Tarkovskij hade en del gemensamt med Martinus, syns jag. Till exempel deras syn på tid som en andligt fenomen. Han planerade en film om Rudolf Steiner, men hade han känt till Martinus kanske han hade bytt ämne. En liten film om T:
http://zakka.dk/euroscreenwriters/film_archive/tarkovsky_andrei_video04.htm
Han virker som en spændende personlighed. Jeg fandt følgende citat:
Det må siges at være meget godt i tråd med det Martinus skriver.
Citatet er fra http://en.wikipedia.org/wiki/Tarkovskij
Helt enig. Jeg har set alle de film jeg kunne få fat i. Det er ikke blot det åndelige perspektiv, men det at både filmens form og indhold vitterligt smitter af på tilskueren så han selv havner på en helt anden bølgelængde mens man ser de her vidunderlige film, fx "spejlet" (men også "ofret, som i den grad .. er værd at se flere gange.)
Kan det være noget med den der dvælende måde hvor man virkeligt får tid til at sanse og fornemme hver scene. Måske noget typisk for den russiske folkesjæl. Jeg så engang filmen "stille flyder Don" i København (og det tog den i al fald 4 timer at "flyde forbi"). Jeg husker stadig dele af filmen selvom der jo sådan set ikke rigtigt skete noget videre i den film...
KH Søren
Hej!
Håller med - man förvandlas lite som människa om man kan ta in filmerna. I Spejlet leker han verkligen med tiden, filmen är något av ett kalejdoskop där olika händelser i olika tider kommer tillfälligt i fokus.
Men det är Andrejs barndom som speglas.
En annan film av T som kan anbefalles är Stalker.... tre män på väg till "zonen" där man i en värelse
(a room) kan få sina önskningar uppfyllda; vidunderligt filmad.
Skriv et svar