Hej Ejby.

Helt grundlæggende og kort fortalt, synes jeg at tricket til "overlevelse" i denne tid, er fokus på ens evne, til at have et kærligt tankeklima, og ikke deltage i den populære "dem mod os" kultur.

Og noget som også er udfordrene, er tanken om den verden, som vores børn skal opleve fremover. For selvom vi ved at "alt er såre godt", så er jeg personligt, så ufattelig angst for vold, krig, racisme og religiøs fanatisme, så jeg næsten ikke tør leve i denne tid.

Alligevel, er jeg i denne tid mere lykkelig, end jeg har været længe

Hej Ejby

Gode spørgsmål og jeg vil gerne dele mine personlige oplevelser med dig.

Jeg oplever alt hvad der sker som guds direkte tale til mig og at mit liv gælder om at udnytte alle de evner jeg nu har til at opleve denne tale og de råd og kærlig vejledning der samtidig ligger i det.

Jeg oplever at værdien ligger i spørgsmålene mere end i svarene. Når jeg finder på løsninger og svar så oplever jeg at det styrker mit ego og bidrager til at holde mig adskilt fra andre og helheden, da andre ofte har lidt andre løsninger og svar. Enhver opdeling eller splitning holder mig fra at blive et med altet (gud om man vil).

Hvis jeg oplever angst så oplever jeg angst, hvis jeg oplever glæde ved livet så oplever jeg glæde ved livet. Værdien ligger for mig i opmærksomheden på dette og når jeg har ønske om at ændre noget, så trækker det mig væk fra opmærksomheden og mod mit ego, så derfor ligger værdien også her i at jeg er opmærksom på at jeg ønsker at ændre det fremfor en eventuel løsning mit ego kan styrke sig ved.

Vi lever i en hård tid og personligt tror jeg det bliver meget hårdere. Dejligt for sikken en mulighed for at jeg kan udvikle mig videre. Jeg ved jo at jeg lever evigt, så hvad er der at være angst for? Det er dejligt at jeg får lov til at skifte denne krop ud, når den har tjent mig længe nok og så får jeg helt automatisk en ny - hvad kan være mere guddommeligt?

Jo mere jeg bliver mæt af mørket og lidelserne desto mere udvikles min glæde og min livslyst for at være en del af denne vidunderlige fysiske verden.

Med kærlighed

Lars 

Hej Ejby

Egentlig synes jeg ikke, at tiden er så vanskelig. Jeg bor i en dejlig lejlighed. Jeg får den mad jeg har brug for. Af og til lidt for meget. Jeg er også i den heldige situation, at jeg ikke har så forfærdelig meget at miste, når krisen en gang imellem stikker sit ansigt frem i medierne. Ja, jeg synes egentlig ikke, det er så slemt.

Det er klart, at jeg har mit at slås med på det personlige plan og i forhold til de mennesker, jeg møder i min dagligdag. Men her har Martinus heldigvis reddet min dag. Jeg ved for det første, at det ikke nytter at kæmpe mod livet. Jeg ved også, at der er en årsag til alting. Hvis jeg giver mig tid at tænke lidt over en eller anden dum situation, som dagen har budt mig, så har jeg i form at Martinus' kosmiske analyser et formidabelt redskab til at granske guds skaberværk.

Og slår det ikke til med lidt eftertanke - det hænder jo - så har jeg fået øjnene op for bønnens kraft. Jeg kan jo se, at der er situationer i mit, hvor jeg umærkeligt er ledt i en retning, jeg næppe selv havde valgt uden hjælp fra forsynet.

Endelig kan der være de dage, hvor alt bare går galt, og jeg handler højst uhensigtsmæssigt. I hver fald ikke som én, der har læst ret mange kapitler i "Livets bog". De dage må jeg tage til takke med min egen ufuldkommenhed og håbe, at jeg lærer af mine fejltagelser, så de ikke gentager sig. Og eventuelt krydre dem med en håndfuld bønner.

Havde jeg boet i Rwanda, eller havde jeg være burgris på Jens Hansens bondegård, ville jeg selvfølgelig have oplevet livet anderledes, og jeg ville have haft noget helt andet, som livet skulle lære mig. Men det er heldigvis en helt anden historie - vel nærmest min egen forhistorie...

Venlig hilsen
Petersh

Hej Ejby.

Jeg ser livsoplevelsen som en form for kamera, der kan zoome ind og ud. Hovedparten af menneskeheden, i den vestlige verden i hvert fald, lever med en livsoplevelse, hvor deres kamera er zoomet helt ind på fuld forstørrelse, det vil sige deres livsoplevelse er fokuseret meget på deres nuværende liv, den sten der ligger lige foran dem her og nu på fortovet, den mand med blød hat der kører langsomt lige foran, og faren for alt det der kan ske om det næste hjørne - de mangler derfor engang imellem at kunne zoome lidt ud, og få et større overblik. "Lev livet nu", eller "Vi lever kun én gang", er mantraer, der får fokus til at snævre ind. Via et studium af Martinus, eller andre retninger, kan man få muligheden for, at lade kameraet zoome lidt ud, og dermed få et indblik i, at livet er andet end en selv, ens egen lykke og det liv man har lige nu. Mange mennesker, som ellers ikke er specielt religiøse eller åndeligt søgende, finder for eksempel stor glæde i at kigge på nattehimlen, netop fordi det giver dem en idé om, at de ikke selv er verdens navle - på denne måde mener jeg, at de zoomer ud og væk fra deres egne problemer og får et indblik i, at verden trods alt er større end som så. Når man zoomer ud, bliver man selv mindre, og dermed synes ens egne problemer også pludselig at være mindre.

Jeg mener, at en stor del af det at tackle hverdagens problemer, ligger i det at kunne zoome kameraet ud, og få fokus væk fra ens eget ego - det kan være svært, hvis man har travlt på arbejdet, og tingene måske ikke helt går så let, eller der bliver skudt på gaderne. Jeg mener så man her kan have stor gavn af at kunne zoome kameraet ud, og fokusere på et lidt større tidsperspektiv. Egentlig tror jeg, at alle bekymringer, ja alle de nuværende problemer i sidste instans kan henføres til, at menneskeheden kun har fokus på deres nuværende liv - på en eller anden måde er det dybt rodfæstet, at dette liv er det eneste. Selv om jeg, når jeg får kameraet zoomet ud, godt ved, at livet er evigt, så sker der ofte det i hverdagen, at dagligdagens livsoplevelse får kameraets fokus flyttet tilbage til nærzonen, og så bliver problemerne pludselig tårnhøje. Det er for mig at se, hele den millionårige arv fra dyreriget der gør, at kameraet stille og roligt, og helt automatisk af sig selv uden man opdager det, skubber zoomen tilbage på det der sker nu og her. Det kan man desværre nok ikke undgå, det ligger i gamle nedarvede automatfunktioner. Det vigtige består så for mig i, at sørge for at få den daglige træning med at skubbe kameraet ud på en anden zoom, og det bruger jeg så en stor del af mit liv på at øve.

 Hej Ejby.

 Har tænkt lidt på om det er gavnligt at jeg svarer her, mine svar kan jo af og til nok virke endnu mere "deprimerende" på nogle, end livets direkte tale gør det, men alligevel så føler jeg det bør siges.

 Jeg har ingen direkte angst, hverken for at dø eller for de mange negative livsoplevelser jeg ser foran "os", da det "hele" allerede er gennemlevet i mine tanker, så jeg ikke føler mig "uforberedt" på hvad der kommer.

 Det svære for mange er nok det at slippe af med "hjernen" (the mind), og dens forsøg på at fastholde de betingelser og forhold man har opbygget som grundlag for sit liv, og for sin tryghed.

 Hjernen vil forsøge at "advare" og at "komme i forkøbet", omkring alle de ting der af hjernen anses for at være en "trussel" mod ens overlevelse, og når hjernen ikke kan se en logisk "udvej", så brænder den sammen eller "står af", og det giver angst og følelser af manglende kontrol med tingenes tilstand.

 Frygt intet, det der sker skal ske, og skulle det komme så vidt at "alt" bryder sammen, så vi oplever at komme tilbage til "basic", så er der en god grund til dette, og ingen er jo endnu døde af at miste materielle værdier, vi har førhen i vore inkarnationer, levet liv uden elforsyning, fjernvarme og supermarkeder, så det kan vi da (i en periode) gøre igen.

 Det vi så , tror jeg, vil opleve til gengæld, er at samhørigheden styrkes, vi er jo alle i samme båd, og der vil helt sikkert blive skabt nye sociale relationer mellem os, i forskellige "grupperinger", som gør det muligt for alle der vil, at leve videre med de basale betingelser intakte.

 Nogle vil måske nok vælge "anarki" og den stærkes ret, som livsbasis, men sådanne vil med tiden "uddø" i kampe med ligesindede, mens de der ønsker fred og deling af de resourser der er til stede, nok skal få den nødvendige beskyttelse fra forsynets side, hvis ikke man lige har en personlig "karma" man skal have afviklet først, så der er ingen grund til angst overhovedet, hvor sort det end kan se ud i fremtiden.

 Så jo, det bliver efter min opfattelse meget værre, men jeg glæder mig alligevel i nuet, dels fordi det jo netop er "tegnet" på at de profetier der har talt om disse ting, har været sande, (og de indeholder jo netip også udsagn om at det efterfølgende vil blive langt bedre at leve på jorden, end det førhen har været), dels fordi (som også Lars1 er inde på) at det giver den enkelte person rige muligheder for at udvikle sig selv, via disse livsoplevelser.

 På den åndelige side står man i kø for at få lov til at inkarnere her på jorden lige nu, og det gør man netop fordi mulighederne for udvikling er så specielle lige i disse tider, så det at man, når man er inkarneret (og ikke kan huske "hvorfor" længere) ser anderledes på "forholdene", og måske "fortryder" lidt, det skal man blot glemme, og i stedet fokusere på den "gave" det er at være med i processen lige nu, en proces som sker så sjældent i de enkelte kredsløb.

 Men vigtigts af alt, som jeg oplever det, er at få fokus på hvordan ens egen "hjerne" reagerer, så man kan tage magten fra den, og ikke længere lader sig påvirke af dens "frygt" for ikke at kunne "redde" en ud af de forhold der omgiver en, for når denne hjernes magt er væk, så kan intuitionen komme til sin ret, og den har langt bedre muyligheder for at give en korekte handleanvisninger, end "hjernen" har.

 Kort sagt, vi må alle blive "sindsyge" (lose your mind), hvis vi skal klare "skærene", men det at miste forstanden, er jo langtfra i alle tilfælde noget negativt, der er masser af "os tosser", der alligevel har et godt tanleklima, og som er i stand til at overleve på intuitiv vis, og det at miste forstanden har jeg jo fået at vide jeg selv har gjort i mange henseender, uden at det har gjort mig skade hidtil, f.eks når jeg ikke har tegnet "forsikringer" eller er arbejdsløshedsforsikret, eller ikke har "sikret" mig selv som så mange andre har på forskellige måder, det er i manges øjne at være "uforstandig", mens jeg selv ser det som logik, da disse "sikkerhedsnet" alligevel intet er værd, i den fremtid jeg ser foran os.

  Det store "spring" i bevidsthed, for den enkelte, er efter min mening det, at godtage indvendigt at verden er midt i "ragnarok" og at alt slet ikke bliver ved med at udvikle sig stille og roligt,, som vi gerne vil det skal.
 Har man først fået den "erkiendelse" ind i sig, så kian man bedre forholde sig til fremtiden realistisk, men vil ens hjerne ikke tillade sådanne tanker at få plads i en, så har man et "problem" med at komme videre.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej alle.

Tak for jeres svar.

Grunden til, at jeg stillede disse spørgsmål er, at jeg oplever at rigtig mange mennesker
i denne tid, har eller har haft problemer med angst m.m...incl. en hel del Martinus
interesserede. Og at jeg tænker, det bliver værre endnu i den nærmeste fremtid.

Jeg tænkte, at det kunne være en god ide med en tråd, hvor man kunne skrive om og
dele sine egne personlige oplevelser på dette felt og få respons fra andre, til hvordan
man evt kunne komme ud af denne tilstand.

Selv benytter jeg bøn, meditation, skøn musik, en gåtur i naturen og læsning af inspirerende
og opløftende (spirituelle) tekster. Derudover benytter jeg, at flytte fokus til alle de ting i
mit liv jeg har at være taknemmelig for. Jeg husker mig selv på, at alt er som det skal være
i et givent øjeblik og at der ikke findes tilfældighed eller uskyldige ofre.

Jeg har personligt meget stor gavn af Byron Katies "The Work".

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Jeg vil da lige slå et slag for den kosmiske lykkepille: "Livets bog"! Jeg synes også, at mange af småbøgerne er geniale vitaminer, når sjælen trænger til lidt opmuntrende næring.

"Catherine Tate Show", "Klovn" og "The Office" kan også hjælpe solen frem på en regnvejrsdag...

Venlig hilsen
Petersh

 Hej Ejby.

Vil da også gerne nævne det der for mig selv virker bedst.

Det sker med et par måneders mellemrum, at jeg tager min hund og mit "grej" og begiver mig ud i "skoven", (fortrinsvist Fussingø skov som ligger i nærheden), og her overnatter jeg en eller 2 nætter, og nyder "freden" /"friheden "og det at være i kontakt med naturen, noget der lige for mit vedkommende er "paradisisk", selvom de normale materielle forhold jo ikke er tilgængelige midt i skoven.

 Det at nogle oplever strees eller manglende livslyst blot ved ikke at kunne få deres daglige bad eller rent sengetøj på hver uge, det er for mig blot "bagateller", jeg trives udmærket i samme sæt tøj i ugevis, eller uden de ting der i manges øjne er "livsnødvendigheder", som sæbe og bad, "ordentlig" mad eller faste "strukturer" i dagligdagen, og jeg mindes hver gang om (på mine ture) at livet sagtens kan være lyst og dejligt, uden alle disse "omstændighedewr", samt at jeg jo personligt har det fint i naturlige omgivelser, og derfor slet ikke behøver at frygte at skulle blive "tvunget" til at leve "primitivt" i fremtiden, tværtimod.

 Frigørelsen fra TV, MOBIL,INTERNET, og mange andre ting der optager ens "mind" i det daglige, er for mig SUPEROPLADENDE, så kan man slippe afsted fra den daglige "trummerum" i mere end nogle få timer af gangen, (hjernen skal jo lige have tid til at koble sig fra ) så syntes jeg man skal gøre det, og på den måde igen få "kontakt" til naturen og de gratis gaver den har til os, det virker ihvertfald for mig.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Det er også Martinus materiale, der er mine foretrukne inspirerende og opløftende tekster.

"Klovn" er herlig underholdning. (de andre to kender jeg vist ikke. )

Kh. Ejby

Det er et relevant spørgsmål. Mange gange er det simpelthen ubegripelig hvor mye lidelser som påføres andre mennesker. Og ubegripelig å se at det finnes mennesker som har det som sin høyeste glæde å utfolde seg i det dræpende prinsipp med krigføring, bandeopprør, narkotikasalg og så videre. I teorien vet jeg at jeg også har levd og øvd meg i de samme prinsippene, men det virker så fjernt! og unødvendig! Det blir noen ganger for mye å se dette i t.v.

Det er så mange lidelser rundt oss at det er skremmende. Og jeg bidrar selv til det på mange nivåer, måske uten å være bevidst på det. Her er det bra å ha en indstilling at jeg vil alle mennesker vel, og tenke gode tanker om alle. Det er lettere skrevet enn gjort!

Det som jeg bruker aktivt er å forstå at jeg er plassert i denne verden for å lage en forskjell, for å bety noe for andre. Både i det store og det lille. Er det krig på Gaza, kan det være godt at tænde et lys. Ser jeg en sygebil med blålys, sender jeg en liten bønn. Det er små ting i hverdagen men som likevel er en viktig gærning og som også gør at jeg bevarer glæden, fordi jeg kan være en forskell for noen.

I tillegg gør jeg som du skriver Ejby. Meditasjon, musikk, studere åndsvitenskap - det er alt sammen mange aktiviteter som løfter sinnet.

Men det er dager hvor jeg rett og slett føler meg i dårlig humør. Det er ikke alltid mulig å vite hvorfor. Det kan også være lange perioder hvor mørket overskygger lyset. På en sådan måde som man i mystikken kaller "the dark night of the soul". Det er en naturlig del i utviklingen, som kan skje spesielt før et gjennombrudd til et høyere nivå i utviklingen, hvor man går gennom sådanne øyeblikk. Healingkrise er et andet ord som brukes ofte idag. Noe må renses ut, fysisk eller psykisk, og med det frigøres avfallsstoffer (fysisk eller psykisk), som resulterer i kortere eller lengre perioder med det jeg opplever som et problem i kropp eller sjel. F.eks. nedstemthet.

Da er det ikke sikkert at jeg klarer å lese oppløftende litteratur, eller klarer å meditere og søke stillheten. Det som har hjulpet meg best i slike perioder er rett og slett innsikten at Gud elsker meg, jeg er et specielt og unikt menneske, at det er helt i orden å føle nedstemtheten, og at solen kommer frem etterhvert. Musikk og kunst kan inspirere og løfte sinnet, og også samvær med andre mennesker som er glad i meg.

Et viktig fundament i min sinnsro er å ha kvittet meg med angst for døden, takket være innsikten i åndsvitenskapen som vi har fået gennom Martinus.

Takk alle for mange gode, tankevekkende og inspirerende innlægg!

Oscar

Hej Oscar.

Tak til dig også, for dine tanker og meget inspirerende indlæg.

Det er rigtig dejligt, at du ville deltage i debatten på Martinus Forum Oscar.
Skønt med dine vinkler på tingene også.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Oscar.

En meget interessant observation du her har gjort, jeg har det selv på samme måde. For mig ligner mange dage hinanden, hvad angår det jeg oplever objektivt set. Men måden jeg tackler disse oplevelser på, er vidt forskellig. Det der den ene dag er vanskelige problemer, kan dagen efter være som en leg. Jeg har tit tænkt over, hvad dette kunne skyldes, men har ikke kunnet finde noget svar. Jeg kan som regel mærke når jeg vågner om morgenen, om det er en dag hvor alt glider let, eller det er en tung dag. Måske kommer det af det de oplevelser vi har på det åndelige plan når vi sover?

Hej med jer

Jeg kan ikke lade være med at forsøge at finde de bagvedliggende årsager til de nuværende kriser.

Jeg tænker der er forskellige lag i dem alle, men alle peger tilbage på en eneste årsag, nemlig :

Overdimensioneret brug af tyngdeenergien

Men vi oplever det hovedsagligt som nationalisme og pengegrådighed (eller princippet : mere for mindre).

Ligeledes har vi (fordi vi ikke er så langt fremme i udviklingen endnu, så vi er undskyldt ) ikke den rette sansehorisont, så vi kan se bagved den fysiske verden, og derved ikke kan se at jordkloden er et levende væsen som os selv og at alt går i kredsløb. Derfor alle miljøproblemerne idag.

Martinus har sagt i et foredrag (og mange andre steder) "Det gælder om at vi hver især holder vores moral på rette kurs". Jeg tænker derfor vi kan overkomme de nuværende problemer, hvis vi hver især hele tiden forsøger at fremme internationalismen, forsøger at kun at tænke i "lige værdi for lige værdi" i pengesager samt forsøger at forstå analysen om det evige i væsen i os selv.

kh.
Kenneth

Hej Kenneth.

Jeg kan kun give dig ret, internationalisme (globalisering) og lige "værdisatser" både mellem landene og i forhold til reelle værdier på "varerne" er nok vejen frem.

  Du nævner også Martinusses omtale af "moralen" , jeg mener nu (igen det med hvad man ligger i ordet) mere det er etikken vi skal fokusere på at bevare og fremme, og det syntes jeg bestemt også er noget der kendetegner den tid vi lever i, næsten alle nyheder handler på en eller anden måde om "etikske" forhold og problemner.

  Og specielt omkring vore økonomiske systemer er der mange etiske forhold der nu "åbenbares" for menigmand, og det må sikkert få en gavnlig effekt på lang sigt.

  Personligt mener jeg derfor også at der intet er at frygte udover en smuler "ragnarok" rent mateielt set, hvis blot man fejer for sin egen dør omkring etikken og moralen, gør man det skulle man nok kunne komme igennem "kriserne" med de basale fornødenheder intakte.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.