Hej på ny 
Er det ikke sjovt, at den nye Lars Von Trier film, kan få folk til at udvandre fra en filmforvisning?
Når man tænker på, hvad der ellers har været af blods/voldsudgydelser på film. Så må det virkelig være en vild film.
Personligt kan jeg sagdens se actionfilm, med masser af "tju-bang"
Men jeg kigger altid efter thrillere, når jeg vil underholdes. Eller en god gang X-Men, er heller ikke at foragte.
Men der er film, hvor jeg bakker ud. Hvis jeg føler film bliver meget direkte onde, så magter jeg det ikke.
Den musik man kan nyde, og de film som man kan nyde, kan man vel bygge en psykoanalyse op omkring. Vel ikke noget nyt.
Hvordan er det med jeres interesse yderpunkter/kontraster?
Jeg kan nyde (i mindre mængder) voldsom heavy metal musik, for at sætte en følsom kærlighedssang på, lige efter jeg nød, de voldsomme rytmer fra metalmusikken. For det ER trods alt mest musikken i sig selv, som det er jeg nyder i heavy musikken.
Jeg har lige set NO COUNTRY FOR OLD MEN. En noget blodig og noget psykopatisk film. Og jeg synes det er en ok film. Men faktisk, er den FOR ond til mig. Sært jeg gider se den 😮 Eller er det? :
Og hvad med THERE WILL BE BLOOD?
Kender i de film?
Eller er i helt ude over det, med at se grumme ting på tv?
Hej Claus 35.
Med hensyn til film, så har jeg efterhånden et meget belastet forhold til langt de fleste film. Vold er en væsentlig bestanddel af mange film, og jeg mener at vold avler vold, så jeg boykotter mange af dem. En film som antikrist kunne jeg aldrig drømme om at se. Men i det hele tager har jeg aldrig interesseret mig ret meget for film i det hele taget, for langt de flestes vedkommende kan jeg kun koncentrere mig i et kvarters tid, så er tankerne alligevel alle mulige andre steder henne. Nævn en film, og du kan næsten være sikker på, at den har jeg ikke set - eller måske har jeg set en halv time af den.
Men hvad er "voldsfilm" når det kommer til stykket? Er "Ringenes Herre" eller "Der untergang" voldsfilm, der er jo også mord og drab inkluderet. Min aversion mod film inkluderer ikke sådanne film.
Men der er intet så uhyggeligt, som at tænde for TV Avisen 😮
Kun een gang, har jeg været seriøst bange for en film. Og der var jeg sølle 13 år, og lå under min dyne, og EKSORSISTEN 😮 😮 😮 😮 Uha da da!!
Men jo ældre jeg bliver, desto næmmere har jeg til væmmelse, eller det stik modsatte.
Men, hi hi ha ha, hæ hæ. Sidst jeg næsten fældede i glædeståre, ved at se noget i TV....... Var da Tom Kristensen vandt Le Mans, for ottende gangt..... 
Hej Claus 35
Nej, det har du ret i! Tv-avisen er det værste... Jeg kan godt blive skræmt, når jeg ser mennesker, der i deres livs sorg, sværger blodhævn - i Danmark i år 2009! 😮 
Når jeg ser sådanne indslag, ville jeg ønske, at de ville kunne støtte sig til Martinus' fantastiske verdensbillede. Men jeg ved også, at de højst sandsynligt slet ikke ville finde glæde ved analyser om karma, genfødsel og den slags...
Til gengæld glæder jeg mit til at se Lars von Triers "Antichrist"! (Hvis jeg tør). Jeg elsker hans film (med undtagelse af "Direktøren for det hele", som jeg godt kunne have været foruden).
Hvis det blot er mord, blod og vold for ondskabens skyld, står jeg af. Men et godt gys siger jeg ikke nej til. Jeg foretrækker dog at se film på dvd, så jeg kan snuppe en pause, hvis det bliver for spændende.
Men jeg må indrømme, at jeg i de senere år er begyndt at følge mig i bedre selskab med "Barnaby" end "The Shining" en lørdag aften foran skærmen. Hvis jeg er i Kleenex-humør, kan "Forest Gump" få mig til at tudbrøle i timevis for tyvende gang - oh, gru! :'(
Når det gælder musik, bryder jeg mig ikke om metalgenren. Jeg hørte et nummer med Slipknot i radioen forleden, og jeg syntes virkelig, at det var ubehageligt og en meget, meget negativ og livsnedbrydende musik - hvorimod nogle af mine kolleger synes, at man kommer i godt humør af tung og dyster dødsmetal. ???
Sådan er vi heldigvis så forskellige...
Venlig hilsen
Petersh
Uha, jeg synes den der Antichrist, ser rigtig rigtig grum ud. Og, uuuuuuuuuha dada, hvor kan Willem Defoe lyde ond. Fed skuespiller, ham Defoe 
Ellers så glæder jeg mig, til at se FRYGTELIG LYKKELIG på DVD 
J
J
Det er sådan jeg tolker Echart Tolle, når han snakker om, at man kan prøve at observere verdenen, uden at fortolke den. Genialt Jacob 
Den er virkelig fantastisk og jeg vil gerne anbefale den til alle som kan li' en go' film.
Hvis man reagere på Lars Von Triers film, vil man hurtigt væmmes, forarges eller kategorisere.
Men hvis man bare ser den med sine døde øjne, er det en oplevelse.
Hvis man bruger sin intelligens vil man måske blive efterladt. Hvis man bruger sine følelser, vil man måske blive såret. Hvis man bruger ingen af delene er Hr. Von Trier med dig hele vejen.
Hej med jer
Jeg har lige set Lars von Triers "Antichrist". Til min store glæde er den slet ikke så væmmelig, som jeg frygtede. Set med kosmologiske briller (og måske også uden) er filmen faktisk meget positiv i sin morale (hvis man kan tale om en sådan - se den selv!).
Ud over at være stor, stor billedkunst og fortællekunst, lykkes det Lars von Trier at skildre kampen mellem naturens uransagelighed og menneskets forsøg på at forstå livet som et følelsesmættet (og tilpas bloddryppende) drama mellem to personer. Filmen viser simpelthen vejen ud af dyreriget vha. ærlige billeder og realistiske følelsesskildringer. Jeg vil måske endda gå så langt som til at sige, at det er den von Trier-film, jeg bedst forstår (hvor sært det end lyder i mine egne ører)!
Se den, se den, se den! (Og lad endelig være med at frygte den pga. de klip, der er blevet fremhævet i medieomtalen).
Venlig hilsen
Petersh
PS: Jeg valgte bevidst at se filmen om formiddagen, fordi jeg plejer at få biografen for mig selv på det tidspunkt og samtidig slipper for popcorn-snakkende teenagere. Men til min overraskelse var der 12 teenagere til stede ved forevisningen ud over mig som den eneste voksne. (Det var ikke en skoleklasse). De så den tydeligvis ikke som den store kunstfilm, den også er, men som en splattergyser, og de kunne lige så godt have inde at se "Teen Werewolf II". Hver gang der blev blottet følelser, kønsorganer eller blod, grinede de. Hvor er den menneskelige forsvarsmekanisme forunderlig. 