Vi kan bede på en forkert måde (her tror jeg vi er enige)
2)
Vi kan bede på et "forkert" tidspunkt, forstået på den måde, at en bønhørelse vil kollidere med vores udviklingstrin. Eks. kunne du bede om kosmisk bevisthed NU - og det kan sagtens være af et dybfølt og oprigtigt ønske - men det vil ikke blive bønhørt, før du er så langt i din udvikling at du er parat til det.
Ja, jeg tror jeg forstår hvad du mener nu. Men (!) er det ikke i begge de tilfælde du nævner, ens egen fejlagtige brug af energierne der er årsagen til det ikke lykkes? Og altså ikke forsynets indgriben?
Ja, jeg spørger...og spørger...og spørger... 
Har læst den flere gange - og har også glemt den igen flere gange :-}
God aften!
KH Flemming.
Jeg'et er det evige faste 'punkt', og en uadskillelig del af
Gud, (Jeg),
det er den evige forbindelse, bønnen går fra Jeg til Jeg,
bare det at tænke på at bede, 'tænder' forbindelsen,
Fadervor er i følge M. en kosmisk fuldkommen bøn,
den rummer alt hvad man kan bede om,
hvis man øver sig i at tænke sine bønner, så kan man i ubemærkethed bruge dem hvor/når-somhelst,
det anbefales at være nogenlunde præcis, hvis man har specifikke ønsker,
men det kan gøres meget enkelt, fx. 'tak',
praktisering af bønnen, stimulerer den naturlige organiske udvikling, på dette område,
(der vil blive lige så automatisk som fx. åndedrættet)
PBJ. nævner i et af sine værker, 'En russisk pilgrims beretninger', om 'hjerte'- el. 'Jesus'-bønnen,
en uafladelig bøn, i takt med hjertet,
det er en lang lidelseshistorie, fra asken til ilden, og når den er brændt ud, så igen fra asken til ilden,
men De fleste af Os, er en del af det daglige trafikale bevægelsesmønster, her kan man bede om, ikke at komme til at skade nogen, på sin vej,
Kærlig hilsen
Holger
Ja, jeg spørger...og spørger...og spørger...
Har læst den flere gange - og har også glemt den igen flere gange :-}
Hej Flemming...
Du skal bare spørge lige så tosset du vil - så forsøger jeg at svare lige så tosset 
Om forsynets indgriben:
Jeg mener, at forsynet (vores skytsengle/-ånder) registrerer vores ønsker og bønner og hjælper med at sætte tingene i gang, hvis de er i overensstemmelse med vores egen guddommelige plan. Er ønskerne ikke i overensstemmelse med planen sætter de ikke noget i gang. Det skal ikke forståes således, at du er "i lommen" på dem, men de vil selvfølgelig ikke sætte noget i gang, som ikke er i overensstemmelse med din guddommelige plan. Det ville være det samme som at forcere tingene - og det kan jo gør stor skade og i virkeligheden gøre vejen til åndelig suverænitet længer og mere træls. Det vil jo ikke være specielt næstekærligt og i strid med deres virke - at hjælpe dig i din åndelige udvikling - og det kan de så netop gøre, ved ikke at agere på dine bønner. Husk - vi er jo selv med til at skabe vores egen guddommelige plan - så hvis vi havde det store overblik over den, ville vi måske slet ikke turde have de ønsker vi har 😮 :
Bogen om bøn:
Hmmm... jeg har det på samme måde... jeg læser og læser og glemmer og glemmer. Min trøst er dog, at hukommelsesenergien jo er i aftagende i denne del af spiralkredsløbet
kh
Tina :0)
Kære Tina og Flemming,
I går kiggede Jeg i 'Logik', s. 38-42.
bl.a. 'forglemmelsens lyksaglighed' (eget ordvalg)
hvis Vi ikke kunne glemme, ville Vi slet ikke være i stand til at lære noget nyt,
glemslen er en stor doktor,,,,
Kærlig hilsen
Holger
Dinezen skrev:
"Eckhart Tolle anbefaler i sin bog ; "Nuets Kraft" at man skal sige til sig selv , når man bliver overvældet af negative tanker:
Jeg er ikke smertekroppen !
Smertekroppen er her forstået som egoets identifikation med lidelsen, de negative tanker og følelser. Det hjælper en til at komme ud af den nedtrykkende stemning ved at erkende at man ikke er lig med sine følelser eller tanker, og at det blot er egoet, som investerer unødigt meget tankekraft i den negative oplevelse.
Selvom det måske ikke ligefrem er en bøn, har det i det mindste hjulpet mig til at tage mid skæbne på en anden måde. Forbløffende nok har de få ord en lindrende virkning,( i hvert fald for mig)
Jeg mener også at jeg derved i langt højere grad henvender mig til mit eget selv (mit sande selv, som ligger bag egoet) istedet for at bede til en højere instans om hjælp. "
--
Det synes jeg fint! Tolle er en klog fyr....og meditationen han bruger er kendt fra fortiden, fx indisk filosofie.
Det "sande selvet" identificeres ved Jeget, Atman, som er et aspekt af det Guddomelige Jeget, Brahman.
Ved en sådan laesning af materialet bliver henvdelsen "til mit sande selv" samtidigt en bon till "en hojere instans". Måske det er af intresse....?
Og Martinus er sandsynligvis i harmoni med en sådan analyse...
--
kaerlig hilsen
gm
fra Malmö
(som over dansk...och over och over.
Jeg håper texten er begribelig. Tak for muligheden!)
Hej Flemming...
En anden tinge jeg er kommet i tanke om er, at vi jo ikke altid kan se at vi faktisk bliver hjulpet - at vores bøn er blevet hørt.
Jeg tænker på denne lille historie:
"Hjælp mig, Gud"... og fra himlen lyder en mild røst: "Vær ikke bange min søn. Jeg skal nok redde dit liv"
Lettet kravler manden i seng igen. Et øjeblik efter kommer en kirug ind til ham og siger:
"Hvis jeg opererer dig nu, kan jeg redde dit liv"... "Nej tak - det er ikke nødvendigt" siger manden.
Så kommer en specialist i hans sygdom og til sidst en naturlæge, men manden er urokkelig:
"Gud vil redde mit liv. Jeg har ikke brug for jer !"
En time efter er manden død. Da han kommer op til Vorherre, siger han anklagende:
"Du lovede, du ville redde mit liv. Hvorfor gjorde du det så ikke ?"
"Din idiot"... siger Vorherre hovedrystende... "Jeg sendte dig en kirurg, en specialist og en naturlæge. Hvad mere kunne du forlange ?"
Jeg har haft mange ønsker, som jeg i dag er glad for ikke blev bønhørte, for de ville have sendt mig i en helt anden retning - en retning som jeg med den indsigt jeg har i dag, hverken ville have været særlig glad for eller stolt af - så der ligger også en hjælp i at alle bønner ikke bliver bønhørt 
kh
Tina :0)
Skriv et svar