Hej Jan

Hvad med:

Alt er såre godt - men det betaler sig at gøre det gode.

Venlig hilsen

Peter

Hej Peter!

Hvordan skal det forstås?

At det betaler sig at lade stå til? Eller hvad?

For når alt er såre godt, kan man jo ikke gøre andet end godt, ligegyldigt hvad?

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Nej, det gælder ikke om blot at lade stå til. I hvert fald ikke når vi har andre muligheder - og det får vi jo i takt med, at vi udvikler os til jordmennesker og så småt begynder at tage ved lære af vores lidelsesoplevelser.

Jeg kunne også formulere det sådan:

Alt er såre godt - men først når man er i stand til at handle hensigtsmæssigt, dvs. livsbefordrende eller næstekærligt, vil man komme til at opleve alt som såre godt.

Ved at omsætte sin teoretiske viden om hvilke handlinger, der udløser behagelige virkninger, til praksis, vil man altså efterhånden komme til at opleve et overskud på karmakontoen og vitterligt opleve alt som værende såre godt. Man bliver med andre ord i herre over egen skæbne og kan skabe sig en god en af slagsen

I en periode kan man da godt forsøge at læne sig tilbage og at livet gå sin gang med en ligegyldig holdning og uden ens deltagelse - men før eller siden vil livet reagere på denne passivitet, fx ved at ens evner degenererer, så man pludselig står uden vitale naturligt velfungerende krops- eller sjælelige funktioner. Men også det lærer man selvfølgelig af...

Venlige hilsner

Peter

Hej Peter!

Det kunne for mig lyde som om du mener, at moralen i kosmologien er, at man bør være næstekærlig. Kan man sige det sådan?

spørger
Jan

Hej Jan

Kosmologien er jo et forsvar for alting. Og sanset fra oven – dvs. fra det et guddommeligt udsigtspunkt vha. intuitionen – er alt såre godt. Men sanset fra vores jordmenneskelige udsigtspunkt er det en god idé at lære livets love at kende, så man kan øve sig, øve sig og atter øve sig i at handle i pagt med disse love og derved skabe en lykkelig skæbne for sig selv.

Den indsigt, som kosmologien giver os jordmennekser, betyder, at vi har nogle retningslinjer for vores skæbnedannelse, som vi kan tage at føle på rent intellektuelt, og som vi kan bruge som trøstende forklaringer, når livsøvelserne ikke helt forløber, som vi måske kunne ønske det.

Så jo, jeg mener, at den ene halvdel af kosmologiens morale for os jordmennesker er, at vi skal være næstekærlige (altså leve i pagt med livets love) for at skabe os selv et lykkeligt liv. Men den viser os også, at vi skal have være det modsatte (altså leve i uvidenhed med livets love), før vi kan lære at blive næstekærlige. Så set fra oven betyder det, at alt er såre godt (også det, der med vores sanser opleves som kontrast til det gode) - og det må være den anden halvdel af moralen.

Flere venlige hilsner fra

Peter

Hej Jan og alle andre!

Kosmisk morale - tja, det var et godt spørgsmål. Undertiden får man indtryk af, at Martinus selv kommer med en morale, men hvis det er rigtigt forstået, så skal han ikke forvente sig nogen lydhørhed fra min side. Men sådan tror jeg heller ikke, man skal forstå hans verdensbillede og al den flid han har lagt i at skrive om det. Selv skriver han jo i øvrigt også i Fortalen til Livets Bog, at hans værk er et defensorat for alt og alle. Det må vel betyde, at han ikke ønsker at moralisere, at manipulere sine læsere et bestemt sted hen.

Så hvis der skal være en morale med alt dette her, så tror jeg det er op til hver enkelt selv at finde den. Og skal jeg selv moralisere en lille smule, så kunne det være ikke at danne sig en sådan morale, for det er sørme svært ikke straks at begynde at trække den ned over hovedet på andre. Ja undskyld, jeg ved det af egen erfaring. Lige pludselig bliver der stille omkring en, og man ser sig selv som vogter af en opfattelse, som helt er ens egen. Nej, jeg tror at hvis man kan sige noget om moral i denne her sag, så må det være, at vi alle er en samling guttermænd og -damer. Vi er alle på vej i den rigtige retning, hvad det så ellers er for en. Martinus' verdensbillede er blevet til for at skabe håb i verden og indgyde livsmod til folk, der har brug for at få en logisk forklaring på, hvorfor de netop er, som de er. Det er skabt for mennesker med svigtende selvtillid, folk der godt af og til kan føle sig en smule forvirrede og rådvilde, men alligevel har benene plantet solidt på jorden.

Ja, kære venner, hvad skulle vi dog gøre uden alle de dejlige bøger, Martinus har skrevet?

Hvis det spørgsmål indeholdt en skjult morale, så er det OK for mit vedkommende.
- siger ham Søren med fuld reverens for enhver. Og lyst til at grine med, hvis der skulle være nogen, som er oplagt til det.