Martinus beretter i LB3 stk. 756 ang...
at hvis vores bøn ikke bliver hørt/vist forståelse af de fysiske væsener, kan man gå ind i "Lønkammeret" og bede til Fadervor. Herved sker der en slags telepati til psykiske væsener på et psykisk plan. Disse væsener er "færdige" med at inkarnere og befolker i millionvis en sfære, der grænser op til det fysiske plan. Væsenerne representerer tilsammen alle udviklingstrin i spiralen, således at der ikke vil kunne opstå en situation på det fysiske plan som ikke kan forstås eller afhjælpes.
Mit spm. er: Martinus beretter, at nævnte psykiske væsener er færdige med at inkarnere i fysisk materie, men alligevel representerer de alle udviklingstrin i spiralen-
Hvordan kan de representere alle udviklingstrin i spiralen da de er færdige med at inkarnere, hvilket jo først sker i den sidste del af "det rigtige menneskerige"?
Hvordan kan de representere alle udviklingstrin, hvis deres minimum-udvikling grænser op til en tilværelse hvor de ikke længere behøver at inkarnere fysisk?
KH. Johnny.
Hej Johnny!
Ja det var et godt spørgsmål. Martinus skriver, at disse psykiske væsener tilsammen repræsenterer alle udviklingstrin i spiralen, det må altså være alt lige fra planteriget og op til de højeste riger.
Men jeg kan ikke læse noget sted i det stykke, at væsenerne på dette psykiske plan er "færdige" med at inkarnere i fysisk materie. Der står blot, at væsener her ikke er inkarneret i fysisk materie, og er væsener der ikke mere fremtræder i fysisk kød og blod. Men fra begyndelsen af dyreriget og et stykke frem i det rigtige menneskerige er det jo den fysiske bevidsthed der er den primære bevidsthed, hvorimod det for alle andre væsener er gældende, at den fysiske bevidsthed er deres "natbevidsthed". Jeg kan således ikke se anden forklaring end, at de væsener på det psykiske plan der repræsenterer spiralens forløb fra begyndelsen af dyreriget til et stykke hen i det rigitige menneskerige kun er på gennemrejse, og igen må inkarnere i fysisk materie.
Det må jo så betyde, at efter vores fysiske død, så kan vi måske blive en form for psykiske sendebude for inkarnerede mennesker, der er på vort eget udviklingstrin?
Kære begge to!
Meget interessant emne i det har taget op, og Svend svarer meget fyldestgørende, men jeg forsøger lige at knytte et part betragtninger yderligere
til.
I mellem de fysiske liv, har Martinus udtalt, at man kan vælge en række opgaver at løse på den "åndelige ferie", man er på mellem livene.
Man kan gå på "universitetet", og dygtiggøre sig på et hvilket emne man må have interesse for, man kan dygtiggøre sig i hvilket håndværk,
eller fysisk færdighed, man måtte ønske sig - for så i næste liv at "prøve det i praksis".
Men man kan også vælge at "hjælpe" sine fysisk inkarnerede brødre/søstre, som "ekstra skytsånder/åndelige vejledere", hvis man har den "kvalitet"
af næstekærlighede/medfølelse for de fysiske medvæsner.
Teosofferne mener, at der er tilknyttet 60 mia "menneskesjæle" til Jordklodens" bevidsthedssfære. Det er derfor "kun" 1/10 af disse der har
"tilladelse" til at inkarnere fysisk her på Jorden. En stor del afdisse 54 mia. er i en slags "sovende" tilstand, og bliver "kun" brugt til opretholde
Jordens samledee bevidsthedskraft som en slags "transformatorer". Disse vil senere, når den "rigtige" klode opstår, få fysiske inkarnationer der,
og kan gøre deres udvikling færdig/fortsætte den der.
Men mange af disse "permanent" åndelige væsner, er også skytsånder/åndelige vejledere for de fysisk inkarnerede, og kan ligeledes være på
vidt "forskellige udviklingstrin".
Kærlig hilsen Karsten

Ja, tænkte på det samme da jeg læste det- at det må vel være væsener der blot er på "gennemrejse" i det åndelige før næste inkarnation.
Tak for hjælpen.

KH. Johnny.