Hej

Jeg kender ikke de fagudtryk du bruger, men jeg er sikker på, at man kan forcere sin åndelige udvikling mere end godt er. Lige som der inden for den fysiske verden findes sund og styrkende motion, så findes der også sund og styrkende åndelig motion. Men på tilsvarende måde som der i den fysiske verden findes "genveje" (for eksempel doping hvor de fysiske organer tager skade), så findes disse farlige genveje også i den åndelige verden, hvor de åndelige årganer kan tage skade. Der løber simpelt hen mere "strøm gennem ledningerne" end de er bygget til, hvilket medfører kortslutninger. Jeg ved ikke noget om Deeksha, så jeg kan ikke sige, om det er en farlig genvej.

For dem der vil vide mere om hvad Deeksha er, kan man læse om det på denne link.

http://www.onenesscenter.org/html/deeksha_og_oplysning.html

Betragtninger for den nye tidsalder.

Lad mig starte med at sige, at Martinus kosmologi eller åndsvidenskab er en morallære, som i virkeligheden går ud på at forstå de åndelige love, der ligger bag ved al ting. ”Det man sår må man høste”, siges der, og det vil sige, at alt hvad vi foretager os, har en konsekvens dvs. en virkning. Det er det Martinus via sin intuition og intelligens har omsat i bogform og i sine foredrag, og skrevet i sådan en form, at vi nu er i stand til at forstå de kosmiske love, som vi jo ikke kan se med de fysiske sanser alene. Og med denne viden, kan vi nu langt hurtigere end tidligere, hjælpe til med vores egen udvikling og forståelse af denne.

Martinus har ikke og skulle ikke skrive om alle de tilstande, der foregår på de åndelige planer, men han har givet os et ”blokdiagram” som symboler, der viser os de tilstande, som de levende væsener oplever igennem. Martinus siger i øvrigt, at det han har givet os, er nok til at vi kan få kosmisk bevidsthed. Men hvorfor har Martinus så ikke skrevet mere om disse tilstande, der foregår i disse højere verdener? - Svaret er, at så skulle han bruge flere liv for at kunne gå ind i så mange detaljer som muligt og hvad mere er, at det, ville vi slet ikke kunne rumme al det på vores nuværende udviklingstrin.

Ligesom vi kan studere det fysiske liv, kan vi mere eller mindre indirekte studere de åndelige tilstande, som er fortalt gennem andre væseners oplevelsesfelter, men først når man begynder at få kosmiske glimt selv, kan man direkte se ind i de forskellige tilværelsesformer og derved se, at der bagved er der en guddommelig kraft og tilstedeværelse. Men noget kan vi da iagttage og forstå, vi kan se at al ting hele tiden forandre sig, Vi kan se, at menneskerne på kloden i øjeblikket er i en dyb krise mellem den gamle verdensimpuls og så den nye verdensimpuls, der er under opbygning.

Martinus kaldet det, de kosmiske skabeimpulser. Den nye verdensimpuls, har jo med Vandmandens tidsalder at gøre, der varer omkring 2000 år. I de sidste 2000 år, har vi været i Fiskens tidsalder, som stod for kirker, pilgrimsrejser og klostre; derfor er vi inde i en meget kritisk overgangsfase mellem den gamle og nye tidsalder. Det har vi jo lige været vidne til her i Danmark med de 12 Muhammed tegninger, der skabte røre mellem dem, der stadigvæk tilhører den gamle verdensimpuls og så dem, der tilhører den nye verdensimpuls.

Åndelige interesserede mennesker, kan få adgang til mange slags viden via den ene eller anden retning, og jeg har da også selv studeret visse andre retninger foruden det, Martinus har skrevet. Det vigtigste for mig, er at det omhandler kærlighed til mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos, for så kan jeg bruge det, og så er det ligegyldigt, hvem der kommer med det, bare det er logisk og til gavn, glæde og velsignelse for helheden. Som jeg ser det, har de åndelige verdener, mange slags væsener, som har forskellige opgaver, og nogle af dem har som opgave, at overvåge jordkloden udvikling og andre igen menneskeheden, ligesom andre igen må varetage vores mikroindivider osv. 

Inden for især de sidste par hundrede år, har vi været igennem en stærk forceret udvikling, som ganske enkelt skyldes jordkloden høje udviklings tilstand. Det er dens indvielse i de høje åndelige tilstande, der ”trækker” menneskeheden med sig op i udviklingsprocessen, men som bevirker, at mennesker, der tilhører den gamle verdensimpuls vil have meget svært ved at forstå de mennesker, som er ved at vokse ud af de gamle tilstande såsom ægteskabet, hvor de jo stadigvæk lever under Moseloven moralbegreber, og så de nye typer mennesker, hvor seksualitet for mange af disse, skal afprøves i alle mulige retninger indtil moralen er højt nok udviklet til at de kender forskel på, hvad der er til virkelig gavn, glæde og velsignelse for deres medvæsener og for dem selv.

Forcer ikke udviklingen kunstigt.

Jeg er enig med Svend i, at man ikke skal gå hurtigere frem, end hvad ens nervesystem kan tåle, da det ellers kan medfører kortslutninger i nervesystemet og i værste tilfælde sindssyge. Alle genveje vil medføre, at man møder tærsklen vogtere (sine ufærdige sider) og man bliver slået tilbage, der hvor man kom fra. Der findes forskellige teknikker, hvor man ved hjælp af genveje, kan få kosmisk bevidsthed på; men så har man ikke den rette indstilling til tingene, så slut altid en bøn af med at sige, ”ske ikke min vilje men din vilje”, så er man beskyttet mod for hurtige kosmiske nedslag i ens bevidsthed og som kan gøre mere skade end gavn for en selv.

[align=center]Med venlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hej Johannes!

Jeg kender ikke noget til Deeksha, så det må jo komme an på en nærmere undersøgelse, om det er noget man kan have glæde af.

Nu er du jo allerede blevet informeret om i tidligere indlæg, at Martinus har nævt, at en åndelig praksis i form af forskellige øvelser kan være farlige i ukyndige hænder og medføre "kortslutninger", som i værste fald kan føre til sindssyge.

Men når det er sagt, så er det jo ikke det samme som, at enhver form for åndelig praksis, meditation eller energiarbejde er farligt. Tværtimod - det kan være overordentligt gavnligt.

Martinus anbefaler at man bruger bønnen "fader vor" som meditationsobjekt. Men han siger ikke, at denne meditationsform er den eneste farbare eller tilrådelige.

Det, den enkelte må undersøge, er jo hvilke ting, man føler sig tiltrukket af, samtidig med at man kan undersøge om disse ting medvirker til at man bliver mere kærlig, fredfyldt, taknemmelig og får øget inspiration og lyst til at tjene og elske Gud og sin næste som sig selv.

Jeg har indtryk af, at en del Martinusinteresserede kategorisk afviser alle åndelige øvelser, der ikke er anvist af Martinus, som værende farlige ting, der giver en forceret udvikling.

Det mener jeg imidlertid ikke man kan vide noget om, hvis ikke man undersøger det nærmere. Og det er det man som kosmisk forsker må gøre, hvis man ønsker at blive klogere, og ikke bare ønsker at gentage de sætninger som Martinus har sagt.

Jeg tror, man nu og i fremtiden inspireret af den ny verdensimpuls vil se mange metoder og øvelser som kan hjælpe til med at blive mere opmærksom og nærværende og dermed udnytte sit kærlighedspotentiale fuldt ud.

mange hilsener
Jan