Hej Claus

Martinus fremlagde kun de vigtigste hovedfacitter for livet. Det var hans mission. Derimod, alt hvad der hører ind under tidslige fænomener - såsom Uri Geller og pyramiderne - var ikke det han skulle bruge sin tid på (dog har han kommenteret på det i venners lag! ).

Derfor kan man ikke udlede, at det er på grund af uvidenhed, at han ikke har skrevet nogle analyser om disse tidslige ting. Det vil være det samme som at sige, at fordi jeg ikke skriver et indlæg her på forummet om at 2 + 2 er 4 , så er det fordi jeg ikke ved det. Nej, selvfølgelig ved jeg det, men jeg har bare valgt ikke at fokusere på det.

kh.
Kenneth

Det er nok fordi, at disse udtaleser fra Martinus er kommet ud i det hele taget. Vi er jo ikke så udviklet os mennesker endnu, og er der basis for noget at undre sig over, så kan man nok forestille sig at der bliver undret på livet løs.

Martinus måtte vel vide, at han havde med meget ufærdige mennesker at gøre. Så han måtte da vide at de udtaleser ville blive "brugt mod ham" så at sige.

Og når "man" opfatter Martinus og hans værker som værende troværdig og sand, så bliver ALT fra ham vendt og drejet så det er rødglødende.. You see?

Hej Claus 35

Mange af disse udtalelser er også kun indirekte kommet til vores kendskab, og for de øvriges vedkommende optræder de mest i artikler og foredrag og bliver holdt uden for hans hovedværk, "Livets Bog".

Hvorfor han overhovedet har beskæftiget sig med disse emner, ved jeg ikke. Men på den måde er der ikke desto mindre blevet skabt indgangsvinkler for mennesker, der stadig har interesse heri og samtidig er nysgerrige efter at finde svarene på livets gåder. På samme måde rummer Martinus' værk jo også indgange for modne søgende, hvis baggrund eller interesse er kristendommen, vegetarismen eller okkultismen (for blot at nævne nogle få områder).

vh. Petersh

Tak for svaret

For en uøvet kosmolog som mig, skal der jo ikke så meget til at "ryste" en
Man/jeg kan godt blivet lidt irriteret over sådanne ting, som ligesom bare hænger løst i luften til fri tolkning.

  Hej Claus.

  Jeg tror egentligt det blot drejer sig om en misopfattelse af begrebet "alvidenhed", som man jo tillægger Martinus.

  Ingen er alvidende på det stadie vi er på her (den fysiske verden), da vi alle er begrænset netop af fysiken på dette eksistensplan.

  At have fuld kosmisk indsigt, betyder ikke at man så ved alt/selv indeholder al viden, men at man kan få adgang til at vide alt der godkendens må gives til en, fra øvre instansers side.

  Selv Jesus bad jo om svar, gennem hele sit liv, og også på korset, hvor han spørger: Min far, hvorfor har du forladt mig?

  Den viden man tillades at få indsigt i, gives til en via hellihånden/talsmanden, i glimt, altså "stykvist" alt efter hvad man selv spørger om, og man får kun svar på ting der er relevante for ens virke, og som man selv kan rumme, uden at tage "skade".

  Så heller ikke Martinus var alvidende, men han kunne få det at vide der var relevant for hans arbejde, og måtte så selv formode resten, via normal logik og intellekt.

              Kærlige Hilsner fra Avatar.

Jeg mener da ellers, at Ole T i en af hans M foredrag har sagt, at Martinus havde permenent adgang til vidensoceanet!?

Hej Claus

Det har Martinus også selv sagt...

Han har forklaret det på den måde, at når han rettede sin opmærksomhed mod et givet problem, så åbenbarede svaret sig for ham, som en fuldstædig idé eller plan (som han så kunne "oversætte" til logiske analyser vha. intelligensen, så vi andre også kunne få glæde af dem).

Venlig hilsen

Petersh

  Hej Claus.

Jo, det har Martinus sikkert også haft, lige på det område der omhandlede hans mission, men jeg tvivler stærkt på, at Marinus ville blive givet lov til at få kendskab til ugens lottotal, før de blev udtrukket, blot fordi han selv havde lyst til at kende dem.

                Kærlige Hilsner fra Avatar.

Ok. Så igen. Sætter vi tingene på spidsen, så kunne han vel også fortælle ALT og ALT. Hvis han altså ville.... Han kunne sige PRÆCIS hvordan pyramiderne var bygget. Stonehenge, korncirkler, osv.... Jeg ved godt det måske er lidt populistisk, men bare lige for at få det helt på det rene

Claus 35 wrote:

Ok. Så igen. Sætter vi tingene på spidsen, så kunne han vel også fortælle ALT og ALT. Hvis han altså ville.... Han kunne sige PRÆCIS hvordan pyramiderne var bygget. Stonehenge, korncirkler, osv.... Jeg ved godt det måske er lidt populistisk, men bare lige for at få det helt på det rene

Ja, sådan forstår jeg det også. Jeg ved ikke, om det, Avatar mener, er, at Martinus ikke var alvidende, fordi han ikke kunne rumme al viden og for forstå alt på én gang og hele tiden?

Men Martinus' permanente adgang til vidensoceanet krævede, at han fokuserede på det, han ønske at "se", på samme måde som vi retter vores øjne med en genstand, som vi ønsker at sanse med vores fysiske synsevne. Og så var det selvfølgelig op til Martinus' at vælge, hvad han ville fokusere på (i forhold til sin mission og i samarbejde med det åndelige forsyn med hvis hjælp han fik mulighed for at inkarnere her på kloden).

vh. Petersh

Jeg mener ikke, det er så kompliceret endda hvis man tager i betragtning af, at ser Martinus ind i nogle lavere verdener, hvor mange af jordklodens svar ligger vil "de" også kunne se ham hvilket ofte ville være uhensigtsmæssigt i forhold til hans store opgaves art.

Hvis en organisk super-computer får stillet et spørgsmål vil alene løsningen af dette spørgsmål ændre utallige andre vidensbaser og i Martinus tilfælde ville han skulle bruge mere end et liv for, at følge op på, selv ret simple spørgsmål der ligger udenfor han opgaves egenart.

Jeg oplevede selv, for en del år side et "kosmisk glimt" der holdt sig i et par timer og det var nærmest som at sidde midt i en stille rindende flod af viden, men det har krævet fokus og selvkontrol, at fokusere på hans opgave så et par småglimt i pauserne er da ganske naturligt og harmløst, det ser jeg overhovedet ikke nogen problemer i.

Kh.Pondus

Nej selvfølgelig er der mange måder at se det på. Og ikke mindst, er der også forskel i vores opfattelsesevne. Både med hensyn til kosmologien, og evnen til at forstå sit eget univers. Også vores måde at udtrykke os på.

Nogen mennesker kan intellektualisere og besværliggøre "simple" probelstillinger, hvor andre ser meget mere enket og selvfølgeligt på selv samme problemstilling.

Ligesom i det nye nummer af KOSMOS. Under rubrikken SPØRG OM KOSMOLOGI er der denne kvinde, som har læst kosmologi i et lille års tid. Hun spørger så, HVORFOR DER SKAL VÆRE SÅ MEGET LIDELSE OG SMERTE?

Lige netop det emne, var noget af det første jeg fattede ved kosmologien. Måske et eksempel på, hvor forskelligt (og hurtigt) vi opfatter det samme.