindre og mindre betydning, jo mere man studerer det kosmiske verdensbillede i DTT. Her er det moralen og næstekærligheden, der er det vigtigste og det at beskæftige sig med tidligere liv kan komme i konflikt med dette, da fokus fjernes fra det nuværende livs situationer (der er en grund til at de tidligere liv normalt ikke huskes). Martinus ville muligvis spørge: "Hvad har det med moralen at gøre?".
For at det ikke skal blive for langt, må jeg hellere stoppe her; men der kunne nævnes mange andre punkter, hvor Martinus kosmologi adskiller sig fra de typiske new-age verdensopfattelser.
En del er der jo dog alligevel til fælles, og Asger var i foredraget god til at uddrage dét fra Martinus analyser, som han selv kunne bruge - (iøvrigt helt i tråd med Martinus' eget ønske om folks indstilling til hans kosmologi - "Tag hvad du kan bruge, og lad resten ligge") 
kh,
Torben
Hej Torben,
Det var spændende at læse.
Især hæftede jeg mig bla. ved følgende:
Jeg tror faktisk at det forholder sig sådan, at jo mere man kender til Martinus' kosmologi, jo mindre beskæftiger man sig med det okkulte og lavpsykiske. Omvendt kan man sige, at det okkulte bliver noget mere naturligt, fordi man mere og mere finder frem til forklaringerne på fænomenerne.
Det er helt i tråd med min egen livserfaring. Før jeg endelig fandt Martinus Åndsvidenskab havde jeg åndeligt hungrende surfet rundt i new-age verdenen i omkring 10 år og var derudover også et kort smut forbi teosofien og antroposofien. Jeg fandt meget godt, men jeg fandt alligevel ikke det, som kunne give både mit hjerte og min hjerne den fulde tilfredsstillelse. 
Kærlig hilsen
Anette
Hvad kan man så i grunden bruge Martinus Åndsvidenskab/Kosmologi/Kosmiske analyser/Det Tredje Testamente til, kan man måske retfærdigvis spørge om?
Ja, som vi efterhånden har erfaret, så findes der forskellige indfaldsvinkler hertil, forskellige interesseområder (videnskabelige, psykologiske, religiøse, humane etc.) og forskellige lag, der lægges vægt på. Her er ét bud (fra artiklen "Den Tabte Horisont"):
Åndsvidenskaben er den faktor gennem hvilken menneskeheden vil genvinde den tabte horisont udrenset for al overtro og falske forestillinger. Gennem de kosmiske analyser kan det jordiske menneske lære sig selv at kende og sin kosmiske position på udviklingsstigen. Det lærer at se og forstå, hvorfor dets skæbne på mange måder er mørk og trist, at det er det selv, der har sået den i tidligere liv og må høste virkningerne deraf. Men det har samtidig mulighed for at begynde at så en ny sæd gennem sine tanker og handlinger, hvorved det begynder at skabe sig en ny fremtid, der er en del af menneskehedens fremtid. Ved at praktisere, hvad det tilegner sig gennem åndsvidenskaben, vil det jordiske menneske blive i stand til at overvinde den førnævnte "tærskelens vogter" i sit sind, og gennem den balance mellem følelse og intelligens, der bliver resultatet af denne overvindelse, vil det begynde at kunne opleve intuitivt. Intuitionens indslag i jordmenneskets bevidsthed er det samme som at genvinde den tabte horisont.
Jordmenneskets psykiske evner vil forsvinde til fordel for intuition
Før jordmennesket mistede evnen til at opleve den psykiske verden, var det derimod ikke intuitionen, men instinkt og primitiv følelse der forbandt det med de åndelige realiteter. Da havde alle, hvad enkelte mennesker endnu har, det, man kalder for psykiske evner. De var mere eller mindre mediumistiske og clairvoyante, eller de kunne høre stemmer, varsler og lignende. Nogle brugte endda deres evner til sort magi og var altså virkelig en slags hekse eller troldmænd.
Skelnenen mellem lav- og højpsykiske evner forklarer måske også, hvorfor Martinus Kosmologi ikke er new-age.? :
Kærlig hilsen
Anette
Hej Torben!
Det var fint at laese de punktvise argumenten fra Jan.
Den akademiske videnskaben mener, som jeg fortolker disse argumenter, at TT er "new age", blandt andet p.gr. af at Martinus "kanaliseret" vaerket. (Kilde:
Olav Hammers "New Age"-bog.) Noget "permanent kosmiskt bedvidsthed" er - ifolge dette akademiske perspektive - blot et andet navn på "kanalisering".
Selv foretraekker jeg alligevel Martinus logik....

Jeg var til foredrag igår med Asger Lorentsen, der har skrevet en stor mængde spirituelle bøger på dansk og er leder af centret "Den gyldne cirkel" ( http://www.lightweb.org/dgc/ ). Foredraget hed: "Ny spiritualitet og det åndelige verdensbillede" og var arrangeret i forbindelse med kristendomsundervisningen på Frederiksberg seminarium.
Det inspirerede mig til at skrive dette indlæg, der forsøger, at belyse hvorfor Martinus' analyser ikke kan klassificeres som new-age. Asger kom i sit foredrag også kort ind på Martinus' analyser. Han favnede bredt og kom desuden omkring ting som: Parapsykologi, Teosofi, reinkarnationsforskning, "den nye tid", engle- og stjernemennesker, udviklingsvej og lysarbejde.
Jeg starter med et temmeligt langt uddrag fra en webside af Jan Tarbensen (klik her for hele siden). Her er en række punkter, der viser hvorfor kosmologien eller DTT ikke nemt kan klassificeres som new-age.
Martinus taler altså forjættende ikke om en ny tids snarlige komme. Det tager lang tid, og han giver tværtimod udtryk for, at vi skal igennem store verdenskriser i form vældige naturkatastrofer og sandsynligvis en tredje verdenskrig, før vi begynder at ændre vores nuværende kurs.
2. Martinus' kosmologi indeholder heller ikke de terapeutiske værktøjer og her-og-nu frelsesforestillinger, som kendetegner mange New Age-bevægelser. Man kan ikke i hans kosmologis navn betale nogen for at blive helbredt, udfriet eller på anden måde frelst fra sin nuværende lidelsesfulde tilstand og lave åndelige udvikling. Martinus' kosmologi er ikke en terapi, selvom man på forskellig måde kan have stor glæde af den.
3. Helle Hinge skriver følgende om New Age-bevægelserne:
For at fremme dens [Vandmandens tidsalder] eller for at markere, at den allerede er i gang, gør mange deltagere i New OAge-bevægelser brug af en række okkulte teknikker såsom yoga, visualisering, astrologi, meditation, auralæsning, clairvoyance, healing, spirituel kunstmaling, pyramideenergi, tarotkort, spiritisme, drømmetydning (og andre teknikker fra dybdepsykologien), genfødselsterapi og mange andre former for terapi og alternativ helselære. (Helle Hinge: New Age på dansk. Jes Bertelsen-bevægelsen, Gyldendal 1995, side 15)
I modsætning hertil kan man bestemt ikke sige, at Martinus beskæftigede sig med den slags endsige opfordrede til det. Han har ganske vist skrevet en småbog om meditation, men han gav udtryk for, at den slags skulle man være varsom med. Dels kan man komme for skade at udløse energier, som man slet ikke er moden til at kunne beherske. Og dels kan man ikke i særligt stort omfang skyde genvej til højere udvikling ved at praktisere en yoga- eller meditationsteknik. Han skelnede mellem lavpsykiske og højpsykiske evner, hvor f.eks. auralæsning og clairvoyance hører til førstnævnte. Det er muligt at gøre noget for at udvikle lavpsykiske evner, men det er ikke et efterstræbelsesværdigt forehavende.
De fleste af de i citatet nævnte teknikker er egoistiske i den forstand, at man udfører dem for selv at få det bedre eller for at gøre sig selv mere interessant end man i forvejen er. I stedet opfordrer Martinus til, at man 100% tænker på sin næste. Det er ved at tjene andre i stedet for at lade andre tjene sig, at man kan gøre menneskelige fremskridt, der kan fremavle højpsykiske evner, f.eks. kosmisk bevidsthed.
Dette, at Martinus ikke beskæftigede sig med sådanne teknikker, betyder naturligvis ikke, at der ikke er mange Martinus-interesserede, der gør det. Er man blevet vakt overfor den åndelige virkelighed er man naturligt nok interesseret i alt mellem himmel og jord indtil man får erfaring nok til at sortere alt det ligegyldige fra. Det er der ikke noget mærkeligt i.
u
Jeg tror faktisk at det forholder sig sådan, at jo mere man kender til Martinus' kosmologi, jo mindre beskæftiger man sig med det okkulte og lavpsykiske. Omvendt kan man sige, at det okkulte bliver noget mere naturligt, fordi man mere og mere finder frem til forklaringerne på fænomenerne. Lad mig give et eksempel:
Reinkarnationstanken, der gør sig gældende i megen New Age-tænkning og også hos Martinus, får typisk hos "begynderen" som konsekvens, at man bliver interesseret i at kende sine tidligere liv, men når man erkender de større perspektiver, mister dette sin betydning. Da bliver man mere optaget af, hvordan man kan komme til at leve nogle bedre liv fremover. Efterhånden som man får større åndelig indsigt, forsvinder behovet for at finde ud af, om man da ikke har været noget større og mere interessant engang, end man er nu. Man bliver også mindre interesseret i at brillere med sine tidligere inkarnationer over for andre. I stedet bliver man optaget af, hvad der i praktiske situationer er det rigtige og mest fornuftige at gøre.
4. Martinus' kosmologi opererer ikke som mange New Age-bevægelser med hierarkiske indvielsesgrader, og der er ikke tale om, at personer med en høj indvielsesgrad eller som på anden måde er "frelse" er sat til at hjælpe andre på lavere niveauer frem. Der er ingen, der går og måler sig selv og andre på, hvor langt de er kommet i udviklingen eller hvor megen negativ karma, de har fået afviklet. Selv om Martinus taler om udviklingstrin, som både menneskeheden, de enkelte mennesker og alle andre levende væsener bevæger sig igennem, så er der ingen fokusering på, hvilket trin hver enkelt befinder sig på. Der er nemlig ikke noget, der er finere end andet. Det er ikke i kosmisk forstand bedre at være konge end tigger, ikke bedre at være atlet end kræftsyg, etc. Udviklingsskalaen er uendelig lang, og om man er på niveau 35 frem for niveau 10 på en uendelig skala, har ingen betydning. Det er et vilkår for ethvert levende væsen, at der er uendeligt mange levende væsener, der er mere udviklede, og uendeligt mange, der er mindre udviklede. Når man kan få dette evighedsperspektiv ind i billedet, forsvinder de forskelle, man ellers kunne finde på at lægge vægt på.
5. Martinus tillægger ikke drømme nogen særlig betydning. Han mener, at der er tale om "mentalt affald". Følgelig er der heller ikke nogen beskæftigelse med drømmetydning involveret i et studium af Martinus' værker.
6. Martinus har heller ikke hentet inspiration hos teosoffer, som f.eks. Charles Webster Leadbeater, gnosticisme og esoterisk religion, sådan som mange New Age-tænkere gør. Han bygger ikke på andre, og kan således ikke siges at indskrive sig i en tradition. Han taler således hverken om chakraer, auraer, healing, energistrømme eller død-genfødselsprocesser.
Asger fortalte i sit foredrag, at når han bragte mennesker tilbage til at kunne huske tidligere liv vha. diverse teknikker, så viste det sig at nogle stammede fra det han kaldte engleriget og levede i en lysverden for ca. 50.000 år siden. Andre var typisk stjernemennesker, der kom fra en anden planet, og gerne var inkarneret her på jorden med et bestemt formål eller havde en bestemt mission. Andre igen var kommet den "traditionelle" vej op gennem dyreriget via evolutionen.
Dette er ikke i tråd med udviklingen som Martinus beskriver den; her er absolut alle mennesker udviklet fra planteriget, dyreriget og op til den nuværende tilstand (der stadig er dyreriget). I Martinus kosmologi er 50.000 år ikke meget, set i kosmisk perspektiv, og det er umuligt at udvikle sig til vort nuværende stadie fra en af de åndelige verdener på denne relativt korte tid, da vejen skal gå gennem mineral-, plante- og dyreriget først. Hvad angår de omtalte "stjernemennesker", så er det helt muligt ifølge de kosmiske analyser, at inkarnere her på jorden fra en anden klode. Men disse mennesker vil også have paseret en tilsvarende udviklingsproces gennem de foregående riger, før de så inkarnerer her. At disse mennesker skulle have bestemte missioner eller mål med livet, der afviger fra alle andre nævnes ikke i Martinus kosmologi.
Som nævnt i citatet ovenfor får det med at finde tilbage til tidligere liv mindre og mindre betydning, jo mere man studerer det kosmiske verdensbillede i DTT. Her er det moralen og næstekærligheden, der er det vigtigste og det at beskæftige sig med tidligere liv kan komme i konflikt med dette, da fokus fjernes fra det nuværende livs situationer (der er en grund til at de tidligere liv normalt ikke huskes). Martinus ville muligvis spørge: "Hvad har det med moralen at gøre?".
For at det ikke skal blive for langt, må jeg hellere stoppe her; men der kunne nævnes mange andre punkter, hvor Martinus kosmologi adskiller sig fra de typiske new-age verdensopfattelser.
En del er der jo dog alligevel til fælles, og Asger var i foredraget god til at uddrage dét fra Martinus analyser, som han selv kunne bruge - (iøvrigt helt i tråd med Martinus' eget ønske om folks indstilling til hans kosmologi - "Tag hvad du kan bruge, og lad resten ligge") 
kh,
Torben
Ja tag hvad man kan bruge hvad andet kan
Man gøre ?
Mvh
Lars
Ja, så er det Lars 
Tak for henvisning til denne gamle tråd med Torbens udmerkede udleggning.
En vigtig forskell med Martinus kosmologi er at Martinus giver en intellektualisered, logisk forklaring på mange av fenomene hvor New Age bare registrerer at noget sker, men ikke ved hvorfor eller hvordan. Med Martinus kosmologi har vi fået den store forklaringsmodell hvor alle brikker kan falde på plats.
Samtidigt skal vi indse at det findes meget mer end det Martinus beskriver, så teknikkerne och fenomenene som findes der ude er måske ikke helt "off". Som også Anette er inde på i sine udmerkede indlegg og citater.
Kjærlig hilsen
Oscar
Ja, jeg må ærligt indrømme at de første 20år af mit liv brugte jeg ikke nogen"teknikker" ud over at gå i kirke hver sønadg og skrifte 1 gang om måneden, deltage i ceremonier ( indtagelse af det hellige brød - Jesus-christi krop) og bede mindst 1 gang om dagen.Sådan var det at bo i et meget stærk Katolsk land., hvor den uoficelle droning kaldes for Den sorte Madonna.
Mange gange under højt læsning af biblien i kirken hørte jeg om Profeterne og deres evner for at have visioner og kunne forudsige alt muligt. Det var ligesom noget normal fænomen.
Jeg mødte også mange mærkelige mennesker med mærkelige evner(og dengang anede jeg intet og projektioner og Jungs, Bertelsens dybde psykologi)
Skønt jeg ikke ønskede det, havde jeg meget stærke drømme - som var umuligt at glemme - kister der
drejer rundt (6) kister der ligesom i parisehjul drejer i det vertikale plan. Drømmen gentog sig flere natter i trak.
Til sidst begyndte jeg at gå i søvne for ikke at drømme denne drøm igen.
Så var det drømme som vækkede mig med en Guddommelig stemme:
"Det er de sidste tre hvide heste i denne verden" - igen symbolik af tal 3 - gentagelser - klar stemme.
Oplevelser af denne glemmes aldrig nogen sinde...og det er nok heller ikke mening.
Så ...jeg brugte aldrig andre teknikker end bønnen...
Kister har jeg siden hen tolket som om jeg skal dø ca. 6 gange i dette liv, og 3 heste betydede 3 år til en stor begivenhed af mit liv - afslutning af livet i "rødderland"
Møde på det åndelige plan med Den Sorte M ad ona i Czestochowa afsluttede og startede hendholdvis den katolske liv og gav starten til at gå i gang med at "diagnostisere" den okkulte og mystiske del af Danmark. 
kh Alexandra