Har hørt ham tale og ved derfor at
Han elsker alle som læser bøgerne
Og betragter dem som medarbejdere
Og det gør martinus også.

Ingen af os kan leve dem fuldt ud og vi
Må tage hvad vi kan bruge eller kommen
Til - den indstilling er vær at tage med

Mvh

Lars

Jeg tror at vi kan faktisk gøre en del. Men hvad? Det kan se ved at kikke på hvad Martinus selv gjorde. Han har skrevet sit værk, men hvis han endte med det, så var der ikke mange i dag, som kendte til det. Ud over forfatte de tykke bøger har Martinus været meget flittig til at holde foredrag. På den måde kunne han møde mennesker, dér hvor de var, med alle deres håb og bekymringer. Altså familien Hansen, som den er. Det betød at han måtte gå væk fra de avancerede analyser, som findes i bøger, dette stof var alt for avanceret til den korte præsentation for almindelige mennesker. Men, når man kikker tilbage så er det lykkedes ganske godt, ikke mindst fordi foredragene har andre kvaliteter end det skrevne værk. Kvaliteter som formår at komme mennesker i møde. Lad os se hvad han selv mente om sine foredrag:

Fra Sansedefekter.

Man kan sige at Martinus kendte noget til markedsføring og var god til det. Men som er allerede sagt, hvis Martinus kun havde holdt sig til det skrevne, var der ikke kommet den interesse for hans værk som trods alt er. Efter han er gået bort mangler vi én der kan fortælle om åndsvidenskaben på samme måde som han selv gjorde. Vi er ikke på samme bevidstheds niveau som Martinus og kan kun det, vi kan. Det betyder at vi kan ikke kan gøre det så godt som han selv gjorde. Og hvorfor i denne sammenhæng kan vi ikke det? Fordi når Martinus fortalte om noget, så havde han først selv erkendt det. Vi er i anden situation. Når vi siger noget om åndsvidenskaben, så er der tre forhold der gør sig gældende:

Det første: vi siger noget som vi ved, som vi har læst i DTT og det stammer overens med vores egne oplevelser og egen viden. Her virker vi troværdige og ægte for dem, der er på bølgelængden med os.

Det andet: vi siger noget som vi kun har en intuitiv anelse om. Vi kan ikke rigtig formulere vore egne tanker om emnet, og er nødt til at støtte os til det, hvad Martinus har skrevet Her har vi en situation hvor det føles rigtigt, at det må være sådan. Det her kan blive godt modtaget af dem, som har de samme intuitive anelser. De andre som ikke er på bølgelængde med os vil stå af.

Det tredje: vi siger noget som vi i virkeligheden intet aner om. Vi er nødt til at sige det, for ellers falder hele logikken til jorden. Men hvor mange af os har oplevet fx udviklinsspiraller? Her er vi virkelig i since fiction afdeling. Men for at gengive Martinus’ verdensbillede skal vi også komme ind på noget som vi aner intet om.

Jeg tror at når Martinus ønskede at vi ikke skal missionere, så er det ikke for at lade være med at dele viden om DTT. Det kan kun skabe dårligt karma, som kan hedde at have nok i sig selv. Det handler ikke om at lade være, men måden at gøre det på. Lægger vi hovedvægten i vores fremstilling på det, vi selv har erfaret og oplevet, så vil vi virke troværdige og vores projekt kan lykkedes. Men hvis vi, i vores iver for at gøre åndsvidenskaben mere kendt, lægger hovedvægten på det, vi i virkeligheden kun har læst i Livets Bog, og slet ikke er i stand til at tænke en selvstændig tanke, så missionerer vi. Med det resultat det følger.

Men tilbage til spørgsmålet, hvad kan man gøre. Vi kan jo ikke holde foredrag på samme måde og med samme resultat som Martinus gjorde. Men vi kan gøre Martinus’ artiklerne mere synlige i gadebilledet (altså på internettet). På den måde kan Martinus komme til ordet igen og forsætte med det, der lykkedes ham så godt. Ved at lave fx temasider på internettet eller noget andet, som på en proaktiv, kreativ og intelligent måde bruger artiklerne, kan vi skabe fornyet interesse for DTT. Folk vil kunne google sig dem, det kan man ikke rigtig i dag.

En sikker måde er at benytte begravelses
Ceriomonien, noget som berører alle og
Meget følsomt emne.

Tror faktisk det kan give ligeså meget
Omtale som moskeer i danmark -
Samtidig kan man forvente hjælp
Ovenfra.

Mvh

Lars

Hej alle sammen,

Ja. Jeg tror også at vi kan gøre en del for os selv og andre.
Først og fremmest ved at arbejde med os selv og iagttage vores tanker og handlinger på mere eller mindre daglig basis. Men vi er jo forskellige og det er et vigtigt hensyn at tage.

Hvem er vi. Nu skal jeg ikke kunne udtale om hvor jeg sig selv eller andre ligger på udviklings skalaen.
Men Martinus taler jo om forskellige udviklingstrin og bevidstheds kategorier og i den forbindelse individer med forskellige missioner i livet. Uden tvivl ethvert levende væsen har en vigtig mission at udføre i dette liv, alt fra at atombombe en storby til at komme med næstekærligheds analyser, eller måske at forsøge at tilgive sig selv på daglig basis. Ingen mission vigtigere end den anden, den anden har måske umiddelbart større effekt, men det mindste skal blive det største.

Nogen har den mission at hjælpe og tjene hvor de går og står, andre har at forsøge på det, og blive bedre til det. Nogle væsener har den mission at hjælpe ved at yde en simple, anonym men ganske omfattende omsorg for deres omgivelser, andre har den mission at forkynde og udtale mere eller mindre komplekse og analytiske budskaber til glæde, gavn og oplysning for levende væsener.
Og imellem disse to naturligvis en masse blandede og kombinerede variationer af de to bevidstheds tendenser, men med den ene eller anden tendens som fremherskende.

I første omgang, hvad kan vi gøre? Det er jo om at finde ud af hvilke lyster, begær og tendenser vi selv har og så finde nogle omgivelser der passer til. Men i det hele taget, vil det jo være godt at få en omgangskreds som er varm og kærlig, hvis det ligger indenfor ens rækkevidde at fordre.

Føler vi en kraft i hjertet der ønsker at bringe budskaberne ud og gøre dem tilgængelige for vores medmennesker så er det måske nok det der skal gøres, måske er lysten og kraften der ikke og så er det også godt. Men det ene er ikke mere rigtigt end det andet, det kræver en variation af begær, lyster tendenser og tilhørende individer til at få et stort skib frem i havn. Kaptajn, styrmand, maskinist, mekaniker, en speaker til højtalerne, rengørings personale, cafe, restaurant, butik og kiosk personle, vagt personle, service assistenter, læger, sygeplejersker, underholdere...

Vi har en kaptajn og en styrmand der fortæller os hvad der skal ske og som ligger kursen og gør mange vigtige manøvre.
Vi har en mekaniker i maskinrummet, som smørre det det hele og vi glider igennem uden problemer, måske har han korrigeret en fatal teknisk fejl i motoren, men det høre vi aldrig om og vi møder ham heller ikke.
Vi har en speaker over højtaler anlægget som kommer med vigtige praktiske oplysninger.
Vi har service assistenter der ansigt til ansigt fortæller hvordan og hvorledes og hjælper os rundt.
Vi har et rengørings personle vi sjældent møder, men der er rent og pænt hvor vi går og står.
Vi har underholdere der synger og spiller, hopper og danser.

Osv!

Når vi kort kigger på bevidstheds kategorierne og menneske typerne.
Er der jo mange forskellige tendenser, hvis vi kigger på de to højeste jordmenneske typer H og I mennesket som jo begge er ret langt fremme i udviklingen ser vi jo to forskellige tendenser. ”H” mennesket vil ofte være at finde som fremragende skribent, oplyser eller foredragsholder for sagen,
det samme vil jeg mene ”E” mennesket er, men det er ikke så vigtigt at komme ind på. ”I” mennesket vil vi eksempelvis aldrig høre om, fordi at deres forkærlighed for ubemærkethed er kulminerende.

Det vi kan gøre er altså at følge vores lyster og begær i den udstrækning vi personligt mener at de er til virkelig glæde, gavn og velsignelse for levende væsener.

Kærlig hilsen
Jacob

Kan du så se at komme i gang, Tadeo! (Og det er faktisk, hvad du så småt er startet på alene ved at skrive i dette forum, hvor det bl.a. er dine tanker om analyserne, der fremover vil generere googlehits.)

Men kan man overhovedet formidle næstekærlighed? Er det ikke kun noget man kan udvise? Martinus kunne i hvert fald, og han spredte sin næstekærlighed til alle interesserede gennem sine bøger, foredrag - og selvfølgelig også sin væremåde. Det mener jeg også, at vi almindelige jordlinge kan, selvom vi ikke har samme kosmiske indsigt som Martinus havde.

Kan man virkelig læse sig til kærlighed? Ja-da! Kærlighed er nemlig mere en bare medfølelse. En vis naturligt vakt medfølelse med andre levende væsner er en forudsætning, men virkelig kærlighed forudsætter også en grad af indsigt, så ens handlinger er i overensstemmelse, men den logik, som livet er udtryk for.

Medfølelsen kan man kun leve sig til og fejle sig til, og den kan man ikke tilegne sig gennem andres erfaringer. Men indsigt i kosmiske lovmæssigheder, som betyder, at man ikke længere er nødt til at skabe så mange smertefulde oplevelser for sig selv og andre, kan man, når man har en tilstrækkelig udviklet intelligensevne, også tilegne sig gennem teoretisk skoling. Teorien kan man herefter omsætte i praksis, hvorefter man - hvis teorien holder vand - vil høste en lys skæbne.

Hvis ikke man har en vis portion lidelsesoplevelser med i baggagen, vil man aldrig tage kosmologien for gode varer og frivilligt føle sig motiveret til at forstå, at det betaler sig at gøre det gode. Derfor er der ingen grund til at frygte, at kosmologien kan udvikle sig til kun at blive en tankevidenskab. Her rimer hjerte og smerte nemlig på logik!

Og derfor kan vi frit forsøge at dele ud af den teori, som vi har fået i form af Martinus' analyser. Vi kan glæde andre med den, hvis de har lyst til at modtage den. Hvis de ikke har, vil de måske ryste på hovedet af os eller trække på skuldrene af overbærenhed med os. Men dem om det.

Internettet er, som du skriver, Tadeo, jo et oplagt sted at formidle, for her er det i høj grad let for folk at søge viden - og tage hvad de har brug for. Uanset medie kan vi kun gøre det så godt, som vi kan. Uanset om det er foredrag, snak med en ven, skriverier, kunst - kan vi kun gøre det efter bedste evne. Så kom bare i gang - her der eller alle vegne!

Vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke risikerer at gøre udbredelsen af kosmologien en bjørnetjeneste, hvis det vi formidler ikke er i overensstemmelse med, hvad Martinus rent faktisk har skrevet og ment, når vi inddrager vores egne fortolkninger og forståelse af analyserne. Men selv hvis det skulle være tilfældet, står Martinus Institut heldigvis som garant for den rene vare, som gerne skulle sikre, at Martinus ord bevares og formidles uden forvanskning.

Del trygt videre - livet korrigerer alle eventuelle fejl!

Hilsen
Petersh

Ja, ja, jeg er i gang allerede. Se her www.kosmologia.info Men hvad med dig selv? Kunne du tænke dig at være med til at gøre det, som du synes skal gøres? Ikke nødvendigvis på polsk, men fx dansk, engelsk?

Godt initiativ - tror jeg nok (da mit polske er lidt rustent).

Indtil videre holder jeg mig til lidt skriverier i ny og næ og samtidig arbejde lidt med min egen forståelse af analyserne. Jeg har allerede skrevet mange, lange og bange indlæg her i forummet i tidens løb, og somme tider kan jeg godt lide det, og andre gange kan jeg ikke lide det, jeg skriver. Det er lysten, der driver værket, og indtil lysten bliver en anden nøjes jeg med det.

Godt beskrevet..
Det er meget genkendeligt for mig.

www.kosmologia.info er på polsk for de polske internauter. Den består af:

Første del – Część pierwsza indeholder et udvalg af artikler og svar på spørgsmål. Dette udvalg er under udvikling, der kommer flere artikler, og målet er at gengive Martinus’ verdensbillede ved hjælp af artikler som er rimelig tilgængelige for folk uden kendskab til åndsvidenskaben. Derfor der er også pænt udvalg af Martinus’ svar på folks spørgsmål. (Det er ofte det samme folk spørger om uanset om de er fra Danmark, Norge Polen osv.) Under hver artikel er originaltitel på dansk.

Anden del – Część druga handler om Martinus selv og åndsvidenskaben.

Kosmologia.info er nu 3 mdr. gl. blev set af næsten 3000 mennesker. Ca. 20% af besøgende har læst DTT på polsk og besøgt siden flere gange.

Men for mig er kærlighed først og fremmest en handling. Selvfølgelig en kærlig handling. (Men ikke nødvendigvis altid en behagelig handling).
Den kærlighed, der forbliver på tankeplan, eller på følelseplan, og ikke mønter ud i en handling er ikke rigtig kærlighed. Der er bare en tanke om kærlighed.
Tænk hvad ville der være sket hvis Jesus havde det sådan. Ingenting.
Hvor meget kærlighed er en handling kan man også se i forholdet mellem et spædbarn og forældre. Der skal handles rigtigt meget dér. Hvis man ville forblive med sin kærlighed ved følelsen eller tanken, ville det resultere i lidelse, da barnet ikke kan klare sig selv.

Kan vi overhovedet undlade at handle?
Er der ikke bare tale om forskellige grader af handling?
Kærlighedshandlinger har vel ingen størrelse?

Uanset hvad du kærtegner, kærtegner du et helt univers!

Ja.

Men det kan være godt at finde ud af om man er "spædbarnet" eller "forældrene".

Vi skal ikke sætte vores lys under en skæppe.
Men hvad er lys? og hvad er skæppe?

Kristus gik på vandet, skal jeg våge mig ud på Emdrup sø?

Hvornår kan eleven med rette undervise en anden elev, hvad er hans motivation?

Jeg kan give mit barn mad og drikke og masser af omsorg, og måske også gode råd og regler, men hvornår dominere jeg hans vilje og vej?

Har Gud ikke ladet os fejle grusomt? Men aldrig forladt os..

Hvis nogen kan gentage succesen, er jeg da helt sikker på, at det er dig, Jacob.
Men du skal alliere dig med en ven, der kan optage det på video og lægge det på YouTube.
I'm a believer!

HAHAHAHAHAHA!!!

Det vil jeg gerne se...

Uanset hvad du kærtegner, kærtegner du et helt univers!
nums

jesus vidste hvor bundgarns pælene var , der hvor man fjerner uvidenhed fjerner man det såkaldte onde .

Hehe