Kære alle ...
Sidder og læser en af Johannes Møllehaves erindringsbøger … et sted skriver han at …
†… det er ikke tilfældigt at ordet at kende og ordet elske på hebraisk er det samme ord. Kun den vi elsker lærer vi at kende. Kun når vi er elskede tør vi give os til kende … â€
Det satte tanker i gang!
Der er nogen mennesker som vi elsker øjeblikkeligt; vi ved vi ikke har mødt dem før – i hvert fald ikke i dette liv – og dog så elsker vi dem fra første gang vi oplever dem. Det har jeg været heldig at få lov til at opleve flere gange.
Første gang … jeg så ham på afstand, så ham gå og arbejde, hans måde at bevæge sig på, hans måde at stå på, så vendte han sig om mod mig og kiggede på mig … og jeg vidste bare, at ham der, ham elsker jeg … jeg gik hen til ham og sagde noget til ham og han svarede … Jeg oplevede en kærlighed … som Benny Andersen skriver … â€at jorden åbner sig under mig når jeg ser dig min elskede – men en særlig luftlim holder mig fast, så jeg kun synker lidt ned i knæeneâ€. Men udover den helt åbenlyse forelskelse og fortabelse, så oplevede jeg, at jeg på den en gang både hyggelige og skræmmende måde VIDSTE, at jeg KENDTE ham … en følelse af at … †HEJ! Min gamle kære ven, hvor har du været væk længe. Og hvor er det godt at se dig igen …†Den slags venner som man kender helt ind i deres rod og som kender en tilbage og elsker en med alle de ufærdige sider man har.
En anden gang … jeg havde oplevet hende i forbindelse med mit barns børnehave … hun havde barn samme sted … men vi talte ikke samme … og jeg så hende i toget hvor hun altid kom flyvende ind, lige inden dørene smækkede i. Den første gang vi talte sammen, var da vi begge kom for sent til toget efter at have ræset om kamp på cykel … så talte vi sammen som om vi havde kendt og elsket hinanden siden vi var små … Og i dag er hun min bedsteste veninde, og jeg elsker hende, for jeg kender hende og hun kender mig. Men igen, det var som om vi kendte hinanden inden i selv bevidst vidste det. Og derfor elskede vi hinanden fra første ord …
OG endnu en gang … jeg skulle bare se et billede og læse et par ord han havde skrevet, så vidste jeg igen at … ham der, ham elsker jeg. Og han elskede mig, ud fra et billede og et par skrevne ord … jeg følte, at jeg kendte og elskede ham inden jeg mødte ham, og det blev berigtiget og beseglet da vi så virkelig mødte hinanden. I dag er vi hinandens bedsteste venner; er parat til at gå gennem ild og vand for hinanden – for vi kender og elsker hinanden.
I de her tilfælde er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg i tidligere inkarnationer har mødt og lært disse mennesker at kende, måske over flere liv og derfor kendte jeg dem fra første blik og ord i dette liv.
Men … er det sådan med det at elske … kan vi først elske når vi kender … eller som Johannes Møllehave siger, når han vender det på hovedet og siger vi lærer at kende fordi vi elsker?
Nogen mennesker møder vi for første gang, og holder af dem med det samme – det siger man så er noget kemi; ja, vi er på bølgelængde … ren medmenneskelig sjælelig kemi … så bliver det at kende og elske en nem sag …
Men … der hvor det så bliver sværere er, når vi skal prøve at elske dem vi ikke kender og ikke mindst at kende dem vi ikke elsker, for måske blot at kunne respektere og acceptere dem som vi kun kender til – så bliver det straks sværere.
Derfor … jeg vil gerne at du, jeg og vi kan gå ud i din, min og vores nære og fjerne verden - for at møde og kende og elske; og møde og elske og kende.
KnuSøs
Jo mere man kender til dyr jo mere holder man af dem .... men mennesker... hummmm
det er en anden sag
Sikke et dejligt indlæg, Søs 
Ja, jeg kender det også... mødet med en sjæleven eller en, hvor man bare mærker i hver en fiber i sin krop, at den person har man kendt før. Det føles som en hilsen fra det hinsides, når man møder dem her i dette liv.... og giver ekko eller resonans dybt inde i sjælen. Det er så let at elske og omfavne disse.
Straks er det sværere, hvis vi står overfor mennesker, som håner os, ser ned på os, modarbejder os, er grove el.lign.... Hvordan skal man lære at elske dem? Jeg er der ikke endnu, men der er en sætning, som Martinus har udtalt, og som jeg nogle gange siger i mit indre, når jeg står overfor en der er ubehagelig:
Hos mig har det virket, for når jeg siger denne sætning, så åbner jeg for kærlighedsenergien... og ser den anden person i et nyt lys. Herefter bruger jeg nogle gange den metode med at flytte fokus og "tvinge" mig selv til at finde mindst 3 positive ting ved vedkommende, som jeg så opremser i mit indre. Det er rigtig god medicin mod mørke tankeklimaer 
Kærlig hilsen
Anette
Ja bare øsøs
Godt du tager en frem fra den gamle verdens impuls det er god træning - der er vel ingen som er ikke kan se han
har visdom trods det han ikke tror på reinkarnation.
mødet mellem den gamle og nye verdens impuls er den største udfordring som sagen står overfor så mere af det jeg
har også nogen, men dem gemmer jeg lidt endnu - det er ikke klar !
mvh
larskrog
Tak!
… Hos mig har det virket, for når jeg siger denne sætning, så åbner jeg for kærlighedsenergien... og ser den anden person i et nyt lys. Herefter bruger jeg nogle gange den metode med at flytte fokus og "tvinge" mig selv til at finde mindst 3 positive ting ved vedkommende, som jeg så opremser i mit indre. Det er rigtig god medicin mod mørke tankeklimaer
Altså …. Lige nu er jeg midt i en vanskelig situation med et familiemedlem som opfører sig … ubehageligt … og det har været svært at takle på en kærlig måde … og så sender du lige nu disse guldkorn … de vil helt klart være en hjælp i den aktuelle situation … og jeg håber og tror på, at jeg også fremover vil træne mentalhygiejne med præcis disse guldkorn som udgangspunkt … TAK for dem.
Det der med at tvinge fokus, som du siger, og finde positive ting at tænke om det/den ubehagelige man står over for, er jo alt andet lige noget nemmere når man fx står over for en man kender. Men igen, når man står over for fx en man ikke kender og vedkommende opfører sig ubehageligt, så kan det jo være lidt svært at finde de der positive ting at tænke – bortset fra den helt vidunderlige kendsgerning … "Også du er et guddommeligt væsen, og et guddommeligt væsen er det naturligt at vise kærlighed"…
Super!
KnuSøs
Skriv et svar