Hej Ejby

Som i det store således også i det små...

Martinus Martinus taler om universet og jeg prøver at forholde mig til "andedammen" som jo selvfølgeligt er bygget over samme model blot i en mindre men ikke desto mere en sammensat størrelse set med jordiske øjne.

Jorden og dens liv består af uendeligt mange udviklingsspiraler i en fantastisk symbiose og mennesket er blot en af dem og blandt de mest fysiske endnu.

Når det åndelige væsen de fleste af os er en del af beslutter, at bruge de muligheder som jorden og dens omverden rummer befinder den sig i nogle bevidsthedslag der ligger langt over de fysiske bevidsthedslag og dette kræver at "væsnet" ved at tiltrække tungere stof til en af sine celler og det kan den gøre oktav for oktav (princippet for grundenergierne).

I det højere mentallegeme sætter den en "begrænsning" (sjælen) for vor indsigt og handling for netop, at blive "tvunget" til at opleve, udvikle og samle erfaringer vi senere vil opleve som visdom indenfor de områder som kan få afgørende betydning i arbejdet med at støtte udviklingen andre steder i universet, oplevelse vil danne grobund for dybere visdom end konkret viden alene kan give.

Viden og visdom er ikke det samme.

Fra denne "celle" af det åndelige væsen samles tungere stof og samtidigt sker en deling af "cellens" maskuline og feminine princip.
Først her begynder det egentlige fysiske menneske at tage form gennem opbygningen af det lavere mentale stof (kan ses som en cirkel omkring hovedet) derefter det følelsesmæssige stof som mest ses som ægformet omkring et menneske men af meget varierende udbredelse (nogle kan bevidst udbrede denne "aura"). Derefter opbygges "lag for lag" den egentlige fysiske krop.

Er man interreseret i det findes der en meget spændende bog ved navn: Fødslens Mirakel, som nøje beskriver hele denne proces med at skabe en ny inkarnation og det meget store og komplicerede arbejde det kræver af mange forskellige "væsner/devaer".

Der ligger uendeligt mange mekanismer i opbygningen af de forskellige legemer og kroppe og det er her vi finder de såkaldte modstandskræfter hvis opgave det også er at hjælpe med at udvikle mange af de talenter vi er kommet for at erhverve.
Det er i de højere af disse planer vi finder de mere opgavebevidste modstands-devaer((Djævelen og hvad de ellers kaldes) hvis opgave jo er at give os den udfordring og prøvelse som vort store "ophav" netop søger ned i materien for at udvikle.

Disse tunge (mørke) kræfter manifesterer sig ligeledes ned i materien i tungere og tungere stof og for de tungere af dem er der lige så mange vanskeligheder med at "huske" de og deres højere planer ganske som hos os mennesker og dermed vil nogle af disse reagere og føle sig tiltrukket af den ondskab som mennesket skaber men som de selv ikke er opbyggere af og dermed er det kun mennesket der i sidste ende kan eliminere ondskaben.

Kh.Pondus

Ps. En film som Ringenes herre viser nok det nærmeste vi kan komme til disse verdener og deres virkemåde og det gælder også "de gode".

Dvs at der på det fysiske plan, som "undertoner" til mineral, plante og dyreriget....findes nogle væsner, "trolde", "Alfer", "nisser" eller lignende, som er usynlige for vores øjne?

Og det er på dette plan (eller i disse fysiske "undertoner") at Satan/djævlen også opholder sig?

Kh. Ejby

Hej Ejby

Ja, principielt da de jo tilhører en anden udviklingsgruppe end os, derfor også et andet grundlæggende udseende.

For at forklare det nærmere må jeg lige beskrive kort hvordan vor menneskelige krop er bygget op.

Den nederste "oktav" (Den fysiske) består af øverst det grundlæggende atom som er "toneangivende" for de næste seks toner.
For hver tone samles tilsvarende eller harmonerende stof som for de øverste 4 toner/lagsvedkommende normalt kaldes æterisk stof da det er meget lette stoffer i forhold til det senere stof og måske fordi det ikke kan registreres med det blotte øje og kun vanskeligt med de apperater/måleredskaber der findes pt.

Det er ofte muligt ved en lidt kraftig baggrundsbelysning og øjnene i ro at se det æteriske felt da det rager ca. 2-5 cm. udenfor den fysiske faste krop, farven vil oftest ses som blågrå og af konsistens som røg.

Den 5. tone er mere fysisk/samler tungere stof på grænsen og ind i det synlige felt, det er det vi kalder luftformigt stof, derefter bliver stoffet så fysisk at vi kan se og mærke det men stadig for let til at samle sig og derfor oplever vi det som flydende stof.
Den sidste tone samler så tæt stof at vi kan umiddelbart se, føle og forme det og det er det vi generelt kalder kroppen.

Når vi dør sker der efter, at de lettere kroppe som følelseslegemet og det mentale legeme har trukket sig tilbage en gradvis opløsning i modsat rækkefølge.

For Engle, devaer, nisser, trolde, alfer etc. gælder de samme regler blot opbygger de generelt ikke så fysiske kroppe som vores og dermed vil de heller ikke være så synlige selv om nogle ligger så tæt på at vi under særlige forhold (særlige for dem eller særlige for os) kan se, ane eller fornemme dem.
Under særlige forhold eller ved særlige omstændigheder kan de mere udviklede former til en vis grad beherske stoffet og dermed tiltrække så meget stof at de bliver synlige eller i stand til at påvirke stoffet.

Det er blandt andet nogle af de opbyggende og nedbrydende devaer/engle benytter sig af.

Ikke blot vore kroppe men alle former i naturen og andre steder er afhængige af deres samarbejde og vi bruger det selv hver dag bevidst eller ubevidst og med mere eller mindre styrke i vore følelses og tankelegemer, vi vælger-de skaber.

Det er ikke devaerne der træffer valg, de udfører de "ordrer" de får, derfor virker bøn og derfor virker en visualiseret bøn væsentligt bedre en en ikke visualiserert, tydelighed er også et nøgleord her.

Modstandskræfterne er ikke forskellig fra de andre "væsner" blot er de underlagt reglerne for modstand og ganske som hos os er de underlagt "ordrer" oppefra og det er disse "øverste oppefra" vi kan kalde djævelen etc. men de er ganske som alle andre væsner underlagt visse "spilleregler" og love for deres virke men som nævnt før er der nogle som "går deres egne veje" eller skaber en egen dagsorden hvilket vi kender fra vor egen verden men det vil aldrig få lov at påvirke den samlede plan mere end det kan accepteres "oppefra".

Generelt vil det altid være muligt fra et overliggende plan, at se ned i et  underliggende plan men ikke modsat.

Når jeg nævner nødvendige kampe i disse dæmoniske/deviske verdener er det oftest hvor den grundliggende plan bliver fraveget eller forhold gør at en korrektion her og nu er formålstjenlig eller nødvendig, dette sker altid i samarbejde med de nedbrydende og opbyggende devaer.

Det siger næsten sig selv at med den udvikling der pt. foregår på jorden vil en del af disse verdener blive oplevet af flere og flere mennesker og det samme med de boliger og steder vi bor i og er omgivet af.

Taler vi om såkaldte "spøgelser" og afdøde er det to helt forskellige ting som jeg nok skal lade ligge for nu.

Der findes en lille meget letlæst bog der hedder: Syv trin til evigheden, som giver et rigtigt godt billede af netop disse verdener og måden de opleves på, i dette tilfælde af en ung mand der dør under 1. verdenskrig ved Somme.

Kh.Pondus

Hej Pondus

Der findes også syv bøger, der til sammen udgør Martinus' hovedværk "Livets Bog", som jeg vil anbefale alle med tid, lyst og evne til at studere - som supplement til "livets egen tale"... 

Når jeg læser meget af det, du skriver, slår det mig, at det hovedsaligt bygger på iagttagelser af den slags, som ifølge kosmologien delvist kan betegnes som et resultat af "lavpsykiske evner" - dvs. at de ikke er udtryk for en "højintellektuel" indsigt. (Jeg ved godt, at du ikke bryder dig om, at jeg skriver det).

I modsætning hertil har vi Martinus' kosmologi. I sit livsværk "Det tredje testamente" bidrager Martinus med logiske analyserækker, som er resultatet af en "højintellektuel" indsigt, dvs. "højpsykiske evner". Disse logiske analyserækker gør det muligt for den enkelte søgende selv at tilegne sig en forståelse af livet - i stedet for blot (som mange af de alternative åndelige retninger) at være et "skattekort" over "spændende" verdener...

Forskellen ligger i de logiske analyserækker, i "forklaringerne". Hvis man ikke har brug for disse, er de selvfølgelig uden interesse. Men det har jeg altså - og det er bl.a. grunden til at Martinus' verdensbillede tilfredsstiller en stor del af mit behov for åndelig føde.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh.

Det kan jeg tilslutte mig.

Ud over Martinus, har jeg også fundet inspiration i "Guddommelige samtaler bøgerne" af Neal Donald Walsch.

De er også bygget på en form for logiske tankerækker, og har samme Gudsopfattelse.

I dem ser jeg også, en evig, uendelig, Almægtig, Alvidende og Alkærlig Gud...i hvem vi alle lever, røres og er....og i hvis billede (efter samme lignelse) vi er skabt.

Har du (eller andre herinde) læst disse bøger?
Og hvad mener i om dem?

Kh. Ejby

Hej Pondus.

Hvis du mener, at der gælder de samme regler for disse andre væsner....og du mener at Martinus ikke tager fejl. Så er disse væsner underlagt de samme principper og livslove som os. Disse principper (incl. grundenergiernes mønster) og livslove er gældende for alle levende væsner UDEN UNDTAGELSE, selv om vi er forskellige i opbygningen af vores ydre organismeformer (kroppe).

Jeg ser derfor ikke, hvordan du med den ene hånd kan mene at Martinus har ret i sine forklaringer....og med den anden hånd kan mene, at der findes væsner for hvem disse regler ikke gælder....og at der findes højteknologiske intelligente væsner med onde hensigter (meget ringe følelse).

Hvordan kan du ikke se modsætningen heri?  ???
(med mindre det er længe siden, du har studeret sammensætningen af grundenergierne (mønsteret) i forhold til de forskellige udviklingstrin/riger
og dermed har glemt konstellationen af henholdsvis latente og kuluminerende
energier og de mellemliggende stadier)

Kh. Ejby

Hej Ejby og Petersh

Det er kun et spørgsmål om få år der adskiller mennesket fra rumfart i større stil og det varer lidt længere før mennesket har forladt begær, ondskab etc. og det samme gælder lignende steder på de planeter der ligger på samme udviklingstrin som os, så jeg ser ikke at det skulle være umuligt at disse kunne krydse veje selv om det ville være rart hvis ikke det kunne lade sig gøre.

Bortset herfra kan jeg glæde jer med, at jeg ikke har mulighed for at komme på forumet det næste stykke tid.

Kh.Pondus

At vi om få år vil kunne rejse til fjerne planeter, hvor der er liv (som vi kan "se" med det fysiske øje ) er jeg nu langt fra sikker på er tilfældet. Jeg tror faktisk ikke det er aktuelt.....jeg tror det varer lidt længere endnu end vi kommer så langt teknologisk.

Til den tid, mener jeg at vi som art er kommet langt mht til følelse, og ikke længere
har onde hensigter.

Men her er vi jo ude i gætterier.

Glæde os med, at du ikke har mulighed for at komme på forummet 😮
Er det offer-rollen? Hvorfor skulle jeg glæde mig over det?

Jeg er faktisk oprigtig interesseret i, hvordan du kan få disse ting til at hænge sammen med Martinus. Da jeg, som tidligere nævnt, har tænkt en hel del over,
om disse mange andre alternative anskuelser, på nogen måde kan passe ind i Martinus verdensbillede.
Da det endnu ikke er lykkes mig, var jeg interesseret i, at forstå hvordan du kunne få disse ting til at hænge sammen.

Kh. Ejby

Hej Ejby

Det var ment som en joke, jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig som offer eller noget der ligner.
Jeg har børn, en hel håndfuld fra 7 år og opefter samt børnebørn, kone som også arbejder fuldtid med mennesker, husdyr og et hus/have der kræver deres, samt kurser og foredrag for ikke at tale om de processer vi selv er nød til at forholde os til (en aktiv kundalinirejsning er ikke legetøj), så den tid jeg er på nettet er som oftest 10-15 min. her og der og det kommer til at knibe lidt den nærmeste tid, det er den eneste grund til ovenstående bemærkning, bortset fra det får jeg også vendt en masse tanker herinde på forummet og syntes i er nogle dejlige mennesker og tak for det.

Kh.Pondus

Hej Petersh

Lige ganske kort:

Jeg tror du har misforstået det med at jeg ikke kan lide at du nævner forskellen på lavpsykiske og højpsykiske, det er jeg som begreb ikke et øjeblik i tvivl om er rigtigt al den stund udviklingen fører gennem disse tilstande i en fremadglidende bevægelse og at de kan bruges sammen.

Det jeg oponerer over en gang imellem er når så primitive følelser som bedreviden, selvforherligelse og det gamle kirkelige aspekt og separationsprincip kommer for meget (for mig) ind i valg af ord og meninger, ikke andet.

Kh.Pondus

Hej Ejby og Pondus

Jeg vil også mene, at en anden rækkefølge af grundenergierne er i strid med enhver logik, hvis vi ser hvad de enkelte grundenergier reelt er udtryk for, og hvordan de dannes. Her kort skitseret, som de ser ud i mit hoved :

Instinktenergien er resterne af kosmisk bevidsthed fra foregående spiralkredsløb, som per automatik gelejder frem mod de nye oplevelser i materien, som vi på dette udviklingstrin.

Tyndeenergien er udtrykt for bevægelse - skabt af vores begær efter nye oplevelser og længsel efter vores "tabte halvdel", dvs. væsner af modsat polkonstellation.

Følelsesenergien eller sanseenergien er vores oplevelser af den modstand og medgang som vores færden i den fysiske verden giver os.

Jeg'ets sanseoplevelse af sin egen udfarende tyngdeenergi gør det muligt af holde igen på den efter ønske - i første omgang vha. den automatik, som instinktenergien befordrer, og sidenhen, vha. intelligensenergien, som er et resultat af de erfaringer som oplevelserne i materien giver.

Sålænge vores begær efter oplevelser i materien (tyngdeenergien) er større end vores evne til at forstå virkningen heraf, vil vi hovedsalig benytte vores intelligens i det såkaldte "ondes" tjeneste. Men i takt med at vi møder virkningerne af vores handlinger, begynder vi at forstå, hvilke oplevelser en given handling vil bibringe os - vi bliver i stand til bevidst at skabe harmoni mellem vores intelligente handlinger og vores følelsesoplevelser.

Det betyder, at vi kan se "the big picture", selve planen for livet - og handle derefter - vha. intuitionsenergien.

Efterhånden vil vi selv have gennemlevet denne plan for livet vha. vores erindringer fra hele spiralkredsløbet (i salighedsriget). Denne kraftige salighedsudstråling vil så føre os ind i nye oplevelser i materien i næste spiralkredsløb. Og så videre, og så videre.

Grundenergiernes sammensætning i det levende væsen er altså andet og mere en blot farvekombinationer og -rækkefølger. De følger et fuldstændig fastlagt mønster, som ikke kan brydes. Der kan altså højst være tale om små "nuanceforskelle" i de enkelte individers sammensætning af energiudfoldelse og -sansning.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Pondus

Oplever du det virkelig sådan herinde? Når jeg en sjælden gang synes, at verden er imod mig på den måde, plejer min kone at sige til mig: "Så har du jo lidt at arbejde med på det område"... Og det plejer hun såmænd at have ret i...

Venlige hilsner fra

Petersh

Hej Petersh

Ganske kort (igen jeg skal nok kommentere senere når tiden tillader)

Jeg føler ikke noget går mig imod herinde, tværtimod, men jeg reagerer oftest spontant på de oplevelser jeg får ganske som på de tanker jeg får og det er måske en af de årsager der gør livet lidt mere spændende og sjovt, som for eksempel når drengene spørger om vi ikke skal gøre noget anderledes og vi så sætter os i bilen og kører ud i landskabet og farer vildt, hvilket faktisk kan lade sig gøre, i alt fald for os

Kh.Pondus

Hej alle.

Hvis vi skal prøve at gå tilbage til sagens kerne, så er et af problemerne med at sammenligne Martinus med andre retninger måske, at det såkaldte onde ikke eksisterer hos Martinus. Hvis et levende væsen ser ondskab nogetsteds er det kun et udslag af uvidenhed hos øjnene der ser, det absolutte onde eksisterer ikke.

Så vidt jeg ved er der ingen andre religioner eller retninger, der har dette udgangspunkt, men nu kender jeg selvfølgelig ikke detaljerne i disse retninger.

Hej Svend

Det kan jeg kun give dig ret i, utroligt at man kan stå foran en skov uden at få øje på den for bare træer.

Det får en masse brikker til at falde på plads for mig omkring Martinus enorme viden og alligevel føle at der mangler noget, dette noget slog mig pludseligt er "visdom", Erfaringens ofte smertefulde læreproces.

Ikke fordi der er noget forkert i at Martinus afholder sig fra at gå ind i denne side af virkeligheden da det jo ikke er hans intention eller erfaringsgrundlag og kommer vi fra et sted i universet uden denne erfaring eller har vi brug for en "pause" i nogle liv så vil Martinus værker være perfekte og  det gælder også for den helt overordnede videnmasse som hans skrifter rummer og som jeg altid kan bruge og TAK FOR DET.

Kh.Pondus