Kære Asc

Ja, livet er hårdt, men dejligt...

Hvordan tager du det, er afgørende - med Martinus
forståelsen er det meget lettere at tage ALT.

k.h. michael

Vi kan jo nemlig IKKE huske det skidt vi  lavede for fx 3 liv siden...

Så det er få tæsk uden at vide hvorfor ?

VH
ASC

De "tæsk" vi får, er hvad vi selv har gjort mod andre (påført smerte, ydmyget o.l) - og stadig kan nænne at gøre. :-[

Igennem lidelseserfaringen udvikler vi os væk til ikke længere at kunne nænne at gøre tilsvarende mod andre (vi ved nu selv med krop og sjæl hvor ondt det gør, eller hvor ydmygende det føles). :'(

Kun igennem sorg og lidelse udvikles medlidenhedsevnen og næstekærlighedsevnen. Og det er på sorgens og modgangens ambolt, at det rigtige menneske - kristusvæsenet skabes.

Medlidenhedsevnen - det at kunne føle med andre, er en af de smukkeste evner. For at kunne føle med andre og sætte sig ind i situationen og hvordan det opleves, skal vi selv have oplevet det.

Følelsesevnen kan kun udvikles ved praktisk erfaring - modsat fx. intelligens der kan trænes bogligt/teoretisk

KH...Anette

Kære Anette mf..

Ja en M læser bruger altid mange ord og sætninger når de skal forklare dette og det lyder jo også helt fint.. Og jeg har nævnt det før at jeg godt kan se det, MEN ikke destro mindre kan ingen af os huske en pind af det vi lavede over for andre for bare et liv tilbage. Vi ved altså IKKE HVORFOR vi for tæsk, bare at vi får dem , nok ? fordi vi har fortjent dem ??

Det kalder jeg ikke retfærdigt !

VH
ASC

Hej asc,

Er retfærdigheden betinget af hukommelsesevnen?  :

Hvordan ville vort retssystem ikke fungere, hvis en morder i retten kunne sige "jeg husker ingenting" og dermed gå fri?

Desuden er karma jo ikke udelukkende negativt, man høster også frugten af alle de positive ting

kh,
Torben

Hej Andres

<<<<

Den vil jeg godt vedgå mig, den er go bortset fra at jo ingen lære noget af det..

Om det er positivt at lide ? det kan jeg nu ikke lige få øje på ...
Du må være ung !

VH
ASC

Først vil jeg godt sige, at lidelser jo er en alvorlig og smertefuld sag, når de står på. Det er jo derfor man gerne vil lindre på dem. OG det kan nogen gange lykkes vha Martinus' analyser. Det, der er det gode ved denne fremgangsmåde, er, at det er en fredsommelige metode. I modsætning til fx at bruge andre stimulanser, narkotika eller voldelig underholdning for at dulme smerten.

Analyserne er "vejen til lyset". Men vejen til lyset indeholder smerte.

Man støder på analyserne og bliver måske vældig glad og begejstret: "Her er de vises sten", "Her er paradis" eller hvad man nu tænker. Og så viser det sig, at for at nå paradis, skal man en tur gennem "helvede".

Og det er jo sagen i en nøddeskal: Analyserne lover os ikke øjeblikkelig udfrielse af lidelserne. Man kan måske nærmere sige: tværtimod. Analyserne lærer os, hvordan vi skal tage lidelserne. De kan bringe en i smertefuld kontakt med verdens nuværende realistiske tilstand. Mange mennesker, er jo ikke der, hvor de har lyst til at se virkeligheden i øjnene. De vil slet ikke have lidelser. De vil ikke Guds vilje, men deres egen. De vil have det godt lige nu. Det er det vigtigste. Så må sandheden komme i anden række. Så bygger man en virkelighedsopfattelse op, som ikke er sand, men som man bilder sig selv ind afspejler virkeligheden, fordi den føles rar, og hvis man lykkes, så har man det midlertidigt bedre.

Analyserne derimod de fortæller, at der er nogle lidelser, som du ikke kan slippe for, uanset hvad du gør. Man må altså lære, som en bokser sagde, at tage slagene i den rækkefølge, som de kommer.

Her siger bokseren og Martinus altså nogenlunde det samme. Der er måske ikke så meget lindring i dette, og så måske alligevel; det er nemlig nemmere at tage "slagene" når man ved:

• at lidelserne er en uundgåelig del af livet[/*:m]
• at de ikke er meningsløse, men derimod grundlaget for at kunne opleve hovedparten af det evige liv i lyksalighed[/*:m]
• at lidelserne har en undervisning for øje:[/*:m][/list:u]
  Gud vil altså vise os noget med de lidelser, han giver os.

  Han vil bl.a. vise os, at vi har udløst årsager, som har været smertefulde.

  Hvorfor kan man så ikke huske, at man selv har udløst de årsager, man nu oplever som smertefulde virkninger?

  Det skyldes, at det ikke ville være særligt gavnligt eller behageligt, at kunne erindre, hvad man har gjort i tidligere liv af ukærlige ting. Hvis man føler sig tynget af de ting, man har gjort i indeværende liv, så kan man måske godt forestille sig, at tyngden ikke ville blive mindre af, at erindre endnu grellere fejltagelser, man har begået.

  Det er altså en beskyttelse af os, at vi ikke husker så godt.

  Men hvad skal vi så lære? Udover at det er individuelt fra situation til situation, kan man sige nogle ting, der altid er at lære:

  Man kan øve sig i at tilgive alle, der er involveret i at påføre den smerte, man oplever; herunder ikke mindst sig selv. Det er muligt man ikke kan tilgive af hjertet, men hvis man er villig til at tilgive; så kan man altid tilgive teoretisk, altså "i hovedet", og det er langt bedre end slet ikke at tilgive.

  Man kan øve sig i at bede til Gud om at få hjælp, styrke, livsmod og inspiration til at tage den lidelse, som det er Guds vilje, at man skal have.

  Og man kan ligeledes øve sig i at bede om at få vejledning til at forstå, hvad man evt. yderligere skal lære af smerten.

  Så kan man også tænke sådan, at jo større vanskeligheder man står med, jo større må tilliden fra Guds side være til en. Han mener åbenbart at man er moden til at udsættes for de mere voldsomme prøvelser og ikke kun de elementære øvelser for dilletanter.  

  Og så kan det måske også være en trøst at tænke på, at alt kun er en overgang. Lidelserne går altså over igen, før eller senere, selv om det muligvis ser ud til, at de aldrig tager ende. Men tiden iler. Og en dag står man i et lys af et sådant omfang, at man selv er i fuld gang med at hjælpe andre ud af det mørke, man selv i sin tid følte sig hjælpeløst fanget i.

  Det er ligesom med eventyr: de er altid bedst i starten og slutningen, men grumme midtvejs. Og da livet er et eventyr, er det altså det samme her. Men det meste er altså lykkeligvis velvære...

  "Og de levede lykkeligt til lidelserne i et nyt spiralkredsløb atter var en realitet..."  

  KH
  Jan

Quote:

...Så kan man også tænke sådan, at jo større vanskeligheder man står med, jo større må tilliden fra Guds side være til en. Han mener åbenbart at man er moden til at udsættes for de mere voldsomme prøvelser og ikke kun de elementære øvelser for dilletanter.  

"Og de levede lykkeligt til lidelserne i et nyt spiralkredsløb atter var en realitet..."  

Kære Jan,

Tak for et både inspirerende og morsomt indlæg    Ja, når man læser Martinus Kosmologi har man åbenbart ubevidst meldt sig til "et udvidet kursus" og ikke "grundkursus for dilletanter". For når nu man har læst og forstået forskellige emner (teori), så er det jo oplagt, at der følger eksamen/prøvelser i hælene (praksis). Martinus siger også ingen får mere lidelse end de kan klare. Og summen af lidelser er ens for alle, så det er kun set i et lokalt perspektiv, at andre synes mere heldige. Vore liv skifter mellem de hårde ture og hvileturene. Det gælder for alle, ingen kan snyde sig igennem  

Men to ting har jeg da oplevet har ændret sig i årene efter at have stiftet bekendskab med kosmologien:

1) Nu tænker jeg aldrig mere, at det er de andres skyld - eller bebrejder andre mine sorger og lidelse. Nu tænker jeg nærmere, ups jeg har vist været en grimmer en tidligere - og tænker nøje over, om jeg kunne nænne at gøre det igen, eller om jeg stadig gør det samme på en eller anden måde. Jeg ved ikke om det gør det lettere, men jeg synes det gør det mere retfærdigt, hvilket er et godt udgangspunkt at komme videre på.  

2) For det andet overvejer jeg min reaktion meget mere nøje, passer mere på (for jeg ved jo, at det komme tilbage).  :

Dertil benytter jeg bøn eller snak med Forsynet. Og det virker faktisk  😮

Når jeg så er sluppet helskindet igennem en prøvelse og har forsøgt at drage den lære af det jeg kan (og det kan jo vare flere år ved store prøvelser), så indtager jeg den mere humoristiske indfaldsvinkel; Nå, så blev der da betalt et afdrag mere på den mørke karma-konto  

KH...Anette

WAW Jan den var flot !

Tak...

Hvor er i bare dygtige...

VH
ASC

Måske det burde det tilføjes hvad i allerede har in mente, at uden grundtalentkernerne kan vi ikke gøre erfaringer der heller ikke kunne videreføres fra liv til liv

Mvh Esben

Det har jeg ingen anelse om ?

VH
ASC

Se symbol 6 i Symbolbogen