MartinusForumDk

Notifications
Clear all

Guds u/viden?

6 Indlæg
4 Brugere
0 Reactions
1,058 Set ialt
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
Topic starter
 
[#773]

Såvidt jeg forstår martinus analyse af gud, så er han/hun/den/det summen af alle levende væsender, men samtidig et væsen for sig(der findes to slags væsener gud og alle de andre!)
Guds bevidsthed er samtidig summen af alle levende væseners bevidsthed, men har gud en ubevidsthed?
jeg mener: Hverken vi eller gud ved hvorfor vi er her, det eneste vi ved (nogen gange) er at alt er "såre godt" og at vi - os og gud - selv er årsag til det. Dvs noget uvidenhed deler vi de levende væsener med guddommen, (nu kommer 100.000 kr. spørgsmålet!) - er der andet som hverken vi eller gud ved?

hvis gud deler alt det vi ved deler han så også vores uvidenhed, er der slet ikke noget uvidenhed oppe på "guds udkigspunkt" i visdomsriget? jeg tænker at oplevelse har to forudsætninger: noget viden og noget uviden - så selv på visdomsriget må der da være uviden af en vis grad! eller hvad?

jeg kunne blive ved! jeg ved godt det ikke er særligt vigtigt og at det nok går ind under kategorien "ualmindelig ubrugelig viden", men alligevel det er skæg at tænke på! :)

Mange kærlige hilsner Ask

PS: Venter i spænding på finurlige, underfundige, tænksomme svar - og gerne med grund i martinus analyser - såvidt muligt! :) (har kun læst LB 1 og lidt af 2'eren, henvisninger til TT er velkomne) 


 
Lagt op : 12/02/2005 19:14
(@steen2)
Indlæg: 717
Medlem
 

Jeg mener ikke du kan dele det op i gud og alle de andre.
Guddommen er ALT , vi er inde i Guddommen og vi er en del af Guddommen.
Formålet med livet er oplevelse.
Med oplevelse kommer erfaring.


 
Lagt op : 13/02/2005 00:37
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Til Ask!

Det er nogle dybdegående spørgsmål du stiller her, for på den ene side forestiller vi Gud som et væsen der er uden for os og på det andet side at Gud også er inde i os eller sagt på en anden måde, at vi hver især er en del af Guddommen. Der er den forskel mellem Gud og os, at vi kan opleve både en udvendigt og en indvendig verden, men Gud har ingen ydre verden at opleve i. Alt hvad Gud er i stand til at opleve foregår inde i Guddommen selv. Havde der for Gud været en ydre verden at opleve i, så ville det jo betyde at Gud ikke var det største væsen og så måtte der være en større ”guddom” uden for Guds verden, som med rette kunne kaldes ”Gud”.

Når Martinus beskriver Gud som det største væsen, skyldes det altså, at Gud ikke har nogen verden uden for sig selv at opleve. Da Gud er ALT, må det logiske da for os blive, at alle hans oplevelser kun kan være en indvendig verden og på denne måde adskiller Gud da også fra os andre i sin oplevelsesform, og det er da også det, Martinus viser i sin analyse af selve Guddommen.

Er Gud alvidende? – Hertil må svaret både blive et både ja og et nej, alvidende på den måde, at Gud har adgang til al viden, der findes; men derimod alt det der endnu ikke er skabt, dvs. fremtidige nye universer med helt nye slags beboer og med helt nye udfordringer og anlagt på andre bølgelængder end dem Gud kender i dag, der ved Gud endnu ikke præcist, hvordan det vil virke, men det vil altid blive endnu bedre og skønnere end alt det foregående, der er blevet skabt. 

Nu har jeg kun Livets Bog bind 1 stående hos mig, så derfor kan jeg ikke lige henvise dig til nogen bind af DTT, men Per Bruus Jensen har i  >X< - en komplet indføring i Martinus kosmologi  bind fire, i de sidste afsnit af bogen, beskrevet mere indgående, hvordan Gud oplever sin indvendige verden.     

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]


 
Lagt op : 13/02/2005 11:37
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
Topic starter
 

Tak for svarerne, både steen2 og Svend Erik.

Til Svend Erik: "Gud har adgang til al viden, der findes" - betyder det at gud ikke ved hvad der sker i fremtiden? ændre gud da karakter hele tiden ligesom vi? Kan man sige at guds viden forøges?
  Der er jo det at man kan se ind i fremtiden(ik) kan gud kun se lige så langt ind i fremtiden som de levedne væsener kan i visdomsriget? dvs. 1.000.000 år ind i fremtiden eller noget i den retning?
  er det endnu en af martinus antinomier at gud altid har eksisteret, men som bliver klogere og klogere, eller glemmer gud også? kan gud kun huske 1.000.000 år tilbage eller noget i den retning?

På forhånd tak!

Kærlig hilsen Ask :)


 
Lagt op : 13/02/2005 13:07
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Ask wrote:
Tak for svarerne, både steen2 og Svend Erik.

Til Svend Erik: "Gud har adgang til al viden, der findes" - betyder det at gud ikke ved hvad der sker i fremtiden? ændre gud da karakter hele tiden ligesom vi? Kan man sige at guds viden forøges?
   Der er jo det at man kan se ind i fremtiden(ik) kan gud kun se lige så langt ind i fremtiden som de levedne væsener kan i visdomsriget? dvs. 1.000.000 år ind i fremtiden eller noget i den retning?
   er det endnu en af martinus antinomier at gud altid har eksisteret, men som bliver klogere og klogere, eller glemmer gud også? kan gud kun huske 1.000.000 år tilbage eller noget i den retning?

På forhånd tak!

Kærlig hilsen Ask :)

Til Ask! :)

Det er ikke sådan at Gud ikke har viden nok, men Gud har ligesom os brug for nye skabelser for at kunne forny sine oplevelser, ellers vil alt jo være evige gentagelser i alt evighed. Den eneste måde at forny sine oplevelser på er ganske enkelt at skabe noget helt nyt, som aldrig har været prøvet før, hverken mere eller mindre. Det kan måske i første omgang være lidt skuffende svar, jeg giver her, men Gud har altså ikke andet end sig selv at opleve og derfor kender Gud sig selv ud og ind så at sige.

Gud ændrer absolut ikke karakter, hvis vi taler om etik og moral, men Gud er i stand til at forny sine oplevelser på den måde, at der hele tiden sættes nye uafprøvede projekter i gang som på den ene side er en forbedring af tidligere skabelser og samtidigt bygges der noget nyt fantastisk op med endnu flere muligheder, som aldrig før, har været afprøvet i praktisk fra Guds side.

Gud ved godt, hvad der sker i fremtiden, men Gud ved ikke præcist, hvor godt det bliver. Den praktiske side af al ny skabelse starter først i Guds ”tegnestue” for så senere at blive ført ud i livet. Tager vi vores kendte univers, startede det med et stort Big Bang og dermed blev vores univers født, men vi kender endnu ikke det færdige resultat, men Gud oplever det sikkert som et meget vellykket projekt, og der er en skabelse, som vi andre er med i.

Lad mig give et praktisk eksempel, som vi måske bedre kan forholde os til. Da telegrafen blev ”opfundet” havde man dengang ingen anelse om, at telefon, radio, radar, fjernsyn og computere m. m. som vi kender til i dag kom til at ændre vores verden. Vi kan jo også kun gætte på, ligesom dem for 150 år siden, hvad der kan komme af nye ”opfindelser” i fremtiden; men vi ved ud fra de foregående erfaringer, at der vil komme langt mere avanceret og forfinede maskiner og robotter, end det vi kender i dag. Det er på samme måde for Guddommen, også han forfiner og forskønner sine oplevelser i al evighed og dermed sikre Gud, at summen af alle levende væsener aldrig kommer til at kede sig, bortset fra nogle korte perioder i den fysiske verden, hvor man en gang i mellem har lov til at kede sig.

Du spøger, ”Kan Gud huske 1.000.000 år tilbage eller noget i den retning”, ja, det kan han (visdomsoceanet), og Gud kan også se ind i fremtiden, da det jo er Gud selv, der skaber fremtiden; men al fremtid må jo bygge på det, der har været skabt og skabes lige nu, men præcist hvordan det nye bliver, er selv for Guddommen meget spændende og underholdende og det er takket være Guds evige skabelsesprocesser, at vi også evigt oplever og evigt forandre os.

Det kan siges meget enkelt, da Gud evigt er til, må der også, evigt kunne skabes helt nye uafprøvede muligheder, som bygger videre på alt det, der indtil nu har været skabt.

Jeg håber, det kunne hjælpe dig lidt med mit svar, eller må du skrive igen.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik [/align]


 
Lagt op : 13/02/2005 16:23
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 
Ask wrote:
hvis gud deler alt det vi ved deler han så også vores uvidenhed, er der slet ikke noget uvidenhed oppe på "guds udkigspunkt" i visdomsriget? jeg tænker at oplevelse har to forudsætninger: noget viden og noget uviden - så selv på visdomsriget må der da være uviden af en vis grad! eller hvad?

Hej Ask

Nej der er ingen uvidenhed i Visdomsriget. Uvidenheden findes vel egentlig kun i dyreriget og i overgangsformen til rigtig menneske (os).Uvidende i forhold til Livets love ;  ikke på det materielle område ,der er vi meget vidende.

Apropos  forudsætninger for oplevelse ;, for at oplevelse kan finde sted, må der være to kontraster lys-mørke, koldt- varmt, osv. En kunstmaler må jo netop blande farver og kontraster for at give beskueren en "oplevelse ".Derimod giver det ikke mening, hvis han malede hvidt på et hvidt lærred..!!? Der ville ikke være en oplevelse..

Men jeg kan ikke tilslutte mig at der er uvidenhed i Visdomriget (og længere endnu ). Når vi bliver kosmisk bevidste,om ikke så længe,vil uvidenhed (om livets love) være en saga blot.Vi får da lov til at øse af det visdomsocean som netop Gud har til rådighed.

Kærlige hilsener herfra og tak for en god tråd du her fik startet...

Indskyder Cai


 
Lagt op : 13/02/2005 16:51

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: