Guddommen er vel fuldkommen, ikk?
Men den indeholder alligevel en masse ufuldkommenhed, f.eks. udvikling af den fysiske materie/de levende væsner.
Men samtidig er det jo totalt logisk 
Hej Claus35.
Jeg har svært ved at se, hvorfor den fysiske materie ikke skulle være fuldkommen, den udfylder jo et helt logisk og planmæssigt formål?
Men den indeholder alligevel en masse ufuldkommenhed, f.eks. udvikling af den fysiske materie/de levende væsner.
Hej Claus 35
Jeg kan godt se, hvad du mener. 
Det, der driller her, er, at der er tale om to forskellige betydninger af ordet "fuldkommenhed" i de to forskellige sammenhænge.
Når du skriver, at guddommen er fuldkommen, betyder det fuldkommen i absolut forstand.
Når det derimod drejer sig om brugen af ordet "fuldkommenhed" i forbindelse med de levende væsners udvikling, så betyder det nærmere "fuldtudviklet", dvs. midlertidig udviklet til et ønsket topniveau. Dette ønske bliver herefter mættet og erstattet af ønsket om at "starte forfra" på et "ufærdigt" niveau.
Det er altså selve udviklingsforløbet fra det ufærdige til det færdige og til det ufærdige igen, der er fuldkomment i absolut forstand - det er ikke det midlertidige afsnit af kredsløbet, hvor højdepunktet af det levende væsens formåen findes.
Venlig hilsen
Petersh
Men den indeholder alligevel en masse ufuldkommenhed, f.eks. udvikling af den fysiske materie/de levende væsner.
Men samtidig er det jo totalt logisk
Det er som at spørre hvorfor det onde (det ubehagelige gode) kan findes når alt er såre godt. Det findes jo det meget gode på et absolut niveau og det ubehagelige og det behagelige gode på et relativt niveau. Så er helheden absolut fuldkommen på det kosmiske eller evige niveau men skifter evigt og på en fuldkomment måde mellem relativ fuldkommenhed og relativ ufuldkommenhed på det relative eller timelige niveau.
Skriv et svar