Hej 2mas.

Du snakker om en funktion her i livet, og du snakker også om en opgave som strækker sig over flere inkarnationer. Hvad tænker du på, når du skriver "her i livet"? Er det så i uendeligheden, eller lige nøjagtigt det ene liv vi lever nu?

Jeg tror såmænd vi har masser af opgaver, der skifter hele tiden. Urbegæret sørger jo for, at enhver mættelse efterfølges af en ny sult, og som sådan vil denne sultfornemmelse kræve, at vi gør noget for at få denne sultfornemmelse mættet - altså at vi løser "en opgave" som urbegæret sættes os i gang med. Vi vil derfor hele tiden blive stillet over for masser af nye opgaver, hvilket betinger selve livets opretholdelse og oplevelse.

Jeg tror ikke, at man kan sige, at mange spilder tiden med unødige ting. I naturen findes der ikke unødige ting, og selv om det kan synes som om, at mange mennesker spilder deres tid, så tror jeg alligevel, at det har et eller andet overordnet formål. Her sørger sult/mættelsesprincippet jo også for, at det der er sagen for det ene menneske, føles som spild af tid for et andet menneske. For mange mennesker er det at få børn, eller at rejse på ferie til syden absolut noget af det mest vigtige i tilværelsen, mens jeg personligt ville føle det som det rene tidsspilde. Men set fra et kosmisk perspektiv finder der vist ikke noget der hedder tidsspilde.

Hej 2mas
Overordnet mener jeg at meningen med vore inkarnationer er at samle erfaring og viden og til brug i en fysisk verden er den krop vi benytter os af et rigtigt godt stykke værktøj for det åndsvæsen vi er en "celle" af.

Ifølge årsagen om årsag og virkning er vi underlagt karmaloven: Det vi sender ud vil vi møde igen (På alle bevidsthedsplaner), har vi gjort nogen fortræd vil vi mærke at blive gjort fortræd, har vi svigtet vor e nærmeste vil vi opleve at blive svigtet (Så kan vi lære det kan vi  ).

Når vi når dertil, at vi har viden og overskud i forhold til vor karma kan vi tage nogle andre opgaver med os som ikke nødvendigvis er vor egen karma men en gruppekarma fra enten vor karmiske familiegruppe eller fra for eksempel vor "indre åndelige gruppe".

Endelig kan vi påtage os en udviklingsmæssig opgave der har nogle større perspektiver i samarbejde med vore indre/ældre brødre og søstre eller mestre.

Så, som jeg oplever det er det bedste vi kan gøre, at blive så gode som vi kan til at leve det liv som føles rigtigt for lige netop os selv, løse de opgaver  som livet som sådan viser os og tro på, at andre gør det samme på den måde som hver især tror på.

Jeg tror som Svend ikke på, at nogen "spilder tiden" men, at alt har en indre og ydre årsag.

Ser vi nogle mennesker der sidder på en bænk og bruger hver dag på at drikke øl og den slags, så er det måske det første skridt tilbage fra en periode med endnu mer rå og opslidende misbrug eller måske det første skridt på vej ind i denne erfaringsmasse.

Jeg har i et ikke så fjert liv været så opslugt af mine faglige interresser, at jeg ikke brugte den tid på min familie som de havde brug for og derfor måtte jeg i en årerække opleve rollen som ene far for mine børn indtil jeg havde opløst den gamle karma og opbygget de talentkærner som knytter sig til forældrerollen og så være så priviligeret at jeg kunne påtage mig rollen som familiefar en gang til i det samme liv.

Så, for at svare konkret på dit spørgsmål må jeg sige ubetinget ja til at, vi har en forudbestemt funktion her i livet eller måske flere..!

Kh.Pondus