Kære forum!
I sidste uge var jeg i boggruppen på Martinus centret. Her læste vi Bønnens Mysterium.
Nu er jeg hjemme igen og har studeret kilden til Martinus analyse (Matthæus 6,9).
Efter "Fadervor" kommer afsnittet: "Om faste" (v16-18).
Er der nogen her i forummet der ved, om Martinus har skrevet noget om dette emne (faste)?
- og i bekræftende fald, hvor og hvad?
Kærlig hilsen Bjarne
Hej Bjarne...
Jeg mindes ikke M har skrevet om faste og jeg har ingen ide om hvordan han forholdt sig til det. Min umiddelbare fornemmelse er, at han ville synes at det var ok, så længe det sker med måde og ikke går ud over vores mikrokosmos - men det er kun et gæt 
kh
Tina :0)
Kan faste være gavnlig? (ved Martinus), 1983 nr. 10, s. 204
Jeg formoder, at det en artikel, du henviser til (i Kosmos?) - kan du ikke kort fortælle os, der ikke har den, hvad han skriver om emnet?
Venlig hilsen
Petersh
Her følger martinus svar på et spørgsmål om faste:
( Fra "Kontaktbrev" nr. 4 og 5, 1950)
SPØRGSMÅL:
Kan faste være gavnlig?
Martinus svarer:
"For det sunde menneske, der lever normalt og ikke spiser mere mad end lige akkurat det kvantum, der dækker dets organismes behov, vil faste være en uheldig indgriben. Noget andet gør sig derimod gældende, hvor dette forhold ikke respekteres, og hvor væsenet dagligt opsummerer i sin organisme et væld af overflødige næringsstoffer og dermed permanent overbebyrder sine organer.
At sådanne overbebyrde de organer kan trænge til en vis aflastning er indlysende. Denne aflastning kan kun finde sted igennem en vis hensigtsmæssig faste eller reducering af måltiderne.
Ved en gennemført faste, hvor legemet så at sige helt bliver udtømt for næringsprodukter, kan man afstedkomme en vis gavnlig udrensning af organismen for skadelige eller usunde stoffer, men en sådan kur bør absolut kun foretages under en læges ordination og kyndige kontrol."
Citat slut, svaret er ikke længere
Jeg har iøvrigt hørt (på anden hånd) at Martinus skulle hvave tilkendegivet at risikoen for infektioner stiger under faste
M V H
Leif
Kan man mere generelt sige at hvis man i en periode på et område har været overernæret, så kan der være fordele ved at være underernæret i en kortere periode?
Jeg tænker både på de fysiske og mentale områder.
Kærlig hilsen
Lasse
Med den formulering "overernæret/underernæret" kan det medfører nogle utilsigtede slutninger, så hvis du vil uddrage essensen tror jeg ord som belastning/overbelastning og hvileperiode er mere velvalgte.
De fleste steder vil mættelses princippet jo nok styre, og overflødiggører ovenstående betragtninger, men de steder hvor det ikke gør, og vane eller falske begærer tager over, kan det sikker være sundt vilje mæssigt at "faste" sig selv i en periode.
Grunden til man faster, er at blive styrket i ånden.. dvs. gennemføre en arbejdsdag uden at beklage sig og "hænge som et siv.." At man dertil kan få en udrensning af organismen oven i hatten, det er vel okay.. men jeg tror kun man skal gøre det hvis man har meget lyst..
Hej Casper
Tak for at du peger på mulige misforståelser. Bliv ved med det 
Jeg er enig i at at brugen af overernæring og underernæring kan misforstås med den meget begrænsede forklaring jeg har med. Med fare for at starte en god gang ordkløveri, så vli jeg mene at overbelastning og hvile er noget andet end over- og underernæret. De er selvfølgelig relaterede. For mig har "ernæring" har noget med ens input til en at gøre. Belastning er et bredere begreb, som også dækker hvordan input/ernæring bliver håndteret.
Da jeg skrev mit indlæg havde jeg martinus-citatet i tankerne. Altså at hvis man en periode havde indtaget for meget fysisk ernæring, så kunne det måske godt være fornuftigt i en periode at indtage lidt mindre/i underkanten. Mit spørgsmål gik på om man kan sige det samme om den mentale ernæring (hvad det så end er. Nogle bud?) dvs. kan man efter en periode med for megen tankevirksomhed have brug for en periode med mindre? Jeg mener godt at man kan drage paralleler.
Kærlig hilsen
Lasse
Med den formulering "overernæret/underernæret" kan det medfører nogle utilsigtede slutninger, så hvis du vil uddrage essensen tror jeg ord som belastning/overbelastning og hvileperiode er mere velvalgte.