Martinus har mange steder skrevet om religiøs fanatisme (søg i webindex, så henvises bla. til LB1 stk. 126, 145, 127, 207-208, bog nr. 4 afsn. 19, bog nr. 12b afsn. 2, bog nr. 19C afsn. 3-4, bog nr. 21A afsn. 2, Artikkelsamling 1 ... og flere andre steder).

Fælles for den åndsvidenskabelige forklaring på fanatisme er, at den typisk kan findes hos mennesker med for stærkt følelsesliv i forhold til deres intelligensliv. Det betyder ikke at det kun optræder blandt analfabeter, men det optræder der, hvor fornuftsevnen er mindre i forhold til følelsesevnen. Det at kunne læse alene medfører ikke automatisk at ens intelligensevne er så udviklet at man er et selvstændigt tænkende menneske, som har sine egne meninger og er i stand til selv at vurdere og analysere de informationer man modtager. Det kræver ligesom alle andre talenter erfaring og øvelse.

Årsagen til religiøs fanatisme er, at det er følelseslivet, der ligger til grund for al religiøsitet. En stærk religiøs indstilling vil da være mere eller mindre uintelligensmæssig i samme grad som intelligensen er for lille i forhold til følelsen. Deres religiøsitet vil derfor i overvejende grad bestå af uintelligensmæssig følelse, hvilket igen er det samme som religiøs fanatisme.

Disse mennesker har endnu ikke tilegnet sig den tolerance, ydmyghed, uselviskhed og moral, som deres "samfunds" (sekt, religiøs gruppe o.l.) stifter eller ophav har givet udtryk for. De tilbeder mere selve bogstavformen end bogstavsformens ånd eller virkelige mening. Det kan resultere i, at deres uligevægtig følelsesliv giver sig udslag i indignation mod og undervurdering af andres livsopfattelse end deres egen, hvilken de overvurderer og påberåber sig at være den eneste rigtige. Disse mennesker er nærmest overmodtagelige for religiøs suggestion eller påvirkning. De har pga. deres mangelfulde fornufts- og intelligensevne alt for let ved at tro og får derved undertiden deres tro og moralbegreber drevet for meget over i det fanatiske.  

Det er også blandt religiøse fanatiker, at man møder begreber/opfattelser som "de frelste", "de hellige", "hellig vrede" og "retfærdig harme". De ved ikke selv, at de faktisk forurener lyset, idet de ved fejlagtig selverkendelse ubevidst har selvsuggereret sig til ikke at kunne se urenheden, der da fremtræder for dem under et skin af sandhed (ser splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget...). Nogle af dem har måske oplevet et for tidligt kosmisk glimt, hvilket vil sige inden deres moral var højtudviklet nok. Martinus kalder det "åndeligt at forløfte sig", hvorved man risikerer at blive en åndelig krøbling, hvilket uundgåeligt afføder fanatisme, der i værste tilfælde kan ende i åndsvaghed eller sindsyge.

Hvordan kan man da genkende "falske profeter" fra mennesker, hvis kosmiske glimt er ægte og naturlige? Man skal kende træet på dets frugter. Man kan kende dem derpå, at de endnu ikke har overvundet egenskaber som religiøs fanatisme, hovmod og intolerance. De føler sig hævet over alle andre, tror sig udvalgte som mesias'er, frelsere eller martyrer. De har magtbegær og ønsker om at dominere på andres bekostning samtidig med, at de kan være tilbøjelige til at dømme andre, der ikke tror på dem eller er enige med dem, men har deres egen livsopfattelse, som ikke falder sammen med deres.

Og fanatisme finder man jo flere steder - ikke kun indenfor de tre verdensreligioner eller deres forgreninger.

KH...Anette

Hej Anette , moderator ,

Är det Tommy Bäck du tänker på här med "falsk profet " och fanatism ?

Svara mig ärligt är du snäll . Vill du inte svara mig ärligt så behöver du inte svara mig alls .

undrande ,     lena

Quote:

Hej .... Jeg tror at når religion og politik blever blandet sammen, er der god grobund  for fanatisme.

Hej Frank,

Martinus siger faktisk, at politik også er en slags religion. Det er der nok ikke så mange politikker, der vil være helt enige i  

Men på den anden side findes der vel også, hvad vi ville kalde fanatiske politikker  ???

KH...Anette