Hej Lars.

Jeg tror, at det at vende den anden kind til, er individuelt fra person til person. Vi har vel alle sammen ting som vi brænder for, hvor vi synes vi selv har set noget af lyset, og derfor vil vi skinne på andre mennesker med dette lys - og ofte oplever vi så, at det lys vi selv synes vi sender ud, kun spreder uenighed og frustrationer - det sker for alle, tænk bare på, hvor stor ravage Jesus lavede på sin tid. Jesus havde så den store fordel, at han vidste, at det var lys han sendte ud - vi andre er jo nødt til at være noget mere famlende - jeg kan i masser af tilfælde kun sige, at jeg har gjort mit bedste, men jeg aner virkelig ikke, om det objektivt set er det bedste jeg har gjort i situationen. Her er det vel kun os selv der kan vurdere, hvornår vi skal søge at sprede vores "lys", og hvornår det er bedst at lade være. Vi må jo kigge på de reaktioner vi møder undervejs, og så herudfra afgøre, om det er bøvlet værd.

Jeg er selv engageret omkring flere ting i min daglige tilværelse. Ofte møder jeg så den indstilling - "hvorfor bekymrer du dig om det, du kan alligevel ikke ændre på det. Brug i stedet dine kræfter der, hvor du selv kan ændre på tingene". Og det er jo rigtigt nok - men for mig er så spørgsmålet i mange tilfælde, at hvordan kan man vide, at man ikke kan ændre på noget, hvis man ikke har prøvet? Hvis ham der opfandt flyvemaskinen, havde holdt sig til det andre fortalte ham, at han kunne ændre på, så havde vi ikke haft flyvemaskiner i dag - og sådan er det vel med alle store opfindelser. Og her mener jeg, at vi hver især må prøve os frem - at andre fortæller os, at vi spilder vores tid, det kan vi kun selv afgøre, og vi må gøre os erfaringer og så med tiden finde frem til, hvordan vi bedst bruger vores tid til fremme for vor egen udvikling.

Hvis to børn slås - her ville jeg prøve at gribe ind, men hvis to rockere slås med knive, så ville jeg nok gøre noget andet. Men jeg synes det er svært at fortælle andre, hvad der er bedst at gøre, her spiller vores egen livserfaring en stor rolle med hensyn til, hvad vi gør.

Jeg mener man skal finde sin egen balance mellem at lade stå til og bare lade andre være som de er, og så prøve at påvirke dem. Det er vel trods alt meget få mennesker, der er en af disse to yderpoler, hvor man enten er ligeglad med alt, lader det hele sejle, og aldrig griber aktivt ind i noget, for alt er jo som det skal være, eller den anden yderpol, hvor man vil påvirke alt og alle med sine egne ideer og meninger.

Hej Lars1 og Svend

Martinus har forklaret, at udtrykket "at vende den anden kind til" betyder, at man skal vende sin "menneskelige side" til.

Og hvad er så den menneskelige side? Det er det samme som at have forståelse for andres udviklingstrin, fordi man selv har befundet sig på samme udviklingstrin og haft tilsvarende oplevelser. Men lige så vel som man på vores udviklingstrin kan lide af forstærket intelligensudvikling i forhold til sin følelsesudvikling, kan man også lide af forstærket følelsesudvikling i forhold til intelligensudviklingen. Førstnævnte giver sig til udtryk som "djævlebevidsthed" og sidstnævnte som "tossegodhed". Og ingen af disse to bevidsthedsformer er "menneskelige" - de er jordmenneskelige.

Overbærenhed, forståelse og medfølelse er ord jeg forbinder med menneskelige egenskaber. Men det betyder ikke, at man ikke også kan møde situationer, hvor det er det mest næstekærlige at forsvare sig eller være bestemt. Jeg har fx læst, at Martinus nægtede forstyrrende personer adgang til sine foredrag, for at undgå at én person skulle ødelægge hans foredrag for resten af tilhørerne. Men han gjorde det garanteret på en venlig måde.  

Vi har jo ikke udviklet vores menneskelige egenskaber til samme grad af fuldkommenhed som Martinus. Vi øver os højst. Og vi er født i en ufuldkommen verden, hvor vi omgiver os med jordmennekser som os selv, der heller ikke formår at udfolde fuldkommen næstekærlighed i enhver situation eller over for hvert eneste menneske, vi møder på vores vej. Derfor er verden den perfekte "kravlegård" for kommende generationer af kristusvæsner, fordi vi her kan begå fejl og møde vores egne fejl igen hos vores medjordlinge.

Herved lærer vi at kende os selv og dermed vores medmennesker. Og herved lærer vi at forstå, hvornår vi står over for "børn", som har gavn af vores hjælp, og som vi kan hjælpe - eller hvornår vi evt. overreagerer på grund af forstærket følelsesudvikling eller forstærket intelligensudvikling.

Med andre ord: Vi bliver til rigtige mennesker med intelligens og følelse i rette forhold, så vi til sidst udelukkende er i stand til at møde verden med vores menneskelige side. Det bliver rart.

Venlig hilsen
Petersh

J

Hej Jacob

Jeg tror du misforstår mit indlæg.

Du er i yndest hos mig 
Jeg er selv pacifist.
Selvom jeg ikke personligt synes inaktivitet er det samme som absolut næstekærlighed, så mener jeg da at den måde du lever dit liv er helt ok med mig (hvordan skulle det kunne være andet?).

En enkelt ting dog. Er man pacifist hvis man i en 911 tråd fortæller andre om at være pacifist? Er det ikke en form for angreb på dem der ynder at diskutere 911?

Tænk over den du 

Med kærlighed

Lars

Hej Jacob.

"Hvad så med fluen i mælken?" er jeg sikker på nogen vil tænke.

Kh Ejby

J

Jeg synes slike innlegg er SÅ BRA for det gir anledning til kryss-søg i Martinusbøgerne efter information om disse begreper. Det gir en annen form for innsigt enn læsning "fra perm til perm". Så takk Lars for å bringe dette emne på banen!

Jeg er også pascifist. Men jeg håber at jeg ikke er passiv. Det er to forskellige ting

Den største misforståelsen av pascifisme er at demonstrere mot krig og kaste sten på politiet!

Det er mange store mend og kvinder i historien som har utrettet storhetsdåd med ikkevold. Ghandi, Mandela, Rigoberta Menchú, Aung San Suu Kyi.
Når tiden er moden får vi måske se en slik person i Midtøsten også.

Jeg arbejder hardt med dette i mitt liv, lokalt, der jeg er. Være venlig mot alle, ikke bagtale (vanskelig!!) og snu negativitet til noe positivt (også vanskelig!).

Martinus bruger begrepet "At vende den anden kind til" mange gange i Livets Bog. Det er et citat fra Bergprediken. Det er flere eksempler som nevnes der:
Vil noen saksøke deg og ta skjorten din, så la ham få kappen også.
Om noen tvinger deg til å følge med én mil, så gå to med ham.
Gi til den som ber deg, og vend ikke ryggen til den som vil låne av deg.
Vi får vite hvordan guddommen ser på det hele:
For han lar sin sol gå opp over onde og gode og lar det regne over rettferdige og urettferdige.

Som beboer på denne jord behøver man ikke gjøre noget som helst for å fortjene at solen går opp. Den skinner på meg uansett hvordan jeg er. Å behandle mennesker med kærlighed uansett hvordan de er mod meg, det er målet. Og det er såååå vanskelig!

I LB6 2237 beskriver Martinus det ulogiske i å ta igjen. Når man mister perspektivet på reinkarnasjon og det levende væsens evige liv, kan man lett få misoppfattelsen at de kan befordre deres egen lykke ved at gøre andre ulykkelige, og selv opleve den virkelige fred og frihed ved at holde andre i ufred og undertrykkelse eller tvang.
Martinus skriver videre at vi er skjæbnemessig forbundet med andre væsener helt inntil man har tilgitt hverandre og kommet til forståelse.

Vi ser her, hvor tåbeligt det er ikke at følge de vises ord eller Kristi bjergprædiken om at vende den højre kind til, når man bliver slået på den venstre, hvilket altså vil sige, at gøre alt for at komme til at skabe fred ved hjælp af fred og forståelse og ikke ved hjælp af krig, drab, tortur og undertrykkelse eller gengældelse af ondt med ondt.

Enhver gengældelse af fjendskab med fjendskab eller krig med krig er en væremåde, der umulig kan skabe fred, den vil derimod uundgåeligt forlænge fjendskabet eller krigen.

Kærlig hilsen
Oscar

Hej Jacob

Jeg var lidt hurtig før - var på vej ud af døren.

Jeg synes du er en super fyr og jeg sætter meget pris på din pacifisme. Du formår at tage den en skridt længere og vende den en ekstra gang og det giver mig stor indsigt og glæde. Tak for det

Jeg er selv pacifist og derfor synes jeg det er spændende at have en dialog om nuancerne. Jeg ser det nemlig ikke helt ligesom dig, men derfor synes jeg naturligvis at det er helt ok at du er som du er alligevel.

I dit billede med tennisbanen og golf banen så har jeg et spørgsmål. Spreder man fred ved at gå ind på tennisbanen og råbe "kom dog over og spil golf!"?

For mig er en 100% pacifist en person der tillader alle andre at være som de er. Så nemt kan det vel egentlig siges eller?

Derfor mener jeg at hvis man fortæller andre at det er bedre at være pacifist eller at de ikke skal bruge tid på tennis, golf eller 911, så er man inde på deres område, hvilket et et mildt angreb på dem for det de nu synes er det mest vigtige, kærlige osv.

En anden ting er så information og viden. Som jeg ser det så er fakta fakta og sandhed sandhed. Og det har i sig selv intet at gøre med angreb, straf, hævn e.l. Men naturligvis er det ofte tilfældet at vi tillægger disse følelser til informationen/sandheden, men det er kun fordi vi ikke er udviklet nok til at se sandheden som blot sandhed. Sandheden har ingen følelser, de kommer først når vi selv tillægger dem til sandheden.

Hvis en person myrder en anden person, så er det sandheden. Om jeg vælger at straffe eller afsløre denne person det er op til mig og uafhængigt af sandheden om selve mordet. Når jeg ønsker at kende sandheden om 911 eller hvorfor en person er blevet bedt om at holde pause her fra forummet, eller ufor'er, eller banksystemet osv osv så er det for at forstå sandheden. For mig ligger der ingen bebrejdelse i disse ting for Martinus har lært mig og jeg føler intuitivt at de jo kun kan gøre det de nu engang er udviklet til. Jeg har tilgivet dem på forhånd. Jeg elsker dem som alle levende væsener og jeg ønsker dem kun det bedste.

Betyder det så at det bedste jeg kan gøre er at lukke øjnene for sandheden? Det mener jeg personligt ikke. Tværtimod mener jeg at det ofte er mest næstekærligt at bringe sandheden frem i lyset, der hvor dem der har lyst til at lære noget af den kan vælge at gøre dette.

Som jeg ser det har skjult sandhed en tendens til at udvikle sig negativt. Man graver et dybere og dybere hul for sig selv. Det betyder naturligvis ikke at jeg bare vil afsløre folks hemmeligheder, hvis de har betroet dem til mig. Den personlige fortrolighed er noget helt andet. Men folk der udnytter en magt de er blevet givet til noget der ikke var meningen da de fik denne magt tildelt, dem synes jeg det er næstekærligt at afsløre. Ikke fordi det er det bedste for dem (det er det som oftest måske nok, men det er ikke mit område), men for at give dem der har tildelt dem denne magt mulighed for at kende sandheden, så de kan træffe deres egne helt frie valg.

Hvad har så alt dette at gøre med at vende den anden kind til? For mig betyder denne sætning at alt hvad der gøres i forhold til mig, det skal jeg tilgive og elske så vidt det er mig muligt. Men det betyder ikke at jeg skal lukke øjnene for sandheden. Det betyder heller ikke at jeg skal tage parti for det dyriske væsen der udnytter et svagere væsen. Sandheden viser hvem der er den forudrettede og det er denne person jeg bør yde min hjælp til i form af at stoppe udnyttelsen i det omfang jeg har evner til dette. Samtidig skal jeg hjælpe den udnyttende part på den mest næstekærlige måde, men det er for mig ikke at vende ryggen til eller lukke øjnene.

Man kan så sige at hvem kan vide hvad sandheden er og det er jo rigtigt. Det er det svære. Men det ændrer ikke ved princippet. Jeg føler det som min opgave at forstå sandheden så godt som jeg evner på ethvert tidspunkt.

Du skriver at dem der jager sandheden jager levende væsener. Hvordan det? Når jeg læser DTT jager jeg vel sandheden, men det er ikke det du mener vel? Du har nok ret i at det gælder for mange, men det betyder ikke at det er en sandhed. Jagede Martinus levende væsener? Jeg mener sandheden er sandheden - alt det andet er noget vi tillægger den.

Du har ret i at mange af de links jeg har vist anklager folk for det ene og det andet og det er ikke næstekærligt. Det viser så hvor udviklet de mennesker der har lavet disse er og det kan vi jo ikke bebrejde dem. For mig har det været vigtigere at give et alternativ til den information vi ellers bliver præsenteret for. Jeg synes det er vigtigere end at dem der har lavet dem er anklagende. Måske viser dette at jeg ikke selv har nået et så højt udviklingstrin.

Med kærlighed

Lars

J

Hej Jacob

Jeg ser det stort set som dig og jeg synes det er dejligt at høre din måde at beskrive det på. Jeg har skrevet mange, mange indlæg om væren og om det blot at være opmærksom. Det er der vi kommer hen og det er nok det vigtigste at være opmærksom på.

Du skriver at jeg burde lukke mine øjne for sandheden findes bag dem. Jeg kunne ikke være mere enig.

For mig taler vi om to forskellige ting eller måske den samme ting på to forskellige planer. Min pointe er at der skal være plads til det hele. Vi skal give hinanden lov til at tale på forskellige planer, om forskellige ting osv.

Jeg forstår at pacifisme er det eneste rigtige for dig og det respekterer jeg. Men respekterer du hvis det ikke er det eneste rigtige for mig? Dette er netop pointen i mit første indlæg i denne tråd. Du kæmper for freden, hvilket også er en kamp. Når vi spiller tennis råber du "kom og spil golf", når vi laver mad råber du "kom og spil golf", når vi går en tur råber du "kom og spil golf".

I denne metafor er jeg enig med dig i at "spille golf" er et meget udviklet sted at være og det er der vi alle kommer hen på vores vej. Men du tager ikke hensyn til om vi eventuelt er der, om vi har langt igen og ikke kan være der (endnu), om vi måske er forbi dette stadie. Måske råber du til Tiger Woods "kom og spil golf", "kom og spil golf" mens han sidder og spiser eller du råber til en handicappet uden arme og ben. Du er som en håndværker der kun har en hammer. Hvis din kollega er igang med en lille skruetrækker, så råber du "her prøv hammeren" eller hvis han er igang med at sætte et stort vindue i, "Her er hammeren".

Jeg forstår godt at det er der DU er og det er dejligt og jeg glædes for dig. Jeg ønsker ikke at du skal ændre dig og jeg er sikker på at du er nået langt i din udvikling. Som sagt er jeg også 100% enig i dit syn på sandhed. Jeg ønsker bare at vi også kan få lov til snakke om noget andet her på dette forum.

Alt er såre godt. Lev i nuet. Vær mennesket i Guds billede. Der er vi på vej hen allesammen. Tråde om dette er dejlige og jeg deltager gerne i disse.

Vegetaropskrifter, musikindlæg, diskutioner om X0 osv osv har andre formål. Det er "sandhed" på andre planer. Eller måske er det blot underholdning. Men det er også dejligt. Lad os give hinanden lov til dette også.

Min pointe er simpel. Lad os respektere hinanden og give hinanden lov. Lad os ikke ødelægge hinandens tråde med vores egne mærkesager. Lad dem der er i gang med at spille tennis spille tennis og dem der vil spille golf spille golf. Her mener jeg ikke i deres liv som helhed, vi aner jo reelt intet om hinanden. Nej jeg mener bare i en lille tråd. Lad os respektere trådens emne, så vi alle kan hygge os med det. Vi kan så deltage i hinandens tråde. Ikke for at trække dem over mod vores egne mærkesager, men for at lære noget nyt, eller blot opleve noget. Og vi kan lade de tråde ligge som vi ikke har interesse i eller ikke er enige i. Lad os tillade at vi er forskellige, at vi på forskellige tidspunkter har forskelligt fokus, at vi nogle gange spiller golf og andre gange spiller tennis.

Ved at tillade vores forskelligheder skaber vi freden.

At kæmpe for freden er kamp - ikke fred. At acceptere alt som det er er fred, er at vende den anden kind til. At elske alt som det er er mennesket i Guds billede.

Med kærlighed

Lars

J