Kære allesammen!
Dette er et uudtømmeligt emne, hvordan man bruger Martinus i hverdagen, men her kommer nogle af de ting, jeg selv gør hver dag:
Jeg starter dagen med at bede Forsynet være hos mig hele dagen, og lade mig udvikle mine menneskelige sider og lige så stille lade de dyriske sider dø. Så beder jeg om hjælp til, at jeg må være til glæde og velsignelse for levende væsener, og mærker som regel derefter en følelse af fred og af, at alt er såre godt. For selvom nogle ting, der sker, er ubehagelige, er alt såre godt, og altid det kærligste, også selvom det ikke føles sådan.
Jeg er også hver dag opmærksom på at være venlig og opmærksom overfor alle, også tiggeren og narkomanen, rengøringsdamen, kassedamen – ja alle mennesker forsøger jeg at være en sol for – at skinne på selv den mest usle skabning – fordi det jo er Gud med maske på! Netop denne tanke har hjulpet mig meget til at forsøge at lære at se Gud i alt. Jeg er også meget opmærksom på ikke at overse nogen, for jeg ved selv, hvor ydmygende det er, at blive totalt overset og ignoreret.
Så prøver jeg at tilgive andre, så godt jeg kan, hvis de sårer mig eller lignende, fordi jeg ved, at hvis jeg selv vil tilgives, må jeg selv tilgive. Jeg forstår også, hvorfor mennesker er så forskellige, og at enhver står på toppen af sin egen udvikling og ikke kan være anderledes, end vedkommende er. Uden den viden er det svært ikke at blive irriteret over andres ufølsomhed eller dumhed. Martinus har også lært mig tålmodighed bl.a. med min egen udvikling, men især med andre menneskers.
Min viden om polforvandlingen har givet mig en god forståelse af kærlighedslivets mangfoldighed og en større respekt for andre former for seksualitet end min egen (hetero), for hvis det er virkelig kærlighed, er kønnet underordnet og seksualiteten ikke nogen afsporing, siger Martinus.
Angsten for døden har Martinus også fjernet hos mig, og da jeg ved, at kun skæbnebølger, jeg selv har sendt ud, kan vende tilbage til mig, er jeg ikke mere bange for noget, og jeg ved, at alt er i de bedste hænder (Forsynets).
Jeg forstår også, at f.eks. kræft kommer af forkerte tankemønstre, og ser netop mange kræftpatienter være meget bitre og uforsonlige mennesker, selvom der naturligvis kan være mange årsager til sygdommen. Men at vide, at hvis man selv bliver syg, er det fordi Gud arbejder med en, er en beroligende tanke, Derudover skriver Martinus et sted, at hvis den syge begyndte at spekulere over, hvad han eller hun kunne gøre for andre, ville helbredelsen omgående starte. Sådan et råd er simpelthen uvurderligt!
Med Martinus i bagagen forstår man alting bedre, f.eks. hvorfor man ikke kan argumentere med religiøse fanatikere eller appellere til visse politikeres medfølelse – ifølge Martinus er de fleste politikere jo intelligensmennesker, der kun har en hjernemæssig tilgang til andres lidelser.
Jeg ved derfor ikke, hvad jeg skulle have gjort uden visdommen i â€Det tredje Testamenteâ€, så jeg føler mig som en meget, meget lykkeligt menneske!
Det ville være dejligt, hvis I andre kunne komme med gode råd om, hvordan vi bedst kan bruge analyserne, udvikle vore menneskelige sider og udøve mest kærlighed.
Kærlig hilsen
Christina B. 
Hej Christina B.
Jeg kan nikke genkendende til de fleste af de ting, du her skriver om, og jeg bruger kosmologien på stort set samme måde som dig i det daglige. Tænker jeg tilbage på tiden før jeg kendte til kosmologien, virker dens indflydelse som en omvæltning, selvom påvirkningen har været en gradvis overgang til fx vegetarisme og brug af bøn.
Et af de redskaber jeg benytter med stor succes er at fokusere på og prøve at forstå den modstand, jeg af og til møder i livet.
Jeg har fx haft et par kollegaer på min nuværende arbejdsplads, der har gået mig virkelig på nerverne, og som jeg har gået på nerverne. Over for dem har jeg helt bevidst forsøgt at manifestere al min venlighed og imødekommenhed - for gennem kosmologien ved jeg jo, at der er en grund til at de er, som de er (og som jeg er 
). Det har i begge tilfælde på nærmest "magisk" vis skabt en helt anden stemning mellem os, og i dag betragter vi hinanden som rigtig gode kolleger og venner, og jeg ville nødig undvære dem i mit liv.
I starten krævede det selvfølgelig, at jeg virkelig skulle anstrenge mig for ikke at kaste tunge ting efter dem, men med lidt øvelse blev det helt naturligt, og jeg er overbevist om, at det var min aktive og bevidste indsats, der ændrede vores indbyrdes forhold. Der var selvfølgelig intet magisk eller mystisk ved det - og måske var det i virkeligheden mig, der var årsag til hele problemet. Men det virkede, og det er det vigtigste.
En anden stor betydning, som åndsvidenskaben har haft i mit liv, er en øget sensitivitet i forhold til min egen vrede og negativitet. Andre ville næppe bemærke det, når jeg føler, at jeg er ved at koge over af arrigskab, men fordi jeg helst ikke vil lade mig styre af tyngdeenergien, påvirker det mig meget rent følelsesmæssigt. Jeg bliver ked af min (dog milde) reaktion og tynges af dårlig samvittighed (som jeg herefter må forsøge at mane bort - med der hjælper kosmologien heldigvis også ).
Heldigvis gør øvelse mester...
Venlig hilsen
Petersh
). Det har i begge tilfælde på nærmest "magisk" vis skabt en helt anden stemning mellem os, og i dag betragter vi hinanden som rigtig gode kolleger og venner, og jeg ville nødig undvære dem i mit liv.
I starten krævede det selvfølgelig, at jeg virkelig skulle anstrenge mig for ikke at kaste tunge ting efter dem, men med lidt øvelse blev det helt naturligt, og jeg er overbevist om, at det var min aktive og bevidste indsats, der ændrede vores indbyrdes forhold. Der var selvfølgelig intet magisk eller mystisk ved det - og måske var det i virkeligheden mig, der var årsag til hele problemet. Men det virkede, og det er det vigtigste.
Hej Petersh!
Netop det, du beskriver her, har jeg ligeledes brugt på arbejdspladser og andre steder og ligesom du med stor succes! Jeg er begyndt at kalde det "Martinus-effekten", og når jeg bruger den, nærmest smelter al modstand væk. Martinus skriver et sted i Livets bog, at når vi er som sole "(...)så vil menneskene elske jer!", og det er virkelig rigtigt! Jeg har oplevet, at selv meget vanskelige personer tøede op og blev venlige :o, så vi skal bare klø på og øve os hver dag!
Kærlig hilsen
Christina B. 
"Martinus-effekten" er et meget godt udtryk...
"Martinus-effekten" er et meget godt udtryk...
TAK!
C.B. :-*
Christina, tak for en vakker beskrivelse! Det gir meg mye ny inspirasjon og ideer!
Helt enig!
Jeg har jobbet med en konkret sak i mange år (det tar tid!), det er å se på alle mennesker jeg møter med positive øyne. Det er så lett å tenke noen tanker som har å gjøre med hvordan folk ser ut eller oppfører seg. Når man har tenkt slike tanker kontinuerlig i så mange år, er det ikke enkelt å snu det opp ned. Men det går! Den siste tiden ble jeg overrasket over, gang på gang, at folk bare smilte til meg, alle jeg gikk forbi (f.eks. på en rejse eller når jeg går i byen) ... og det kan bare komme av en sak, nemlig at jeg utstråler en vænlighet og kanske til og med går rundt og smiler.
Det høres vel ut når jeg beskriver meg selv at jeg går rundt som en helgen, men det er jeg aldeles ikke. Men utviklingen går fremover, steg for steg.
Denne innstillingen passer godt med det Martinus beskriver: hvert menneske jeg ser, er precis på det utviklingstrinn de skal være på. Slik også med alle jeg møter: de kan ikke være anderledes end de er for øyeblikket. Å møte personer med denne innstilling blir en form av "kosmisk respekt".
Oscar
Hej Oscar.
"Kosmisk respekt"...også rigtig godt udtryk du kommer med her.
Kærlig hilsen Ejby
Nice tråd der
Min egen interaktion med andre mennesker, er helt klart drastisk forbedret, siden jeg fik kosmologien, ind i mit liv. Hvor jeg før, kunne blive SÅ irriteret over at stå i en lang kø i supermarkedet, fordi det gik for langsomt, folk lugtede af hvidløg, børn skreg, stregkoder der ikke virkede, osv. Det kunne bare være en pine 😮 :
Når jeg i dag, står i denne omtalte kø, indtager jeg en slags "eckhardt tolle" tilstand. Altså en tilstand, hvor jeg bare "er" så at sige. Jeg prøver at slappe af, og prøver at standse min tanker. På en måde indtager jeg "den grå mands" skikkelse. Man kunne kalde det, for "tilstedeværende neutalitet"
.... To be continued (der kommer Premiere på DR2 )
Helt enig!
Jeg har jobbet med en konkret sak i mange år (det tar tid!), det er å se på alle mennesker jeg møter med positive øyne. Det er så lett å tenke noen tanker som har å gjøre med hvordan folk ser ut eller oppfører seg. Når man har tenkt slike tanker kontinuerlig i så mange år, er det ikke enkelt å snu det opp ned. Men det går! Den siste tiden ble jeg overrasket over, gang på gang, at folk bare smilte til meg, alle jeg gikk forbi (f.eks. på en rejse eller når jeg går i byen) ... og det kan bare komme av en sak, nemlig at jeg utstråler en vænlighet og kanske til og med går rundt og smiler.
Det høres vel ut når jeg beskriver meg selv at jeg går rundt som en helgen, men det er jeg aldeles ikke. Men utviklingen går fremover, steg for steg.
Denne innstillingen passer godt med det Martinus beskriver: hvert menneske jeg ser, er precis på det utviklingstrinn de skal være på. Slik også med alle jeg møter: de kan ikke være anderledes end de er for øyeblikket. Å møte personer med denne innstilling blir en form av "kosmisk respekt".
Oscar
Hej Oscar!
Det skal jeg huske : "kosmisk respekt"! Det er et meget sigende udtryk, som jeg straks vil tage til mig, for man respekterer jo kun dem, man føler, at man står lige med, og denne kosmiske respekt er det vigtigt at udbrede. Netop når man går smilende rundt, som du beskriver, at du gør, viser man alt og alle kærlighed og respekt. Mere af det, tak!
Kærlig hilsen
Christina B.
Skriv et svar