Kære Claus,

Samlet set er der meget materiale om søvn og drømme,
det er grundigt beskrevet og forklaret,
udover LB er der også foredrag/artikler bl.a 'Søvnen den store doktor',
Jeg drømmer (som Du) heller ikke ofte, og det skal Vi kun glæde Os over,
det tyder på en god og uforstyrret søvn.
Drømme hører REM-søvnen til, eller mere præcist koblings-tilstanden/legemet
dvs tilstanden mellem det fysiske og det åndelige plan.
Det er oftest når man er for optaget af noget i dagligdagen og har svært ved at slippe det, at man ikke falder rigtigt i søvn, men så at sige bliver stående i 'korridoren' til det åndelige plan, og blander oplevelsesfragmenter fra dagsbevidstheden sammen med tildragelser på mellemplanet, til de mærkeligste kompositioner Vi Alle kender som drømmenes særegne natur.
Det er jo vores egne oplevelser, selvom de er opstået i selskab med andre.

Kærlig hilsen
Holger 

Tak for svaret.

Det lyder jo logisk nok, at på drømmestadiet, er man ligesom hverken fulg eller fisk, sådan rent kosmisk.
Nu har jeg kendt min kone i 10 år, og hun har altid drømt meget. Jeg har nogen gange problemer med at sove nok timer. Og selvom jeg altid har været en meget rastløs og tænkene væsen, så har der nu altid været rimelig langt, mellem drømme-snapsne.

Martinus beskriver drømmer som realistiske opplevelser, som ikke er under vår viljekontroll. Drømmer er et bevis for at jordmennesket lever i to verdener. Drømmetilstanden er vårt første realistiske bevis for, at det eksisterer en anden vågentilværelse end den fysiske, nemlig sjæleverden.

Martinus skriver mye om drømmer i LB2, stykker 339 og fremover. Interessant så klart som han forklarer drømmetilstanden!

"Søvnen" er jo den hviletilstand, det fysiske legeme bringes i, for at det fysiske nervesystems slitage eller mikrosønderlemmelse (træthed) kan helbredes.

Martinus sier bl.a. "Det er sket under drømme, at jeget oplever ting i detaljer, der først vil komme til at ske på det fysiske plan på et senere tidspunkt. Drømmetilstanden afslører her en oplevelsesform, gennem hvilken jeget kan tilegne sig forudviden om fremtiden."

Martinus sier også at vi legger så lite vekt på drømmer i vår kultur, fordi drømmer oppfattes som en abnorm opplevelsesform, og at de er avhengige av hukommelsen. Hadde vi hatt bedre hukommelse, så hadde drømmene hatt mer betydning for oss. Men hukommelsen setter opp en sperre mellom dagsbevidstheden og nattbevidstheden.

Hvor mye jeg drømmer vet jeg ikke, for jeg husker det ikke alltid. Jeg kan blott iaktta at drømmeintensiteten varierer. I noen perioder er det mange drømmer jeg husker, i andre perioder virker det som jeg ikke drømmer i det hele tatt.

Jeg har mærket meg 2 interessante fenomen. Det første er et stadig mer kjent fenomen, som jeg også har læst i andre kilder (uten å huske hvor), næmlig at inntak av kød øker forekomsten av drømmer, og reduksjon av kødspising reduserer mareritt (onde drømmer).

Det andre fenomenet er at mine drømmer har blitt av sterkere og dypere karakter etter at jeg har blitt mer åndelig bevidst. Jeg husker oftere drømmer som er i kategorien "sterke drømmer", altså drømmer som rører ved ens sjæl og som man ofte hele dagen kan føle ettervirkningene av.