Hej,
Nedenstående er på ingen måde et angreb på eller en kritik af Martinus kosmologi. Det er blot tanker, som jeg har gjort mig, og som jeg ikke umiddelbart har kunnet finde en løsning på igennem Martinus tænkning.
Som tidligere nævnt leder jeg efter (og ønsker vel også) en form for sikkerhed i forhold til en forståelse af "alting". Martinus hjælper mig et langt stykke ad vejen, men der er alligevel nogle spørgsmål, som jeg har tumlet med:
- Igennem årtusinder har filosoffer, videnskab og religiøse lærere jævnligt postuleret en forklaring på verdens "sande" sammenhæng. På en eller anden måde virker det temmelig lidt sandsynligt at den "ægte" sandhed kommer frem lige netop i vores tid og lige netop i vores lille land, når den kunne komme til så mange andre tider (eller måske alligevel ikke - Martinus er selv inde på dette) eller så mange andre steder.
- Så vidt jeg har forstået indebærer Karmatænkningen at de mennesker, som opfører sig mindst godt får de værste liv (idet de endnu ikke er så udviklede gør de mange uhensigtsmæssige ting imod deres omverden, og får derfor en hård medfart undervejs i livet). Dermed skulle dårlige ting primært gå ud over de mindst gode mennesker.
I en vis udstrækning tror jeg at det er rigtigt. Lokalt: hvis man opfører sig godt overfor andre opfører de sig godt overfor en selv. Og hvis man opnår en vis forståelse omkring verdensaltet, og dermed en ro, så lader man sig ikke i så høj grad gå på af problemer.
Men hvad med den store forskel, der er på levevilkår globalt set. Så skulle størstedelen af de mennesker som lever i områder med sult, krig osv. være "dårlige" mennesker - kan det virkelig passe? Man kunne da have på fornemmelsen at der findes masser af gode mennesker i sådanne områder.
Eller: efterhånden som man udvikles lægger man mindre vægt på at fremhæve sig selv, undertrykke andre, udtrykke kraftige følelser osv. Men man ser ofte (især blandt børn) at det netop er de mest stille og tilbageholdende som bliver ofre for de "stærkes" ukærlige behandling.??
- På den lange vej fra planteriget til menneskeriget gennemleves utallige eksistenser som dyr. Men idet kødædere er "dårligere" end ikke-kødædere, så må kødædere vel ligge nærmere "dyre-mennesket" (det ultimative onde) end planteædere. Men menneskets nærmeste forfadere var abelignende frugtspisere (og frugt er jo den mest ideelle fødeform)??
Igennem de utallige liv som dyr udvikles den enkeltes intelligens ganske langsomt (er ikke helt sikker på dette, men jeg formoder at det hænger sådan sammen), og bliver til sidst til menneskelig bevidsthed. Dermed må man formode at de højere dyrearter (som er mere intelligente) står nærmere mennesket i udvikling. Men hvorfor findes der så både kød- og planteædere hos såvel de højere dyrearter (f.eks. pattedyr) som de lavere (f.eks. insekter)??
Håber at I kan hjælpe mig lidt på vej her 
Mvh
Nikolaj
Hej Nicolai!
Velkommen til forummet!
Martinus blev engang spurgt, hvorfor det tilsyneladende ofte var sådan, at personer der virkede meget behagelige og fredsommelige, ofte måtte opleve store vanskeligheder, medens omvendt man ofte ser at mere primitive væsener, tilsyneladende har væsentligt mere behagelige forhold.
Han svarede noget i stil med, at når et væsen begynder at blive tilstrækkeligt højt udviklet, oplever det en så inderlig sult efter at være kærlig. Men dette aktiverer samtidig begivenheder der kan få bugt med de sidste rester af selviskhed, der står i vejen for at opleve den store fødsel. Disse begivenheder kan tit være meget vanskelige og smertefulde.
Måden man ser på et væsen om det er højtudviklet, er ikke så meget ved at se hvilke hændelser personen kommer ud for, men måden hvorpå han/hun håndterer/reagerer på disse hændelser. Man kan også sige at når man er moden til at bære meget, så kan Guddommen også lægge mange udfordringer på ens skuldre. Man kan derfor se på vanskelighederne som en slags tillidserklæring fra Vorherre. Han har tillid til at man kan overvinde disse vanskeligheder.
Sagt på en anden måde, så når man for alvor ønsker at rense ud, så må "skidtet" komme op til overfladen. Det kan godt se voldsomt ud, men det kan godt være et tegn på, at man i virkeligheden er tæt ved at have overvundet problemerne. Det er nødvendigt, at have fokus på det i ens bevidsthed som er ufærdigt for at det kan overvindes og afsluttes. Man afslutter ikke tingene, ved at undlade at beskæftige sig med dem, men derimod kun ved at se dem i øjnene, hvorefter man kan gøre noget ved dem. Indtil da er de ubevidste - og det der er ubevidst, er man ikke herre over.
Mht. dyrene om hvorvidt de er kød eller plantespisere, så mener jeg, at have hørt at dyrene på et tidspunkt er planteædere, for senere at blive kødspisere. De er nemlig på vej ind i den dræbende væremåde, hvor de endnu ikke har kulmineret. Og for rovdyret er det en livsnødvendighed, at det må spise kød.
Mht. det planteædende dyr, så er det ikke planteæder, fordi det bevidst har taget stilling og valgt kødspisning fra. Det er derimod dikteret af dyrets instinkter, som endnu ikke er degenerede. Men disse instinkter degenerer efterhånden som dyret begynder at blive jordisk menneske. Det betyder nemlig at intelligensen begynder at udvikle sig, men det er på bekostning af instinktet, hvorfor der åbnes mulighed for at lave flest mulige fejltagelser også på ernæringsområdet.
Når så det jordiske menneske efterhånden har oplevet de smertefulde konsekvenser af disse fejltagelser, begynder det ikke længere at kunne nænne at påføre andre væsener besværligheder. Det er denne medlidenhedsevne der også tilsidst får væsenet til bevidst at vælge kødspisningen fra, fordi det ikke længere føler sig på bølgelænde med en sådan livsform.
Håber det afklarede dine spørgsmål.
mange hilsener
Jan
Nu næver du insekter og lige præsis dem
har , siger martinus en hel anden udviklingsbane.
Hej Jan
Tak for dit dybdegående svar.
Men vanskelighederne man kommer ud for er vel stadig Karma-bestemte? Dvs. at en del af ens Karma-underskud bliver holdt i reserve indtil tilsidst - men når de så udløses der er det snarere fordi mennesket selv ønsker at komme videre, fremfor en 'straf' (som man måske vil have en tendens til at se det som mindre udviklet) - interessant.
Så Karma er ikke nødvendigvis en per automatik funktion af ens handlinger (på "kort" sigt) - der ligger også et element af udvælgelse i det. (Er det sådan det hænger sammen?)
Mht. det planteædende dyr, så er det ikke planteæder, fordi det bevidst har taget stilling og valgt kødspisning fra. Det er derimod dikteret af dyrets instinkter, som endnu ikke er degenerede. Men disse instinkter degenerer efterhånden som dyret begynder at blive jordisk menneske. Det betyder nemlig at intelligensen begynder at udvikle sig, men det er på bekostning af instinktet, hvorfor der åbnes mulighed for at lave flest mulige fejltagelser også på ernæringsområdet.
Intererssant mht. udviklingsbaner.
Dvs. at udviklingsbanen for f.eks. mennesket ikke nødvendigvis er afspejlet i evolutionen. Så evolutionen udvikler så at sige blot kroppene, og så "beboer" væsner dem på en passende måde efter udviklingstrin og -bane (jeg synes dog engang at have læst et og andet om, at væsnerne selv "skaber" deres kroppe baseret på deres talentkerner - eller husker jeg forkert her?).
Så vidt jeg husker er det nævnt at de kødædende planter er en overgangsform mellem planter og dyr. Men hvis kødæderiet indtræffer så tidligt i udviklingen (dvs. ved selve indgangen til dyre-fasen), hvordan passer planteædende dyr så ind?
Eller skal det simpelthen ses således, at forskellige "klasser" af væsner har deres individuelle udviklingsbane (som f.eks. insekterne), der er usammenlignelig, hvorfor det ikke giver mening at forsøge at se overordnede træk i den evolutionære og biologiske udvikling?
Måske tænker jeg simpelthen overordnet set i de forkerte baner...
EDIT: Har nu læst nogle andre tråde omkring denne problemstilling (skulle nok have gjort det inden jeg skrev det første indlæg ), hvor meget af dette bliver forklaret.
Primært vha. henvisninger til individuelle udviklingsbaner for forskellige arter og andre kloder.
Jeg har dog stadig ikke helt forstået sammenhængen (eller mangel på samme) mellem evolutionen på jorden og så "skabelsen" af en krop at inkarnere i baseret på talentkerner??
Mvh
Nikolaj
:(" title=">:(" class="bbcode_smiley" /> 
Skriv et svar