Hej Oscar.

Jesus beder om, at den uret som andre har gjort imod ham, ikke skal indgå i deres karmaregnskab. Jeg tror ikke, at Guddommen kan imødekomme en sådan opfordring. Gud må lade karmaloven virke. Men Jesu udtalelse har et helt andet budskab, nemlig at han demonstrerede, at mennesket generelt skulle søge at tilgive sine fjender. Ikke for fjendernes skyld, for de får jo karmaen alligevel, men for den der tilgivers egen skyld. Ved at tilgive vore fjender, kan vi påvirke vor egen karma. Dette er den eneste farbare vej fremad. Enhver handling vi gør, kan aldrig påvirke en anden persons skæbne, men kun vor egen. Kunne vi påvirke andre væseners karma ved vore handlinger, var vi jo ikke herre over vor egen skæbne, for så kunne andre med deres handlinger påvirke vor skæbne - og dermed ville kaos råde i universet.

Jesus vidste udmærket dette, men det vidste menneskeheden dengang jo ikke. Datidens mennesker kunne heller ikke forstå det rent logisk, derfor var han nødt til at bruge lignelser og eksempler i sin daglige gerning. De så op til ham, og derfor ville de gerne gøre som han gjorde. At tilgive sine fjender blev derfor et ideal for datidens menneskehed.

Der er nogle som tror jesus hang på korset for vore synders
skyld og jesu blod betalte for vore synder - men forstår ikke
man kan vride det udaf ny testemente, når der i fadervor af den
korsfæstede udafbejdet bøn; forlad os vor skyld som vi forlader
vore skyldnere.

mvh
Lars

Hej Oscar,

Interessant emne du tager op!

Jeg tror at de ting som Martinus har sagt om denne hændelse og dette udsagn har en stor fortolknings linie.

Jeg vil mene at Svends udlægning er kernen.
Men man kan sige der måske også er knyttet en ide eller princip mere til denne hændelse, der godt nok i nogen forstand er sekundær. Det primære er jo hvad Kristus demonstrere for os at gøre og det sekundære er jo i en eller anden forstand det han mener og ønsker med bønnen.

Som jeg forstår det beder Kristus ikke for at de skal blive fri for karma..
Men at de ikke skal modtage den karma som de udløser overfor Kritus i dette Liv..

Kristus beder for deres sjæle fred og at omstændighederne og konsekvenserne ikke må føre til deres undergang i deres nuværende liv.
Han beder jo i grunden for deres sjæle fred og deres lindring i deres nuværende situation.
At de på et eller andet plan kan modtage noget lys der gør at de kan overkomme deres "ugerninger" i større eller mindre grad og leve deres nuværende liv
i et forhold til omstændighederne balanceret sind.

Så han beder på nogen måde om at karmaen ikke bliver udløst med det samme og han beder for at de må finde hvile overfor hvad de har gjort imod ham.

Man kan forestille sig at man bliver kørt ned af en bil som bliver ført af et meget humant menneske, dette menneske kom til at udløse en konsekvens fra en årsag man i dag er ubevidst i..
Og som man ligger der på sit dødleje, og den ulykkelige billist kom ud og kigger til en og hvis man var i nogenlunde ro i og ikke i ulidelige smerter(eller man var i stand til at tage dem), ville man da ikke føle en stor omsorg og kærlighed for dette menneske?? Det tror jeg de fleste ville..
De fleste ville nok ønske dem sjælefred og forsøge så godt man kunne at trøste dem og sige at det var ok.
Og havde man kendskab til karma ville man jo ikke ordret men i intentionen og følelsen for mennesket, bede for at personen skulle blive fri af denne døds karma.
Det at han kørte os ned kunne jo være vores karma og hans begyndede færd til at blive mere forsigtig, også selvom at fejlen lå på vores side.
Ja grunden til at ulykken skete var måske for billistens vinkel en "mindre" rettelse og indstilling af følelses og intelligens livet og vi havde måske brug for et chok.
Måske vi under denne ulykke slet ikke føler smerte, fordi at vi bliver ramt så passende i forhold til vores karma at det kun udløser det chok vi mangler i følelserne for at vores humane evne kan forbinde sig tættere til intelligensen og omvendt.
Vi havde ikke brug for smerterne, men måske vores bevidsthed havde brug for et elektrochok eller CPR.

Men nok om det, hurtigt tilbage til bønnen om tilgivelse og karma. Det jeg siger er at der er noget om det du siger

De som korsfæstede Kristus kunne måske få udsat deres karma så den ikke var "Instant karma"
Og at de ikke skulle gå igennem resten af deres liv og tro at Gud hadede dem og at de havde ødelagt hele verdensplanen eller ligende.
Han bad og når man beder sender man jo lys der kan lindre eller kærtegne andre.
Så man kan sige at han bad om at de på en eller anden måde ville blive tilgivet i deres hjerter og at de måske kunne modtage denne karma i nogle senere liv i en anden kontekst.
Måske nogle af disse væsener slet ikke var så ringe udviklede at de selv havde brug for en korsfæstelse, men måske en smerte der var noget mindre.
Men at de i deres samarbejdende iver får kørt hinanden op og nogle af de implicerede kommer på baggrund af "psykotisk" øjeblik eller et følelses udbrud, til at være med til noget som de måske var meget tæt på eller måske lige ved at være vokset over eller fra.

Her kunne de måske "tilgives" for deres iver.

Groft sagt måske kunne nogle af de implicerede måske nøjes med at falde hårdt for et sværd eller en pistol og ikke dagstortur på et kors. Men det er en ting.

Så der er altså både en slags udsættelse karma og en slags sjæle freds bøn og
et slags ønske om at den karma de måske har pådraget sig ved en dumhed at den vil de hurtigt vokse over. Meget løst sagt!

Alle er uskyldige.

Kristus bad i dybeste forstand bare at alle de impliceredes skæbner måtte forme sig på den mest "behagelige" og mest "hensigtsmæssige" måde og det kan forsynet så absolut godt imødekomme, men forsynet skal også have denne request, ellers kunne de samme begivenheder godt ha udfoldet sig med en anelse mere mørke for de individuelle skæbner, men stadigvæk "såre godt"(her henviser jeg til det kosmiske åndedrag, som siger at vi i hvert åndedrag godt kan holde lidt på luften(og opleve lidt mere lys) og vi puste lidt mere ud(og opleve lidt mere mørke) og at det også er såre godt) Dette princip knytter sig på et plan også til bønnen.

Kristus kendte naturligvis til alle livslove.
Alle skal igennem den samme karma og den samme smerte, ingen slipper for noget, da det jo ville holde os fast i mørket for evigt.
Men vi kan altså slippe for en hvis procentdel hjertesorg og melankoli og til tider også "uheld".
Og humane og kærlige mennesker ønsker oftest i bund og grund at deres "karmaudløsere" i sidste ende må ha det så godt som muligt.
Og vi kan blive lindret i vores forhold til lidelse.
Dem som korsfæstede Kristus var jo troende og jo derfor også i aktiv kontakt med bønnen, så her kunne de måske finde noget hvile med noget støtte.

Sådan ser jeg hvert fald på denne bøn: Forlad dem for de ved ikke hvad de gøre.
Jeg håber det gav mening.

Kærlig Hilsen
Jacob

Hej Igen!

Jeg vil gerne tilføje at kristus nok helt basalt beder fordi at han er forfærdet over at hans bødler skal lide den samme skæbne som ham. I sidste ende beder han vel et oprigtigt ønske om at hans bødler må blive fri for lidelse.
Som han er der på korset er han vel fyldt op med en slags frygt og angst for at hans bødler skal modtage den skæbne som han selv i øjeblikket modtager. Han viser på den måde en kæmpe og oprigtig kærlighed til hans bødler. Han beder først og fremmest på baggrund af hans følelser for hans bødler, altså den totale modsætning til at hade og ønske deres lidelse. Alt det andet som at jeg nævner i mit første indlæg kan jo være smålige detaljer.

Jeg vil sige at det grundlæggende i hans bøn er en automat reaktion på baggrund af hans persons karakter. Han føler sikkert en skræk, ulykke og en angst over at hans bødler skal lide hans skæbne, fordi at han elsker sine bødler af hele sit hjerte. Han beder af hjertet, og det viser også at selvom hans demonstration er et "opsat drama" fra forsynet til os at se, spiller han ikke skuespil.
Det er selvfølgelig det fundamentale.
At hans bøn har en kosmisk og teknisk værdi og funktion er noget andet. Jeg tror ikke kristus tænker over den kosmiske værdi af hans bøn, men han kender den naturligvis.

Han demonstrere blot ved at være som han er.

Ja. Det var lige en fundamental detalje i forhold til bønnen om tilgivelse af fjenden. Efter min mening

Kærlig hilsen
Jacob

Jesus tænkte også på sine mikrovæsner ,da han gik gennem sine trængsler i Getsemane have..

2125. Gud uddybede videre løsningen på kærlighedens mysterium: "Du har således her, min kære søn, fået et fuldkomment indblik i et mentalt område, indenfor hvilket næsten enhver manifestation ligefrem viser sig som et "onde", idet de alle i større eller mindre grad er med til at afføde mørk skæbne. Gør mennesket det ene, er det et onde, og gør det det andet, er det også et onde. Her kan det kærligste kun være den manifestation, der afføder det mindste onde. Et strålende eksempel på en sådan situation ser du i verdensgenløseren Jesu Kristi manifestation. For at kunne udføre den mission, jeg havde betroet ham, måtte han prisgive sin fysiske organisme til død og undergang, hvorved han skabte død og ragnarok for dens mikrovæsener. Det er rigtigt, at dette var et onde. Men hvad betød denne ene organismes undergang imod de myriader af både menneskers og dyrs organismer, som han med den førnævnte forkortelse af menneskehedens mørkeepoke frelste fra lidelse og undergang? - Du ved, at det kostede denne min sjælsrene, elskede søn stor sjælekamp at skulle overgive sin organisme til en unaturlig undergang, der for dens mikrovæsener ville blive intet mindre end en verdenskatastrofe med en kvalfuld død og undergang for dem alle. Men i Getsemane have viste jeg ham, at dette var det mindste onde og dermed det kærligste. Hvis han ikke ofrede sig selv og dermed sin organisme, ville hans mission mislykkes. Han ville ikke blive det verdensfrelsende kærlighedseksempel for menneskeheden, der var min vilje. Men jeg vidste, at min elskede søn var ét med mig. Han gjorde min vilje til sin vilje. Han tog korsfæstelsen og døden. Men op over hans lidelsers mørke grav funklede hans udødelige ånd mit evige lys ud over verden. Og ét med dette lys kunne han udbryde: "Jeg er opstandelsen og livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør". Og millioner af mennesker har i de svundne århundreder sunget lovsange til kærlighedens pris og har allerede i flere liv befundet sig i den forkortelse af deres skæbnevejs passage igennem mørkets domæne, som han med sin forbilledlige væremåde eller sit kærlighedsliv har skænket dem."

Hej Cai,

Det er jo rigtigt. Det var godt også at få det med, det er vel også en af hoved punkterne og mest væsentlige i Jesuses forhold til sin situation. Det var en god tekst du fremhævende det med!

Kærlig hilsen
Jacob

Martinus opererer med en slags "syndernes forladelse". I det omfang man har lært lektien, er man beskyttet i sin "aura" for tilbagevendende karmabølger.

Hvis ikke vore dage på den måde blev afkortet, kom vi aldrig ud af dyreriget...og vi skal jo efter sigende også have noget på kontoen til "græskarma" i næste spiral.

Jesus bøn, "Tilgiv dem Fader, Thi de vide ikke hvad de gør" kan være et udtryk for, et inderligt ønske fra Jesus side om, at hans bødler må vågne op og indse deres fejl inden karmabølgen vender tilbage, så noget af dens virkning må brænde op i lyset af deres "aura".

Tænker Ejby i det Nordjyske midt om natten.