Paulus siger jo vi har fri vilje, men
Det er ikke alt som gavner.

Mvh

Lars

Hi venner , mig bekendt udtaler Martinus at vi har en "slags" fri vilje under "visse" omstændigheder, så blir det vel for en gangs skyld et spørgsmål om fortolkning, de karmiske omstændigheder må jo lægge visse begrænsninger på vore udfoldelser , men måske kunne det være interressant hvis nogen kunne definere hvad de egentlig mener med "fri" vilje , da jeg har på fornemmelsen at vi ikke nødvendigvis har den samme opfattelse begrebet , Kærligst Denhou .

Hej igen ,om følgende er skrevet med vilje eller ej ved jeg ikke men det er ihvertfald skrevet af nødvendighed .
Jeg har før nævnt Rene Descartes , dualismens fader so to say , som de fleste formentlig ved er han kendt for udsagnet ; " Cognito ,ergo sum , eller på latin " jeg tænker ,derfor er jeg . Meeen tænker jeg , er det i virkeligheden korrekt oversat . Tænk på at inden for psykiatrien bruger man begrebet " cognitiv behandling " hvilket relaterer til epistemologien ( erkendelses læren ) (teori).
Så efter min vurdering skulle det oversættes til ," jeg erkender, derfor er jeg " eller efter min mening endnu bedre " jeg er bevidst om at jeg er bevidst , derfor er jeg . Det at tænke fører ikke nødvendigvis til erkendelse ( det burde der være utallige beviser på ) så jeg vil i et anfald af hybris påstå at omstående fortolkning er mere korrekt end den eksisterende. Det var bare en tanke ,men jeg må indrømme jeg aner ikke hvorfor den lige kom her til morgen eller hvorfor ingen har foreslået det før .
Det er tilladt at være uenig .
Kærligst Denhou .

Lad os prøve at forestille os, at vi overhovedet ikke har nogen fri vilje. Hvad indebærer det så?

Nogle umiddelbare tanker fra min side:

Alting er forudbestemt.

Vi er som tilskuere i en biograf. Vi ser en film, der varer evigt. Vi kan bevæges (græde, le mv.) over indholdet i filmen der kører foran os, men vi kan ikke ændre på forløbet. Den der har set filmen før (hvis der ellers er nogen der har det), kan forudse hele forløbet (forløbet er her evigheden). Man kan også sige, at den der har set filmen før, må være skaberen af filmen, for der må jo være en skaber, der går forud for filmen?

Det Martinus kalder X2, eller skabe og oplevelsesevnen, er, for den der ser filmen, udelukkende en oplevelsesevne. Vi skaber jo ikke noget, men vi oplever hele tiden noget, som er skabt i forvejen.

Spørgsmålet er så: Hvem har skabt det, som vi oplever hele tiden? Hvis svaret er Gud, så er han det eneste væsen med en skabeevne. Men hvis han kender det hele i forvejen, hvad skal han så med en oplevelsesevne? Han har jo oplevet det i forvejen, og hans oplevelsesevne vil derfor være en død ting. Hvis vi ingen fri vilje har på disse betingelser, så er Guddommen udelukkende en skaber, mens Gudesønnen udelukkende er en oplever. Så er Gudesønnen ikke skabt i Guds billede, men tværtimod en modpol til Guddommen der gør, at livet både kan skabes og opleves.

Redigering: Må så lige rette mig selv. Hvis alt er forudbestemt kan vi ikke engang selv bestemme, om vi vil le eller græde over filmen - det er også bestemt i forvejen.

God analogi Svend , men er der overhovedet distinktion mellem gud og gudesønnen , det mener jeg ikke der kan være ifølge X analysen (også din egen) altså at X er en slags tre i en , X er nok "forklaret" som X1 X2 og X3 men på det dybeste plan er et og det samme . Predestinationen er for mig kun " delvis " altså at der er nogle forudsætninger vi er underlagt men vi har også evnen eller viljen til at handle efter forgodtbefindende hvilket så gør virkeligheden "illusionen" fuldstændig uforsigelig til glæde eller ære for X , gir`det mening ? Kh Denhou

Som jeg læser dit sidste indlæg, så er jeg helt enig.

Der er noget, der er forudbestemt - det er "spillereglerne". Der har vi ikke fri vilje. Hvordan spillet forløber, der har vi fri vilje.

Inden man kan spille et spil, må der være regler, ellers er der fuldstændig anarki, og det kan vi også kalde "absolut fri vilje". I så fald kunne livet ikke eksistere. Hvis der imidlertid var så mange regler, at intet kunne lade sig gøre, så ville spillet aldrig blive spillet. I så fald kunne livet heller ikke eksistere. Det er en kendsgerning, at livet eksisterer. Derfor må det hele eksistere på et samspil af lovmæssigheder og fri vilje.

Når noget er "forudbestemt" så betyder det jo også, at det på et eller andet tidspunkt er "bestemt af nogen". Jeg mener, Martinus er lidt inde på det når han beskriver, hvordan primært Visdomsriget, men også den Guddommelige verden er planerne, hvor man beskriver spillereglerne for de kommende væsener, der skal inkarnere i denne spiral. Disse væsener er meget tæt på at have "fuldkommen fri vilje", idet de bevidsthedsmæssigt er helt på toppen.

Det er med fri vilje som med alt andet i livsoplevelsen - det svinger over tiden - ellers kunne livet heller ikke eksistere. Jeg mener, at den frie vilje forøges i takt med, at vi nærmer os kulminationen i den Guddommelige verden. Her er Guddommen ikke bange for at give os fuld fri vilje, idet vi her er så tæt på at være Gud som vi overhovedet komner, og derfor giver fuldkomme fri vilje her ikke anarki, for så ville guddommen selv være anarki.

uden fri vilje -ingen bevidsthed og uden bevidsthed kan du ikke se noget.

Uden fri vilje - ingen bevidsthed og uden bevidsthed - eksistere du ikke.

sådan kan man også sige det...alt levende fra Gud til til den mindste skabning har bevidsthed, ellers er det ikke levende... det er kun bevidsthedens relation til kosmisk virkelighed der er forskellig.

Her kan jeg jo stort set kun være enig , men forskellen er jo så også at her i "menneskeriget" er vi underlagt ,ikke kun kosmiske love men også fysiske love , i Visdomsriget og DGV er det kun de kosmiske der gælder , så man kan måske sige at spørgsmålet om fri vilje ikke bare er et svært spørgsmål men måske i virkeligt et umuligt spørgsmål , for omstændighederne er måske ansvarlige for i hvor stor grad af vor vilje er "fri". Og til Y , jeg tror godt vi kan blive enige om at alt som er nødvendigvis må være "levende" og dermed være båret af bevidsthed.
Man kan vel sige at X er akvivalent med bevidsthed eftersom det eneste jeg med virkelig sikkerhed kan påstå er at jeg er bevidst.
Alle oplevelser må også ved introspektion vise sig at være "interne" og ikke som det umiddelbart ser ud ,eksterne , det eneste sted oplevelsen kan foregå er i bevidstheden ! Hvor ellers ?
" Guds rige er inden i eder " . KH Denhou

Det afgørende for bevidsthedens virkningsgrad må være afhængig af hvilket aggregat den virker i , jeg mener der er forskel på menneskers nervesystem og en flues , og det er den afgørende faktor for i hvor høj grad man kan tale om bevidsthedsudfoldelse hos forskellige entiteter .
P.S Jeg har til min store " rædsel " erfaret at hvaler og delfiner har et mere udviklet nervesystem end mennesker , oh shit , de er måske mere intelligente end os. Det var lige en til eftertanke.
KH Denhou.

Nej man kan ike sige hvad du skriver..dette er noget vrøvl og rod. Det er at udtrykke sig bagvendt.
Denhou Citat:
Man kan vel sige at X er akvivalent med bevidsthed eftersom det eneste jeg
med virkelig sikkerhed kan påstå er at jeg er bevidst.

X er ikke en upersonlig bevidsthed men personlig bevidsthed.
Det at være bevidst om bevidstheden bevidstgører bevidstheden om personligørelse af bevidstheden. Så man er meget mere end blot bevidst. Man er selve bevidstgørelse af egen bevidsthed og dette manifestere sig i en personligørelse gennem bevidstheden.

" Guds rige er inden i eder " Det er skam meget mere end dette. Du er gennem din egen beviste personligørelse et udtryk for guds tilstedeværelse i den kosmiske virkelighed. Så selvom du som væsen er iboende et fragment af Gud, den Højeste, så er Gud meget mere. Iøvrigt kan bevidstheden ikke definere gud kun erkende den Første Kilde og Center. At betegne gud som alvidende, allestedsnærværende og personlig er ikke en definition men kun en primitiv beskrivelse.

Bevidsthed er ikke kun meget reel den er faktisk mere virkeligt end resten af den​​fysisk eksistens, og sandsynligvis det grundlæggende af det hele. Men ingen af ​​disse indsigter er endnu helt indarbejdet i videnskabens billede af virkeligheden. Mange videnskabsfolk forsøger at gøre det, men endnu er der ingen samlet "teori om alting", der kan kombinere kvantemekanikkens love med relativitetsteori på en måde, der begynder at indarbejde bevidstheden.

Selv Martinus verdensaltet er ikke en sådan som han påstår.

Jeg er ikke ansvarlig for din perception af virkeligheden ,den må stå for din egen regning , og dit udsagn om "den forenede teori" er simpel hen forkert .
Det er gravitationen der ikke passer ind i systemet med de stærke og de svage atomkræfter samt elektromagnetisme . Du har ikke læst på lektien
Og hvad angår bevidstheden kender du åbenbart heller ikke til de sidst ideer og teorier på området . Men du ved jo åbenbart , og så er det ikke nødvendigt at udvide sin horisont , det hedder dogmatisme eller i værste fald uvidenhed .
Det var så den definitivt sidste kommentar herfra stilet til dig , lev vel

spørgsmålet om fri vilje ikke bare er et svært spørgsmål men måske i virkeligt et umuligt spørgsmål , for omstændighederne er måske ansvarlige for i hvor stor grad af vor vilje er "fri".

Ja, spørgsmålet kan synes umuligt. Man tænker over det finder en løsning, nye spørgsmål melder sig, man finder en løsning, nye spørgsmål melder sig osv. Til syvende og sidst støtter jeg mig til det jeg oplever. Jeg oplever, at jeg ikke har fri vilje til at flyve som fuglen. Jeg oplever, at jeg har fri vilje til at baske med armene osv. Livet er i en nøddeskal det vi oplever og intet andet. Oplevelse er så en illusion, men en evig en af slagsen.

Alle oplevelser må også ved introspektion vise sig at være "interne" og ikke som det umiddelbart ser ud ,eksterne , det eneste sted oplevelsen kan foregå er i bevidstheden ! Hvor ellers ?
" Guds rige er inden i eder " . KH Denhou

Jeg er kommet til det samme. At vi oplever noget som værende uden for os selv er en del af illusionen. Enhver oplevelse er farvet af opleveren, og karmaloven er hermed blevet til virkelighed. Og Einstein er vel enig via relativitetsteorien? Oplevelsen af tid/rum er vel ifølge ham subjektivt for netop den der oplever det?

Til Denhou og Svend.

Der er to måder at lade sig narre. Den ene er at tro det der ikke er korrekt; og den anden er at nægte at tro hvad der er sandt.

Søren Kierkegård (1813 - 1855)

Endnu engang , jeg har altså svært ved at være uenig i din betragtning Svend .
Man kan spørge sig selv om rumtid overhovedet er en realitet fordi studier af lyskvanter ( kvant betyder mængde ) viser at hvis vi observerer lyskvanter fra lysets perspektiv altså observerer lyset ved lysets hastighed har det ingen hastighed , men at rummet nærmest krummer sammen til et "uendeligt" lille punkt og derved tilbagelægger lyset slet ingen "afstand" , hvis hastigheden er så meget som 99% af lysets ( som i Cern) bevæger lyset sig stadig med næsten 300,000 km/sek i forhold til observanten . Det siger sgu da noget om illusionen .
KH Denhou.

Salige er de enfoldige , det er så åbenbart dig og mig Svend !!!!!

Enfoldige ja, men ikke salige...sørgeligt at i på trods at den indsight i påberåger jer, begge vælger ikke at forholde jer til de omhandlende emner på en saglig måde.

Jeg er forundret over at ingen andre på forummet (for der er vel andre aktive medlemmer !!) , har valgt at tage dialogen seriøst og jeres manglende reaktions-relation til de forskelle som er fremlagt,bekræfter kun hvad jeg meget tidligt i debatten trak frem , nemlig
Enhver teori, hypotese, filosofi, sekt, trosbekendelse eller institution, der frygter undersøgelse åbenlyst manifesterer sin egen fejl.

Jeg har gennemgribende forhold mig til sekvensen af enmer, efterhånden som de opstod. Jeg har grundigt fremlagt forskellige tanker og begrebsopfattelser knyttet til disse enmer uden at I eller andre har kommenteret dem.. at latterliggøre mig for hvad jeg skriver udvikler ikke indsigt og signalere kun umodenhed og manglende realitetssans til den kosmiske virkelighed som gennemgående har været hovedtemaet.
Og om sådanne udtalelser er repræsentativt for Martinus og den kærlighed han repræsentere har jeg yderst svært ved at se skulle være ægte og sand.
jeg har anfægter Martinus' Treenigheds princip yderst analytisk og med værdighed, selvom jeg i denne process har påpeget dets fejl/rod, mangelfuldhed. Yderligere har jeg begrundet hvorledes sådanne misforstået/fejlfortolket indsiget opstår og forsøgt at delagtiggøre jer, men desværre synes dette ikke at have båret frugt eller også ønsker man ikke at udvide sin bevidsthed om guddommelige åbenbaringer på denne jord.Derfor de små citater..Men som tidligere angivet men med andre ord... så er ... Fri vilje i bevidstheden til at ville samarbejde med Guds bevidstheden i forståelse af Guds fri vilje og hvad deraf følger, synes på underfundigvis ikke at have nogen interesse eller motivation hos jer... hvis det i har skrevet er det bedst i forstå og formår- - Ja så er i lovlig enfoldige.

Jeg Takker for kommunikationen ..den indsigt i Martinus lære i har fremlagt som repræsanter for kosmisk kærlighed har været yderst lærerigt og belærende.

Hej Yourantiaman!

Beklager hvis jeg har fremstået lettere afvisende overfor dine analyser, jeg havde bare svært ved at finde et fælles grundlag.
Jeg vil gerne hurtigt prøve at forklare hvor jeg tror vi er uenige.

Du ser en treenighed, som tre ting der holder i hånden, med individuel karakter.
Hvormed at de fleste som tager udgangspunkt i analyserne ser på treenighed som én ting der udfolder sig igennem tre principper.

At du så har en definition på treenighed, som et eller andet menneske et eller andet sted har defineret på nettet eller i en bog, som udtaler at en treenighed er tre forskelig ting der er forbundet, fremfor en ting som udtrykker sig i tre principper. Betyder jo bare at Martinus definere eller bruger ordet treenighed til noget andet end dig.

Der er talløse eksempler på at folk definere begreber forskelligt. Især hvad angår metafysik. Det burde ikke få dig ud af stolen af nogen tolker treenighed anderledes end dig.

Treenighed ser Martinus efter min tolkning som tre kvaliteter ved samme element og du ser det som tre elementer med tre kvaliteter, men dog i indbyrdes forbindelse og samhørighed.

Men da universet, som jeg oplever det, ikke kan ha nogen begyndelse eller afslutning eller nogen størrelse, da det er hverken stort eller småt, så er det så absolut udeleligt og kun udgørende én eneste ting.
Hvis man bryder denne logik, så har man efter min mening brudt den fundamentale logik, og lavet en fejlberegning som kun føre til flere fejlberegninger!

Hvis du deler universet op i forskellige ting, må du forklare hvorfor at "noget" der hverken har start eller afslutning, som hverken er stort eller småt, som hverken er let eller tungt, som ikke er her eller der, som ikke har tid eller rum, som ikke kan ses eller høres, som ikke kan smages eller optages, ja så du må forklare hvordan dette "noget" kan være mere en én del, én ting ét fænomen... Både med hensyn til mentalitet, fysik og ånd.

Hele dit argumentations grundlag hviler på at du har delt evigheden op i tre dele, så hvis vi skal tale om noget overhovedet, skal du komme op med den argumentation der legimitere den antagelse.

Hvis du kan det, fint, jeg er åben.

Men hvis ikke, snakker vi jo ud fra to forskellige antagelser, og så kan vi jo ikke mødes i indsigt og forståelse, men forhåbentligt i venskab og tolerance.

Kh jc

Hej Y.

Jeg har også afstået lidt fra debatten med dig, idet jeg også har følt, at vores opfattelse allerede fra starten af var præget af så store forskelle, at en nærmere debat af visse emner var ufrugtbar.

Med hensyn til, om Martinus bruger en "autoriseret" udgave af treenighedsbegrebet, så ved jeg det ikke, det er heller ikke af afgørende betydning for mig. Jeg fortår hans beskrivelse af Guddommen og Gudesønnerne, og det er en logisk beskrivelse for mig. Den beskrivelse "svinger overens med min egen klangbund".

Du kommer med følgende definition på treenigheden:

Her er den bedste og mest fyldelsgørende beskrivelse, definition på en sand treenighed:
Treenighed er udelt guddom, hvert medlem er en guddom lige. Tredobbelt, koordinere personliggørelse er uundgåelig, fordi det er den eneste måde, hvorpå Guddommen (Faderen) kunne flygte fra lænkerne af personligheds absolutisme. Det er eksistentiel, den eneste guddom virkelighed der uadskilleligt omfavner uendeligheden, hvor de tre koordinere guder er absolut forenet. Det er en sammenslutning af uendelige personer fungerende i en upersonlig kapacitet, men ikke i strid med personlighed. Det drejer sig om helheder.

Jeg må ærligt tilstå, at jeg intet forstår af denne beskrivelse. Jeg har læst det igennem flere gange, og jeg er ikke i stand til med mine beskedne sproglige kundskaber at få noget som helst fornuftigt ud af det du skriver. Og jeg kan jo ikke kommunikere fornuftigt på et sprog jeg ikke forstår.

Så accepterer jeg hellere enfoldigheden.

Kære Svend og JC , jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal udtrykke mig uden at det kommer til at lyde forkert , men hold da kæft hvor er jeg glad for jeres seneste indlæg , for jeg har haft uendelige vanskeligheder ved at forholde mig til omtalte skrift , og skal jeg udtrykke mig uden omsvøb har det for mig stået som noget forvirret esoterisk mumbo jumbo med religiøse undertoner , lange uforståelige og selvmodsigende sentenser uden logisk konsekvens .

Puha , det var hårdt , men nu er det sagt .

P.S. Forummet er vel også til for at debatere Martinus` analyser ,
ikke for benægte dem , eller mistænkeliggøre Martinus.
Kærligst Denhou.