Hej Kenneth
Vores indre liv..

Tænker du på vores mikrobasser eller vores tanker.?
Kh Cai

Hej Cai

Jeg tænker på det du oplever, når du lukker øjnene og "ser" indad. Opstår der billeder på din "indre nethinde" eller dukker der ord op ?

kh.
Kenneth

Hej Kenneth

Så er det billeder,tankebilleder...

Hvis det er ord der defilerer forbi,har jeg siddet for længe ved tekstbehandlingprogrammet..

 Hej Kenneth.

 For mit vedkommende er det noget "blandet", i det daglige, hvor min bevidsthed er udadvendt, er der som regel kun ord (og ern masse musik og melodier) i mit hovede, mens der, når jeg f.eks ligger mig for at sove, eller jeg beder eller "mediterer" (og hjernen falder til ro) fremkommer masser af billeder.

 Jeg har "bevidstgjort" mine fokuseringer, omkring "billederne", på den måde at forstå, at når jeg lukker øjnene, og fokuserer på min indre "skærm", så fyldes denne skærm med lysende "pletter" eller ( som jeg oplever det) "åndsmaterie", som jeg kan forme med mine egne tanker eller "vilje", således at hvis jeg tænker på noget bestemt, f.eks en bestemt person, så kan jeg fremkalde billedet i denne "åndsmaterie", på min indre skærm.

 Det er dog svært at fastholde et sådant billede i længere tid, det fremkommer strakst når jeg tænker "det", men flyder derefter ud og ændres til mange andre "billeder", men det føles som om jeg har et "stof" til rådighed på min indre skærm, som jeg kan materialisere forskellige billeder med, efter egne ønsker.

 Af og til lader jeg billederne materialisere sig selv, så jeg uden selv at ville "forme/fremkalde" noget bestemt, blot ser ind i  dette lysende "stof" og tager imod hvad der viser sig for mig.

 I forbindelse med "impulser" af forskellige slags, kommer der af og til informationer til mig på lignende måde, som "glimt" men det sker med så stor en hastighed/frekvens, at jeg selv efterfølgende må sætte ord og tolkning på "indholdet" af oplevelsen, andre "impulser" sker via ord der "tales" til mig, i almindeligt "sprog", og uden at jeg behøver at skulle tolke noget selv.

 Noget der har undret mig lidt, er at jeg gentagne gange har oplevet at befinde mig et konkret sted i drømme, et sted som altid er det samme, omgivelserne er "faste" det drejer sig om en stor by eller bydel, som jeg altid kommer til via en sejltur, (sammen med andre mennesker) og som jeg kalder for "Manhattan" uden at vide hvorfor jeg lige har det navn sat på stedet, men mens jeg er der og vandrer rundt i og udenfor forskellige bebyggelser, føler jeg mig stedkendt, og når jeg vågner kommer hukommelser om "beesøget" til mig, sammen med hukommelserne omkring de tidligere "besøg" på samme sted, så jeg tænker "nu var jeg DER igen "(på Manhattan).

 Under disse besøg "taler" jeg med mange forskellige personer, af og til er det personer jeg kender, mine svogre, min eks, mine børn og andre gange blot personer jeg ikke kender eller kun kender i løse forbindelser, og al "tale" foregår uden ord, eller billeder, jeg ved blot hvad andre siger, og de ved hvad jeg siger, uden at der er lyde indblandet.
 Derudover er jeg altid ledsaget af en "person" som jeg ikke kan se, men som jeg ved ledsager mig, og som jeg selv føler er min "skytsengel".

 Så alt i alt har jeg en meget broget oplevelsessfære, som nok for de fleste andre er noget vanskelig at sætte sig ind i, og derfor undlader jeg helst at tale for meget om disse oplevelser, da der jo ikke er den store gavn i at udtrykke noget for andre, som de sikkert hverken kan sætte sig ordentligt ind i, eller har noget konkret at kunne bruge til.

 Dog vil jeg da, nu du spørger direkte om vore "tankeverdener" alligevel gerne give dig lidt oplysning omkring disse forhold, set fra mit personlige "udkigspunkt".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar!

Du tager næsten ordene ud af munden på mig, for jeg genkender en masse af dine oplevelser af dit indre liv fra mit eget indre liv. Hvis jeg bare lukker øjnene nu, ser jeg ikke noget, men hvis jeg sætter mig til at meditere, eller lægger mig til at sove, ser jeg en indre meget spændende film i fantastiske farver, og jeg hører en masse skøn musik.

I drømme er det endnu vildere, for ligesom dig besøger jeg ofte steder, hvor jeg har været før i tidligere drømme, jeg møder personer, både levende og døde og snakker med dem. Nogle gange fortæller de mig ting, som jeg senere får bekræftet, er sande. Jeg har også oplevet at blive undervist i et lokale i den åndelige verden, f.eks. kan jeg huske, at jeg fik vist, hvordan man kunne overføre metallet kobber til kroppen - uden at skulle spise kobberholdig føde - ved gennem en elektrisk strøm at overføre kobberatomer til min håndflade. Jeg kunne i drømmen mærke en snurren i håndfladen!

Jeg har også både spillet og været tilhører til den skønneste musik i drømme, hvor jeg f.eks. oplevede at svæve rundt under loftet i en pragtfuld gotisk katedral, mens der blev opført et vidunderligt musikstykke! Så jeg keder mig aldrig i drømmeland!

Kærlig hilsen

Christina B.

Hej Christina.

Jeg tror jeg tænker mest i billeder.

Ellers nogle dejlige drømme du har, jeg er helt misundelig. Når jeg en sjælden gang kan huske mine drømme, er det i bedste fald noget værre ubrugeligt rod, i værste fald er det nogle frygtelige mareridt, som ikke tåler gentagelse på tryk.

Hej Svend!

Din stakkel! Hvis jeg var dig, ville jeg nok bede Forsynet om nogle dejlige drømme, inden jeg lagde mig til at sove, for Martinus skriver, at det er meget vigtigt at lære at falde i søvn på den rigtige måde, og han anbefaler bønnen som hjælp og støtte.

Kærlig hilsen og sov godt, når du kommer der til i aften/nat!

Christina B.

Hej Christina.

Mange tak for de gode ønsker!

Jeg er så nok en af de få Martinus-interesserede, der ikke oplever at bøn har nogen særlig effekt, men jeg vil give det lidt ekstra fokus de kommende dage.

  Hej Svend.

  Bøn er jo blot en "viljeshamdling" omkring udsendelse af "øsker"(energier), så hvis du har svært ved at få effekt ud af "bøn" så prøv blot at "ønske" på en fokuseret måde.

  David Willock er inde på mange ting omkring det at fokusere på at kunne huske sine drømme, og en effektiv ting han nævner, er det at gentage for sig selv, før man skal sove : "jeg vil gerne huske hvad jeg drømmer, jeg vil gerne huske hvad jeg drømmer o.s.v.

  Det man fokuserer på, bliver man bevidst om, siges det, så om man beder (og fokuserer på den måde) eller blot egenhændigt udtrykker et givet "ønske" er ikke af den store betydning for "effekltiviteten" af det man "udsender".

  Noget "farligt" er der ikke i det, men har du fortrinsvist negative drømme, så får du nok slet ikke "lov" til at kunne huske dem, for da vil de indvirke negativt på dig, i din hverdag.
  Men det kan sagtens være at du får lov til at kunne huske positive drømmeoplevelser, hvis du selv ønsker det, og hvis det kan være til gavn for dig.

   Selv har jeg ikke i mindst 10 år haft en drøm hvori jeg var "bange" eller skræmt af noget, og det kan have betydning for hvor meget man tillades at kunne "tage med hjem", efter sine natlige udflugter.

   Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Jeg har i perioder erindringer om nogle drømme som jeg selv oplever som ganske ubehagelige, nemlig i forbindelse med ud-af-kroppen oplevelser i under søvnen. Jeg er i vågen tilstand udmærket klar over, at disse oplevelser er ganske ufarlige og naturlige, men i den tilstand jeg oplever dem i, opleves de som voldsomt ubehagelige, så ubehagelige, at jeg i halv-søvne faktisk af og til råber og skriger så højt, at min kone også bliver meget rystet af det. På mig virker disse oplevelser så voldsomt modbydelige, at jeg faktisk for nylig bad om at blive fritaget for at opleve eller kunne huske disse ting, jeg har endnu absolut ingen som helst interesse i at opleve noget sådant. Nu må vi se, hvor længe jeg kan holde dem fra døren.  Så i øjeblikket har jeg det sådan: Drømme? Nej tak.

Hej Svend!

Det kan godt være, at du betragter følgende råd som noget hokus-pokus, men ikke destomindre har det både hjulpet mig selv og andre i situationer, der ligner det, du beskriver.

Jeg vil foreslå, at du laver en velsigelse og åndelig forsegling af soveværelset ved at slå korsets tegn i alle 4 verdenshjørner og derefter op mod loftet og til sidst mod gulvet. Korset er jo i følge Martinus et symbol, der selv uden Jesu korsfæstelse ville have været helligt, så det kan måske give dig den beskyttelse, du har brug for, når du er ude af kroppen.

Kærlig hilsen

Christina B.

Hej Christina.

Igen, mange tak for svaret.

Jeg vil gøre det du har foreslået.

Egentlig tror jeg ikke, at det er fordi jeg decideret oplever noget ubehageligt, når jeg har disse ud-af kroppen oplevelser, men igen, det er kun en fornemmelse, for det kan måske også være, at min hukommelse er blændet af for at kunne huske lige nøjagtigt hvad det er jeg oplever.

Jeg tror dog selv den mest sandsynlige forklaring er, at jeg simpelt hen bliver så chokeret over, at jeg tilsyneladende kan være ude af kroppen, at det af min fysiske krop, der stadig kan reagere, reagerer med de midler den nu engang har, over for det chok jeg bliver udsat for. Kort sagt, jeg tror ikke det er oplevelserne jeg bliver opskræmt over, jeg tror bare, at det er det at være ude af kroppen der stadig får min "rationelle og jordbundne" forstand til at sige fra.

Det kan godt være det lyder åndssvagt, men jeg oplever faktisk, at jeg på en måde kan være halvvejs ude af kroppen, dvs. at mit hovede stadig er i min fysiske krop, mens resten af kroppen er ude, dvs. at jeg har det som om min ben peger op imod loftet......Ja, det lyder åndssvagt, men sådan føles det altså. Når jeg opdager det, bliver jeg vildt chokeret, og min fysiske krop reagerer ved igen at prøve at få de forskellige legemer til at være fuldt forbundne. Og så bliver det altså mit hovede, i dette tilfælde min stemme, der reagerer med at udtrykke en form for chok, med råb og skrig til følge. En nat, hvor jeg havde denne oplevelse, var min kone vildt bestyrtet over det. Oplevelsen begyndt faktisk lige som hun gik i seng, og hun fortalte mig, at da hun gik i seng, fløj mine ben faktisk op i lodret stilling, og pegede helt strakt lige op mod loftet - jeg er ellers normalt ikke specielt smidig, og jeg vil i vågen tilstand faktisk ikke kunne gennemføre dette, uden at bøje knæene. Men hun påstår altså, at mine ben faktisk stod lige lodret op i luften. Min fysiske krop gjorde altså dette, for at min fysiske krop atter kunne komme til at være i forbindelse med de øvrige legemer.

Som jeg oplever det, sker der altså det, at når vi forlader det fysiske legeme, så er det underkroppen, der slipper først, mens hovedet er det sidste der "smutter". Tilsvarende når vi atter vender tilbage, så er det hovedet, der først får forbindelse. Er der mon andre, der kan bekræfte dette, eller oplever I det på andre måder?

Selv om jeg i vågen dagsbevidst tilstand udmærket er klar over, at vi har mere end det fysiske legeme, og at vi kan være adskilte fra dette, så er jeg altså stadig ubevidst stadig så bundet til den generelle opfattelse, at jeg, når denne adskillelse finder sted, reagerer med en form for chok. Jeg føler derfor ikke, at jeg endnu er klar til helt at opleve denne adskillelse, og derfor har jeg bedt om at blive fri for i hvert fald at have erindringen om den.

Jeg husker, at jeg som barn havde en række oplevelser under
søvnen af, at være i frit fald (med ryggen nedad)...og at jeg
vågnede med et sæt, i samme øjeblik jeg havde "fast grund"
under mig...og måtte lige mærke efter en ekstra gang, om madrassen
nu også virkelig var der.

Ellers husker jeg ikke så ofte mine drømme...og når jeg gør, så er
det som regl en sammenblanding af hændelser og indtryk fra dagen
før eller problemstillinger jeg går og tumler med og så hvad jeg vil
kalde fri fantasi....

Kærlig hilsen Ejby

Ord og billeder kan jeg styrre mer bevisdt, ikke så godt lyd og toner. Men også følelsesstemninger og de rene ordløse indsigter, disse to kan jeg ikke styre bevisdt.