MartinusForumDk

Notifications
Clear all

Den eneste ene.

18 Indlæg
7 Brugere
0 Reactions
2,060 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
[#726]

Mange mennesker søger i disse på den eneste ene, som jeg mener er deres tvillingesjæl. Er der nogen af jer der ved noget om tvillingesjæle ???


 
Lagt op : 16/01/2005 19:49
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hvad er en tvillinge sjæl ???


 
Lagt op : 16/01/2005 20:32
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
 

Emnet tvillingesjæl er ikke noget som indgår i åndsvidenskaben eller Martinus Kosmologi, da det bygger på en gammel romantisk idé om, at ens perfekte halvdel som kan gøre en til et helt menneske, findes et sted derude.

I åndvidenskaben lærer vi netop om, hvordan vi selv frit og uafhængigt skal udvikle os til at blive en helt og fuldkomment væsen - og dette er ikke afhængig af at finde en mand/kvinde.

På fx. http://www.Selvet.dk - og sikkert også http://www.Mandala.dk, kan I både læse flere artikler herom og deltage i debatter m.v..

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 16/01/2005 22:27
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Vi har været inde på begrebet tidligere,
så der findes noget tankeudveksling om det,
så gælder det bare om at finde det,
et hurtigt gæt - omkr. s. 20 -

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 16/01/2005 22:36
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Til Anette S.

Jeg forlanger at du respektere andre mennesker! og at du holder dig til sandheden! da det ikke er alle der har læst martinus samlede værker, og at han ikke har beskreven alt der har med det åndelig og spirituelle at gøre.


 
Lagt op : 17/01/2005 11:40
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Der er ingen der kender en så godt som ens tvillingesjæl, da man som dualsjæl blev skabt sammen. Senere delte sjælen sig i 2 en maskulim del og og en feninin del. :D

PS: dualsjælen bliver i matinus-sprog kaldt for dobbelpolet.


 
Lagt op : 17/01/2005 13:34
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Hej Tage,

Jeg ved strengt taget ikke hvad tvillingesjæle er, men jeg ved lidt om hvad martinus skriver om den feminine og den maskule pol i det levende væsen. Hvert væsen har de to omtalte poler medvirker til at spiralkredsløbet "løber rundt". I dyreriget er enten den feminine eller den maskuline pol fremtonende, mens de i de fem andre 'riger' er i balance. I kosmologien kan der derfor ikke tale om at to væsener, som kun har henholdsvis en feminin og maskulin pol, kan finde sammen. Alle væsener har begge poler. Endvidere er de to poler evige og dermed aldrig blevet skabt, så to sjæle er ikke blevet skabt sammen. Alle sjæle er evige og foranderlige på samme tid.

Når det så er sagt, så kan der sikkert findes mange eksempler på at to væsener har fundet sammen og føler det som om de kender hinanden så godt at man kan opfatte det som en slags tvilligesjæle. I kosmologien vil man nok forklare det med at man har levet sammen i tidligere inkarnationer og ikke med at man er dualsjæle.

Der kan siges meget mere om polerne, spiralkredsløb osv., men jeg holder her :)

kh
Lasse


 
Lagt op : 17/01/2005 15:52
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

[move]Hummm........... det er meget muligt men.[/move]

Emnet tvillingesjæle bliver mere og mere aktuelt i disse år da mange i disse år møder deres tvillingesjæl, at møde sin tvillingesjæl kan være (for nogen) en skremmende opblevelse da man i nogen tilfelle efterfølgende bliver afstødt. Da det nemlig ikke er alle der kan forholde sig til at en anden person hved alt om hvordan man tinker, med andre ord er der telepatisk forbindelse mellem tvillingesjæle.


 
Lagt op : 17/01/2005 17:41
(@torben)
Indlæg: 1041
Medlem Admin
 
Tage Rosgård wrote:
Jeg forlanger at du respektere andre mennesker! og at du holder dig til sandheden! da det ikke er alle der har læst martinus samlede værker, og at han ikke har beskreven alt der har med det åndelig og spirituelle at gøre.

Tage, prøv også at respektere en beslutning Anette har truffet som moderator af dette forum :)

Moderatorernes opgave er, at sørge for at forummet bevarer sin primære fokus, nemlig emner, der direkte kan relateres til Martinus' analyser. Din påstand om tvillingesjæle kan meget vel være absolut sandhed, men hvis du kan begrunde det og relatere det til de kosmiske analyser i Martinus' værker, så har det også relevans for forummets primære læserskare.

Det er korrekt, at Martinus langt fra har beskrevet alt hvad der angår den åndelige side af tilværelsen. Og det forlanges bestemt ikke, at man har læst al Martinus litteratur for at deltage her, men vi ønsker alligevel at der kan etableres en direkte kontakt til "Det Tredie Testamente" for at forummet ikke skal miste sit primære fokusområde.

Moderator funktionen eksisterer på alle fora på internettet, og naturligvis også på et martinusforum.

Jeg håber du kan forholde dig positivt til dette, og ikke tager det som en kritik af din person, hvilket det på ingen måde er :)

kh,
Torben


 
Lagt op : 18/01/2005 14:56
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 
Tage Rosgård wrote:
Til Anette S.

Jeg forlanger at du respektere andre mennesker! og at du holder dig til sandheden! da det ikke er alle der har læst martinus samlede værker, og at han ikke har beskreven alt der har med det åndelig og spirituelle at gøre.

Hej Tage

Hvor er det, at du ser at Annette ikke respekterer andre mennesker.??? Jeg kan ikke få øje på det nogen steder - tværtimod.

Hvor er det ,at Annette ikke har holdt sig til "sandheden"
i sit indlæg.????

Du må meget gerne dokumentere dine påstande...?

Kærlig hilsen Cai


 
Lagt op : 18/01/2005 19:14
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 
Tage Rosgård wrote:
Der er ingen der kender en så godt som ens tvillingesjæl, da man som dualsjæl blev skabt sammen. Senere delte sjælen sig i 2 en maskulim del og og en feninin del. :D

PS: dualsjælen bliver i matinus-sprog kaldt for dobbelpolet.

Hej Tage igen

Kan du fortælle mig hvor Martinus sammenligner dualsjælen med det at være dobbetpolet.??

Bare lidt dokumentation , måske.

Kærlig hilsen Cai


 
Lagt op : 18/01/2005 19:20
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Til Torben.

Det jeg kritisere ved Anette er at hun siger følgende.

Emnet tvillingesjæl er ikke noget som indgår i åndsvidenskaben.

(dette er usandt, da man godt kan finde det i mange åndelige og spiritelle bøger)

At da det bygger på en gammel romantisk idé om, at ens perfekte halvdel som kan gøre en til et helt menneske, findes et sted derude.

(dette er også usandt, jo mere man udvikler sig åndeligt, øger resikoen for at møde sin tvilligesjæl)

I åndvidenskaben lærer vi netop om, hvordan vi selv frit og uafhængigt skal udvikle os til at blive en helt og fuldkomment væsen.

(dette er delvis usandt, da martinus ikke har skreven noget om personlig udvikling / beabejdelse af bandomstraumer og den slags).

Skulle i ønske kun at diskutere martinus på denne hjemmeside, var det nok på tide at nedlægge følgende forumer, Generalt, opslagstavlen, hjælp, sandkassen.

Og istedet for at indele denne side i titlerne fra de forskelige, matinus-bøger.

Da udenforstående nemt kan forvente at i foreksempel i forumnet der heder generalt, at der kan diskuteres, alt lige fra dags-opblevelser til den åndelige verden.


 
Lagt op : 19/01/2005 11:11
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Tage.

Det er altså usandt, det du skriver at "Martinus har ikke skrevet noget om personlig udvikling/ bearbejdelse af barndomstraumer og den slags".

Martinus har netop skrevet en masse om den personlige udvikling, men han benytter et andet udgangspunkt, idet han har både reinkarnationen og karma med i sin beskrivelse af udviklingen fra dyr til menneske, og at det kan få ubehagelige konsekvenser, hvis man ikke handler ud fra næstekærlighed mod et andet menneske eller et andet levende væsen.

Martinus har kommet med syv leveregler, som man kan benytte, hvis ens liv skal være godt.

1. Udslet begrebet "fjender" af din bevidsthed.

2. Tag aldrig til genmæle over for vrede, bagtalelse eller andre former for ubehag, der er rettet imod dig.

3. Sig aldrig noget ondt om nogen eller noget.

4. Vær absolut sand eller ærlig i alle livets forhold.

5. Vær absolut upåvirkelig af smiger, ros eller dadel.

6. Vær aldrig med til at dræbe, såre eller lemlæste.

7. Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde du absolut bedst kan tjene dine medvæsener.

Jeg vil da mene, at skal man følge Martinus syv leveregler, så er der nok at tage fat på.

Naturligvis kan psykoterapi og lignende hjælpe over fobier og traumer, man har fået gennem meget ubegagelige oplevelser i sin barndom. Men det ene udelukker ikke det andet.

Med kærlig hilsen,
Kjeld.


 
Lagt op : 19/01/2005 13:41
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 
Tage Rosgård wrote:
Mange mennesker søger i disse på den eneste ene, som jeg mener er deres tvillingesjæl. Er der nogen af jer der ved noget om tvillingesjæle ???

Den eneste ene er nok lidt svær at finde, eftersom vi nu er på vej ind i "de ulykkelige ægteskabers zone" som igen er et led i vores udvikling.

Jeg ved intet om tvillingesjæle, kan ikke se formålet eller logikken. Dog har jeg set nogle hjemmesider hvor begrebet "soulmate" bliver brugt i forbindelse med dating.... Kan du ikke lige uddybe dit spørgsmål lidt? Jeg tror at emnet er kørt af sporet fra starten, det er lissom vi taler "forbi hinanden".

Mvh. Frank Larsen


 
Lagt op : 19/01/2005 14:33
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Til Keld Andersen.

Hvil det sige at ingen har brug for psykolog-hjælp, healing m.m. mund dog ???

Til Frank_Larsen.

soulmats bliver brugt på mange hjemmesider, det er engelsk og betyder tvillingesjæl. Nen da det åbenbart ikke er teladt at debatere emnet på denne hjemmeside, hendviser jeg til. http://www.aand.dk hvor man kan finde en mere seriøs tilgang til emnet under pungtet sjælefamilie.


 
Lagt op : 19/01/2005 16:49
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Frank_Larsen

Ja jeg har også set dette ord nærmest brugt nærmest i flæng, soulmate er et engelsk og på dansk betyder tvilligesjæl, desuden er det hvis ikke teladt at diskutere emnet her på denne side derfor må jeg henvise dig til http://www.aand.dk hvor man kan finde en mere seriøs beskrivelse af emnet.


 
Lagt op : 19/01/2005 17:02
(@torben)
Indlæg: 1041
Medlem Admin
 

Hej Tage,

Tak for konstruktivt svar :)

Tage Rosgård wrote:
Det jeg kritisere ved Anette er at hun siger følgende.

Emnet tvillingesjæl er ikke noget som indgår i åndsvidenskaben.

(dette er usandt, da man godt kan finde det i mange åndelige og spiritelle bøger)

Det er meget muligt, men når Anette siger åndsvidenskab, så tror jeg bestemt hun mener "Martinus åndsvidenskab" og her nævnes begrebet tvillingesjæle ikke. Der er faktisk slet ingenting, der minder om det, så det vækker klart skepsis blandt mange af forummets læsere - (men det kan sagtens være rigtigt alligevel).

Quote:
At da det bygger på en gammel romantisk idé om, at ens perfekte halvdel som kan gøre en til et helt menneske, findes et sted derude.

(dette er også usandt, jo mere man udvikler sig åndeligt, øger resikoen for at møde sin tvilligesjæl)

Det ved jeg intet om, men igen er det noget, der ikke beskrives i Martinus' værker.

Quote:
I åndvidenskaben lærer vi netop om, hvordan vi selv frit og uafhængigt skal udvikle os til at blive en helt og fuldkomment væsen.

(dette er delvis usandt, da martinus ikke har skreven noget om personlig udvikling / beabejdelse af bandomstraumer og den slags).

Det jeg tror Anette mener her - og hun må lige rette mig, hvis jeg tager fejl :) - er, at vi udvikler os fra dyreriget mod at blive det færdige menneske i guds billede. Det er en proces vi alle undergår og denne proces er meget detaljeret beskrevet i Martinus' litteratur. At blive et helt og fuldkomment væsen, som Anette nævner indebærer, at vi får bragt vore to mentale kønspoler i balance, altså både den maskuline og den feminine, som findes i alle væsner. Dette er en millionårig udviklingsproces, der ikke er knyttet til noget andet væsen (altså en tvillingesjæl); det færdige menneske i guds billede har begge poler i balance og er altså hverken mand eller kvinde, men dobbeltpolet. Så det at være dobbeltpolet har i Martinus' verdensbillede ikke noget med en anden sjæl (tvillingesjæl) at gøre.

Quote:
Skulle i ønske kun at diskutere martinus på denne hjemmeside, var det nok på tide at nedlægge følgende forumer, Generalt, opslagstavlen, hjælp, sandkassen.

Under forummet "generelt" står følgende: "Forummet hvor du kan føre samtaler og stille spørgsmål om Martinus Kosmologi". Men hvis vi kun ville samtale om Martinus kosmologi, så burde vi nedlægge de andre fora - det kan du have ret i ;) ;D

Quote:
Og istedet for at indele denne side i titlerne fra de forskelige, matinus-bøger.

ja, det ville jo være en køn redelighed og kræve at alle havde læst alle bøgerne, så ingen var i tvivl om, hvor noget hørte til ::)

Quote:
Da udenforstående nemt kan forvente at i foreksempel i forumnet der heder generalt, at der kan diskuteres, alt lige fra dags-opblevelser til den åndelige verden.

Det kan der også, hvis blot man drager en tråd til Martinus analyser. Påstande om at noget, der slet ikke behandles i de kosmiske analyser, alligevel hører hjemme i verdensbilledet, kan ikke stå alene; man må så i sådanne tilfælde enten trække tråden til Martinus analyser, altså vise kilderne og sammenhængen for at have alle læserne med, eller som en anden mulighed spørge sig frem til om emnet behandles i det kosmiske verdensbillede overhovedet - og hvis ikke, så evt. hvorfor ikke?

Ikke fordi vi her tror fuldt og fast på, at Martinus har ret eller har beskrevet alt, men simpelthen fordi vi er nødt til at begrænse indholdet på dette forum, så vi ikke oversvømmes i alt muligt om alting. En emnebegrænsing i samme stil findes på langt de fleste fora på nettet.

Endnu engang tak for dit svar, jeg håber vi er lidt nærmere en gensidig forståelse :)

kh,
Torben


 
Lagt op : 19/01/2005 19:45
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
 

God aften :)

Allerførst vil jeg gerne lige takke dig Torben for at have assisteret mig i mit fravær og svaret for mig. Også mange tak til jer andre, som har forsøgt at skabe forståelse.

Også tak for din uddybning, Tage. Det gav mig en forklaring på din reaktion, da jeg nu kunne læse, at det hele åbenbart beror på en misforståelse, fordi at mine ord tolkes anderledes end det var tilsigtet. Jeg vil bare lige kort kommentere/supplere:

Torben wrote:
Tage Rosgård wrote:
Det jeg kritisere ved Anette er at hun siger følgende.

Emnet tvillingesjæl er ikke noget som indgår i åndsvidenskaben.

(dette er usandt, da man godt kan finde det i mange åndelige og spiritelle bøger)

Det er meget muligt, men når Anette siger åndsvidenskab, så tror jeg bestemt hun mener "Martinus åndsvidenskab" og her nævnes begrebet tvillingesjæle ikke. Der er faktisk slet ingenting, der minder om det, så det vækker klart skepsis blandt mange af forummets læsere - (men det kan sagtens være rigtigt alligevel).

Ja, med ordet "åndsvidenskab" menes der som udgangspunkt her inde i MartinusForum "Martinus Åndsvidenskab". Lige som der med "kosmologi" menes "Martinus Kosmologi".

Quote:
Quote:
At da det bygger på en gammel romantisk idé om, at ens perfekte halvdel som kan gøre en til et helt menneske, findes et sted derude.

(dette er også usandt, jo mere man udvikler sig åndeligt, øger resikoen for at møde sin tvilligesjæl)

Det ved jeg intet om, men igen er det noget, der ikke beskrives i Martinus' værker.

Mit svar beror på, at denne holdning ikke underbygges i Martinus' kosmiske analyser. Tværtimod, kan jeg vist godt tillade mig at sige (som vist også Frank skrev). Læs evt. Martinus' bud på parforhold i artiklen "Blandt en ny verdenskulturs fødselsveer"

Quote:
Quote:
I åndvidenskaben lærer vi netop om, hvordan vi selv frit og uafhængigt skal udvikle os til at blive en helt og fuldkomment væsen.

(dette er delvis usandt, da martinus ikke har skreven noget om personlig udvikling / beabejdelse af bandomstraumer og den slags).

Det jeg tror Anette mener her - og hun må lige rette mig, hvis jeg tager fejl :) - er, at vi udvikler os fra dyreriget mod at blive det færdige menneske i guds billede. Det er en proces vi alle undergår og denne proces er meget detaljeret beskrevet i Martinus' litteratur. At blive et helt og fuldkomment væsen, som Anette nævner indebærer, at vi får bragt vore to mentale kønspoler i balance, altså både den maskuline og den feminine, som findes i alle væsner. Dette er en millionårig udviklingsproces, der ikke er knyttet til noget andet væsen (altså en tvillingesjæl); det færdige menneske i guds billede har begge poler i balance og er altså hverken mand eller kvinde, men dobbeltpolet. Så det at være dobbeltpolet har i Martinus' verdensbillede ikke noget med en anden sjæl (tvillingesjæl) at gøre.

Jo, det var en korrekt uddybning af mit svar og hvad jeg mente, Torben. Og som Kjeld også skriver, så er der masser af guide/vejledning til personlig udvikling i Det Tredje Testamente, ja faktisk handler hele DTT om individets udvikling op igennem spiralkredsløbet. Og det er korrekt, at Martinus Åndsvidenskab/Kosmologi ikke beskriver fx. barndomstraumer og behandling af dette, det hører efter min mening også mere mere hjemme i psykologien/psykoterapien/psykiatrien end i åndsvidenskaben. ;)

Quote:
Da udenforstående nemt kan forvente at i foreksempel i forumnet der heder generalt, at der kan diskuteres, alt lige fra dags-opblevelser til den åndelige verden.

Jeg vil blot supplere Torben svar med, at teksten på Forsiden af denne hjemmeside "På dette internetforum kan interesserede føre samtaler og stille spørgsmål om alt, der vedrører Martinus Kosmologi" (...) og hele velkomsthilsenen (http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewforum.php?f=2;action=display;threadid=30 2" class="bbcode_url">som kan læses her) gerne skulle forklare, hvad indhold, formål og hensigt med dette forum forventes at være - og hvilke rammer og regler der gælder herinde. :)

Kære Tage, med disse informationer håber jeg meget på, at du nu læser mit første indlæg på en helt anden måde. CHOKU REI (som jeg formoder du kender betydningen af ;)).

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 19/01/2005 22:01

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: