Hej Steen2.

Jeg er nu ikke i tvivl om at vi alle lærer af vor karma, og også opnår højere grader af empati/næstekærligehed, via selvoplevelser.

  Forskellen består sikkert kun i at nogle ikke forstår hvad der sker med dem, rent karmamæssigt, og andre gør, og affinder sig derfor med tingene på en anden måde.

  Martinus siger: "Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta`r det, der betyder noget".

  Så det er nok hvordan man "tager" tingene forskelligt, der gør at de ydre reaktioner det enkelte menneske kommer frem med, ser så forskellige ud, fra person til person.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Steen2

Jeg er enig i din udlægning i at nogle bliver mere bitre og onde end før.
Men samtidig vil jeg også vove den påstand at en stor del af de bitre næsten pr. automatik får et særligt blødt punkt i form af en medfølen med andre mennesker der er i samme båd som dem selv dvs. har samme lidelse. Det er ihvertfald min erfaring - (tro mig jeg er i kontakt med ufatteligt mange mennesker hver dag igennem mit job).

Bivirkningerne: bitterheden, ondskaben er sikkert noget der alligevel skulle frem i lyset, prøves af og senere bearbejdes for at vedkommende kan blive kosmisk indviet. Der er ingen tilfældigheder - "alt er såre godt".

Kort sagt handler det om at se det lange perspektiv... "bivirkningerne" som mulighed for selvindsigt, udvikling og vækst... et ubehageligt gode, om du vil.

Når det er sagt så har livet da lært mig at mennesker der været igennem størst lidelse typisk også er de mest næstekærlige. Og det er jo meningen med det hele.

Med venlig hilsen

Smaug

Hejsan Steen2.

Tänker att forskellen handlar om utveckling: först blir vi möjligtvis bittra på andra, på oss själva, på skaebnen, på Gud, på allt. Gradvis kommer det så in en empatisk fölelse för andra i samma eller liknande situation som jag selv befinner mig i: dvs om min kropp blivit handikappad förstår jag i högre grad, hyser jag empati med andra handikappade, har jag upplevt alkoholens skadeverkningar i min kropp och i mitt psyke, och möjligtvis också fått hjälp via AA, blir jag i stånd till att förstå, begripa, föle andra i liknande situation - och begynner då också mycket ofta att vilja hjälpa andra. Den ensamme förstår andra ensamma, den mobbade förstår andra mobbade, den barnlösa som längtar efter barn förstår andra i samma situation osv.

Men processen kan ta kortare eller längre tid.
Kanske det tar 1 år, 5 år, 10 år, 30 år eller ett liv eller flera liv.
Tid är dock ingen som förändrar principen; i synnerhet som den i fölge Martinus kosmologi är skapad i syfte att bereda levande väsen oplevelser.
Och at dermed alt er "sååre godt".
--
tänker i.a.f.
gm