Go' da' Steen .....

Tilgivelse - er nødvendig for at opnå balance, og

balance er vigtig. - Ikke sandt ?

Hvis man ikke kan tilgive, så mangler man, efter

min mening, noget i sin åndelighed .....

med andre ord: man er stor, hvis man kan tilgive.

Nogle troende mennesker siger, at tilgivelse er

det nærmeste, man kan komme Gud ...........

Jo, tilgivelsen er nødvendig ................

mvh. Erling

Lad mig supplere Erlings svar med følgende link til en tidligere tråd om emnet: http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewforum.php?f=2;action=display;threadid=84 2" class="bbcode_url"> https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewforum.php?f=2;action=display;threadid=842

kh,
Torben

Når man har oplevet af hele sit hjerte at tilgive fx. en meget smertefuld oplevelse, så ved man hvor kraftigt det føles og opleves både fysisk og mentalt. Det er med tilgivelsens udfoldelse at man kan vende mørke til lys, tungsind til optimisme, had til kærlighed, irritation til tålmodighed, hævn til kærlighed...

Tigivelsesevnen er meget stor og kraftfuld, som Erling også nævner - og er meget stærkt forbundet med alkærlighed, som Jesus demonstrerede på korset, hvor han i sit smertehelvede formåede at tilgive sine bødler. Hvor andre talenter kan føres fra A-stadiet gennem B-stadiet og til C-stadiet (genistadiet) på et par liv, så tager det flere tusinde liv at udvikle alkærlighedsevnen til genistadiet. Martinus kalder alkærlighedsevnen for en gigantevne.

Tilgivelse er noget man giver til andre, det er ikke noget man kan kræve eller forlange fra andre. Hellere at give end at tage...

Martinus anbefaler at man starter med at øve sig ved at tilgive i teorien/tankerne - også selvom hjertet og følelserne ikke rigtig er med, eller at man ikke kan udtrykke det offentligt. Med tiden følger nemlig også hjertet/følelserne med.

Dertil kan vi hver især forsøge efter bedste evne at forsøge at leve, handle og tænke så næstekærligt som muligt, så der ikke er så meget for andre at skulle tilgive.

Kærlig hilsen
Anette

Hej Steen2

Du skrev:
"Når Jesus siger : tilgiv hinanden og med ham mange andre , er så tilgivelse nødvedigt set med martinus øjne ? "

Jag hoppas att du kan läsa lite svensk-dansk... - ?
(Ovelse, ovelse....)

Jeg vil kun sige, at tilgivelsen ifölge Martinus bliver et naturlig indslag af et andligt fokusered menneskes liv.
Vi fornemmer vilken fantastisk kraft som existerer i tilgivelsen; i forbindelse med bön og tilgivelse
sker det så, synes jeg, at vi oplever en direkt kontakt med den andlige verden och forsynsvasener; disse höjre vibrationer bevaeger sig/åbner sig/ mellem den andlige verden og individets aura og giver en direkt eller indirekt (potentiell) oplevelse af behag.

kaerlig hilsen
gm

Tilgivelse er det modsatte af fordømmelse.

Da det evige liv eller verdensaltet i sin inderste natur er alkærlighed og alt er såre godt, er der i absolut forstand ikke noget at fordømme. Det ville forudsætte, at der var noget, der var absolut skidt.

Når der alligevel eksisterer fordømmelse, er det et resultat af uvidenhed om verdensaltets natur, som igen er en nødvendig kontrast eller grundlag til at kunne opleve modsætningen til fordømmelsen: alkærligheden. Tilgivelse er dybest set et synonym for alkærlighed.

Tilgivelse i sin inderste natur betyder: jeg fordømmer ingenting. Jeg ser og oplever, at alt er såre godt, alt er kærlighed, og jeg og alt er eet med denne kærlighed. Alle er evigt elskede - selv når vi ikke oplever det, er vi elskede. Derfor er det eneste vise: tilgivelse - kærlighed.

Hvad er det man skal tilgive ?
Hivs andre gør en ondt er de jo bare redskab
og den karma man skal have ?
Visa versa

Hej steen2...

Ofte når vi støder på udbehagelige ting, reagerer vi jo med at give ubehag tilbage - for den anden skal da liiiiiige have det at føle selv. Derved bliver man i en ond cirkel: slår du mig slå jeg da bare tilbage - ha ha. Modparten har det på samme måde og "boksekampen" er igang. Det kan man så bruge adskillige generationer på

Ved at erkende, at den anden er et redskab, som serverer noget man engang selv har sendt ud (karma), bliver man i stand til at vælge at bryde den onde cirkel og reagere med tilgivelse istedet.

kh
Tina :0)

Stk. 1071 LB4, Stykoverskrift - "Tærskelens vogtere" eller konsekvenserne af tankedril eller misforståelse af livets kosmiske analyser

""1071. Idet det levende væsen ikke kan eksistere uden at være identisk med en uadskillelig enhed, sammensmeltet af "tiden" og "evigheden", er det let for forskeren herefter at frigøre sig fra et hvert "tankedril" og henføre alle det levende væsens kosmiske analyser til deres repektive pladser i livsoplevelsen og der erkende dem i deres absolut retmæssige kosmiske perspektiv, hvor de er virkelighed, og hvor de er illusion. Denne kvalifikation er så meget desto mere nødvendig, eftersom alle eksisterende kosmiske analyser af det levende væsen i modsat fald kun vil gøre forskeren mentalt defekt og afstedkomme hans møde med "tærskelens vogtere". Han vil da undertiden bedømme timelige forteelser som kosmiske og omvendt. At dette igen afføder en tilsvarende illusorisk opfattelse af livet og tilværelsen, der kun kan være på højde med simpel eller primitiv overtro, er naturligvis en selvfølge. Han vil nemlig, hvis han ikke kender til ydmyghed, med sin fejlagtige kosmiske viden begynde at docere alle de store kunstneres skønne skulptur- og billedværker og digteres og forfatteres skønne poetiske digte og lovprisninger af naturen og livet som intetsigende illusioner og dermed på en måde retfærdiggøre sin egen mangel på ydmyghed og taknemmelighed overfor livets eller naturens skønhed og pragt. På samme måde vil han ligeledes dække over sin manglende næstekærlighed eller medlidenhedsevne overfor næstens lidelser og mørke skæbne med motiveringen af, at denne selv er første årsag til sin egen ulykke og derfor intet krav har på forståelse og kærlighed fra noget som helst andet væsen. Han vil i stor udstrækning dække sig bag den kosmiske analyse: "ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret" og forgøgler dermed mere eller mindre sig selv at være uskyldig i enhver smertelig handling, han påfører sin næste. Han vil påråbe sig, at der intet "guddommeligt" og intet "djævelsk" er til. Ingen er "gode" og ingen er "onde", ingen er "skønne", og ingen er "uskønne" osv. Men han lancerer ikke desto mindre den anskuelse, at "alt er såre godt", hvilken anskuelse igen fjerner ham fra selve bønnens natur og kraft. Derved taber han således for en tid den eneste eksisterende naturlige, mentale indstilling og træning af bevidsthed, der skulle føre ham til den direkte personlige kontakt med Guddommmen, hvilket vil sige: livet og tilværelsen eller oplevelsen af dette at være "ét med Faderen". Jo, "tærskelens vogtere" er her realistisk virkelighed.
Som vi her ser, kan misforståelse af kosmiske analyser blive temmelig skæbnesvanger for den umodne forsker, der netop i kraft af nævnte misforståelse kommer til at leve helt i disharmoni med sig selv og omgivelserne. Han er således kommet i berøring med analyser, hvis virkelige sandhed han slet ikke fatter, og hvilke analyser derfor for ham kun bliver en slags livsfilosofi, i kraft af hvilken han i god tro foregøgler sig ansvarsfrihed med hensyn til sin ufærdige eller mindre kærlige væremåde overfor sin næste og omgivelser med den motivering, at "alt er såre godt", og at enhver er sin egen ulykkelige eller lykkelige skæbnes ophav. ""
Se evt. også stk. 1072

Inden for livet er enhver oplevelse sand eller gyldig. Alle har hver deres helt egen oplevelse eller virkelighedsopfattelse og, disse er absolut gældende som sande og realistiske forteelser. Ingen kan have den helt samme oplevelse af den samme ting, også lige meget om de er på samme trin. Lige meget hvem der har en særlig oplevelse af en given situation er den for denne person sand og gyldig som sandhed i følge Martinus. Også selvom noget uretfærdigt kan synes retfærdigt for en anden osv. Det levende væsen består af tid og evighed. Evigheden er ikke uden for væsenet, ligesom tiden er noget det skaber og også er en del af væsenet.

Når vi træder uden for livet, hvad vi gør i de kosmiske analyser, ser vi at det hele er illusioner. Dette er vi nemlig nød til for at få overblik over helheden. Det levende væsens treenige princip udgør i sin mest grundlæggende "anaylse noget som er". Det gælder alle tre X'er. Det er klart at man må træde uden for tiden for at forstå evigheden, som man netop må forstå for at forstå sig selv. Men at bruge de kosmiske evige facitter i livet, i dagligdagen på den måde som beskrevet af Martinus i stk. 1071 er at misbruge dem. Man har overhovedet ikke forstået deres betydning og plads i den store sammenhæng der udgør hele det levende væsen eller alt der er til. Og jeg føler mig her fristet til for at understrege pointen at gentage fra starten af det opgivede stykke:
""Idet det levende væsen ikke kan eksistere uden at være identisk med en uadskillelig enhed, sammensmeltet af "tiden" og "evigheden", er det let for forskeren herefter at frigøre sig fra et hvert "tankedril" og henføre alle det levende væsens kosmiske analyser til deres repektive pladser i livsoplevelsen og der erkende dem i deres absolut retmæssige kosmiske perspektiv, hvor de er virkelighed, og hvor de er illusion.""

Kærlig hilsen
Esben

Hvem er så "tærskelens vogtere". ?

Er tilgivelse at forandre sig ?

"Tærskelens vogtere" er ens egne ufærdige sider, som forhindrer en i at opnå kosmisk bevidsthed. Det er de tankeklimaer vi stadig har med os fra dyreriget, og som vi ikke er helt fri af endnu. Artiklen "Tærskelens vogtere" er meget spændende og fortæller bla. om, hvad det er for en "tærskel" og hvem "vogterne" er.

Hele artiklen kan læses på Martinus Instituttets hjemmeside under Kosmos, klik her!

Du spørger om Tilgivelse er at forandre sig. Det er et meget interessant spørgsmål. Jeg vil svare således; Hvis man formår at tilgive, så oplever man en forandring både inde i sig selv og i sine omgivelser. :

KH...Anette

PS: Esben, det er et meget interessant og vigtig stykke, du gengav - og som er sundt for os alle at læse på en gang imellem.

Hvis alle tilgav alle for alt, så ville der være fred på jorden og Det Rigtige Menneskerige en realitet.

Se her fra tidligere indlæg om tilgivelsestyper - http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewforum.php?f=2;action=display;threadid=6 1" class="bbcode_url">klik!

KH...Anette

Anette S. wrote:

....Hvis man formår at tilgive, så oplever man en forandring både inde i sig selv og i sine omgivelser. :

Ja, præcist. Det kan faktisk være en organisk fornemmelse af at man "slipper" noget. Og man kan føle sig næsten hel "høj" af det, og hvis man f.eks. sidder sammen med den person som man tilgiver noget, kan der være en overordentlig stærk oplevelse af energi-udveksling mellem de to parter, den der er blevet tilgivet og den der har tilgivet.

Søs