Kære Kvanter,-
- Først vil jeg takke jer for alle jeres strålende svar på mine mange spørgsmål. Jeg er i denne tid en hund (hest) efter at udvide min beskedne viden om Martinus' beskrivelser af verdensaltet, hvorfor jeg atter iler med et spørgsmål, nu om døden og den første sfære. Min mor er gammel, og jeg vil gerne sende hende afsted fra denne del af livet, med fred i sindet og nysgerrigheden på lur.
Så, lad mig høre jeres bud på, hvorledes tingene udspiller sig i sfæren, inden Gudsriget. Jeg forstår at man vil møde nogle konsekvenser af éns moralske tilstand eller mangel på samme, før man overgår til Gudsriget/Himmerriget. Men hvorledes foregår det egentlig. Noget bud?
Kærlig hilsen
Kære Hest
Martinus har skrevet en rigtig god artikel om netop dette
http://www.martinus.dk/da/litteraturen/artikler-af-martinus/gennem-ddens-port/
Kh.
Kenneth
Hej
- Mange tak, det er interessant læsning. Findes der mere om dette specifikke emne?
KH
Hej!
Småbogen "Vejen til Paradis" (nr.25) handler også om dette.
Her er en kort beskrivelse fra martinus.dk:
Mange mennesker tror, at døden er et totalt ophør af liv og tilværelse. Men Martinus viser, at vi både har en fysisk og en åndelig sansehorisont. Efter "døden" kan vi derfor sanse og skabe uafhængigt af den fysiske organisme. Døden bliver således en guddommelig befrielse fra alderdom, sygdom, sorg og lidelse. Der gives et indblik i livet mellem de fysiske inkarnationer.
https://www.martinusforum.dk/litteratur/sm%C3%A5bog-25-vejen-til-paradis
kh,
Torben
Hej lille brune hest.
Jeg forstår at man vil møde nogle konsekvenser af éns moralske tilstand eller mangel på samme, før man overgår til Gudsriget/Himmerriget. Men hvorledes foregår det egentlig. Noget bud?
En person, der har haft en nærdødsoplevelse, har givet en, synes jeg, fin forklaring.
Hun så i et eneste nu hele hendes liv passere revy. Men ikke blot oplevede hun sine egne handlinger - nej hun kunne samtidig, på sin egen krop så at sige opleve, hvordan det hun gjorde påvirkede andre levende væsener. Det vil altså sige, at hun ikke blot kunne opleve sig selv indefra, hun kunne også indefra opleve, hvordan hendes gerninger har påvirket andre.
Jeg synes det giver 100% mening. I så fald kan man til fuldkommenhed komme til at opleve konsekvenserne af ens handlinger.