Hej venner
(Denne inledningen â€Hej venner†er så hyggelig at jeg må kopiere den – tak Avatar!)
DER blev jeg ferdig med Livets Bog 2. Jeg gleder meg som en unge til at ta fatt på Bog 3. Det er mange nye spennende emner, som jeg har luktet litt på - men nå gleder jeg meg til å gå i dybden.
Min Livets Bog 3 er i den gamle danske språkdragten med stor førstebokstav på substantiver etc. Det blir litt tyngre at læse men det skal gå bra. Visste dere at ikke en eneste av Martinus bøger er oversatt til norsk? Det er jo fantastisk at det norske sprog er så likt dansk at vi kan læse dansk uden problemer. Jeg tror nok oversettelser kommer etter hvert men det er nok ingen prioritert opgave.
Selv om jeg trodde at jeg virkelig skulle få forståelse av livet gennom læsningen av Livets Bog, sier Martinus egentlig noe andet. Det er ikke kunskaben som gir virkelig forståelse av livet. Det er vår erindringssamling.
Opskriften kommer Martinus med lit tidligere:
Gennom våre erfaringer generelt og lidelseserfaringer specielt kan vi være med på at befrukte, vedlikeholde og formere dette nye verdensfrelsende tankeklima.
Da er vi del av "Intellektuelklimaet". Ikke bare med kunskab, men med erfaring og erindringer.
Kærlig hilsen
Oscar
Hej kære åndsforskere
Martinus fortæller, at han ikke er at betragte som noget specielt.
I Kosmos nr 7 2009 s 195 skriver han:
" Det, jeg har lavet, er jo udtryk for min hobby, om jeg så må sige".
Martinus har yderligere beskrevet, at han ikke bør betragtes som andet end en budbringer.
Frit efter min egen hukommelse fortæller han os, at vi alle hver og en vil opnå samme indsigt senere i vore enkeltes spiralkredsløb. Og i dit indlæg Oscar er det ordet " erindring ", der inspirerer mig.
For når jeg læser de ord Martinus budbringer os, så virker de på mig som en nøgle til at låse op for viden, der allerede er indeholdt i min jordiske eksistens. Fra X1 til X3.
At udleve denne viden i den fysiske verden er for mig lige nu ganske udfordrende...og at læse de meget inspirerende og indsigtsfulde indlæg her i Martinus Forum har været en fænomenal guide. Tak for det!
Og alligevel...for nogengange føler jeg mig næsten programmeret til at gøre ting, jeg egentligt dybest set er uenig med. Kender I det?
En konflikt, et pludesligt opstået dilemma?
Jeg reagerer udfra mine erfaringer. Med erindringer tænker jeg dybere indsigt....men nogengange kommer denne indsigt først dagen efter. Kender I det?
Og ja, jo flere gange jeg oplever analoge omstændigheder, kommer min erindring om sult/mættelsesprincippet frem i min dagsbevidsthed. Er det ikke bare skønt!
De kosmiske analyser fortæller mig, at det er helt ok. Ikke ment som en sovepude men som en inspiration tiludvikling.
Hvad tænker I?
De bedste hilsner fra Plys
Skriv et svar