Når man vil skabe en nænsom og kraftfuld kommunikation, er det godt at forstå, at bag de sagte ord, som nogen gange kan virke kolde og uforsonlige, dér gemmer sig frygtelige, smertefulde erfaringer, som har præget og stadig præger personens måde at være på. En person, der virker som et uhyre, har helt sikkert selv smerteligt følt sig behandlet som et uhyre.
Når en person - hvad enten det er en selv eller andre - kommunikerer og opfører sig ukærligt, er det godt at huske på, at der bag ved er en forpint sjæl, der endnu ikke har fået bearbejdet sine lidelseserfaringer med den fornødne kærlighed og visdom.
Lidelseserfaringer i sig selv fører ikke til kærlighed. De gør i første omgang én bitter og ulykkelig. Det er nødvendigt at man både oplever lidelseserfaringer og behagelige, kærlige erfaringer, da det kun er sidstnævnte, der kan læge kortslutningerne fra lidelseserfaringerne. Det er denne lægedom der skal til, før ord som "alt er såre godt" kan blive til varmende, kærlig visdom og ikke bare endnu en sarkastisk bemærkning fra en uforstående, drillende person. Lidelserne er jo realistisk helvede sålænge de stadig ikke til fulde er forstået og derfor plager og hæmmer én i sin livsudfoldelse.
Det kan godt være man teoretisk kan forstå de kosmiske analyser, men kan man ikke bruge dem til at bearbejde sine egne traumer, ja, så er de endnu ikke blevet tilstrækkeligt levendegjort, og de kan da i første omgang også blive en plage i stedet for en velsignelse. Det kan være plagsomt, hvis man kan fortælle i lange intellektuelle udredninger om kærlighedens og tilgivelsens analyser, hvis man samtidig ikke føler, man kan bruge det i sit ege liv.
Når kommunikation nogle gange synes at være på børnehavestadiet, ja, så er det godt at huske på, at der bag ved ligger nogle smertefulde ubearbejdede oplevelser fra den gang man var på børnehavestadiet. Det er disse oplevelser, der skal heles, før man igen kan kommunikere modent og kærligt.
kh
Jan
Vær hilset Jan!
Du skriver klogt og flydende.
Du må gerne skrive mere ......
mvh. Erling
*
P. S. Da'en er tiltaget med ..................... !
Hej Jan,
Tak for et godt og berigende indlæg 
Når folk kommer i affekt eller har voldsomme følelsesudbrud er det godt at huske på, at det er ubearbejdet og rå følelse, der kommer til udtryk. Jeg tror at hjerneforskere snakker om, at man reagerer med "reptilhjernen"? - Men dette kan jo lyde noget nedladende for den person, som er i affekt, omend det kan være nok så sandt. Det der sker er vistnok, at man falder tilbage i nogle ældgamle forsvarsmønstre, der formentlig i kraft af instinktenergien er knyttet til ens overlevelsesinstinkt.
Martinus snakker om, at den ubearbejdede følelse skal intellektualiseres, før visdommen og alkærligheden kan opstå, og før et begreb som "retfærdig harme" kan glide ud af vort ordforråd ... og denne svære proces er vi jo alle igang med i større eller mindre grad.
kh,
Torben
Så længe man ikke helt har forstået at martinus er sandheden, er det en selv der er noget i vejen med .
Hej "Steen2",
Undskyld, hvis du er blevet såret over noget af ovennævnte. Det tror jeg bestemt ikke har været nogens mening.
Der er intet galt i, at være i følelsesmæssig affekt, det er en helt naturlig tilstand i visse perioder af livet.
Men det er bare ikke særligt konstruktivt; og sammen med bitterhed fører det kun til smerte og lidelse for en selv og andre, er min egen personlige erfaring (og ikke noget jeg har fra hr. Thomsen).
kh,
Torben
Hej Jan m.fl.
Tak for inspirerende indlæg. Ja, kommunikation er vel egentlig beviset på liv, kan man måske tillade sig at sige. :
Martinus har skrevet en hel artikkel, som hedder "Ordet" (bragt sidst i Kosmos sept. 2003) - og som vi tidligere har diskuteret og filosoferet over. http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewforum.php?f=2;action=display;threadid=103;start=msg942#msg94 2" class="bbcode_url">Læse tråden her!
Her står bla.:
"Gennem talte og skrevne ord forsyner vi hinanden med tankekombinationer. Vor tale kan gøre andre vrede eller bedrøve dem, men den kan også glæde, inspirere og hjælpe dem, ja, ligefrem være med til at skabe fornyelse i deres liv"
Kommunikation:
Kommunikation består af 3 hovedelementer; kropssprog , tonaliteten (tempo, klang, toneleje, fylde etc.) og lingvistik (valg/brug af ord, slang og vendinger) - og den aller mindste del af kommunikationen udgøres af ordene. Det kan så give nogle udfordringer på fx. et internetforum som dette, hvor vi ikke kan se hinanden (kropssprog) og ikke høre hinanden (tonalitet). Nogle her i forummet har et meget flot, fyldigt og forklarende sprog (det lingvistiske), andre prøver at kompensere for kropsprog ved at benytte sig af smiley, da de kan være med til at "vise", hvad man mener. Man kan også benytte sig af kursiv, understregning eller fremhævning for at kompensere for, at andre ikke kan høre tonaliteten i det der siges.
I NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) findes en antagelse som lyder: "Du kan måle effekten af din kommunikation gennem den respons, du får". Antagelsen har den betydning, at man tager ansvaret for sin egen kommunikation, helt i tråd med det, som Martinus skriver om i artiklen "Ordet". Ved at godtage den antagelse, bevarer man indflydelse på sin kommunikation og kan derfor skabe en anden virkning, hvis man ønsker det. Antager man imidlertid, at det er modtagerens ansvar at forstå ens kommunikation, afhænder man sin indflydelse til modtageren, og mister dermed muligheden for at skabe en anden virkning på sin kommunikation.
Med ønske om at vi forsat må berige hinanden med mange inspirerende og venlige ord. 
Kærlig hilsen
Anette
Men det er bare ikke særligt konstruktivt; og sammen med bitterhed fører det kun til smerte og lidelse for en selv og andre, er min egen personlige erfaring (og ikke noget jeg har fra hr. Thomsen).
Hej Torben og alle andre,
Ja, man kan ligefrem mærke det som fysisk ubehag, synes jeg. Det giver Martinus en mikrokosmisk uddybning af i Kosmos 1987-3 i artiklen "Ånd og elektricitet", hvor han bla. skriver:
Man skulle blot vide, hvilke naturkatastrofer et hidsighedsanfald kan forårsage for mikrovæsener, der lever i vor hjerte- eller lungeområde. Eller hvor katastrofalt en angstneurose eller depression kan virke for de væsener, der tilsammen udgør vore maveregioner, så ville menneskene prøve at beherske deres sind lidt mere. Samtidig giver sådanne anfald dispositioner til sygdomme, ja, de sætter måske sygdommen i gang. Også her behandler vi vor næste ilde og må høste, som vi har sået. 😮
... Ikke så mærkeligt at flere og flere arbejder på at slippe helt af med de dyriske tankeklimaer. Det er ikke altid let og ofte falder man i, men så må man bare rejse sig igen, undskylde overfor næsten, og øve videre indtil den dag, hvor det er muligt at tage en "korsfæstelse" uden at rynke på næsen! 
Kærlig hilsen
Anette
Skriv et svar