Den ultimative livslov er: Du skal ikke ihjel slå.
Alligevel, så er livet bygget op på den måde, at ingenting, absolut ingenting IKKE kan være levende, og at alt består af andre levende væsener. Dette er da den ultimative paradoks 
Alligevel, så er livet bygget op på den måde, at ingenting, absolut ingenting IKKE kan være levende, og at alt består af andre levende væsener. Dette er da den ultimative paradoks
At dö fysisk er at gå från en eksistenseform, en fysisk, til en anden, en åndelig. At slå ihjel er at medvirke til at et medväsen går från en fysisk til en åndelig eksistensform. Hvis det er noget ondt eller noget godt "is in the eye of the beholder". Döden er kun noget ondt hvis man til ethvert pris vil holde sig kvar i den fysiske eksitenseform.
Hej Mibro
Hvad mener du med, at absolut ingenting ikke kan være levende? ???
Alt er da levende...
vh. Petersh
Hej Mibro
Hvad mener du med, at absolut ingenting ikke kan være levende? ???
Alt er da levende...
vh. Petersh
Den dubble negation...
Hvis alt er levende, hvordan er det då muligt at slå ihjäl? er vel spörsmålet...
Hej Mibro
Hvad mener du med, at absolut ingenting ikke kan være levende? ???
Alt er da levende...
vh. Petersh
Måske formulerede jeg mig forkert, men det jeg mener er, at alt er levende, det er umuligt at noget ikke kan være levende; derfor denne paradoks. Hvad end jeg foretager mig i denne verden, så vil jeg være skyld i et drab på den ene, eller anden måde
.
Hvad end du foretager dig, er du skyld i drab.
Men det skal du ikke ifølge livs loven.
Så du skal altså finde ud af hvordan du holder op med at dræbe.
I må ikke slå ihjel!
JA OK!!.. men giv os lidt tid..
Derfor har vi karma.
Karma fungere som konskvens men også som en tidsperiode hvori at man kan nå at forbedre sig.
Karma er altså også syndsforladelse.
Paradokset ligger altså i budet.. hvis det skal overholdes fra det tidspunkt det fortælles en.
Men så ville det ikke være et bud, men en ordre.
I det rigtige menneskerige overholdes budet, men budet er også tiltænkt mennesket.
Og vi er jo Jordmennesker og tilhørende dyreriget.
kh. Jacob
Jeg tror du misforstår mig..
Paradokset er, i og med at livsloven er at man ikke må slå ihjel, så kan man ikke andet. Lige meget hvad man foretager sig, er man skyld i at slå et væsen ihjel. Fra de mikroskopiske bakterier, til diverse sygdomme osv. Og når vi bevæger os uden for, kan man også komme til at træde på tissemyrere osv. Dér ligger paradokset.
.
Jeg misforstår dig ikke...
Men i det rigtige menneskerige, er der ikke noget at slå ihjel, der findes ikke dyr og insekter.
og her spises der kun frugtkød og her kan der ikke trædes på insekter.
Budet kan kun overholdes i det rigtige menneskerige.
Budet er ikke et bud, men nærmere om hvordan tingende skal komme til at forholde sig i fremtiden.
Jeg ved godt at jeg hele tiden slår ihjel.
Det gør jeg ved at trække vejret.
Men det er altså kun i disse mørke zoner, hvor alle væsener er en slags mørke karma ledere for hinanden, vores kroppe er fyldt med mere eller mindre mikroskopisk utøj, vi er alle sammen mere eller mindre mikroskopisk utøj for jordvæsenet(groft sagt).
Budet du må ikke slå ihjel...
Er ikke et paradoks i det rigtige menneskerige, for der er der jo som sagt intet at slå ihjel, der er alle til gavn for alle, i mellem, micro og makrokosmos.
Budet du må ikke slå ihjel, er udsigten ligeså meget som det er retningen for et væsens færd.
Sådan er alle bud konstrueret. Ikke som blotte påbud, men som en udsigt. Et bud kan ikke være et bud, hvis det ikke er sammensat af en retning og en udsigt. Retningen er den praktiske handling og udsigten er den praktiske handling forbundet med livs viden, fornemmelse eller visdom.
Hvis et bud kun har en retning, så er det intet andet en dogmatisk lov. Hvis det har en udsigt, så inddrager det viden om livet.
Det er paradoksalt for os, hvis vi kun inddrager den del af budet der omtaler retningen vi skal gå i.
Men hvis vi inddrager udsigten af budet, så er det ikke paradoksalt.
Dvs. at det er paradoksalt for os indtil at vi har lært at overholde det.
Og når vi har lært at overholde det, er vi ikke længere i mørkets zoner, men i lysets zoner.
At vores kroppe og færden slår andre væsener ihjel er dybest set kun et udtryk for en ufærdig mental tilstand.
Budet overholdes derfor af alle fuldkomne væsener.
(Verdensgenløsere af naturlige grunde undtaget)
kh. rauhe
Men at høste grønt, grøntsager, frugter, osv, er også at slå ihjel 
Hej Mibro
Svaret på dit spørgsmål er:
Døden er en illusion 😮 
Døden er en tænkt modsætning ,til det eneste eksisterende,det levende.Alt er levende;men det er perspektivprincippet der "driller"...
Der er ikke noget paradoks.
Martinus skriver noget om at vi højst kan være 70% næstekærlig og 30% "dræbende",når vi anstrenger os allermest her på jorden.Så tilgiv dig selv at du ikke kan blive 100% ,når nu vi er så fysiske i en fysisk verden kan der ikke undgåes at vi træder på andre.
Planterne har deres bevidsthed mest på det åndelige plan og meget lidt på det fysiske plan.De kan kun ane ubehag og behag.De føler ikke den samme smerte som dyr og mennesker,så derfor er det et mindre onde at ernære sig som vegetar/veganer end kødspiser og blandingsspiser.Og dermed bliver man mere næstekærlig.Men korrekt :man slår planternes fysiske kroppe ihjel;men intet levende væsen kan dø en absolut død.Så planternes ånd lever altså videre og inkarnerer snart hvor der er mulighed for det.Life goes on... 
.
NEJ.
Det er forkert.
Med grønsager ja.
De livs enheder som lever i frugten får opitimeret deres livsbetingelser af at blive spist. Deres normale livs oplevelse er altså at blive indtaget og fordøjet af levende væsener. De bliver altså ikke slået ihjel.
Men føden bliver endnu finere og kommer til at bestå af luft og stråler.
Men rigtige mennesker indtager altså frugt.
OG KUN FRUGT!
DE ÆDER SGU IKKE LØG!!
Kh. rauhe
Du dræber dem, idet du nedbryder deres fysiske kroppe
.
hehehehehe......
Jeg anbefaler at du læser efter det i bogen.
MEN, jeg vil godt snakke om det!
Det der sker når at man spiser frugt er rent faktisk det modsatte af en nedbrydelses proces, det er en fødsels proces.
Hvis træet er moderen og frugten barnet, så fødes barnet i den proces hvor Mibro æder sit æble.
Men Æblet er en væskesamling ikke et væsen, så barn dækker ikke beskrivelsen.
Æblet er en samling levende væsener bundet af æblekernevæsenernes tyngdepunkt.
Næsten en levende måne, på grund af at der ikke er et ledende jeg.
Al frugt er vand fortætninger med forskellig smag.
En grønsag er et levende væsen.
Når du spiser en grønsag spiser du legemet.
Når du spiser frugt spiser du frugten. Derfor frugt.
Og du spiser ikke kernerne!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! (hvis du gør! Sker der ikke noget ved det, så går du hen og lægger en lort i naboens have og dagen efter har han et æble træ) Det er en anden historie.
At spise en grønsag svarer til at spise træet.
Et træ er et levende væsen, det er en fugt ikke.
En frugt er en konstellation af levende væsener uden et over jeg, hvis legemer bliver opbygget og tilført livsenergi ved det du kender som fordøjelses processen.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på det, håber at du har ideen.
rauhe
Så frugter er ikke opbygget af grønkorn celler?
.
Hej Mibro
Det er ikke drapet i seg som er problemet, for som du sier er alt levende hele tiden, så vi kan i virkeligheden ikke "slå ihjel" noget eller nogen på riktig.
Det som er problemet er at vi fratar noget dets livsoplevelse. Og hvad er meningen med livet? Det er livsoplevelsen.
Derfor er ligeså ille at fornedre nogen, at bagtale nogen - det reduserer livsoplevelsen til vedkommende. Det er et slags minidrab.
Når det gæller grønsager og specielt frukt, så er det i hovedsag opbygget af livsenheter som kan tas direkte op i vår organisme uden at de dræpes.
Kjærlig hilsen
Oscar
Nej tak. Fordi det er især vigtigt. Planter, træer, osv. er opbygget af grønkorn celler, og hvis frugter også er, som jeg ikke tror efter det du har sagt, så vil du ødelægge et mikrokosmos også, også selvom det ikke er særligt bevidst i den fysiske form.
.
Hej Mibro
Du har ret i, at det umiddelbart ser paradoksalt ud, at man har et bud, der siger, at man ikke må slå ihjel, når man faktisk ikke kan slå ihjel. Men det paradoksale opstår, fordi man forsøger at sammenligne pærer med bananer. Det er nemlig vigtigt at skelne mellem, hvad der menes med "at slå ihjel" i de forskellige sammenhænge, hvor dette udtryk bruges.
I sin kosmiske betydning betyder det, at man begrænser et væsens naturlige livsoplevelse (som Oscar også nævner). Herunder finder vi decideret drab på andre medmennesker og på dyr, planter, men også "drab" i mildere grad, hvor der er tale om at fratage et væsen en del af sin naturlige livsglæde, fx gennem jalousi, sladder osv.
Når det drejer sig om drab på livsenheder i fødevarer, er det korrekt, at vi fra begyndelsen af dyreriget til midt i det rigtige menneskerige slet ikke er i stand til at overholde det femte bud, alene fordi vi er nødt til at indtage fysisk føde for at vedligeholde den organisme, hvorigennem vi oplever livet. Da al udvikling foregår i trin vil afviklingen af denne form for livsnødvendig "drab" forgå over lang tid. Men denne "drabssfære" strækker sig højst over en fjerdedel af et spiralkredsløb.
I første omgang vil være et stort skridt at afstå fra at slå sine medmennesker ihjel. Herefter vil man erkende, at det også er forkert at tage et dyrs liv for at kunne spise det - og senere vil selv grønsagsernæring være for hård kost for sarte fremtidssjæle. Endelig vil vi stortrives på en kost af først ren luft og siden rene energistråler. Velbekomme.
Men der er lang tid, til vi kan tilgodese vores mikrokosmos' behov for ernæringstilførsel med den slags 100 procent drabsfri kost. Indtil da må vi væbne os med tålmodighed og acceptere, at vi stadig har andres liv på samvittigheden - men hvis det er det mindste af to onder, er vi godt på vej!
Venlig hilsen
Petersh
Skriv et svar