Esben wrote:

En interessant artikel der omhandler fremtidens undervisning.

utroligt nok findes intet om Martinus på hjemmesiden

Kærlig hilsen Esben

Hej Esben,
Mener du links på hjemmesiden? Jeg har altid undret mig over at de store åndelige lærere synes at arbejde alene i manifest form. Rent energetisk må de være forbundne, skulle man tro...
Men måske udtrykker de deres egen 'stråle' så rent at der ikke er plads til cross over? Det ville nu være sjovt med en lille acknovledgement eller henvisning til andre måder at sige det samme på.

xx Elisabeth

Jeg synes ikke, det er så utroligt. Siden er funderet på teosofien. Iflg. Martinus er teosofien et "Johannes Døber-arbejde", der skal bane vejen for forståelsen af Martinus kosmologi. Men jeg har indtryk af, at teosoffer mener, at det er teosofien, der er det primære og Martinus kosmologi noget sekundært.

Asger Lorentsen har bl.a. i sine bøger givet udtryk for, at Martinus og Dwal Khul (mener jeg han hedder, i hvert fald en af teosofiens kilder) er uenige på visse punkter. Herefter konkluderer Asger Lorentsen, at så må Martinus tage fejl. Denne konklusion må betyde, at Asger Lorentsen forudsætter, at oplyningerne fra teosofiens kilder ikke kan være forkerte. (I modsat fald måtte han nøjes med at konkludere, at en af parterne eller evt. begge tog fejl).

Mit eget indtryk af Alice Baleys bøger, er, at der er mange fremmede begreber, der ofte er utydeligt defineret, hvis de overhovedet er defineret. Teksterne ligger derfor for mig at se mere op til en tro end en videnskab. Men de mange udefinerede begreber kan godt give indtryk af noget indviklet, og derfor vil nogen måske af den grund tro, at teksterne så også må være meget kloge og videnskabelige. Men det er ikke vanskeligt at gøre noget indviklet, især ikke hvis man bruger en masse fremmede begreber, som man undlader klart at definere. I modsætning hertil oplever jeg, at Martinus altid forsøger at fremstille det indviklede på en så enkel og lettilgængelig måde som mulig, der lægger op til den udogmatiske, videnskabelige tilgangsvinkel.

vh
Jan

Jeg opfatter meget af det som er skrevet, gennem generationer , som vejen til Sandheden.. M havde det hele, eller kan der mon i fremtiden føjes noget til ? det ved vi ikke , men først om 100 år..
Den samlede viden om "sandheden" er kommet gradvis også gennem religioner mm..
Den samlede menneskedshed samlede viden forøges hver dag .. der lægges noget til her dag, og over store afstande på jorden fornemmes den.

VH
Pelle

Hej Elisabeth

Du kan være sikker på at en samlet fremstilling af sandhedens pionerer kommer i et storværk, med stamme, grene og kviste der viser aktørenes rolle og plads på kundskabens træ.

Hej Jan

Jeg læste teosofi før jeg stødte på Martinus og deler din opfattelse. Udover Dwal Khul var det også Master Morya som er vesterlænding, der fra det åndelige plan dikterede Blavatskys Den Hemmelige Lære. Men teosofi er altså en videnskab. Den er mere funderet i østen og mere elitær, og efter min mening seriøs på en lidt for alvorlig og højtidelig måde(kun i mindre grad).

Det er skægt at tænke på at Martinus faktisk er den verdensfrelser C.W. Leadbeater gik og ventede på.

Fuldkommen enig Pelle og naturlivis kan der lægges mere til Martinus åbenbaringer, men det er kun detaljer. Dette vil gælde i lang tid men heller ikke Martinus analyser er dækkende i al evighed.

Kærlig hilsen Esben

Hej alle sammen!

Jeg synes, det kunne være interessant lige at se på, hvad Martinus skriver om i Livets Bog bind 1. stk. 10 og 11.

Martinus skriver i sidste del af afsnit 10.

”Vi har derfor aldrig set og vil aldrig nogen Sinde faa at se, at et saakaldt ”Hellig Væsen” eller en saakaldt ”Hellig Bog” vil være i stand til at udgøre mere end en enkelt Nuance eller Brøkdel i det mægtige Sammenspil af Kræfter, der hver Dag viser sig for os som levende illustreret Billedgalleri, hvor Universer, Sole, Planeter og Væsener med sine hver især tilhørende Skønhedsformer og Inspirationsværdier svæver forbi vore, i Henhold til vort Udviklingstrin og Sansebegavelse mere eller mindre undrende Øjne.”

Martinus skriver i styk 11.
”Livets Bog er identisk med et Resultat, der er frembragt af Altets overfysiske Tilstands materielle Virkninger fra saa stort et Område eller af en saa omfattende Natur, at et i Renkultur selvoplevet upartisk Overblik over samme absolut kun kan tilegnes gennem et Sansesæt, der observerer fra et Udviklingstrin eller et Udsigtspunkt, hvis Bestigning kun er muligt ved Hjælp af en fuldt udviklet kærlighedsevne, vil den absolutte Forstaaelse og Erkendelse af Bogens sande Natur blive mere og mere partisk farvet eller formet af den Studerende eget Sansesæt i samme Grad, som denne maatte tilhøre et Udviklingstrin, hvor man endnu kun er i Besiddelse af en mindre udviklet eller partisk Kærlighedsevne.”

Min egen kommentar:
Hvis vi skulle kunne forstå den fulde ”sandhed” måtte vi have adgang til hvert eneste væsens personlige oplevelser eller sagt med andre ord, skulle vi have fuld adgang til hele guddommens bevidsthedsarkiv. Det vil da her være fuldstændigt indlysende for den ærlige sandhedssøger, at dette ville totalt kortslutte ens nervesystem. Kun den der er ren i hjertet, kan tåle at se Gud, heder det hvis et eller andet sted i bibelen.

Martinus har sagt, at han har givet os mere end tilstrækkelig til, at vi kan få kosmisk bevidsthed. Endvidere har han sagt, at hvis vi forestillede os en togvogn fyldt med riskorn, har han kun givet os et af disse riskorn.

Hvert enkelt af os må selv finde frem til sandheden, det kan være igennem den eller hin bog. I virkeligheden er vi jo jordklodens hjerneceller, ifølge Martinus. Det er klodevæsenets tankeklimaer, der viser sig gennem de forskellige stater med deres forskelligheder egenskaber, hver stat har. Klodevæsenet er i gang med at gøre op med sin fortid, og det er dens tankevirksomhed, der virker ind på os mennesker med de forskellige kriser rundt omkring i verden og dermed også vores syn på livet og hvad vi hver især tror, er sandhed.

Lad mig slutte med hvad Søren Kierkegaard engang har sagt: Livet skal leves forlæns og forstås baglæns.

Mkh Svend Erik

Hej Esben,

du skriver:

Men hvad er videnskab? Iflg. Martinus er videnskab en kendsgernings analyse. Dette er i øvrigt ikke den almindelige (materiel-)videnskabelige definition på videnskab.

Men ud fra Martinus' definition kan vi altså alene afgøre om de teosofiske tekster er videnskabelige, ud fra om de udgør en analyse af en kendsgerning.

Det kan godt være teosofi er videnskab, men det kan jeg ikke afgøre, fordi den, som jeg opfatter den, ikke er manifesteret på en måde, så den særligt tydeligt forklarer, hvad den mener.

Og selv hvis vi antager, at de teosofiske tekster er videnskabelige, kan man jo godt forholde sig til dem på en troende måde, sige at man er teosof og være sikker på man er videnskabelig uden at være det. Ligesom man kan interessere sig for Martinus' analyser og også her være sikker på man er videnskabelig, selv om man ikke er det.

Der er mennesker, der gør Martinus' analyser til tro, til dogmer, og som (ubevidst) bruger analyserne til at stimulere deres ubevidste forsvarsmekanismer og neuroser. Det er man nødsaget til i samme grad som man ikke er nået frem til at kunne forstå det egentlige budskab i analyserne.

Man kan altså godt tage fejl, og mene man er videnskabelig, ja endog have et virkeligt videnskabeligt tekstgrundlag og alligevel være troende. Og man kan ydermere tro, at man ikke er troende, men være sikker på at man er videnskabelig. Her møder man altså "tærskelens vogtere".

Både teosofien og Martinus analyser kan bruges som trosreligion uden at man er klar over det. Jeg mener så, at teosofien i endnu højere grad kan bruges til tro, idet den efter min mening mere end Martinus analyser appelerer til de ting der stimulerer troen end til den selvstændige tænkning.

Så vidt jeg husker er teosofien også et trossamfund, det er jeg dog ikke sikker på, men jeg er ret sikker på at den kalder sig en religion, og det er i hvert fald en forening, noget man kan blive medlem af, hvilket for mig at se heller ikke passer så godt med et frit, selvstændigt og udogmatisk studium

vh
Jan

Hej Jan m.fl.

Friheden og opmuntring til selvstændig tænkning er for mig også nogle af de vigtigste grundpiller i kosmologien.

Dette er helt klart Martinus' ønske og kan læses mange steder, bla. i bogen "Martinus som vi husker ham" i Lars Nibelvangs indlæg. Her citeres Martinus for at have sagt:

"Husk altid på, at jeg skruer min egen tanke så meget ned, at den ikke blænder dig. Jeg kunne rive dig med i en kolossal hast, men det ville være imod de guddommelige love for vækst.

Du skal vokse roligt og sikkert, harmonisk og smukt. Der er balance i tingene. Forsynet lader ikke en sol komme vor jord så nær, at den brænder alle hans skabninger op. Jeg holder mig på lignende afstand. Du skal nemlig ikke være under stærkere indflydelse af min ånd, end at din egen bevidsthed kan analysere hvert eneste skridt, du vandrer på vejen, og du skal have din fulde frihed til at vende tilbage til dine egne meninger og synsmåder, hvis du finder dem bedre end det, du lærer af mig."

KH...Anette

Hvad er størst ? teosofien eller Martinus ?

Ingen af dem.

Kærligheden er størst.

VH
pelle

Hej Jan

Teosofi er altså ikke tro, se f.eks teosofiens symbol http://www.ts-adyar.org/emblem.html "there is no religion higher than truth". Kosmologien og teosofien er jo begge baseret på metafysisk materie, sanset af autoriteter. Blot er ophavet til Kosmologien langt overlegen og dette afspejles naturligvis i deres arbejde. Lige så overlegen Martinus var i forhold til teosofiens ophavsmænd, lige så overlegen vil hans Kosmologi blive i forhold til teosofien. At han havde kosmisk bevidsthed er helt afgørende. At han dagsbevidst som enhver anden forsker havde perfekt adgang til ved selvsyn at verificere al den viden som han modsat enhver anden forsker havde adgang til og at al denne viden er al viden Og indtil vi får de samme sansesæt vil det også til en vis grad være tro for os

Helt enig og der må jeg blot henvise til Svend Eriks tekstuddrag fra LB stk. 11. Man kunne lave en lang liste over erkendelsestrin og deres former i deres forhold til kosmologien helt fra fornægtelse til fuld oplevet forståelse

Kærlig hilsen Esben

Truth is the quest of every Theosophist, whatever his faith, and every great religion reflects in some measure the light of the one eternal and spiritual Wisdom.(fra link)

Enig. Jeg tror ikke det gavner at sammenligne modeller... eller lærere. Vi har en nulevende lærer på besøg i disse dage, Eckhart Tolle. 300 deltagere fra hele jorden er strømmet til for at høre ham tale - om det samme som Teosofien, som Martinus, som Kristendommen, Steiner etc taler om. Kærligheden som vores inderste væsen og universets sprog.

Jeg spekulerer på om vi vil kalde 'det' ved noget navn den dag det ikke længere er en model vi studerer, men er blevet til vor egen dagsbevidste oplevelse?

xx Elisabeth

Hej Elisabeth...

måske "Kosmologi - Det Tredie Testamente"

Pelle og Elisabeth:
Jeg mener I har ret i, at man skal være forsigtig med at sammenligne modeller / lærer. De har alle et budskb, der gavner en eller anden - giver vedkommende et kærligt skub i udviklingen, og det er jo det vigtigste.

Er den ene lærer mere overlegen end den anden, så vil studenten jo selv søge denne højere indsigt, når den første lærer ikke længere kan bidrage til den videre udvikling. Dette sker jo gangske automatisk - ifølge Martinus.

kh
Tina :0)

Hej alle sammen!
Hvem kan se sandheden? ???

Det må jo være den, der står på bjergets top, der har den bedste udsigt ud over hele landskabet, som kan se helheden; hvorimod den, der står nede i dalen, kun kan se et begrænset område af dette landskab. Vi står alle sammen et eller andet sted i dette landskab, nogle står nederst i dalen og deres verdensbillede, vil derfor være meget ”lokalt”, mens andre af os igen står lidt højere oppe og har derfor så et lidt mere udvidet syn af dette verdensbillede osv. Den, der har passeret alle trinene på bjerget og nået helt op, vil derfor være i stand til at skue ud over det store panorama og se helheden.

Når vi er blevet åndeligt søgende mennesker, og her taler jeg om dem af os, som mere eller mindre har forladt barnetroen; vil man ofte i starten famle sig frem for at finde ”sandheden”. Det gør vi på mange forskellige måder ved f.eks. at læse mange forskellige okkulte bøger om disse emner eller gå til forskellige foredrag osv.

De personer, der giver deres åndsvidenskab videre til andre, står jo også hver især et eller andet sted på dette bjerg. Personer som Jesus og Martinus er blevet afprøvet i mange liv, inden de har fået lov til at udføre deres store åndelige mission her på jorden. De er begge kommet så langt, at de har mere end tilstrækkeligt udsyn eller visdom til, at de har fået lov til fra ”det rigtige menneskerige” at være de ypperste repræsentanter her på jorden og begge to har haft en specifik opgave, nemlig at tjene det lyse verdensgenløsningsprincip. Derfor kunne de begge to sige: ”Jeg er vejen, sandheden og livet”.

Lad mig i denne omgang slutte med at sige, at ”forsynet” ikke kun nøjes med, at sende en eller få åndelig vejledere til jorden. Hvis der kun havde været en budbringer eller åndelig vejleder, ville menneskene enten blindt havet troet på vedkommende eller ønsket at kaste vedkommende for ”løverne”; hvad der jo også i virkeligheden er sket. Er det ikke sådan at Johannes Døberens hoved, blev serveret på et fad og hvor mange af disciplene mistede ikke livet, fordi de var kristne. Jesus lod dog sig frivilligt dø (korsfæstet), han kunne havde valgt at flygte, men dermed var hans mission fuldstændigt blevet mislykket. Med Martinus var det at give Åndsvidenskaben i den højeste form, som Jesus havde bebudet det (talsmanden den hellige ånd) og Martinus valgte netop Danmark, fordi netop her kunne han skrive sin kosmologi i fred og ro.

Til Tina Pedersen!
Jeg kan til fulde bekræfte, at jeg selv har søgt i mange bøger for at finde frem til ”sandheden” af livets mysterium og hver eneste bog har givet mig et trin på vejen. Undervisningen fra forsynet side har ikke været småligt; vi er alle sammen på vej op mod bjerges top.

Mkh Svend Erik