Hej denhou.

Hehe!

Ja, jeg har ærlig talt haft det sådan med flere indlæg fra Y's side, at meget af det lød som en Google-oversættelse fra et andet sprog til dansk. Det kommer der mange gange noget misk-mask ud af.

Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde en tråd i det, som jeg har kunnet forholde mig til. Det er muligt, det er den højeste sandhed han har fat i, men så er den et lukket land for mig. Jeg må nøjes med at diskutere en mere primitiv udgave af sandheden.

Uanset hvad,

Syntes jeg at vi her på forummet for lov til at deltage i nogle storslåede og yderst spændende sociale og adfærdsmæssige eksperimenter.

Jeg syntes at det er hysterisk morsomt, lærerigt og dramatisk at være med ombord på denne MF skude.
I dette forum finder jeg mig gang på gang stående ansigt til ansigt med mig selv, og der findes ikke noget mere skræmmende eller stimulerende i tilværelsen.

Jeg har prøvet at flygte fra MF tonsvis af gange i forskellige former for hysteri anfald, men jeg må erkende at jeg må bevæge mig inad og ikke udad i enhver udfordring jeg står overfor.

Og forunden det, finder jeg mig selv, mine næste og dette sære og mærkelige projekt vi kalder livet som total god, gedin og bizar underholdning.

Jeg tager hatten af for alle levende væsener og deres evne til at være totalt langt ude og helt nede på jorden samtidigt, om de ved det eller ej.

Og der er ingen grund til at blive så skæv af livet at man holder op med at fejre det!
Livet, må være livet der fejre livet og der findes kun tre former for religiøsitet; pegefingeren, fuckfingeren og latteren.

Allahu ackbar!

jc

Hej Svend , er lige kommet hjem fra fødselsdagsfest , min søster fylde rundt , .. og nej , jeg er ikke fuld , ( skulle være chauffør ) , så åbner man sin pc` og hvad ser man , Svend ..... " Google oversættelse " jeg fik min godnat øl galt i halsen , way to go , for du har så evig ret , det var godt nok svært at finde ud af hvad det handlede om , i starten prøvede jeg alvorlig talt på at se om der var noget der overhovedet kunne antages at have relation til M`s analyser , ..det ku`jeg så ik`.
Anyway , jeg håber sgu virkelig at Y ( eng. why ) finder det ,han , søger og at han måske skulle lade os være de tumber vi er , .... KH Denhou

Hej JC ! Sådan
Selv Allahu ackbar !
KH Denhou.

Hej alle , et lille tip til søndagsunderholdningen :

Is consciousness the unified field . A field theorist perspective by John Hage .

Det kunne være spændende om nogen ville bruge 40 min. på at tjekke det ud og så diskutere det efterfølgende .KH Denhou .

Hvis dette var sand at: consciousness is the unified field,
så skulle formlen se således ud og dette ville naturligvis glæde enhver Martinus fan
X = mc2

Men desværre Denis (Denhou) at tænke på,endda endda endnu mere at tro på at en levende personlig Gud kan skrives ien matematiske formel, illustrere kun uvidenhed om kosmisk virkelighed.
Så svaret til dit spørgsmål er NEJ.

Kære Jc, Svend og Denhou...

Der var engang 2 brødre, storebror og lillebror.Begge boede sammen i eget hus, men en dag besluttede lillebror at rejse ud i den store verden og lære noget mere, noget nyt. Stoebror var godt tilfreds med hvad der var derhjemme, alt var jo såre godt og forstod ikke hvorfor lillebror havde denne udlængsel efter noget mere. 7 år gik og en dag kom lillebror hjem.
Storebror ville nu gerne høre hvad lillebror havde lært. Lillebror fortalte og fortalte, men jo mere han berettede desto mindre og mindre forstod storebror. Alt hvad lillebror fortalte var så fremmed , anderledes , underligt, mærkeligt, uforståeligt og virkede i hele taget nærmest som fra en helt anden verden.
Tilsidst kunne storebror ikke klare mere og sagde dette til lillebror.

Nu spørger jeg jer "hvad skal lillebror nu sige til storebror, hvis han stadigvæk meget gerne vil lære ham om alt det nye" ?

Se nedenstående tekst fra Gyldendals leksikon:
Læk mærke til i første del hvor der er beskrevet hvad en treenigheden består af: Nemlig : tre personer, naturer eller fremtrædelsesformer:
Det er Gud der, i lighed med en celle, personliggøre sig i en levende kopi, men dog en søn og igen efterfølgende personliggøre disse 2 selvstændige levende væsender den levende ånd som forbinder dem i symbiosen af en trenighed af 3 levende væsener, forbundet i et fællesskab, hvor der kan interageres individuelt og i de 7 kombinationer deraf.
Man må forstå at for at kunne beskrive dette... selve Guds personligørelse, hans fremkomst fra evigheden, så kan dette kun beskrives i en sekvensbeskrivelse , mens det i kosmisk virkelighed sker samtidig, som en grundlæggende effekt af at dette var hvad Gud ville af egen fri vilje.

(Dette er ikke en kristen opfattelse eller noget religiøst, idet selve forståelse af en treenighed strækker sig meget langt tilbage i tiden. Kristendommen har ved biblens tilblivelse (en proces over nogle 100 år) anvendt begrebet idet dette er det bedste til at beskrive hvorledes mennesket med den største indsigt og visdom kan forstå Gud og hans kærlighed, når denne virkeliggøres fra evigheden og ud gennem tid og rum og verbalt beskrives som en skabelse, en tilblivelse af universernes univers og alt hvad der efterfølgende eksistere.

Læg vel mærke til anden del af beskrivelsen; at Martinus trekanten med x (eller er det mon ikke blot et kryds) er fuldstændig lig beskrivelsen af den med øjet.

Treenighed, trinitet (latin trinitas), i kristendommen en opfattelse af og lære (dogme) om Gud som ét væsen, men tre personer, naturer eller fremtrædelsesformer: Fader (Gud), Søn (Jesus Kristus) og Helligånd. Dogmet blev fastslået på kirkemødet i Nikæa i 325. 1. søndag efter pinse kaldes trinitatis, hvor der holdes kirkefest for treenigheden. Treenigheden understreges fx i de tre korte led i trosbekendelsen.

Treenigheden gengives ikonografisk fx som en trekant, eventuelt med et øje i midten og med stråler, en trefliget fransk lilje, et trekløverblad, tre fisk i form som en trekant, tre cirkler der skærer hinanden og som nådestol, dvs. Gud Fader med krone på en trone, holdende Sønnen i form af et krucifiks i sine arme og med Helligånden som en due svævende over sig eller anbragt på figuren af Gud.

Princip, (af lat. principium 'grund, grundlag, begyndelse, oprindelse', afledt af princeps), sætning, hvis sandhed forekommer indlysende, og af hvilken andre sandheder kan udledes, fx erkendelsesteoretiske, moralske eller specialvidenskabelige principper, eller ved hvis hjælp andre sandheder kan udledes, fx logiske og metodologiske principper. Se også regulativ; om princip som metafysisk princip,

Hvis du jc eller enhver anden Martinus tilhænger VIRKELIG ønsker at udveksle forståelse ang. verdensaltet og Martinus såkaldte treenigheds princip, så forhold jer til emnet....Martinus fortolker slet ikke treenigheds begrebet, for det han omtaler er slet ikke en treenighed. se tidligere tekst. Selve definitionen på hvad en treenighed er er jo ikke noget jeg har fundet på..derfor beskrev jeg flere varianter og som det fremgår så består en treenighed alså af 3 ligeværdige og ikke blot af 3 på hinanden efterfølgende emner/begreber i relation. se mine eksempler.
At latterliggøre religiøsitet er under lavmålet for tolerance som du JC påberåber dig at praktisere.

Ang. universernes univers. Man deler ikke universet op i flere ting blot fordi man erkender forskelligheder. Læs Igen definitionerne på treenighed.
Evigheden er ikke delt i 3 dele, men den gud som bebor evigheden kan udmærket og sagtens dele sig i ligeværdige personligheder via personliggørelse af egne egenskaber, Alene det faktum at han/hende/den/ det er alttilstedeværende bekræfter jo denne personlighedsgørelse. Som nævnt på anden måde højere oppe i teksten, så personliggøre Gud sig fra sin egen personligheds bsolutisme. ......
Gud alene i (en ikke på daværende hypotetiske tidspunkt, ikke egneskabsbestemt) evighed.
At evigheden før sit eget skabelses tidspunkt (hypotetisk) ikke er egenskabsbestemt og derfor ikke eksisterende udenfor Guds egen bevidsthed betyder ikke at den ikke altid har været tilstede.Det er kosmisk virkelighed vi relatere til.(modsat vores menneskelige, hvor alting må have en begyndelse)
Gud er ikke en synonym på evigheden blot fordi han eksisterer i evighed. Lige så lidt som at en fisk i vandet er synonym med vand.
Treenigheden er eksistentiel, den eneste guddom virkelighed der uadskilleligt omfavner uendeligheden/evigheden , hvor de tre koordinere guder er absolut
forenet....Denne forenelse i treenigheden med de 3 koordinere guder ( Skaberen, Sønnen og Ånden ) er en sammenslutning af de 3 evige personer fungerende i en
upersonlig kapacitet, men ikke i strid med personlighed.
Dette er den guddommelige Personliggørelse, når Gud som Guddom - guddommeliggør sigselv i en kopi (Sønnen) og når disse 2 (Skaberen og Sønnen) igen sammen personligøre sig i Ånden.
Dette er den guddommelige treenighed. og alle 3 er ligeværdige. De er Alle for én og én for alle. De 2 sidste er IKKe en konsekvens af den første.
Gud ER - (det siger han endda selv og som sådan har han tilbage i fortiden (engang før evighedens egenskabsbestemmelse som en kosmisk skabelse, selvom den aldrig er skabt)) - har været sig selv uden behov for selv realisation/selv personliggørelse af selvet (Guds egen sjæl og person). Han er den han er før han blev den vi erfarer. At Gud er selveksisterede som selveksperiental Guddoms realisation før evigheden er evident i og med at Den Første Kilde og Center ikke har noget forudgående, men er selve den Primære Årsag til alt skabt - selv evigheden. Og det er kun fordi vi som mennesker, eksisterende i tid og rum, ikke sprogligt kan beskrive virkeliggørelsen af Guds virkelighed uden anvendelse af sekvenser.. d.v.s på hinanden efterfølgende sætninger. Men kunne vi være tilstede på et tidspunkt før evigheden (selv her bliver det svært at forklare) ville vi kun kunne konstatere at Gud og evigheden var eventueret. d.v.s fremkommet ikke fra intet eller noget som er, men som det det er, Gud + evighed i vores bevidsthed . Dette ville kun betyde at vi måtte antage en begyndelse, selvom der aldrig har været en. Da tid og rum er omkredset af evigheden og da evigheden ligeledes eksistere i centrum af tid og rum ( kredsløb i det fysiske univers), så er det ikke mulig på nuværende tidspunkt i vores evolutionære rejse fuldtud at begribe begrebsopfattelse af evigheden idet vi befinder os i tid og rum. Vi tænker i sekvenser, på hinanden efterfølgende forløb og kan kun forstå fremkommelsen af Guds perfektion og alt hvad der til høre som filosofisk synkronization. Vi har ingen videnskabelig ide eller åndelig viden om hvorledes Gud af egen kraft (kærlighed) er i stand til på egen vis at eventuere sin egen kosmiske virkelighed. Vi kan postulere årsag, motivering men kender ikke sandheden. Vi kan antage en årsag hvorfor Gud har villet hvad vi i dag ved - vi tilskriver ham gerne suveræn guddommelig kærlighed men hypotetisk kunne han lige så godt blot have følt sig alene. (Altså før personliggørelse i en Treenighed). Vi ved det ikke- kun ved vi at han har opfordret os til bestræbe os på at blive lige så fuldkommen som ham. Det er det eneste han har sagt og i al respekt og med kærlighed forventer, at vi bestræber os derpå. Herfra er fri vilje i egen krop, sind, sjæl og ånd i personligheden den styrende kraft. Guds personliggørelse i mennesket er hans fødselsdags gave til sine skabninger. Ingen far efterlader sine børn alene i universet og Gud har som skaberen givet et fragment, en del af sig selv til enhver af os, så vi med den frie vilje og personligheden kan samarbejde med Guds fragmentet frem mod fuldkommenhed.

Sætning fra: Short Intro to Martinus Cosmology page5/6: The universe is divisible in physical and spiritual realities. Her er det ordet delelig i skal hæfte jer ved, idet i jo påstår det modsatte.

Sagt således (modificeret & gentaget, til Svend bl.a. for en uddybet begrebs orientering):

Treenghed er et udtryk for tre lige individuelle personlige personligheder (guddomme), hvis
individuelle uendelig/evige egenskaber / karakteristika samlet og forbundet, udgør
en absolut samlet syntese, nemlig en treenighed som omfavner uendelighed/evigheden (hvori tid og rum befinder sig) , og
hvor de tre koordinere personligheder er absolut forenet. ....
Denne sammenslutning af uendelige personer fungerende i en upersonlig kapacitet, men ikke i strid med personlighed. (personlighederne imellem)

At både Svend og Denis (Denhou) , helt åbenlyst har overset eller med fri vilje bevidsthed har valgt at ignorere at hvad jeg fra begyndelse af i Forum foreslog, nemlig en sammenligning mellem Urantia Bogen og Martinus lære viser kun deres manglende virkelighedssans. Der er ikke tale om googlede tekster men om åbenbarings information. Og da hverken jc, Svend eller Denis har udtrykt en eneste tanker vedr. dette, må man antage at de ikke seriøst har ønsket at indgå i en ærlig, åben og kærlig dialog. Og praktisk talt næsten alt indholdet i deres post er intet andet en papegøje snak. Jeg kan ikke med bedste evne se at denne form for udveksling er i overenstemmelse med hverken Martinus Instituts paragrafer eller med Martinus kærligheds lære. Men selvfølgelig kan jeg, som enhver anden dødelig være forkert på den og selvfølgelig er I da meget mere end velkommen til at hygge snakke, men så er det uden mig.
.
Det frivillige arbejde.......
Samarbejde i et kærligt miljø..fra jeres hjemmeside....

Vi er inspireret af Martinus’ tanker om den nye humane verdenskultur og vil gerne skabe et samarbejde præget af den lyse og kærlige atmosfære, som udgør det bærende element i denne kultur.

Desværre.......sørgeligt at du jc således som i nedenstående tekst er tvunget til at udtrykke dig..men måske er du slet ikke en Martinus repræsentant!!
Eller også er du den selvudnævnte bannerfører for den nye Martinuske udogmatiske antireligiøse sekteriske afdeling for latterliggørelse og strittede, pegende legemesdele...... !
citat JC:

Livet, må være livet der fejre livet. Der findes tre former for religiøsitet, pegefingeren, fuckfingeren og latteren.

Da dette er hvad du forstår så begrænses din visdom:
Jeg har tidligere redegjort for hvorledes religiøsitet er sammenfaldende med spiritualitet og da også kan betegnes som åndsvidenskab, men dette synes helt at have forbigået jeres bevidsthed.
Jeg vil derfor her undlade mere at berøre emnet.

Side 2/6 Short Intro to Martinus Cosmology: Martinus says that the world picture is the basis of a spiritual science. It gives an understanding which helps us to construct further on modern science while simultaneously pointing to the central core of all humane religions and neighbourly love. Her er det orderne.. human religions and neighbourly love..der er de centrale.

Herefter har jeg ikke mere at sige.....så bliv du jc eller jer alle 3 blot på MF skuden, den sejler jo ingen steder foreløbig, da den enten er trukket på land til en gennemgribende hovedrenovering eller også er den stødt på grund i rigtig lang tid, (sådan ser det unægteligt ud, fra den position hvor jeg er) yderligere synes der ikke rigtigt at være plads på dækket til ret mange passagere og da udtrykket Allahu ackbar! åbenbart er en hyldest som selv Denis (Denhou) skråler med på......er det nærmeste du kan komme din Skaber i værdighed, så er din visdom begrænset.. Husk de 2 papegøjer på dækket, deres interne kommunikation synes mere at bibringe dig underholdning end mine noget mere seriøse bestræbelser på at udveksle forståelse. Godt nok vifter du i den ene hånd med det hvide flag mens du i den anden skjuler giften til min velkomstdrinks.
Men måske ses vi til Påske.... og så kan du jo bruge de 2 eller alle 5 fingre og da en af humors funktioner er at hjælpe os alle med at tager os selv mindre alvorligt og er den guddommelige modgift mod ophøjelse af ego, så vil du sikkert få glæde og værdi af kursuset. Så kan både du JC og Denis (Denhou) med fri vilje grine efter bedste evne, enten jeres r** i laser eller gå planken ud.

Side3/6 Short Intro to Martinus Cosmology: Martinus does not claim to have invented the laws of the world which he presents in his books. He describes the timeless cosmic laws. His work is not built upon mysticism and utopia and he encourages us to not just believe but to investigate for ourselves.

Jeg har forgæves søgt efter denne interesse i at investigate ourselves...men kun fundet frygt og antireligiøse holdninger grænsende til fanatisk tro på Martinus ufejlbarlige tekst.
Vil undlade at uddybe dette paradoks mellem Martinus lære og hans tilhængere (eller burde man ikke med rette kalde jer Tilhørere) . I synes virkelig at være fanget i rædslen for åben dialog og muligheden af at der i Martinus lære kunne være begrebsforståelse og andet som ikke kun ville blomste ved en sammensmeltning med nyere indsigt men som i en endnu højere opdatering samstemmende ville kunne løfte den kærligheds opgave som vores Far har opfordret os til at fuldkommengøre.

På Gensyn i Fremtiden Urantiaman

Hej kære Yourantiaman!

Kære Jc, Svend og Denhou...

Der var engang 2 brødre, storebror og lillebror.Begge boede sammen i eget hus, men en dag besluttede lillebror at rejse ud i den store verden og lære noget mere, noget nyt. Stoebror var godt tilfreds med hvad der var derhjemme, alt var jo såre godt og forstod ikke hvorfor lillebror havde denne udlængsel efter noget mere. 7 år gik og en dag kom lillebror hjem.
Storebror ville nu gerne høre hvad lillebror havde lært. Lillebror fortalte og fortalte, men jo mere han berettede desto mindre og mindre forstod storebror. Alt hvad lillebror fortalte var så fremmed , anderledes , underligt, mærkeligt, uforståeligt og virkede i hele taget nærmest som fra en helt anden verden.
Tilsidst kunne storebror ikke klare mere og sagde dette til lillebror.

Nu spørger jeg jer "hvad skal lillebror nu sige til storebror, hvis han stadigvæk meget gerne vil lære ham om alt det nye" ?

Lillebror føler jo, at han er blevet en vismand, mens storebror stadig må være et primitivt væsen (set fra lillebrors synsvinkel). Storebror ser jo nok noget anderledes på sagen.

Lillebror ved imidlertid, at man ikke kan gøre andre væsener klogere ad teoretisk vej, medmindre disse væsener selv har oplevet tilstrækkeligt meget på samme område, at de er modtagelige for teoretisk undervisning. Lillebror ved, at hvis han fortsætter med at forsøge at lære storebroderen noget han ikke er klar til, så vil det til sidst medføre uoverensstemmelser, slåskamp og i sidste instans måske krig mellem brødrene.

Krigen vil udbryde, fordi storebroderen jo vil føle, at det er lillebroderen der er forkert på den, og ikke omvendt.

Lillebror er dog en vismand, så han lader hurtigt storebroderen være i fred med hensyn til at ville pådutte ham sin egen viden. Lillebroderen elsker fortsat storebroderen for den næste han er. Lillebroderen evner nemlig at se Gud arbejde selv i enfoldige væsener, og hvis lillebroderen har ret, så vil Gud lade storebror erfare den rette viden, den dag storebror selv er klar til det.

Således ser vi, at lillebroderen kan forhindre krigen opstå, ved at lade storebror være den han er.

Ja storebror kan endda siges at være Guds udsendte redskab, til at give lillebror den sidste uddannelse i at udvise tolerance over for anderledes tænkende, og dermed bliver storebror en fremragende læremester for lillebror.

Det kunne vi så passende kalde Svends teoretisk passiv næstekærlighed....
Men..."hvad skal lillebror nu sige til storebror, hvis han
>stadigvæk meget gerne vil lære ham om alt det nye" ?

Din forklaring er teoretisk tankeproces.. og slut resultatet at Lillebror i samarbejde med Gud skal lade den enfoldige Storebror være den han er for at undgå krig ???.. er efter min bedste forståelse også en udtænkt teoretisk forklaring som ikke bringer Storebror indsigt.

Men ja da. Lillebror kan da blot komme hjem og selvom Storebror spørger ind til hvor han har været, så lader Lillebror blot som om han ikke hører det.... dette er da ikke broderlig næstekærlighed.
Og det selvom Lillebror mener at dette er Guds vilje og at Gud selv senere vil bringe indsigt til Storebror.

Nej, Kære Svend jeg tror ikke dette er svaret, men selvfølgelig alle svar er svar men hvilket er det mest optimale.

Hvor er det oprindelige træ i en skov...det første....?

Hej igen Y.

Men ja da. Lillebror kan da blot komme hjem og selvom Storebror spørger ind til hvor han har været, så lader Lillebror blot som om han ikke hører det.... dette er da ikke broderlig næstekærlighed.

Lillebror svarer selvfølgelig storebror, og fortæller storebror alt det han overhovedet ved. Først når storebror ikke ønsker at høre mere, og det kan komme til uoverensstemmelse, stopper lillebror sin beretning.

Hej denhou.

Hej alle , et lille tip til søndagsunderholdningen :

Is consciousness the unified field . A field theorist perspective by John Hage .

Det kunne være spændende om nogen ville bruge 40 min. på at tjekke det ud og så diskutere det efterfølgende .KH Denhou .

Jeg smider lige et link til foredraget:

http://www.youtube.com/watch?v=Fqdcdky9wR4.

Ja, det er meget stærke sager. Her ser vi tydeligt, at naturvidenskabens sammensmeltning med åndsvidenskaben er nært forestående. Jeg havde egentlig lyst til at skrive meget mere, men foredraget står meget stærkt i sig selv. Det er jo "Livets Bog" fortalt på en lidt anden måde, men indholdet er helt det samme.

Tak for tippet!

Hej igen Y - man.

For det første, hvis universet fungere som du formulere det, så håber jeg på at få en første plads i helvede hvor at jeg kan brænde op for evigt. Og det er ikke for at latterliggøre noget, men det er simpelthen hvad jeg helt ærligt og oprigtigt foretrækker og ønsker.

Men jeg har et spørgsmål Y, for det lyder til at du holder dig ret godt til de gamle dogmer og traditioner, hvilket er helt i orden. Men er der i følge dig en himmel og et helvede? Og mener du at satan eller djævlen eksistere?

De spørgsmål bliver jeg nød til at ha svar på før at vi fortsætter samtalen.

Gud som ét væsen, men tre personer, naturer eller fremtrædelsesformer: Fader (Gud), Søn (Jesus Kristus) og Helligånd. Dogmet blev fastslået på kirkemødet

...Martinus fortolker slet ikke treenigheds begrebet, for det han omtaler er slet ikke en treenighed

Come on man, hahaha! Fordi at det står i et leksikon, en ordbog, eller nogle præster har vedtaget noget på et kirkemøde over en kop kaffe og en chokolade kage, så er deres definition jo stadigvæk en definition. Hvorfor betyder definitionen så meget? Eksempelvis et ord som "natur" forstås og defineres på en hav af forskellige måder hele verden over.
Fordi at en "autoritet" kommer op med den ide at Jorden er flad, og at den portræteres i alle verdens leksikoner som en pandekage, så må jeg vel stadigvæk gerne bruge ordet "Jorden" uden at andre absolut skal tænke "flat". Altså når vi sidder i en dialog i en given forsamling, og jeg bruger udtrykket "Jorden", så hentyder jeg til en globe eller en kugle, og ikke den pandekage som den bliver afbilledet som i lærebøger og hellige skrifter verden over. Men det er klart så siger "autoriteten" eller "lillebror" jamen Jorden betyder pandekage.... Og det kan jeg kun kaste syltetøj efter!

Hvis nu de samme præster og lillebror havde vedtaget ved samme kirkemøde at en chokoladekage skal hedde chokoladekage, fordi at den er lavet af chokolade. Imens meningheden og storebror mener at chokolade består af kakaomasse, men stadigvæk kalder kagen for chokoladekage, så er det jo ikke "autoriteten" der står ved magten hvad angår virkeligheden.

Ordet "fuck" betyder kneppe, bolle eller ha- sex. Men det er også et udtryk som bruges til andre formål, eksempelvis: fuck hvor er du smuk.. hvilket betyder wow hvor er du smuk.
Ordet "fuck" har dannet sin egen betydning og det bruges mere i sin egen betydning end hvad det omrindeligt blev defineret til at betyde, og hvad det oprindeligt og virkeligt betød.
Sprog er en levende ting i forandring, og det vigtigste er hvad vi kan få ud af de ord vi bruger fremfor hvad de betyder i sig selv, for de betyder absolut intet i sig selv, treenighed betyder ikke en skid, det betyder det vi gør det til.. Vi bruger ord ikke for at opretholde deres ret og betydning, men for at sætte dem sammen i noget der udtrykker noget ordløst, ting vi føler, tænker og mærker, der dybest set ikke kan beskrives.

Selvfølgelig definere vi ting og sætter det i bøger idag, men det betyder noget andet i morgen.

At vi overhovedet har en diskussion om hvad de forskellige begreber betyder, er et godt billede på at vi har rigtig svært ved at finde takt og tone i dialogen. Vi mangler klangbund!!!

Eller også er du den selvudnævnte bannerfører for den nye Martinuske udogmatiske antireligiøse sekteriske afdeling for latterliggørelse og strittede, pegende legemesdele...... !
citat JC:
Livet, må være livet der fejre livet. Der findes tre former for religiøsitet, pegefingeren, fuckfingeren og latteren.

Pegerfingeren, reprænsentere dem som i deres religiøse liv, peger på alle andre end dem selv og som tror at de har alle svarende.

Fuckfingeren, repræsentere dem som ikke orker dem med pegefingeren.

Latteren, repræsentere buddhaen som har indset at det hele er en joke og at han selv er den største joke af dem alle.

At både Svend og Denis (Denhou) , helt åbenlyst har overset eller med fri vilje bevidsthed har valgt at ignorere at hvad jeg fra begyndelse af i Forum foreslog, nemlig en sammenligning mellem Urantia Bogen og Martinus lære viser kun deres manglende virkelighedssans

Hahahahaha! Forhelvede lillebror! Sikke noget pis!

Desværre.......sørgeligt at du jc således som i nedenstående tekst er tvunget til at udtrykke dig..men måske er du slet ikke en Martinus repræsentant!!

Nej, jeg er så absolut ikke repræsentant for Martinus eller nogen andre. Kan et menneske befinde sig i større illusion end at repræsentere andre end sig selv? Det tror jeg ikke. Jeg repræsentere allerhøjest mig selv, og en god portion intolerance.

Jeg er modstander af Martinus.

jc

Man kan da godt anklage Svend og undertegnede for at mangle " virkeliglighedssans " i forbindelse med Uriniusbogen eller hvad den nu hed , men jeg vil dog antage at det for os begge simpelt hen i langt højere grad handlede om manglende interesse ,så simpelt er det . Til gengæld .... kunne det jo være at en og anden simpelt hen lider af syndromet " manglende situationsfornemmelse " , Det kunne være den ene af de to ubekendte faktorer , og det er ihvertfald ikke X .
Det er jo trist at det for nogle er så svært at forstå noget så simpelt ,logisk og deduktivt som X analysen , men det må åbenbart ikke være enkelt ,men skal pakkes ind i en retorisk labyrent uden udgang som i Urinial Bogen eller hvad den hed .
Og til Svend , jeg havde den samme oplevelse i sammenligningen med Martinus ,
Awsom guy that John Hage.
JC ; god elegi!!!

Hej debattører!

At vi overhovedet har en diskussion om hvad de forskellige begreber betyder, er et godt billede på at vi har rigtig svært ved at finde takt og tone i dialogen. Vi mangler klangbund!!!

Just præcist på prikken JC!

Nej, det interesserer heller ikke mig alt det omkring treenigheden. Og JC's
bemærkning omkring betydningen af, hvad man har vedtaget på et kirkemøde
for mange hundrede år siden er jeg helt enig i.

Jeg vil komme med en analogi. Det svarer til, at jeg er til en koncert med en
virtuos på violin, der giver mig en fantastisk oplevelse af Tjajkovskis
violinkoncert. Jeg glemmer helt tid og sted. Bagefter kommer min sidemand
over til mig og brokker sig over, at det var en dårlig koncert, for
violinisten havde nogle grimme sko på, og det havde min sidemand altså
svært ved at se bort fra. Det forstyrrede faktisk min sidemand så meget, at
han slet ikke kunne koncentrere sig om musikken. Jeg kan kun sige dertil, at
det interesserer mig ikke kære ven, men hvis skoene er så vigtige for dig,
så lad være med at gå til koncert med den violinist en anden gang.

Man kan også kritisere et HC Andersen eventyr ved at sige, at det er
dårligt skrevet for det hedder altså ikke "svovlstikker" det hedder
"tændstikker".

Man har vel også vedtaget på et eller andet møde for længe siden, at de
mennesker, der ikke bliver døbt, er destineret til at brænde evigt i
helvede.

Der er også ofte en heftig debat omkring, hvorvidt man virkelig kan tillade
sig at kalde det Martinus skriver for "videnskab".

Der er bare at sige det til det, at de der ønsker at kritisere disse ting,
ikke har forstået dybden i Martinus kosmologien. De lægger vægt på "ord"
frem for "helheder". De kan læse skriften i bogen, men ikke forstå den. De
læser Martinus med "videnskabelige" øjne, men den "videnskab" Martinus
beskriver, indeholder mere end man kan se med "videnskabelige" øjne.

Denne holdning kan synes arrogante, men sådan er det nu engang.

Jeg har meget svært ved at se nogen sammenhæng mellem Martinus og
Urantiabogen.

Hej venner , i har en pointe , den klangbund der her omtales må være universets grundtone , som i følge vores forståelse simpelt hen er kærlighed . Kærlighed udfoldes bedst når den er gensidig , men kærlighed indeholder også tolerence og forståelse hvilket jeg da også generelt oplever som et gennemgående tema på MF.
For at der ingen misforståelse skal være vil jeg overfor dem ( den ) som ikke skulle vide det nævne den omstændighed at Martinus tydeligt har gjort opmærksom at vi ikke skal missionere i almindelighed , ikke at vi skal holde kortene tæt ind til kroppen , men kun sprede frø der hvor der er grobund .
Iøvrigt har jeg den erfaring at den som søger at presse sine overbevisninger ned over hovedet på andre ofte gør det på grund af en underliggende usikkerhed af egen overbevisning og derved søger bekræftigelse og anerkendelse .
Mit bidrag til analogien om "lillebror" er derfor som følger : " lillebror beder ingrid om at klippe snorene så at han blive fri til at forlade forummet , entrere vakuumet for at vende tilbage om 7 år og fortælle om tomheden .
Når storebror så slår tangenten an opdager han til sin store glæde at disharmonien er forsvundet , klaveret spiller igen rent.
" credo quia absurdum " burde være lillebrors motto og storebrors " ego sum qui sum " .

Sokrates :" Gnoti seauton "
KH Denhou

Jeg finder det iøvrigt paradoksalt at når jeg bliver konfronteret med dogmatisme er jeg ateist , ikke troende og tilmed også materialist i min tilgang , men når jeg så møder en "ægte" materialist som mener at "noget kan komme af intet" bliver jeg til spiritualist men skal være varsom med min termologi for at det ikke skal blive slået i hartkorn med religiøsitet . Det er sgu noget af en balancegang .
Problemet med religionen er måske i virkeligheden ikke fundamentalismen så meget som de såkaldt moderat religiøse som med udtalelser såsom " arh ! Jeg tror ikke at de virkelig mener det de går og siger " , men jo det gør de fandme , når man flyver maskiner ind i højhuse eller springer hinanden og sig selv i luften og mener at det giver mening ,eller antager at aids er bedre end brugen af kondomer ,er det som at række en lillefinger ud mod dem hvor man burde anvende den midterste finger istedet , det giver mening for mig .

" Religion forpester alt " Christopher Hitchens .
KH Denhou.

Hej denhou.

Enig i mange af dine betragtninger. Hvis man spreder frøene der hvor der ikke er grobund, vil de bare blive betragtet som ukrudt og luget ned med hård hånd.

Fra mange religiøse kredse betragter man vist Martinus som gudsbespotter, kætter, pervers og deslige.

Omvendt betragter den materielle videnskab Martinus som noget ala en religiøs sekt.

De fleste, der interesserer sig for det Martinus skriver, betragter sig vel ikke som tilhørende nogen af kategorierne, og derfor er det med at "trække den anden vej" nok meget naturligt.

HEJ Svend , inden for den sekulære del af befolkningen er det jo nok et fåtal der overhovedet er bekendt med eksistensen af analyserne ,og dem som måtte kende til dem uden intuitivt at se sammenhænge kan formentlig få meget forskelligt ud af det.
Men det som er pudsigt , som vi iøvrigt var inde på igår , er der begavede mennesker som formentlig uden at have kendskab til Martinus fremstiller teser der til forveksling minder om M´s analyser og det er sjovt nok folk fra den etablerede videnskab der kommer med disse "utrolige" teorier , men det skyldes nok at man er begyndt at indse det komplet idiotiske i påstanden om at "noget" kan komme af intet.
Det er langt om længe gået op for nogle forskere at kun intet kan komme af intet.
Begrebet intet kan iøvrigt kan kun forstås som en modsætning til det som er .
Så egentlig er jeg ihvertfald fortrøstningsfuld , for det ser ud som om at det bare vokser og vokser med erkendelsen af universet .

Intet er umuligt eller, intet , er umuligt;) kan du se distinktionen ?

KH Denhou

Hej igen.

Jeg vil komme med en analogi. Det svarer til, at jeg er til en koncert med en
virtuos på violin, der giver mig en fantastisk oplevelse af Tjajkovskis
violinkoncert. Jeg glemmer helt tid og sted. Bagefter kommer min sidemand
over til mig og brokker sig over, at det var en dårlig koncert, for
violinisten havde nogle grimme sko på, og det havde min sidemand altså
svært ved at se bort fra. Det forstyrrede faktisk min sidemand så meget, at
han slet ikke kunne koncentrere sig om musikken. Jeg kan kun sige dertil, at
det interesserer mig ikke kære ven, men hvis skoene er så vigtige for dig,
så lad være med at gå til koncert med den violinist en anden gang.

Hehehe.. Godt beskrevet og morsomt!

Jeg kommer til at tænke på hvor meget indpakning og "vej skilte" betyder for mennesker. Selve det inde i pakken, og det sted skiltet viser vej til betyder i mange tilfælde ikke noget særligt.
Skiltet bliver noget højtidligt noget eller en latterligtgjort ting, enten fordi at man tror man har forstået skiltet, at skiltet er det hellige, eller fordi teksten på skiltet syntes åndssvag og naiv.
Man kan eje skiltet, holde det op, fremvise det, beklæde det, belære med det, repræsentere det! Men den oplevelse og det "sted" det peger imod, er slet ikke noget stort i verden, men det er det mindste i verden. Og det mindste i verden bliver det største i al ting og det mindste i al ting bliver det største i verden.

De fleste vil helst ha serveret lidt mødding på et fad af guld, end en masse guld serveret på en mødding.

jc

Hej Denhou.

Men det som er pudsigt , som vi iøvrigt var inde på igår , er der begavede mennesker som formentlig uden at have kendskab til Martinus fremstiller teser der til forveksling minder om M´s analyser og det er sjovt nok folk fra den etablerede videnskab der kommer med disse "utrolige" teorier

Ja, det er særdeles interessant. Vi har tidligere her på forum haft lange debatter, hvor folk fra den etablerede videnskab har hævdet, at Martinus intet har med videnskab at gøre, og at der ingen fremtid er i det han beskriver. I stedet vil fremtiden udelukkende blive dikteret af den etablerede videnskab.

Men den etablerede videnskab arbejder bare videre og videre, og stille og roligt beskriver den, via strengt videnskabelige metoder, et verdensbillede der minder mere og mere om Martinus' beskrivelse af, hvordan det er skruet sammen, uden at disse videnskabsmænd nogensinde har hørt det fjerneste om Martinus.

Vi der interesserer os for begge lejre kan jo sidde og grine i skægget over det - sikke en spændende tid vi lever i, vi er jo vidne til det vi kan kalde "de sidste tider", hvor mørket vil fuldstændigt kollapse som et korthus der vælter.

Jeg kommer til at tænke på "Ringenes Herre" hvor Frodo netop har smidt ringen ned i Dommedagsbjerget, og mørket ryster i sin grundvold. Det er det der sker i øjeblikket.